Hvordan starter man en græsrodbevægelse?

I didn't mention it at the meeting but you do know that willy is also British slang.

Some things to take into account with GIS data for your arguments:

1. American governmental Geodata is free. It's a point of national pride dammit, it should not ever be said that there is any part of government service that the U.S gives its citizens better than Denmark gives to their citizens (I'm serious about that part by the way. )

2. The people behind OpenStreetMap http://www.openstreetmap.org/ have a blog http://www.opengeodata.org/ you might want to 'Network' as the hip people say.

Jeg skrev forgående ikke på dansk, da jeg har hovedpine og kan ikke tænke og skrive samtidige.

Jeg savner også den slags data i en let tilgængelig og opdatérbar form: En slags wikipedia, men ikke for mennesker - i stedet for "parsere"/robotter.

Det kunne fx. være: - postnumre - valuta- og landekoder - ikke-personhenførbare data i statslige/kommunale registre - netop GIS-data, som du nævner - ...

Formatet kunne være i standard SQL eller et passende XML-format alt efter typen. Jeg hælder nok mest til det første.

Willy er jo også nickname for William, men Bill er måske mere brugt.

Så måske: Free Bill

Bill er ikke mere brugt, han er bare "experienced".

René, det er en kanongod idé. OSLs mange små medlemmer vil kaste sig over de frigivne data og lave penge på dem.

Eneste hage: Vi har ikke råd til at lave en konsulentrapport - brugte alle pengene på Rambøll-rapporten i 2006... ;-) - men mon ikke vi kan komme igennem med budskabet uden rapporten?

Summasummarum: Vi har - (græsrods)organisationen, OSL - data, der råber på at blive sat fri - gode argumenter

Nu skal skibet så bare i søen. Jeg vender det med kollegerne i OSL og skriver tilbage.

/Morten

PS Tak for hyggelig dag og aften på ITA-konf. i Århus for 3 uger siden

Græsrødderne opgav og lavede deres egen http://www.openstreetmap.org/?lat=55.693024&lon=12.599522&zoom=18&layers...

Det er skrækkeligt at det skal være sådan. Jeg har lige fået svar fra DR der siger at de kun gider have radioudsendelser liggende i 2 år. Hvad bruger de dog de 4mia. kr. de får ind i licens til?

Retsinfo har lige svaret at de ikke vil indekseres af søgemaskiner, så folk nemmere kan finde den rette lov. "P.g.a. ressource-mangel" har de lagt en https://www.retsinformation.dk/robots.txt Om det er maskin- eller menneske-ressourcer ved jeg ikke. Tåbeligt!

Det positive er dog at der er en del politikere der kan forstå problemet, så måske om 20 år er det løst.

Jeg fik et tilbud på CVR-oplysningerne for ca. 1 år siden. Det er alle dem du selv kan slå gratis op på http://www.cvr.dk .

Pris for one-time totaludtræk: 100.000 + moms

Da disse data er forældet dagen efter jeg har købt dem, var jeg mere interesseret i at lave online opslag mod cvr.

Dagsprisen for disse data er: Tilslutningsafgift: 5.000 kroner Pr. opslag: 1,15 kroner

En krone og femten lyder billigt, men desværre er et opslag også et hit på en søgning.

En bruger, der f.eks. søger på firmanavnet 'pizza' og får 250 hits faktureres derfor for 250 opslag. Trykker brugeren 'refresh' faktureres naturligvis igen.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har indført en maksimal grænse på 750.000,00 kroner (pr. kalenderår), hvorefter de ikke længere fakturerer for opslag.

Det hører med til historien, at brugerne (virksomhederne) selv er forpligtet til at holde data opdateret, så vedligeholdelsesarbejdet for EogS er helt minimalt. Nye offentlige it-systemer skal, jf lov, lave online opslag hos EogS, så det er næppe en service der udelukkende er efterspurgt af private, som derfor skal betale.

Trekvart million for CVR-data! Nogen højere?

Når du søger, f.eks firmanavnet pizza og får så de 250 hits tilbage, hvilket license har du med denne data du får tilbage? Jeg kan ikke find en eneste licens beskrivelse, når du køber det, ejer du så det helt? Kan jeg købe det information og så give det gratis til Rene, fordi jeg ved han elsker pizza? Er der andre det følger min tankegang her?

Du kan lave en distributionsaftale, men det er nok en god idé at spørge René hvordan han ønsker dataleveret.

Start-up prisen: Printet på papir: 300.000,00 På CD-rom: 155.000,00 På nettet: 155.000,00 (Man må åbenbart ikke levere på DVD eller USB)

Herefter er prisen kr. 1,20 pr. videreformidlet enhed (uden max, går jeg ud fra) og dertil kommer en pris afhængigt af leveringsformen.

Du kan se priserne her: http://www.cvr.dk/Site/Resources/Files/Media/Prisbilag%20for%20datadistr...

Jeg tror ikke jeg kan "følge din tankegang", men rent it-fagligt kan jeg da godt oplyse, at der ikke er tekniske problemer med at lave en wapper-javascript hjemmeside, der sætter Renés browser i stand til at søge efter 'Pizza' på CVR.dk mens han besøger din side. Da han poster fra sin browser til en anden (end din) side vil han dog få en advarsel før requestet bliver sendt.

Teknisk set er der heller ingen problemer i at lave sin egen Firefox plugin der henter data, men da René sansynligvis ikke kender dette produkt, er det nok bedre at lave en ActiveX-kontrol til ham. Den vil han desuden kunne bruge til opslag i andre andre lokale applikationer.

Vi endte i øvrigt med at droppe projektet, men det havde været en meget god service hvis brugerne kunne lave online opslag af virksomheder.

Min tænkegang var mere som en Dansk version af http://public.resource.org/

jeg er ikke helt forstående over for prisern og muligheder i det dokument du referere til.

Hvis Rene søger fra min site på CVR.dk hvilket pris skulle betales?

220 kr. ? eller 155,000.00 pr år og 220 kr. for denne en søgning?

(Rene): Svaret er (- og tilgiv mig dette svar, jeg har tydeligvis været for lang tid i branchen) man bestiller en konsulentrapport(!), som viser det indlysende økonomiske incitament: Lokal software økonomi styrkes, innovation udbredes og dermed stiger skattegrundlaget .....og alle er glade

(Morten): Eneste hage: Vi har ikke råd til at lave en konsulentrapport - brugte alle pengene på Rambøll-rapporten i 2006... ;-) - men mon ikke vi kan komme igennem med budskabet uden rapporten?

Kunne man ikke forestille sig, at det ville være et oplagt emne for en hovedopgave ved CBS? Hvis man finder en eller flere interesserede studerende, koster det jo ikke andet end den tid, Du, Rene, eller dig Morten/OSL skal anvende på råd og vejledning?

Du kan læse betingelserne her: http://www.cvr.dk/Site/Forms/CMS/DisplayPage.aspx?pageid=36

Brugere på cvr.dk må gratis søge alle oplysninger såfremt de er slutbrugere og ikke anvender automatiserede forespørgsler. CVR skal jf lov stille informationerne til rådighed for borgerne gratis.

Hvis du er slutbruger og ønsker et lidt mere effektivt interface kan du hoste op med den trekvarte million som jeg først beskriver. Alternativt 100.000 for et engangsudtræk, men jeg går ud fra alle (kun) er interesserede i realtime data, så jeg undlader helt skrabeløsningerne.

Hvis du ønsker at distribuere realtime data til René kan du betale start-up prisen og videresælge opslag til en dyrere kostpris end han selv kan købe dem for med ovenstående løsning.

Jeg har i øvrigt lige sammenfattet en anmodning om aktindsigt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens vedrørende deres omsætning på CVR online. Skal nok poste svaret her.

René: Det er Søren Broberg Nielsen jeg har kommunikeret med. Mine sagsagter ligger her: http://w0.dk/~chlor/www.retsinformation.dk/robots.txt/

Så jeg er altså igang med at skrive til LeneE.

wow, svaret om hvorfor retsinfo ikke tilladt robotter igennem var noget vrøvl. Har Retsinfo noget interesser i at begrænse adgang? Eller er det bare teknisk uduelighed?

Om retsinfo er tilgængelige er under diskussion efter min mening hvis jeg kan ikke sætte en agent i gange med at crawl data, og importere det til min system hvor jeg kan analysere det. Jeg kunne selvfølgelige gøre det og ignorere robots.txt men så ville jeg ikke have mulighed at bruge nogle værktøjer og tredje party tjenester, og så ville jeg også føle som jeg gjort noget forkert selvom jeg har fuld rette til at gøre det.

Men det er sikkert ikke en ting som Free Willy forening skulle tage sig af, det skulle muligvis bare være en ’best practices’ rapport fra ITST om tilgængelighed som ville få rettet problemerne.

Jeg ville også være enige at første sag er nok GIS/locations relaterede data.

retskrivningsordbogen er heller ikke frit tilgængelig for andre end det forlag, som udgivelsesretten sælges til. Den pris forlaget betaler er langt mindre end hvad staten har puttet i de forskningsinstitutioner, der har bidraget til ordbogen. http://da.speling.org/ er bygget fra bunden af frivillige for at lave et alternativ. Spild af ressourcer.

Egentlig handler det om at få gjort op med det mantra Helge Sander står for: Fra forskning til faktura. Staten vil tjene mere ved at forære forskningsdataen væk end på at sælge dem, da markedet og konkurrencen vil være større med frie data til rådighed. Det giver mere omsætning og dermed mere moms og flere i job. Det er blot ikke så nemt at måle og pengene kommer ind et helt andet sted end de forbruges.

har også skyld i de mange sproglige fejle jeg har lavede her i bloggen.

Retsinfo bør da lige nøjagtig være første case:

Informationerne er tilgængelige, men en eller anden grupper paddehatte har lavet et lortesystem uden caching, som bliver overbelastet når søgemaskiner indexerer dem.

Deres løsning: Fjern muligheden for at bruge den primære måde som borgerne finder information på.

Rigtig løsning: LAV ET SYSTEM DER IKKE SUTTER RØV! (undskyld)

Jeg vil mene at den største effekt fås ved at starte med at få adgang til de mest grundlæggende registre. Der er rigtig mange administrative systemer der benytter disse registre, og som pt. er skruet sammen med mere eller mindre gennemtænkte distribuerede løsninger.

De 3 mest relevante datakilder i forhold til mit daglige arbejde som systemudvikler er:

1 - Vej- og adresseinformation, herunder relationer til kommuner, postdistrikter, skoledistrikter m.v. Denne type data er ikke på nogen måde personfølsomt, og derfor ikke noget problem at udstille offentligt.

2 - Ejendomsinformation. Der er en del information der er tilgængeligt offentligt. Data kan ses via www.ois.dk, men ikke via en Web Service – Hvor svært er det lige at lave det til en Web Service? Der er selvfølgelig også en del data der er forbeholdt for ejeren, men det burde jo ikke forhindre nogen i at lave en service der bare viser de offentlige tilgængelige data. Dette vil i nogen grad mindske behovet for distribuering af Ejendoms- og miljødatabasen. (Findes der i øvrigt en OIO definition af en BBR-meddelelse?)

3 - Virksomhedsinformation. Data kan ses på www.cvr.dk, men ikke via en Web Service! Som nævnt tidligere, hvor svært kan det være?

@Kristian

Om de data du nævner, og som jeg også genkender som vigtige for ’forretningen’, ved jeg at:

1: Vej og adresseinformation kan downloades gratis fra CPR. Formatet er dog ikke for XML entusiaster.

2: Ejendomsinformation kan købes gennem distributørerne som XML-filer – eller omformet på anden vis. Der er restriktioner i forhold til anvendelsen. Og man skal lige gruble over datamodellen.

3: CVR data kan ligeledes købes gennem disse distributører i mange formater – og et par af distributørerne har også webservices.

Hehehe :)

Problemet er, at det eneste den service er, er en omgåelse af deres robots.txt (ok, plus indtægt til mig), jeg går ud fra at den ikke er der for sjov, som jeg kan se det, gør det bare at serveren bliver overbelastet, det de umiddelbart ville undgå.

... På den anden side, det gør selvfølgelig at de kan lære det på den hårde måde... tempting :)

@Henrik

Finten er jo at det skal vær nemt og gratis...

1 - Ja, data kan downloades, men er vi så ikke ude i at det så bliver endnu en distribueret løsning, og hvem sikrer at data bliver vedligeholdt?

2 - Kodeordet her er 'købes', min pointe er at hvis det kan vises gratis på en hjemmeside, hvorfor så ikke via en Web Service. Så ved jeg godt at der er nogle distributører der tilbyder web services, men den der distributionsløsning er efter min mening ikke synderlig gennemtænkt.

3 - Igen er kodeordet 'købes', hvorfor skal jeg købe noget jeg kan se gratis på en hjemmeside?

Problemet med den distributionsløsning der er valgt for fx OIS data, er bl.a. at hvis jeg som systemleverandør vælger at implementere mit system op mod en given distributør, hvad gør jeg så hvis en eller flere af mine kunder har lavet aftaler med andre distributører der har andre interfaces.

Hvem bestemmer så i dette tilfælde? Kunden eller leverandøren? og hvem betaler den ekstra omkostning der er ved at implementere et nyt interface?

For de nævnte data findes der i dag INGEN teknisk hindring i at lave en central service som vi alle kan tilgå gratis.

Tilbage er så det økonomiske spørgsmål og den politiske vilje til at få gennemført dette.

En hver tjeneste har jo en vis funktionalitet, så derfor bør data, hvis de stilles til rådighed af det offentlige, både kunne leveres som batch og webservice.

Tag nu fx AWS’en, som tidligere er behandlet i René’s blog.

Vi ved jo alle, at vejnavne kan staves forkert (eller anderledes), så på AWS’en er du afhængig af den fuzzy logik, som tilbydes på denne service, hvis du fx vil matche vejnavne i et kunderegister mod offentlige data.

jeg kan kun tilslutte mig forslaget så længe det gælder generelle oplysninger som ikke kan henføæres til virksomehder eller borgere.

Det er dog vigtigt at undgå at staten misbruges til at skabe angreb på borgere og virksomheder startende med simpel SPAM og opefter.

Det tilkommer ikke staten at tvinge borgere og virksomheder til at svække deres sikkerhed ved at staten først tvinger en dårlig datamodel ned over samfundet, hvorefter samme datamodel stilles til rådighed uden for borgernes kontrol.

Alle data om borgere og virksomheder kan rekvireres hos vedkommende slev - HVIS de frivilligt ønsker at deltage.

"Vi er mange der mener..." er jo en dejlig floskel at fyre af, så der må noget dokumentation på bordet.

Jeg har skyndsomt samlet et par google-søgninger fra nogle folk. De søgte på forskellige ting, og endte på et tidspunkt med at klikke på et link der lignede en lov.

http://w0.dk/~chlor/www.retsinformation.dk/robots.txt/eksempler-sogning....

Prøv at klik på en af teksterne i ovenstående side, og se om du kan finde et link der ender hos retsinformation.

På baggrund heraf, påstår jeg at det ville have hjulpet disse 600 mennesker hvis ikke retsinformation havde en robots.txt liggende.

Jeg tror rent faktisk at Søren Broberg Nielsen ikke er klar over hvilken samfundskadelig gerning han udføre.

Den gode Stephan argumenterer i denne debat nok engang for, at stort set alt skal være hemmeligt.

Udgangspunktet for denne blog er, at adgang til offentlige data er besværlig og til tider kostbar.

Man kan derfor gå to veje. Enten følge Stephan ind i glemselens mørke – eller befri Willy.

Følger man den gode Stephan, er legen slut.

Befrier man de gode data er legen ikke slut, men måske knapt begyndt. Sammenstilling af data (mashup på nydansk) er ikke uden udfordringer. Øvelsen råber på datakvalitet på begge sider – både hos leverandører og brugere af data.

Henrik

Du har slet ikke forstået hvad jeg taler om og overser at jeg taler om at åbne op, men på en holdbar måde.

Min pointe er at ALLE hensyn (økonomi, sikkerhed og retssikkerhed) taler for at borgere (personer og virksomheder) selv skal have styringen af deres data. Omvendt ligger der heri den vigtige forståelse af at det først og fremmest er HENFØRBARHEDEN som de skal have kontrol over,

Hvis data er virtualiserede kan de uden videre shares (vi antager jo allgievel at hackere får tilgang til data) ellers skal kontrollen ligge 100% hos den som kommer til skade.

Om borgeren vælger at holde dem hemmelige eller promiskiøst delegere kontrollen til Google er så deres sag.

Den største kilde til ineffektivitet og sikkerhedsproblemer i denne verden er teknokrater (DJØF'ere og teknologier alike) som mener sig i stand til at træffe beslutninger på andres vegne.

Så reglen er meget enkel - åben for data som ikke kan henføres - fint. Kan de henføres skal de enten virtualsieres eller åbeningn skal ske og kontrolelres af den enkelte part.

Certainly - det er surt at sidde som central teknokrati med et fedt projekt som blot lige mangler adgang til en oversigt over alle ansatte eller kunder i en virksomhed eller all gamle mødres BH-størrelser efter fødsler - men det er sub-optimering og forældet.

Og i en verden fyldt med spam og virus gælder det også noget så simpelt som kommunikationsaddresser som selvfølgelig kan skifte fra at låste modeller som fødekildler til targetting af angreb til at være låste til den sammenhæng, de indgår i.

Hej Stephan

Jeg skal selvfølgelig medgive dig, at du er med på at åbne for data, som ikke kan henføres til en virksomhed eller en person. Og jeg er også klar over, at du taler på vegne af dem som data omhandler, og jeg umiddelbart taler på vegne af dem, som bruger data.

Men mange af os er jo begge dele. I min virksomhed prøver vi på at henvende os til dem, som vi tror, har behov for vores ydelser. Vi får også selv henvendelser. Nogle irriterer os – mens andre faktisk er interessante.

De henvendelser, som irriterer os, er dem som omhandler produkter og ydelser, som ikke er relevante for os. I vores tilfælde ting som lamper til fabrikshaller, printerpatroner, konferencer til ¼ million kroner og så videre. Men henvendelser om ydelser og produkter, som kan være relevant for os, er ikke irriterende.

Vores arbejde med at forbedre datakvalitet rundt om i det nordiske erhvervsliv er ofte med henblik på, at virksomhederne kun skal bruge tid og ressourcer på relevante henvendelser. Og jeg kan love dig for, at dette er virksomhederne også kun selv interesserede i. Det drejer sig nemlig mere og mere om ikke bare at få nye emner, men i højere grad om at kunne strukturerer og kvalificere de data, man allerede har. Til gavn for begge parter.

Her kan offentlige data være en rigtig stor hjælp.

Henrik.

"Vi tror" - Vi har hørt den violin så mange gange før og det er falske toner. Reklame er godt for modtageren. Problemet er at afsenderen altid vil mene at netop deres tilbud er godt for modtageren - modtageren vil være uenig i hovedparten af tilfældende - that the nature of marketing.

Jeg har intet imod reklame.og der er faktisk masser af efterspørgsel efter kvalitativ input i købsprocesserne. Men vi skal til at lære en fundamental ting igen - det skal være på modtagerens præmisser.

Samfundet spilder enorme ressourcer på virkningsløs reklame fordi virksomhederne reelt ikke er kundeorienterede men tilgår det som et rovdyr jager bytte. I en markedsøkonomi bør forholdet.være omvendt - at kunden er konge - og det er præcis denne ubalance som skal addresseres - i både den offentlige og private sektor

Hvis modtagerne vil kvalificeres, så kan de jo bare stille data til rådighed - de bør dog også kunne stoppe det når de ikke ønsker det mere. Det gælder uanset om der er tale om simpel spam eller aggressiv virus - målet er det samme..

Det er tyveriet af data som derefter misbruges til targetting som er problemet. Staten starter med at tvinge data ud af folk og skal derefter stille det til rådighed. Samtidig "glemmer" staten at sikre infrastrukturen, hvorefter man ender ud i det destruktive slagsmål vi ser i dag.

For dem som har blot et minimum af innovationsøkonomisk indsigt er det evident at det er skadeligt for samfundsøkonomien at man svækker kunden så kraftigt i forhandlingsprositionen som det aktuelt er tilfældet - både både den offentlige og private sektor.

Jeg forventer ikke at du kan se udover dine egeninteresser - det er for meget at kræve af de fleste. Men du mangler argumenter i favør af din egeninteresse. Det er ren sub-optimering og statsmagten må selvfølgelig ikke misbruges til at understøtte den slags.