Torben Mogensen header

Hvordan hindrer man snyd i online eksamener?

En artikel i Universitetsavisen rapporterer om øget eksamenssnyd nu hvor mange eksamener er online hjemmefra i stedet for i en stor gymnastikhal med eksamensvagter. De hyppigste problemer er, at studerende arbejder sammen om individuelle eksamener (og skiver under på, at de gjorde det alene), og at de finder løsninger på Internettet uden at angive kilden. Problemet er også kendt for længerevarende tag-hjem eksamener (såsom projekter). Som studieleder behandler jeg sagerne på min uddannelse, og der bliver rapporteret 10-20 tilfælde per år, og der er sikkert mange flere, der ikke opdages eller indrapporteres.

Artiklen i Universitetsavisen foreslår et antal tekniske løsninger: Studerende skal have kamera tændt under eksamen, der skal installeres spyware på deres computere, som overvåger deres Internetkommunikation, osv. Udover de etiske problemer med overvågning, så er der også en del problemer med det:

  • Der er næppe tænkt over, at der skal være gennemprøvede løsninger for Windows, MacOS, Linux (flere forskellige distributioner), FreeBSD og Chromebook.
  • Det er relativt nemt at omgå: En studerende kan bruge sin mobiltelefon, tablet eller ældre laptop til at kommunikere med andre eller gå på nettet.
  • Tekniske begrænsninger virker provokerende, og studerende kan tage det som en udfordring at bryde dem.

Så hvad er løsningen? Man slipper nok ikke helt, men der er mulige tiltag, der nok virker bedre end øget overvågning:

  • Man kan udvide andelen af gruppeeksamener. Det hindrer ikke samarbejde, men ses ikke som problem. Gruppeeksamener kan ikke stå alene, for det kan være nemt at gemme sig i en gruppe. Gruppeeksamener fungerer nok også bedst til bestået/ikke-bestået i stedet for 7-trinsskalaen.
  • Hav flere mundtlige eksamener eller mundtlige forsvar af tag-hjem eksamener (det kan godt gøres over Zoom eller lignende). Det koster dog mange mandetimer at afholde.
  • Stil opgaver med mange mulige korrekte svar, sådan at identiske (eller næsten-identiske) svar rejser røde flag. IT kan hjælpe med sammenligning af opgaver. Det kan dog være svært i nogle felter at stille så åbne opgaver, og det kræver også mere at rette sådanne opgaver.
  • Stil forskellige opgaver til forskellige studerende, så de ikke får så meget ud af samarbejde, og har mindre mulighed for at finde svar på nettet. Det kan dog være meget dyrt i arbejdstimer, og man risikerer, at opgaverne ikke er lige svære. Her kan man måske få hjælp fra IT til at generere opgaver over et tema, men det er ikke altid oplagt hvordan.

Har nogen af jer forslag til både tekniske og ikke-tekniske måder at reducere uønsket samarbejde og Internetbrug til online eller tag-hjem eksamener?

Kommentarer (46)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Ivo Santos

Jeg får næsten lyst til at stille samme spørgsmål.

Hvordan hindrer man snyd på arbejdspladsen i forbindelse med løsning af opgaverne?

Nu kender jeg ikke til opgaverne på universitetet, men når det kommer til at løse opgaver på arbejdsmarkedet, så er der få der løser deres opgave ved at bygge det meste fra grunden. Som et eksempel benytter en del websider samme komponenter som er hentet fra f.eks. github.

Jeg syntes godt at man tillade snyd til et vis niveau, spørgsmålet er så bare hvor niveauet skal ligge.

  • 5
  • 11
#3 Lars Bendix

Nu kender jeg ikke til opgaverne på universitetet, men når det kommer til at løse opgaver på arbejdsmarkedet, så er der få der løser deres opgave ved at bygge det meste fra grunden. Som et eksempel benytter en del websider samme komponenter som er hentet fra f.eks. github.

Jeg syntes godt at man tillade snyd til et vis niveau, spørgsmålet er så bare hvor niveauet skal ligge.

Jeg synes ikke at man skal tillade snyd til et vis niveau - men måske acceptere at man ikke kan bringe niveauet ned på 0 uden for mange uheldige bivirkninger.

Forskellen på industrien og universiteterne er at vi skal levere en individuel bedømmelse af de studerende. Lidt ligesom når du skal til individuel lønsamtale på jobbet. Og vi skal gøre det specifikt fag for fag og ikke bare generelt hvor "værdifuld" en studerende har været for sin gruppe/årgang.

Da jeg var på Aalborg Universitet (da det stadig hed AUC), så havde free-riders et meget kort liv. Andre studerende smed dem enten ud af gruppen - eller også "spredte de ordet" så den studerende ikke kom i gruppe på næste semester. Så den slags studerende blev luget ud allerede på basisuddannelsen.

Jeg fatter ikke hvorfor nogle insisterer på at en mundtlig eksamen er mere omkostningsfuld end en skriftlig. Jeg bruger et par timer på at forberede mig på den mundtlige eksamen på mit kursus - meget mindre end hvis jeg skulle finde på skriftlige opgaver. Og derefter 20 minutter per studerende på selve eksamen - cirka det samme som det vel tager at rette et skriftligt opgavesæt. Jeg har prøvet at gøre det på et kursus med 250 studerende - og det fungerede. Men det ville selvfølgelig ikke fungere der hvor jeg er nu, hvor alle eksamener i alle kurser skal afholdes samme uge.

Så mit forslag er "mundtlig eksamen" på mindre kurser - og gruppeprojekt (i selvvalgte grupper) på større kurser. Og så måske en mere udbredt anvendelse af bestået/ikke bestået.

  • 11
  • 0
#4 Claus Bobjerg Juul

Jeg ser kun et effektivt forsvarsværk mod snyd ved færdighedsregning, fremmøde i klasselokale mv. og overvågning af vagt.

Problemregning er langt lettere, fokus skal bare flyttes til at karakteren i højere grad gives på baggrund af at hvert step er beskrevet og ikke at det endelige resultat er rigtigt.

Jeg ved godt at alle eksamener ikke er matematik, de samme princip gælder, løsningen ser bare lidt andreledelse ud for hvert fag.

ps. færdighedsregning/paratviden er så old-school

  • 2
  • 0
#5 Claus Bobjerg Juul

fokus skal bare flyttes til at karakteren i højere grad gives på baggrund af at hvert step er beskrevet og ikke at det endelige resultat er rigtigt.

Jeg ser at ovenstående måske er lidt indforstået, jeg prøver at uddybe: Jeg har ladet mig fortælle af en underviser at ved færdighedregning tæller et korrekt sultresultat ca 50%, det er dette fokus der skal flyttes, så et korrekt slut resultatet "bare" er en lille bonus, fx 10% og step by step produktet er 90%. Hver elev skal så have en "unik" opgave, noget som IT kan hjælpe med, så en elev får Y=X^2+5 og en anden får T=V^3+10, det er den samme opgaven og samme sværhedsgrad. bare med nogle variationer.

  • 4
  • 0
#6 Jon Pedersen

proctorU er egentlig en meget fin løsning. Har prøvet det to gange nu gennem University of the People (er igang med en Computer Science degree). 20 dollar og de holder øje med én både via kamera og selve computeren i 1-2 timer og er ret professionelle omkring det. Selvfølgelig kan man se for sig hvordan man kan snyde, men det gør det noget mere omstændigt at snyde.

Det er selvfølgelig i den boldgade som de snakker om i artiklen du henviser til, men er bare en billig og pragmatisk løsning, der kan tages i brug "i morgen".

Mere "snedige" løsninger er interessante at snakke om. Jeg kunne da sagtens forestille mig at man kan overføre nogen erfaringer fra netværkssikkerhed og andre felter, hvor man går meget op i at finde mønstre i "angreb": hvis man fx kunne have et system, der live kigger på hvordan elever vælger elementer på en side (svar på spørgsmål) og fx kan connecte 4 elever til at vælge det samme svar til de fleste spørgsmål næsten samtidig, så overvåger man kun sit eget system indtil det evt. er nødvendige at anmode om adgang/GPS oplysninger/whatever. Vil være sjovt teknisk, men ikke en løsning til problemet her og nu.

  • 0
  • 2
#7 Martin Dahl

Der findes kun håbløse forsøg på at udvikle overvågningssoftware, som skal installeres på elevers devices.

Hertil kommer princippet, at digitale devices er agenter for det menneske, som ejer devicet, og INGEN skal tvinges til at installere noget som helst, på deres eget device, som dermed kan agere for en.

Hvis vi vender borgere herunder elever til, at en institution kræver at man lige installerer dette eller hint på sit device, så får vi aldrig etableret den nødvendige tillid til et solidt digitalt backbone i vores samfund.

Installation (medgivet i mindre grad på en mobil) på en laptop, er det samme som at give nøglerne til hoveddøren og al digital adfærd man har på den computer.

Og ingen ingen ingen skole, skal kunne have adgang til at snage eller misbruge deres elevers data og konti på nettet, fordi de lige skal sikre at eleven ikke snyder i fædighedsregning.

Find løsningen fra inspiration i skak-verdenen!

Man kan f.eks. bede om at elevens mobilkamera, skal videostreame så man kan se skrivebord, laptop og skærm, der hvor besvarelsen finder sted. Der udlånes mobil til de få der ikke har.

Man kan kræve x% stikprøver, hvor de udtagne elever skal tage eksamen hvor en lærer er i lokalet.

Man kan undervise i hvordan gamere bliver banned og mister deres præmier, titler og erhverv, når de bliver opdaget i at snyde.

Man kan stille et besvarelsessystem til rådighed, som monitorerer hvorledes man indtaster sit svar, så man kan lede efter statististe anomalier på landsplan, og udtrække stikprøver hvor man evt. skal til en mundtlig ekstra eksamen.

Man kan bede skolen om at stikprøve kontrollere mundtligt, et antal elever som har særlige afvigelser mellem årskarakter og eksamenskarakter.

Men undlad for alt at tro, at man kan eliminere snyd uanset metode.

Målet er at langt størstedelen, som aldrig ville snyde, føler at det er en fair eksamen. Og at vores digitale privatliv og data respekteres altid.

  • 14
  • 0
#9 Christoffer Kjeldgaard

I stedet for overvågning kan man lave en randomisering af opgaveindholdet. Matematik og programmeringsopgaver kan f. eks. have randomiserede variabler, så længe det ikke tilføjer en højere kompleksitet i opgaveløsningen.

Det burde gøre det ihvertfald noget sværere at snyde - Man må på en teknisk højere læreanstalt kunne skrive en opgavemotor, der kunne håndtere det.

  • 6
  • 0
#10 Emil Kampp

Man flytter fokus fra at blive testet til at lære.

Hvis skolen fokuserer på læring og dannelse, at udforske og klygtiggøre sig på verdenen, så er det umuligt at snyde.

Snyd opstår kun, når man har et mål, som deltageren ikke respekterer eller interesserer sig for.

  • 20
  • 2
#11 Tobias Kildetoft

Snyd opstår når slutbedømmelsen er vigtig for dem som bliver bedømt.

Hvis der ikke er nogen bedømmelse, så er der ikke noget snyd. Men så er der heller ikke noget der forhindrer alle i at "gennemføre" en uddannelse uden at lære noget, hvorved den uddannelse mister al værdi set fra en arbejdsgivers synspunkt.

At sige at man skal "fokusere på læring og dannelse" har ikke så meget med dette emne at gøre, da de to ting foregår på forskellige tidspunkter.

  • 6
  • 1
#12 Tobias Kildetoft

Så snart niveauet kommer bare en smule over de tidligste kurser i for eksempel matematik, så er der desværre ikke nogen måde at lave små justeringer på parametre uden at en opgave bliver fuldstændig anderledes, både i sværhedsgrad og i hvad den overordnet set tester af kundskab.

Ikke at det ikke kan lade sig gøre at lave nogle forskellige opgavesæt med tæt på samme sværhedsgrad og læringsmæssige indhold i forhold til hvad der testes. Men den mængde arbejde dette kræver er langt mere end man som underviser har tid til at lægge i en enkelt eksamen.

  • 5
  • 1
#13 Maciej Szeliga

Hvis eksamen køres via VPN kan man til dels forhindre snyd via Internettet da computer kan isoleres, dermed slipper man for nødvendigheden af spionprogram.

Hvis man desuden kører eksamen på en virtuel miljø og ikke på elevens computer kan man yderligere begrænse snyd.

Vi vil aldrig kunne "fjerne" muligheden for at snyde med ekstra computer/telefon/tablet eller hjælper for det vil kræve kameraovervågning af eleven under eksamen - det kunne man godt men det vil kræve ret meget skriveri allerede før uddannelsen påbegyndes (elever og pårørende skal godkende vilkårene eller vælge anden uddannelse eller eksamen på uddannelsesstedet).

  • 2
  • 5
#14 Anders Johansen

Hav flere mundtlige eksamener eller mundtlige forsvar af tag-hjem eksamener (det kan godt gøres over Zoom eller lignende). Det koster dog mange mandetimer at afholde.

En mellemvej kunne være at der blev brugt en model med stikprøver, hvor opgaven blev udtaget til mundtligt forsvar. Det vil ikke eliminere snyd, men reducere incitamentet hvis man risikerer at skulle stå og forsvare den...

  • 2
  • 0
#15 Jens Frederik Dalsgaard Nielsen

Kan teknologiske løsninger overhovedet blive eller være god en løsning ?

Skal mundtlige eksaminer overhovedet være mulig hjemmefra ? - der er mange muligheder for snyd.

Skal skriftlige eksaminer overhovedet være mulig hjemmefra ? - der er uanede muligheder for snyd.

Det er noget nemmere med

1) mundtlig eksamen ved fysisk fremmøde. 2) skriftlig eksamen ved fysisk fremmøde

Ved skriftlige er der så diskussion

1) papir og blyant? 2) computer ? a) ens egen - en del bøvl b) institutionens - en del økonomisk bøvl og vedligehold

Når man vurderer hvad der er bedst skal man lige huske først at "køre en tur" med Ockhams ragekniv. Altså fravælg de løsninger hvor der er for mange forudsætninger der skal være opfyldt.

Og så også lige - hvor meget må det koste...

Jeg har set regnestykker hvor undervisere for store hold på uni bruger måske op til 20% af deres undervisningstid til at holde eksamen plus næsten tilsvarende omkostning for censor. Dvs at af 100 kr for betaling for kursus går måske 30-35% til afholdelse af eksamen.

Det synes jeg er lidt dyrt

  • 10
  • 0
#17 Lars Bendix

Jeg har set regnestykker hvor undervisere for store hold på uni bruger måske op til 20% af deres undervisningstid til at holde eksamen plus næsten tilsvarende omkostning for censor. Dvs at af 100 kr for betaling for kursus går måske 30-35% til afholdelse af eksamen.

Det synes jeg er lidt dyrt

Der hvor jeg er nu var der en kursusholder som regnede ud at "eksamenstid" spiste mere end 50% af resurserne for at afholde kurset. Det satte nogle tanker igang om hvorvidt det nu var så ekstremt vigtigt at millimeter-retfærdigt bedømme de studerende - og om man nu skulle kunne designe noget som var 80% "retfærdigt" for 20% af prisen.

  • 7
  • 0
#18 Baldur Norddahl

Hvis det er for dyrt at afholde mundtlige eksamener, så betal ældre studerende for det. Jeg tror det kunne virke ved kombinerede skriftelige opgave og efterfølgende mundtlig fremlæggelse via videomøde og med en fast skemalagt spørgetime. Så der er færre frihedsgrader end ved en normal mundtlig. Det kunne være at der er et skema med faste spørgsmål, som den ældre studerende skal stille og udfylde svar på. Det indgår så i den endelige vurdering.

Den ældre studerende er således hverken eksaminator eller censor i klassisk forstand. Karakteren kommer senere når underviser og censor har gennemgået opgave, udfyldtskema og eventuelt review af optaget video, hvis det skønnes nødvendigt.

Pointen er at det er næsten umuligt at side på video og fake når der bliver stillet spørgsmål real time.

  • 2
  • 4
#19 Chris Bagge

Hvordan hindrer man snyd på arbejdspladsen i forbindelse med løsning af opgaverne?

Ude i industrien er fokus på at løse opgave, ikke på at evaluere den enkelte medarbejder. Her er det at bruge "kendt viden" ikke snyd, men smart. Når man har været et stykke tid ude i arbejdslivet opdager man der er en masse andre facetter end det man lærer på universitetet der tæller. Så kommer vi til at at kunne trække på de forskellige kompetancer hos den enkelte, men også her må vi erkende at ca. 50% af os performer under middel, på et eller flere områder. Jeg var en overgang censor hvor opgaverne skulle løses af en projektgruppe. Her var der en afsluttende mundtlig eksamen. Det var normalt ikke noget problem at finde dem der "kørte på frihjul". Den slag møder du også i arbejdslivet og somme tider er du nødt til at leve med den slags "dødvægt" i det team du er i. Du kan ikke altid selv vælge hvem du vil arbejde sammen med.

  • 3
  • 0
#20 Jarnis Bertelsen

Jeg mener, at focus på eksamener skal reduceres kraftigt, på de områder, hvor de ikke helt kan afskaffes.

For eksamener tæller at det er en slags uvildig bedømmelse af en elevs evner, og at det sikrer at man ikke kan få papir på at. have gennemført en uddannelse, uden at have lært noget. Det motiverer også elever til at yde deres bedste, og bruges til fordeling af elever på de videregående uddannelser.

Imod taler, at det i udpræget grad fjerner focus fra læring for både lærere og elever, de 30 pg 50% nævnt i tråden lyder ikke helt urealistisk i grelle tilfælde. Det er desuden tæt på umuligt at lave prøver, der giver et. dækkende billede af en elevs færdigheder, for ikke at. nævne det absurde i at tro, at man kan beskrive en elevs evner dækkende for et helt fag med en enkelt karakter. Læg dertil snyd. Endnu værre er følgevirkninger, hvor elever fravælger svære fag for at opretholde et karaktergennemsnit, hvis de da ikke bliver syge af stress.

Alt i alt har vi et system, der er dyrt, misvisende og påvirker adfærd negativt. Det skal begrænses, hvis ikke afskaffes. Så hvordan kan vi undvære det?

Til start kan vi helt afskaffe ekasamener (og karakterer?) i folkeskolen. Det eneste vigtige herfra er en egnethedserklæring til ungdomsuddannelse. For at opnå fairness kan gymnasier m.fl. holde studievejledersamtaler eller optagelsesprøver for elever på grænsen.

Alle karakterer i ungdoms- og videregående uddannelser skal som udgangspunkt være bestået/ikke-bestået.

Vidregående uddannelsespladser skal ikke tildeles efter karaktergennemsnit. De vidregående uddannelser kan sikre at eleven har de forudsætninger, der kræves for uddannelsen, ved at. teste relevante færdigheder i relevante fag. En karakter i idræt skal ikke have indflydelse på om du kan blive psykolog eller fysiker. Det lægger en arbejdsbyrde på universiteterne, men den bør kunne spares af den mindskede byrde for ungdomsuddannelserne.

For arbejdsgiverne er et eksamensbevis selvføælgelig et redskab til at udvælge nyuddannede til samtaqle i de tilfælde, hvor der er mange ansøgere. Men meget mer afgøres af samtalen, og allerede ved andet eller tredie job er eksamensbeviset nærmest irellevant. Igen synes jeg ikke udbyttet står mål med omkostningerne.

Jeg siger ikke, at der ikke er udfordringer ved at udfase et system, der har været en selvfølge i over hundrede år. Men det er på tide at vi arbejder os hen imod et system, der fokuserer på at give færdigheder og viden til individer, fremfor reducere se mennesker til summen af nogle tal på et stykke papir.

  • 9
  • 0
#21 Rune Hansen

Det forudsætter jo at den vurdering, der foretages over et antal minutter af en tilfældig fremmed og en lærer (der kan være inhabil i visse tilfælde). Er den endegyldige/ultimative vurdering af en persons færdighedder inden for et felt.

Personligt synes jeg disse eksaminer er med til at skabbe konformitet på samlebånd (dem der fastholder sig til et snævert pensum, uden nysgerrighed for andre emner belønnes)

Lad dem der kan omgåes konformiteten belønnes for deres "out of the box" tankegang og kreativitet. En arbejdsgiver er forhåbentligt istand til at vurderer en person over 3 ugers prøve tid alligevel.

Jeg synes eksamen idag strider mod al viden omkring indlærring gennem de sidste 2500 år. Det er de samme mennesker som gav Socrates en dødsdom (selvmord med gift) for at vildlede de unge, som i dag prædiker eksamen, stjerner på skuldrene, loyalitet, trofasthed, tro tjeneste og udenadslærer.

Hele fundamentet for eksamensgivning hvor (ikke som i gamle dage), man straffer alt der ligger uden for bogen (ofte 20 år gammel) og giver 12 taller til alle der skriver alt der indgår i denne bog er i mine øjne forrykt.

Universiteterne har ikke længere nogen berettigelse ud over en forlænget arm for dem der har penge, til at købe sig til noget forskning (med andre ord der kommer ikke nogen ny Einstein eller Witgenstein som tingene har udiklet sig i dag).

Jeg er yderst kritisk hvergang jeg hører en udtale sig fra universistetsmiljøerne i dag (mao. jeg vil meget gerne vide hvem der har betalt). Der er i min optik ikke længere nogen legitimitet tilbage i universiteterne. Ironisk nok ser "pøblen" stadig "videnskabs stemplet" som en uomtvistelig gud, så hvis der er en "videnskabeligt undersøgelse" der har konstateret af jorden er flad (som der jo var, ud over nogle fiskere og Pythagoras), så er det den eneste autoritet folk med "lukkede øjne" kan forholde sig til.

Eksamenskarakteren fortæller noget om loyalitet og konformitet, og der er selvfølgelig mange virksomheder der efterspørger dette. Men jeg begræder ikke at de bliver snydt.

Jeg anklager heller ikke universiteterne for denne komerciallisering de har været udsat for. Det er bare en kold konstatering, at det er ikke længere er der man finder genierne.

  • 3
  • 4
#22 Lars Bendix

Vidregående uddannelsespladser skal ikke tildeles efter karaktergennemsnit. De vidregående uddannelser kan sikre at eleven har de forudsætninger, der kræves for uddannelsen, ved at. teste relevante færdigheder i relevante fag. En karakter i idræt skal ikke have indflydelse på om du kan blive psykolog eller fysiker. Det lægger en arbejdsbyrde på universiteterne, men den bør kunne spares af den mindskede byrde for ungdomsuddannelserne.

Jeg har heller ikke forstået at en karakter i idræt skal have indflydelse på om man kan blive psykolog eller fysiker. Men måske det er fordi gymnasierrne har brug for det for at "opmuntre" deres elever til at tage idræt, sang og oldævl alvorligt? Det undrer mig også at ingen har implementeret den lette løsning - at udregne gennemsnittet for hver videregående uddannelse ud fra de fag som uddannelsen mener er relevante.

Da jeg senest interesserede mig lidt for disse sager (mere end 20 år siden) viste danske undersøgelser iøvrigt at der ingen sammenhæng var imellem dit karaktergennemsnit og din sandsynlighed for at gennemføre et studie - med mindre det var på studier som jordmoderuddannelsen som krævede et snit pænt på den anden side af 10 efter gamle skala. Så måske skulle man bare lade alle komme ind og så "filtrere" kraftigt i løbet af det første år på studiet? Hvilket lidt er det som mange studier har med et eller flere svære kurser på første og/eller andet år, så man kan få de unge mennesker til at finde noget andet og for dem bedre inden de spilder for megen tid.

  • 4
  • 0
#23 Per Thykjær Jensen

Overvej om en eksamensform "uden hjælpemidler" er tidssvarende?

Udenadslære i fx it-fagene forekommer umiddelbart som en metodisk anakronisme - her er det jo netop en styrke, at kunne finde den rette information. Og at kunne fravælge skrammelkode.

I stedet bør man fokusere på at undervise i kildekritik, hvordan man referer korrekt til online ressourcer (fx Harward-metoden) - og i at diskutere diverse online materialers kvalitet.

Om en studerende får hjælp udefra er altid vanskeligt at afsløre, eftersom det ville være nemt at blive eksamineret på en device og modtage hjælp fra nogen på en anden.

  • 4
  • 0
#24 Michael Cederberg

Svar: Ved at lade være med at lave online eksamener!

Måske kan man lave online mundtlige eksaminer. Det synes altid ret nemt at afsløre hvem der ved noget og hvem der ikke gør. I arbejdsrelaterede situationer finder man normalt ud af den slags i løbet af 2 minutter.

Men både ved mundtlige og skriftlige eksaminer er der altid mulighed for at vise indholdet af skærmen på en ekstra skærm og for at have en ekspert siddende der følger med på den ekstra skærm (udenfor kameraets synsvinkel). Ved en mundlig eksamen vil en ”hjælper” kunne hjælpe med at strukturere forberedelsen, ved at henvise til relevant materiale, ved at komme med svar på faktaspørgsmål, etc.

Ovenstående vil ikke kunne løfte en 03-elev (på 13 skalaen) til et 11-tal, men det kan løfte en 9’er til en 11’er og det vil være nok i mange sammenhænge.

Gruppearbejde ender nemt som et ”chicken” spil hvor dem der har mest is i maven kan få de andre til at løse opgaven. Og standpunktskarakterer favoriserer de udadvendte og dem der har knækket koden om at det er bedre at sige noget forkert end slet ikke noget.

  • 3
  • 0
#25 Torben Mogensen Blogger

Da jeg senest interesserede mig lidt for disse sager (mere end 20 år siden) viste danske undersøgelser iøvrigt at der ingen sammenhæng var imellem dit karaktergennemsnit og din sandsynlighed for at gennemføre et studie - med mindre det var på studier som jordmoderuddannelsen som krævede et snit pænt på den anden side af 10 efter gamle skala.

De gange vi (på KU) har lavet statistik over frafald kontra karaktersnit, har der vist sig at være en klar sammenhæng, hvor især studerende med snit under 6 havde et markant højere frafald end dem med snit over 6, især å naturvidenskabelige uddannelser. Til gengæld var der meget lidt forskel på dem, der havde snit på 9 eller derover. Faktisk gav snit over 11 en anelse mere frafald end snit mellem 10 og 11, men det var så lille en forskel, at det kan forklares med statistisk usikkerhed.

Københavns Universitet indførte for et par åar siden et minimumssnit på 6,0 for studerende, der søger ind via kvote 1, men man kan godt komme ind med lavere snit på kvote 2. Det synes jeg egentlig er o.k. Derimod bryder jeg mig ikke om, at nogle uddannelser kræver snit på over 11 for at komme ind. Det virker som om, at nogle uddannelsesinstitutioner med vilje begrænser antallet af pladser for at det skal være prestigefuldt af komme ind (host CBS host). Så jeg forslår at man i stedet siger, at alle med snit over (f.eks.) 9 kommer i en samlet pulje, og så trækkes der lod om pladserne, hvis der ikke er nok til alle dem. Det kunne såmænd godt være alle med snit over 6, men der skal være en smule incitament til at gøre mere end en minimal indsats i gymnasiet, så 8 eller 9 er nok bedre.

  • 3
  • 0
#27 Michael Cederberg

Corona har tvunget mange eksamener til at være online, så det er ikke et særligt konstruktivt svar.

Men hvis man ikke kan lave online eksaminer der forhindrer snyd, så må man leve med snyd eller lade være med online eksaminer. Det er ganske simpelt. Tro og håb nytter ikke noget når man er oppe imod den kolde og onde virkelighed.

Mere "konstruktivt" så er løsningen at finde en måde at lave eksaminer med fysisk fremmøde på en sådan måde at man minimerer smitterisiko. Man kunne fx forestille sig at sprede eksaminer ud over endnu flere lokationer og bruge nogen af de mennesker der bliver betalt for at holde fri pga. corona (jeg er klar over at der ikke er så mange lige nu).

  • 0
  • 0
#28 Torben Mogensen Blogger

Jeg har heller ikke forstået at en karakter i idræt skal have indflydelse på om man kan blive psykolog eller fysiker. Men måske det er fordi gymnasierrne har brug for det for at "opmuntre" deres elever til at tage idræt, sang og oldævl alvorligt?

Det er nok noget af det -- gymnasieskolen skal være alment dannende. Men den primære årsag er nok, at det vil komplicere fordelingen af uddannelsespladser. Som det er nu, sorterer man efter karaktersnit og starter fra toppen: Du får plads på den højest prioriterede uddannelse, hvor der stadig er plads, når det er din tur.

Hvis man beregnede forskellige snit til forskellige uddannelser, er der ikke nogen klar rækkefølge. Man kan selvfølgelig sige, at man for hver uddannelse giver pladserne til de ansøgere, der har højest snit for de udvalgte fag, men hvad nu hvis dette ikke er ansøgerens højeste prioritet? Og hvis man først fordeler førsteprioriteterne, så kan man lukke pladsen for en, der har højere snit, men valgte uddannelsen som anden prioritet (og ikke fik plads på sin første prioritet). Det er svært at gøre retfærdigt.

På kvote 2 kan bedømmerne prioritere udvalgte fags karakter højere, men fordelingen af pladser er her meget kompliceret og baseret på tidskrævende vurderinger.

Et simpelt alternativ findes dog: Træk lod. Man tager ansøgerne i tilfældig rækkefølge og giver den trukne ansøger den højest prioriterede uddannelse med ledige pladser. Det kan godt kombineres med snit, sådan at ansøgere med snit over f.eks. 8 kommer i en pulje, der tømmes, før man trækker fra næste pulje med snit mellem 6 og 8, og til sidst fra puljen med karaktersnit under 6. Det kan også gøres mere flydende: Hver ansøger får tillagt en tilfældig "bonus" til sin karakter, og så tager man fra toppen (som nu). Denne bonus kan f.eks. være et tilfældigt tal mellem 0,0 og 3,0. Dermed giver en højere karakter altid bedre chance, men små forskelle er ikke afgørende, og folk med snit over 11 kan ikke være sikre på at komme ind på deres første prioritet.

Man kan selvfølgelig indvende, at tilfældighed ikke er retfærdigt. Men ægte tilfædlighed har ikke bias, og er derfor noget af det meste retfærdige, der findes (selv om det ikke altid føles sådan).

  • 5
  • 0
#29 Lars Bendix

Et simpelt alternativ findes dog: Træk lod.

Helt ærligt så synes jeg at "Træk lod" rimer lidt for meget på "skod".

Hvis jeg var studerende ville jeg blive helt vildt sur or oprørt.

Der burde kunne være penge til at slippe alle ind på første år (eventuelt med et vist karakterminimum på visse stærkt efterspurgte uddannelser) og så filtrere de "uegnede" fra med fag-specifike or -relevante "stop-prøver" i løbet af det første år. Visse politikerer mener jo ligefrem at vi tjener penge på at låne penge til Covid lige nu ;-) Meget simpelt at implementere - og så får de studerende også mulighed for at vise, at selvom gymnasiet ikke kunne motivere dem, så kan statistik eller biologi eller landmåler eller medicin tænde deres gnist.

Iøvrigt var det tidligere sådan at på visse uddannelser, så var der mindre end 50% af de studerende tilbage på første år når man kom frem til sommerens eksamener.

  • 0
  • 0
#30 Torben Mogensen Blogger

Der burde kunne være penge til at slippe alle ind på første år (eventuelt med et vist karakterminimum på visse stærkt efterspurgte uddannelser) og så filtrere de "uegnede" fra med fag-specifike or -relevante "stop-prøver" i løbet af det første år.

Der er allerede en slags stopprøver på mange uddannelser, typisk et krav om at bestå X ECTS point på første studieår. Og, ja, det kunne være rart med flere penge til uddannelserne, så man kunne tage flere ind og lade tilsvarende flere droppe ud, men pengene sidder ikke løst, og jeg er ikke sikker på, at det er nogen god ide. Man risikerer at mange spilder både deres egen og universiteternes tid på at starte på uddannelser, de ikke har en chance for at gennemføre. Der stilles på nuværende tidspunkt krav til uddannelserne om at nedbringe frafaldet af denne grund.

  • 3
  • 0
#31 Jarnis Bertelsen

At lade alle komme ind på deres drømmestudie lyder tillokkende, men at acceptere et gigantisk frafald de første semestre, fordi forudsætningerne ikke rækker, knap så meget. Et frafald har andre omkostninger end de "spildte" undervisningstimer (god undervisning er aldrig helt spildt). De lykkelige frafald, hvor eleven opdager et andet studie passer dem meget bedre og skifter direkte fra et studie til et andet er uproblematiske, men nok mere undtagelsen end reglen.

For mange er et frafald forbundet med et nederlag, og ikke motiverende for at starte et nyt studie. Brugte SU-klip gør også at man måske er endnu mere tilbageholdende med at risikere endnu et fejlvalg.

Mit indtryk frastarten af ingeniørstudiet, var at mange elever kun havde en overfladisk (og tit fejlagtig) opfattelse af, hvad studiet egentlig gik ud på. Det var en stor medvirkende faktor tilk frafald.

Måske kunne man lave en mellemting. Hvis universiteterne holdt kortere intro/præsentationsforløb med fri adgang, kunne både evner og interesse måles mere realistisk, og studievalg træffes på et mere oplyst grundlag. Det er måske ikke relevant for de elever, der tidligt ved hvad deres drømmestudie er, men for de elever, der alligevel vil tage et sabbatår, kunne det måske være tillokkende, og en hjælp til at træffe det svære valg. Det ville heller ikke være skade til, hvis flere danskere havde en grundlæggende forståelse for flere fag.

Det er ikke et gennemtænkt og poleret forslag, men jeg synes det har noget potentiale.

  • 6
  • 0
#33 Brian Højen-Sørensen

Jeg er ikke sikker på at der er brug for noget "light". Har selv været eksaminator på både Bachelor og Kandidat niveau (geofysik, KU) for små 10 år siden og som jeg husker det så kostede skriftlige opgaver mindst lige så lang tid som mundtlige eksaminer.

En skriftlig opgave skal læses og rettes og hvis eleven har lavet fejl, men har fat i det rigtige kan man bruge en del tid på at finde ud af hvordan det skal vurderes. Derefter skal man diskutere med censor om karakteren medmindre man er helt enige. Til en mundtlig eksamen tager det X minutter + en kort diskussion, hvilket jeg husker som en del mere effektivt.

  • 7
  • 0
#34 Chris Bagge

Man risikerer at mange spilder både deres egen og universiteternes tid på at starte på uddannelser, de ikke har en chance for at gennemføre.

Jeg har i en ca. 10 årig periode været censor på batchelor delen af ingeniøruddannelsen. Her var der en, heldigvis mindre, gruppe der helt op til eksamen havde en urealistisk fornemmelse for egne evner og den indsats der skal gøres for at komme igennem. De havde typisk ikke arbejdet ordentligt med stoffet i løbet af selve semesteret. Her er det rigtigt svært at få dem til at erkende at de nok skal gå en anden vej. Hvor mange forsøg til at bestå skal de have?

  • 1
  • 0
#35 Chris Bagge

Gruppearbejde ender nemt som et ”chicken” spil

Jeg var, første gang jeg skulle være censor ved en (mundtlig) gruppeeksamen usikker på om man kunne skelne de forskellige. Efterfølgende var det sjældent et problem at vurdere den enkeltes kompetencer. Det kræver selvfølgelig at man som censor selv er velbevandret i stoffet. Men igen, det var ved tilstede eksaminer.

  • 3
  • 0
#36 Chris Bagge

Diskussionen har har indikeret at det er meget svært at sikre sig mod snyd ved "fjerneksamen". Burde man ikke i stedet for se på hvad der skal til for at kunne afvikle en tilstede eksamen, "epedemi-sikkert" så "fjerneksamen" kan undgås. Skullle det ikke være temmeligt nemt at sikre tilstrækkelig afstand og afskærmning ved tilstede eksamen. Som jeg husker det, har jeg ikke haft brug for at komme tæt på de studerende og det vil også være overkommeligt at holde afstand mellem eksaminator og censor. Når vores sundhedspersonal kan arbejde hele dage med visir, mundbind og beskyttelsespåklædning i en længere periode så burde man også kunne gøre det ved de par dage eksaminer varer. Bevares, det er ikke behageligt men værre er det vel heller ikke.

  • 5
  • 1
#37 Torben Mogensen Blogger

Er der et højere frafald blandt eks. Kvote to eller andre der er kommet ind med en eller anden dispensation, end dem der kommer direkte fra gymnasierne

Jeg har ikke præcise tal, men efter hvad jeg kan bedømme, så er der overordnet set ikke den store forskel. Nogle af kvote-2 ansøgerne har hele eller delvise uddannelser i baglommen, og de klarer sig i reglen godt (med mindre de blev hældt ud af deres tidligere uddannelser, fordi de ingenting bestod). Andre har længere tids erhvervserfaring, og de kan i reglen styre deres tid godt, og bliver ikke så distraheret af fester m.m, og de klarer sig normalt også godt, omend de skal lægge ekstra indsats i de mest teoretiske emner. Der er også en risiko for, at de går tilbage til fuldtidsarbejde, fordi de ikke kan klare sig med SU og få timers arbejde om ugen. Dem, der klarer sig dårligst, er dem, der kommer mere eller mindre direkte fra gymnasiet uden brugbar erfaring, men søger på kvote 2 fordi deres snit ikke rækker til kvote 1.

Det er dog altsammen gennemsnitsbetragtninger, der er nogle, der klarer sig bedre, end man skulle forvente, og omvendt.

  • 3
  • 0
#38 Baldur Norddahl

Andre har længere tids erhvervserfaring, og de kan i reglen styre deres tid godt, og bliver ikke så distraheret af fester m.m, og de klarer sig normalt også godt, omend de skal lægge ekstra indsats i de mest teoretiske emner. Der er også en risiko for, at de går tilbage til fuldtidsarbejde, fordi de ikke kan klare sig med SU og få timers arbejde om ugen.

Jeg tog en bachelor i datalogi på Københavns Universitet samtidig med at jeg havde fuldtidsarbejde og opnåede et snit på den gode side af 11 på 12 skalaen. Mit snit i gymnasiet var ikke noget at prale af og jeg gennemførte ikke mit ingeniørstudie på DTU i sin tid.

Systemet er dårligt til at håndtere dem der ikke er helt modne og klar efter gymnasiet eller som har andre udfordringer. Både i gymnasiet og på DTU var problemet min egen indsats og det kan der være mange grunde til. Jeg fik ikke den nødvendige hjælp til at takle problemet.

På DIKU var jeg ældre og havde måske en anden indstilling. Problemet var naturligvis at finde tiden samtidig med et fuldtidsarbejde. Det gik specielt ud over vores bachelorprojekt, som jeg simpelthen ikke havde tiden til, så det blev ikke som forventet (bestod dog med karakteren 7 på 12 trinsskalaen).

Det lykkedes ikke at gennemføre fag hurtigt nok på kandidatstudiet. Nogen i systemet mener ikke at man skal kunne efteruddanne sig til "rigtige" uddannelser, og har fået indlagt flere blokkeringer. Det er svært at gennemføre 2 års fuldtidsstudie på maksimalt 3 år samtidig med at man arbejder. Det er tilmed ikke muligt at skrive speciale hvis man har optjent ECTS point ved at tage kurserne på åbent universitet.

Jeg tror mine præsidentationer på både gymnasie og DTU kunne have været anderledes hvis jeg havde fået tilknyttet en mentor. Der er for meget fokus på at hvis vi bare truer med at smide dem ud, hvis de ikke består stopprøven, så tager de sig sammen. Truer med at hvis du ikke får gode nok karaktere, så kan du ikke blive optaget på drømmestudiet. Men sådan fungerer det ikke. Nogle har familie, opvækst og opdragelse der giver værktøjerne til at arbejde seriøst med studiet. Det havde jeg ikke.

Med min historie vil jeg slå på tromme for, at man gør op med ideen om at alle absolut skal køre den snorlige vej fra 9. klasse, 3 år på gym, 5 år på uni og færdig. Det er vi nogen der ikke kan, men er vi så kun egnet til at være maskinføre på en gravemaskine (x)? Jeg ved godt at kvote 2 findes men det er på ingen måde noget særligt godt system og mit tilfælde tvivler jeg på at der var kommet noget godt ud af det. Jeg kom i øvrigt ind på DIKU via kvote 1. Uden nogen til at guide mig og hjælpe med at takle de problemer, jeg nu engang havde, så var tiden og mere moden alder det eneste der kunne hjælpe mig.

En del politiske partier har taget motoet "uddannelse for livet" til sig. Men det er angiveligt ikke uddannelser på universitetsniveau man mener.

Og det værste er at mit forløb bare understøtte statistikkerne, der bruges til at vise at man bare skal hælde dem med lave karakter ud.

(x) jeg tror jeg har købt omkring 20 gravemaskiner, men det er mine ansatte der kører dem :-)

  • 17
  • 1
#39 Torben Mogensen Blogger

Jeg tog en bachelor i datalogi på Københavns Universitet samtidig med at jeg havde fuldtidsarbejde og opnåede et snit på den gode side af 11 på 12 skalaen.

Ja, jeg husker dig godt. Du var en af de bedre studerende på mit compilerkursus.

Der er for meget fokus på at hvis vi bare truer med at smide dem ud, hvis de ikke består stopprøven, så tager de sig sammen.

Jeg er enig i, at det ikke er den bedste strategi, og jeg synes at de nuværende krav til at gennemføre på nær normeret tid er alt for skrappe. De skyldes primært, at en tidligere regering have "regnet på", hvad samfundet kunne tjene, hvis den gennemsnitlige studietid kunne reduceres med 1-2 år. Men de "glemt" at regne med flere relevante faktorer, bl.a.:

  • De antog, at alle kandidater er lige gode, så en hurtig kandidat er bedre end en langsom kandidat, uanset om denne kan sit stof bedre.
  • De havde ikke regnet studerendes erhvervsarbejde eller frivilligt arbejde med som bidrag til samfundet.

Så fokus blev ensidigt på studietid. De var endda så frække, at universiteterne skulle betale for det beregnede "tab", som samfundet lider ved, at en studerende bruger mere end normeret tid på at blive færdig. Så universiteterne havde ikke andet valg end at makke ret og stramme skruen overfor de studerende.

  • 11
  • 0
#40 Chris Bagge

hvis jeg havde fået tilknyttet en mentor

@Baldur, tak for din tilbagemelding om et studieforløb. Det ville nok være at stor værdi hvis du og nogle af dine "ligestillede" sammen med nogle motiverede personer fra uddannelsessektoren kunne se på hvordan man kunne hjælpe. Da jeg selv er nået op i den alder hvor jeg jeg og mine jævnaldrende bliver vaccineret en-bloc, så vil jeg holde mig selv ude af gruppen

  • 0
  • 0
#41 Andreas Rønne-Hansen

I udgangspunktet syntes jeg det er OK at man tager fra toppen af karakterfordelingen, når det kommer til fordelingen af pladserne.

Det er selvfølgeligt ikke så godt, når nogle uddannelser kræver et gennemsnit på 12+, da det ikke muliggør en enkelt "fejl" på gymnasiet - der kan jo være omstændigheder i livet som man ikke kan kotrollere, men gør at man ikke er i stand til at præstere perfekt på et givent tidspunkt. Dette burde justeres ved evt. at optage flere på de uddannelser med så tårnhøje gennemsnit, med tab af prestige til følge.

Det kommer fra en som søgte en kvote-2 uddannelse - og heldigvis ikke kom ind på "drømmeuddannelsen" fordi mig gennemsnit var 0.1 for lavt - men derimod laver noget der er mere spændende nu!

Jeg syntes, generelt set, at det er okay med de høje karakterkrav da det også belønner flid. Problemet opstår hvis dette resulterer i "snyd" (eller meget ulige adgang til lektiehjælp), hvilket det tyder på med udbredelsen af betalt lektiehjælp og skriv-min-opgave-hjemmesider.

Min egen erfaring fra universitetet (jeg har været til sidste eksamen, og laver speciale nu) er at traditionelle skriftlige eksamener, uden internet, er "way to go". Dermed undgår man snyd, og bedømmer alle ligeligt.

Hvis ikke dette kan lade sig gøre, grundet logistik og afstandskrav, må man fra studieledelsens side udvælge nogle eksamener som er "meget essentielle" og som laves skriftligt og traditionelt. Så må andre eksamener være mundtlige online, eller bestået/ikke bestået gruppe eksamener - eller stilles på en måde hvor besvarelsen er meget individuel.

Selvom eksamensperioderne er ekstremt hårde, er min erfaring også at det netop er eksamensperioderne der er den største motivation til at gennemgå og lære alt stoffet i detaljen. Enten for at få høje karakterer, eller for at bestå. Derfor er "eksamensperiode" og "læring" ikke modsætninger, men gavner hinanden.

  • 0
  • 1
#42 David Christensen

Jeg tror man skal gentænke ordet 'snyd'. Hvorfor er det snyd at hente sin information fra internettet, fremfor i et opslagsværk (hvad man jo godt må).

Selvfølgelig skal kildehensvisning være helt afklaret - men som Picasso sagde: "Kun amatører efterligner - rigtige kunstnere stjæler og gør det til sit eget".

Man bør derfor animere meget mere til, at eleverne leverer en så fantasifuld og original rapport, som muligt - mere end det er 'tjekke' dem for hvilke fakta deres hjerne indeholder, i et kunstig situation, på et vilkårligt tidspunkt.

  • 2
  • 1
#43 Claus Grainger

Hæv baren - stil nogle svære opgaver hvor det er næsten umuligt af finde løsninge via google - spørg ind til valg af metode - lav flere mundlige eksamner og hvis det er fordyrt så få en robot til at eksaminere. Brug multiple choice spørgsmål under tidspres. Men drop for gudsskyld overvågning - det er simpelhen for gammeldags.

  • 1
  • 0
#44 Sune Marcher

Min egen erfaring fra universitetet (jeg har været til sidste eksamen, og laver speciale nu) er at traditionelle skriftlige eksamener, uden internet, er "way to go". Dermed undgår man snyd, og bedømmer alle ligeligt.

Nej tak. Det favoriserer folk som er gode til udenadslære, hvilket er mere eller mindre komplet irrelevant ude i den virkelige verden – hvor man da heller ikke kan forestille sig en situation, hvor der ikke må anvende ethvert hjælpemiddel der er til rådighed.

Det kræver nok en del mere af opgavestillerne og eksaminatorerne at lave og bedømme opgaver hvor hjælpemidler er tilladt, men hvis vi vil bryste os af at være en nation med dygtige vidensarbejdere, skal vi have folk der rent faktisk er dygtige til at løse videnstunge opgaver, ikke til udenadslære og kassetænkning.

Og gerne mere gruppearbejde – jeg vil langt hellere have en kollega der er OK dygtig og kan indgå i en teamdynamik, end en hot-shot superstjerne med primadonnanøkker.

  • 2
  • 1
#45 Theodor Norup

Baldur, du rammer hovedet på sømmet her! Jeg kan blot tilføje at det især er drengene, der er taberne i denne samenhæng - og der er bare ingensomhelst måde at godtgøre dumheder/fejltagelser i gymnasietiden. Jeg synes at det er tarveligt ud over alle grænser!

  • 2
  • 0
#46 Jonas Monk

De kunne give eleverne en "låne bærbar" og til den bærbar kunne der evt følge 1 webcam med som eleverne skal sætte op, og dette Webcam skulle så have fuld udsyn til til hvor deres hænder er under forløbet, så de kan se hvis eleven fx tager sin telefon frem , og evt en keylogger på skole computeren da eleverne alligevel ikke skal bruge den bærbar til Facebook og andre medier, men kun skole opgaver,

Ved godt at ideen ikke er optimal da de ingen kontrol har over hvad eleven laver i pausen hvis eleven forlader området hvor computeren er

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere