Jens Hvid Brøndberg bloghoved

Hvordan imødegår offentlige institutioner bestikkelse?

Efter den seneste sag hvor ansatte i Region Sjælland tilsyneladende fik sig godt betalt af nogle IT-leverandører har fokus, med rette, været mod de involverede IT-leverandører, ATEA og 3AIT. Men det er i min optik også relevant at kigge nærmere på ledelsen og de ansvarlige i Region Sjælland, samt generelt hvad ledelserne i det offentlige gør for at forebygge bestikkelse.
Ledelsen i Region Sjælland har selvfølgelig et medansvar i denne sag, og det interessante er hvad de har gjort for at imødekomme bestikkelse i deres indkøb.

Sagen i Region Sjælland er kun toppen af isbjerget

Én ting er sikkert, sagen i Region Sjælland er ikke en enkeltstående sag om bestikkelse og korruption, det er blot én af de få sager, der ser dagens lys i medierne.

Da jeg selv sad som indkøbschef i DSB, var jeg også vidne til sager, hvor medarbejdere blev ’smurt’ ud over det normale. Jeg var på daværende tidspunkt overrasket over, hvor relativt nemt det var for de medarbejdere at modtage store gaver og kickback, uden at der ringede nogle røde alarmklokker. Der var grundlæggende ikke tilstrækkelige gennemsigtighed, system og kontrol af indkøbene og aftaleindgåelserne, og jeg var mest overrasket over hvor lidt den daværende ledelse havde iværksat for at imødekomme risikoen.

Hvad gør ledelserne i det offentlige for at sikre sig imod bestikkelse og korruption?

Det offentlige køber ind for milliarder af kroner af skatteborgernes penge, men har ledelserne i det offentlige generelt opsat tilstrækkeligt med kontrol og system til at sikre sig mod dette?
Har de tilstrækkeligt fokus på dette område?

Baseret på egen erfaring og de offentlige indkøbsnetværk jeg har siddet i, er jeg bange for at mange offentlige institutioner ikke har tilstrækkelig med gennemsigtighed og dertilhørende kontrolelementer til at kunne gardere sig tilstrækkeligt mod bestikkelse og korruption.
Det er ikke nok at der på et tidspunkt er sendt en indkøbspolitik ud i organisationen – de ligger ofte gemt langt væk i en fjern skrivebordsskuffe.

Der vil selvfølgelig altid være medarbejdere, der bliver fristet af store gaver fra leverandører, men det SKAL være svært og min påstand her er, at det er det ikke alle steder.

Hvad kan man gøre for at imødekomme bestikkelse og korruption?

Lad mig starte med at slå fast at man aldrig 100% kan imødekomme bestikkelse og korruption. Men i min optik er tillid bestemt ikke et enestående middel, når det kommer til forvaltningen af skatteborgernes midler, og derfor skal der iværksættes nogle tiltag.

Min erfaring siger mig at gennem nogle relativ simple og mindre ressourcekrævende tiltag, kan man i høj grad imødekomme risikoen for bestikkelse og korruption indenfor indkøb.

  1. Konkret indkøbspolitik hvor virksomhedens regler omkring leverandørgoder er tydeliggjort
  2. Dispositionsbeføjelser som tydeliggør, hvem der må disponere for hvad, herunder sikre ’4-øjne princippet’ ved alle kontraktindgåelser.
  3. Brug indkøbssystem til alle aftaleindgåelser, som sikrer gennemsigtighed og dokumentation for hele forløbet. De koster ikke det store længere, og kan fås fra omkring 15.000 kr. og opefter.
  4. Sikre en simpel kontrolproces af ovenstående aftaleindgåelser og indkøb
  5. Altid sikre god konkurrence, så leverandørens incitament og muligheder for bestikkelse er begrænset eller ikke-eksisterende (pas på med brede rammeaftaler – det er ofte her leverandørerne har stor fortjeneste)
  6. En effektiv whistle-blower ordning
  7. Ledelses fokus og opbakning til ovenstående
Kommentarer (33)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Torben Mogensen Blogger

Jeg har hørt folk argumentere for, at folk i betroede stillinger skal have høj løn netop for at mindske fristelsen for at modtage bestikkelse. Det tror jeg ikke hjælper overhovedet: Om noget, så stiger grådighed og asocial adfærd med øget rigdom.

Det bedste middel er nok åbenhed. Hvis vi f.eks. ser på DONG-sagen, så er det netop den lukkede proces, der har givet anledning til mistanke om urent trav. Hvis alle bud og alle kontrakter er offentlige, og alle valg af udbyder er begrundede med offentlige forklaringer, så er det sværere at skjule valg, der er påvirket af bestikkelse, nepotisme osv.

Når det netop gælder offentlige institutioner bør offentlighed om hele processen ikke være noget problem. Udbyderne vil nok klage over, at offentlighed om deres bud kan sætte dem i dårligere position, når de skal forhandle med andre kunder, men hvis de har det på den måde, så kan de lade være med at byde på offentlige opgaver.

  • 17
  • 0
#3 Anne-Marie Krogsbøll

En talsmand for SKI fortalte i går på TV, at SKI ikke har nogen kontrolmuligheder mht., om offentlige kontrakter indberettes efter reglerne. Systemet er baseret på tillid til, at virksomhederne af egen drift indberetter og indbetaler de 1½ procent, som de skal.

Politikere på topniveau forsøger i stigende grad i udlandet at markedsføre Danmark som fuld af tillidsfulde og samarbejdsvillige danskere (bl.a. mht. deling af persondata), og prøver at lokke udenlandske virksomheder hertil med det argument.

Men hvor dumme kan vi være? Betyder "tillidsfuld" i denne sammenhæng i virkeligheden "lette at narre", og at der ingen kontrol er med evt. bestikkelse?

Hvordan kan man basere et sådant system på frivillig indberetning og ingen kontrol? Har man været dumme, da man konstruerede dette system, eller er det gjort helt bevidst, netop for at muliggøre bestikkelse med ringe risiko for at blive opdaget?

Hvorfor har SKI ikke reageret før nu?

  • 10
  • 0
#5 Anne-Marie Krogsbøll

Sjovt nok udtalte ATP-talsmanden i "Dong"-dokumentaren, at ATP var blevet AFKRÆVET tavshedspligt - men dog kun indtil den endelige aftale var offentliggjort (sådan forstod jeg ham i hvert fald). Så hvorfor er det stadig hemmeligt? Og hvorfor er det finansministeriet, der kræver tavshedspligt - ikke evt. købere?

Uanset om det skulle vise sig at være korrekt, at det ville forringe Danmarks position som sælger i evt. fremtidige udbudsrunder, så er lukketheden så stor en fare for demokratiet, at vi i så fald må betale prisen og klare os med lidt lavere levestandard. Det er for farligt at give køb på åbenheden.

Har der "gældt" (kan ikke lige huske det rette ord :-)) lignende tavshedsforpligtelser i forbindelse med Ateas kontrakter med det offentlige? I så fald understreger det i hvert fald behovet for øget åbenhed.

  • 5
  • 0
#6 Ivan Skytte Jørgensen

Bestikkelse af offentlige myndigheder (danske såvel som udenlandske) er allerede forbudt iht. straffelovens §122, og returkommision e.lign er forbudt iht. straffeloven §299 styk 2. Der, hvor der er et delvist hul, er at loven går på personen som laver bestikkelsen. Så hvis en sælger arrangerer noget lyssky, og ledelsen ikke ved det, så er det kun sælgeren som bliver straffet.

Konsekvenserne for firmaer skal være lidt større end de er nu. Mit forslag er, at hvis det kan bevises at et firma ikke har taget de nødvendige forholdsregler internt for at undgå bestikkelse, så bliver evt. offentlige kontrakter opsagt og firmaet er udelukket fra offentlige tilbud de næste 5 år. Dette skal selvf. modereres, så firmaer som har gjort en indsats for at undgå korruption, ikke rammes hvis en sælger viser sig at være et bråddent kar.

En sådan regel vil hjælpe firmaer til at have mere rygrad og integritet.

Hos min tidligere arbejdsgiver var der meget klare regler: Ingen bestikkelse. Brud på reglen medførte omgående opsigelse og anmeldelse til de relevante myndigheder. Der havde været eksempler på sælgere som blev fyret pga. dette. Den eneste undtagelse, så vidt jeg husker, var "smøring" på under $20 for f.eks. at få et visa på en dag i stedet for 3 måneder. Jeg bruger anførselstegn omkring smøring, fordi visse steder er det helt normalt og foregår i fuld offentlighed.

  • 5
  • 0
#7 Torben Mogensen Blogger

Jeg synes, at det er fint at straffe en virksomhed, selv om det er en enkelt medarbejder, der har forbrudt sig. I den sidste ende er det firmaet, der har ansvaret for, hvad dets medarbejdere foretager sig som repræsentanter for virksomheden. Virksomheden kan jo i givet fald søge erstatning for tabt fortjeneste fra en korrupt arbejder.

Det er selvfølgelig muligt, at en medarbejder kan skade sin virksomhed mere end han har råd til at erstatte, specielt hvis medarbejderens motivation for at modtage bestikkelse er dyb gæld. Men man kan argumentere for, at firmaet burde have lavet et grundigere baggrundscheck af den pågældende ansatte eller have indført kontrolinstanser, der kunne have mindsket skaden.

  • 1
  • 0
#14 Jesper Frimann

Jeg mener at formalia bør starte før, hvis man snakker om større pengebeløb. Med mindre ens IT indkøb er så simpelt, at det er at sammenligne med at købe kuglepenne, så vil der jo som regel være en IT-faglig vurdering og indstilling. Og den del af processen er det også vigtigt at have 'styr' på.

// Jesper

  • 1
  • 0
#15 Ivan Skytte Jørgensen

Hvor svært er det egentlig at lave et skuffeselskab, der håndtere bestikkelser for "moderskibet"?

Både nemt og svært. Det er nemt at lave et skuffeselskab. Men for at skuffeselskabet kan betale bestikkelse, så skal der være penge, og de kan kun komme et sted fra: moderselskabet. Dvs. at moderselskabets bestyrelse+ledelse+CFO vil have meget svært ved at overbevise nogen om at "det vidste de ikke noget om".

Det kan sløres ved at have et søsterselskab, som man betaler penge til for services/intellektuel ophavsret/..., og som betaler bestikkelsen. Det vil muligvis kunne beskytte selskabet, men ikke personerne. Husk på at straffeloven er ligeglad med begrænsende selskabskonstruktioner.

  • 0
  • 0
#16 Jesper Frimann

Den her sag burde jo ikke overraske folk, der har været i branchen i en del år. Efter nogle år kan man lugte, hvad for nogle 'sager' man skal gå langt uden om. Det er ikke altid, at man kan kalde det bestikkelse/korruption. IMHO er det oftere et uformelt old (boys/girls) netværk, der 'bare' hytter sine egne. Jeg tror den mest ærgerlige jeg har oplevet var et hardware tilbud til et stort firma engang.. hvor vi ikke måtte vinde.. så man fabrikerede et problem, som vi så fik en time til at svare på fredag kl 17.00. Hvor vi egentlig troede vi skulle til underskrift.... den glemmer jeg aldrig.

Men som Torben Mogensen rigtig nok siger, så er det eneste der virker åbenhed, dokumentation og at folk holdes ansvarlige.

// Jesper

  • 6
  • 0
#17 Christian Nobel

Jeg synes, at det er fint at straffe en virksomhed, selv om det er en enkelt medarbejder, der har forbrudt sig. I den sidste ende er det firmaet, der har ansvaret for, hvad dets medarbejdere foretager sig som repræsentanter for virksomheden.

Som mester, så svend.

Det er nok meget få ansatte der af sig selv begynder at lege med at bestikke andre, for enten skal de gøre det for personlig vindings skyld, hvilket ret beset er mere interessant for modtageren, eller også, så er der en ånd i firmaet, der accepterer at der benyttes bestikkelse.

Generelt vil jeg tro at det i 99% af tilfældene er det sidste der gør sig gældende - samtidig med køen ved håndvasken vokser, mens man desperat prøver at finde en man kan ofre.

  • 3
  • 0
#18 Christian Nobel

Det er ikke altid, at man kan kalde det bestikkelse/korruption. IMHO er det oftere et uformelt old (boys/girls) netværk, der 'bare' hytter sine egne.

Man kan kalde det nepotisme.

En anden variant er underhåndsaftaler - du sørger for at vi kan få ordren til en halv milliard hos myndighed XX listet igennem, så kan du sjovt nok søge et rigtig godt job hos os om et år.

Jeg tror den mest ærgerlige jeg har oplevet var et hardware tilbud til et stort firma engang.. hvor vi ikke måtte vinde.. så man fabrikerede et problem, som vi så fik en time til at svare på fredag kl 17.00.

Det kan også klares med at udbuddet skræddersys, så der reelt kun er en der kan byde på det, og man kan også udlukke mindre firmaer (selv om de har større kompetance), ved f.eks. i udbuddet at stille krav om koncernens samlede størrelse - der findes rigtig mange smarte måder at vælge vennerne ud på.

Lad os endelig få alt det frem i lyset, for Danmark er bundråddent.

  • 5
  • 0
#19 Michael Weber
  • 0
  • 0
#20 Frithiof Andreas Jensen

Hvor svært er det egentlig at lave et skuffeselskab, der håndtere bestikkelser for "moderskibet"?

Cirka 1 Kr, NemID og omkring 2600 Kr i gebyr kan vel göre det. Måske bör man lige ansätte en junkie eller alkoholiker til at skrive under på ting - eller man kan outsource funktionen; der er vist slet ikke noget krav om at den der har tegningsretten også taler dansk og lever i Danmark?

https://erhvervsstyrelsen.dk/ivaerksaetterselskaber-ivs

Iværksætterselskaber (IVS)

Et iværksætterselskab (IVS) kan stiftes for 1 kr. i startkapital. Selskabet skal dog i stedet spare 25 % af det årlige overskud op indtil selskabskapitalen og en særlig reserve udgør 50.000 kr. IVS'er er omfattet af selskabsloven.

PS: De svenske "management konsulter" er allerede i gang med markedsföringen: http://se.rexkern.com/foretagsstrukturer/ivs-foretag-danmark/

  • 2
  • 0
#23 Knud Larsen

Vi ser det jo med lægerne, her er det gået helt galt. Vi så det med 5 skattedirektører på safarirejse til Afrika. Der skete heller ikke noget. Så eksemplet skræmmer ikke nogen. Straffeloven ser mest på 'yderen' og ikke på nyderen. Skat derimod har strenge regler for hvor lidt man kan modtage i gave ca 550 kr før det bliver fuldt skattepligtigt. Men det spiller åbenbart ikke en rolle. Der er jo også store forskelle på, hvornår det er skattepligtigt? Direktøren, der skulle formaste sig til én overnatning i firmaets sommerhus får en ordentlig stor ekstra skat for det. Medesn medarbejderen i Nationalbanken og andre banker godt må nyde 'store' goder som meget billige lån uden at blive sat i skat af det. Og det løber da helt klart langt over bagatelgrænsen. flere eksempler: link: http://skat-uret.dk/sager/skoen-og-nidkaerhed/2000-personalegode-beskatt...

  • 2
  • 0
#25 Jesper Frimann

Jeg må altså indrømme, at jeg har svært ved, at se fidusen i sådan en konstruktion. X antal Djøffere sat i verden til at pege fingre af Leverandør X, som det politisk er besluttet skal sidde med 'aben' for kulsejlede projekt n+1. I den ideelle verden måske. Men sku' ikke i BananMonarkiet Danmark.

// Jesper

  • 0
  • 0
#29 Tonni Pedersen

Man burde gøre det lige så strafbart at modtage bestikkelse som at yde den. Jeg kan ikke huske at have set nogle steder, hvad straffen er for det! I nogle tilfælde bliver de måske fyret, eller bliver flyttet til en anden funktion. Men hvis de risikerede en længere fængselsstraf og tilbagebetaling af det beløb som det har kostet firmaet /offentlige institution (overpris for ydelse /vare), ville man måske betænke sig før man tager imod.

  • 1
  • 0
#30 Mads Meyer-Dissing

Det gælder om at holde det hele digitalt og sikre sig at alt er dokumenteret. Dvs at holde kommunikationen digital og generelt logge alting. Det er også hvad jeg har hørt fra mine kunder. Digital dokumentation er svær at løbe fra. Og det er ikke særlig dyrt længere med de nye løsninger på markedet.

  • 0
  • 1
#33 Christian Nobel

Derfor er det vigtigt at holde så meget efter bogen som muligt, og sørge for at der ikke er mulighed for at lave kick back aftaler som de har gjort.

Det har intet med om man hælder magisk IT-sovs ud i form af "at holde det hele digitalt" at gøre, men om at der har udviklet sig en helt uacceptabel kultur i Danmark, og at der reelt ingen lyst er til at tage et opgør med den kræftsvulst kammerateriet har udviklet sig til.

Se eksempelvis dette:

http://www.computerworld.dk/art/234215/finansministeriet-vil-have-en-for...

Uha, nu skriver I bare lige et lille brev til os, så er alt fint.

Vorherre bevares.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere