Hvordan "henter" man 2 milliarder på digitalisering?

Efter færdiggørelsen af den fælleskommunale digitaliseringsstrategi og den dertil hørende handlingsplan er der mange rundt om i de danske kommuner, der stiller sig netop dette spørgsmål: Hvordan filan henter vi rent faktisk de 2 milliarder kroner, som der spås om i strategien?

Egentlig ligger svaret jo lige for i handlingsplanen: De 2 milliarder skal hentes ved at gennemføre de godt og vel 30 initiativer, som er nævnt her. Altså skal vi satse på mere og bedre digital selvbetjening, sikre fælles datagrundlag på flere områder, forbedre sammenhængen mellem fagsystemerne på beskæftigelsesområdet, indføre og udnytte det fælles medicinkort på socialområdet, udnytte geodatasystemerne på det tekniske område bedre og understøtte pædagogikken i folkeskolen med digitale løsninger - for nu at nævne en håndfuld af initiativerne i handlingsplanen.

De 2 milliarder er i strategien delt ud på et tværgående område, som primært vedrører borgerservice (5-700 mill. kr.) og på de 4 store serviceområder, dvs. beskæftigelse (1 mia.), socialområdet (220 mio.), teknik/miljø (220 mio) og skoleområdet (0).

Næste skridt i den enkelte kommune vil i en traditionel tilgang være at forholde sig nærmere til de godt 30 initiativer, der fordeler sig pænt på de nævnte 5 hovedområder, og nærmere kvalificere besparelsespotentialet eller business casen i hvert enkelt initiativ. Hvorefter vi så igangsætter de nødvendige projekter med sigte på at hente besparelserne.

Men hvis vi griber processen an på den måde, forudser jeg, at der vil ske flere af følgende ting: 1) Der vil opstå et hav af diskussioner i kommunerne, om de anførte potentialer og business cases holder vand. De fagansvarlige vil kunne føre argumenter, der viser, at de næppe gør, og de vil formentlig i en række tilfælde have ret, fordi besparelsespotentialet i mange af handlingsplanens initiativer i bund og grund beror på "skrivebordsskøn". 2) Initiativerne viser sig vanskeligere at gennemføre end først antaget, bl.a. fordi der mangler ændringer i den relevante lovgivning, hvorfor kommunerne vil bruge megen tid på at spille bold med bl.a. ministerier - et boldspil, der erfaringsmæssigt er meget tidskrævende. 3) Initiativerne bliver forsinkede p.g.a. dårlig projektledelse hos centrale spillere, herunder leverandørerne. 4) Undervejs viser der sig nogle forhold, som ingen på forhånd havde taget højde for, f.eks. at andelen af digitalt svage borgere i landet viser sig at være langt større end antaget her i det optimistiske Herrens år 2011. 5) Den nødvendige teknologi er ikke moden. 6) Kommunerne bliver i strategiperioden presset så hårdt økonomisk, at der ikke (kan) afsættes ressourcer til at realisere initiativerne.

Og der kunne helt sikkert nævntes flere negative scenarier og hindringer for, at kommunerne kan hente 2 milliarder via digitalisering inden 2015..

Nå, men så når vi nok ikke de 2 milliarder i 2015. Men først i 2019 eller i ........

Problemet er bare, at de 2 milliarder nu er en særdeles offentligt kendt sum penge, som politikere og andre, der har indflydelse på kommunernes fremtid og økonomi, vil have svært ved at se bort fra. Sagt på en anden måde. Tallet er sluppet ud, og kommunerne må derfor forvente, at de 2 mia. vil indgå i de kommende års økonomiaftaler mellem regeringen og kommunerne. Det betyder kort og godt, at der ikke rigtig er nogen vej uden om at hente de 2 milliarder inden 2015 - uanset hvilke vægtige modargumenter der findes og uanset hvilke forhindringer der reelt måtte være eller komme.

Vil det så - på den baggrund - ikke være langt nemmere for alle parter at tage en helt anden tilgang - en umiddelbart mere barsk tilgang, nemlig at indbudgettere besparelserne i de kommunale budgetter - på forhånd. Altså inden initiverne og projekterne fra handlingsplanen overhovedet er iværksat. At den enkelte kommune direkte budgetterer med sin andel af de 2 mia. - fordelt på årene 2012 til 2015 og fremover. Så er gevinsten hentet på forhånd, og gennemførelsen af de nævnte initiativer og projekter vil herefter have en meget kontant motivation. Ja, det er en barsk model - men den vil spare os i kommunerne for 1) de velkendte og ofte evindelige interne diskussioner om validiteten af business cases, 2) den svære øvelse af holde fokus på gevinstrealisering gennem et projekt og 3) den endnu sværere øvelse af overdrage et projekt til linjeorganisationen og få denne til at høste gevinsterne. Endelig vil den barske tilgang muligvis øge den kreative tænkning i kommunerne, fordi man hurtigere vil skride til skrotning af uprofitable projekter og komme op med bedre og mere realistiske alternativer for at kunne matche den gevinst, som jo allerede er et faktum.

Kommentarer (16)
Klavs Klavsen

Jeg tror desværre at din idé med at vende guleroden til en pisk - ved allerede at indregne besparelserne i budgettet, bare vil betyde at de ansvarlige vælger at de "må" skære ned på hvad der ydes borgerne.

Fungerer det stadigvæk således at hver "afdeling der har sit eget budget", bliver frataget de penge på budgettet, som de evt. vil spare på at få indført en af disse optimeringer/besparelser ? I så tilfælde, fjerner man jo desværre guleroden for de direkte ansvarlige - hvorved al modstand bliver endnu sværere at overkomme :(

Jeg vil foreslå at man snarere sørger for at afdelingen der f.ex. sparer 1 mio. ved en sådan optimering - får lov at beholde 50% på deres budget i X år - således at de har en gulerod de kan forholde sig til.

Søren Skaarup

Indregner man besparelserne i budgetterne på forhånd, får vi ikke automatisk gode og innovative løsninger,der er snarere en risiko for at vi får uigennemtænkte, "mer af det samme" løsninger. Hvis vi pisker kommunerne pisker de videre nedad til lavest led i fødekæden: frontmedarbejderne (der skal løbe hurtigere og levere ringere service) og borgerne (der får ringere service og selv må bøvle med bla. kanalfragmentering og dårlige løsninger).
Som jeg tidligere har skrevet om, så er de fleste borgere meget motiveret for i de fleste situationer at betjene sig selv. Men med dels er de løsninger vi møder dem med i dag alt for ringe, dels har alle borgere ind i mellem behov som langt bedre opfyldes gennem personlig kontakt. Så vi har brug for nytænkning, mod og innovation som for en gang skyld sætter serviceforbedringer som drivkraft for effektivisering (ja, det kan faktisk lade sig gøre). Når vi, som vi plejer, sætter effektivisering som drivkraft for serviceforbedring får vi som regel i bedst fald en smule effektivisering i bagbutikken og serviceforringelser for omverdenen. Meget af det vi normalt ser som serviceforbedringer har nemlig meget lidt med service at gøre - sådan som borgere opfatter det.
Man plejer at sige at nød lærer nøgen kvinde at spinde - så hvis vi skærer i budgetterne, bliver kommunerne pludselig vanvittigt innovative og realiserer serviceforbedrende besparelser. Erfaringen er snarere at nød lærer nøgen kvinde at hugge en andens frakke for at holde sig varm, ... eller some tider måske bare at fryse!

Klavs Klavsen

Nej.50% af 2 = 1 og 2+1 = 3 ;)

Og Nej - Det vil betyde at en optimering (i modsætning til en forringelse) der giver en besparelse, der ellers IKKE ville blive realiseret, måske vil blive det - og i så tilfælde, vil give 50% af besparelsen på "hovedbudgettet" med det samme, og den afdeling der fandt ud af at spare - får mere luft til andre initiativer - måske endda nogen investeringer der igen gav besparelser senere hen?

Det er min ærlige mening, at folk kæmper mere for at opnår gevinster de selv føler de får noget ud af - ALT hvad jeg hører fra div. ansatte i div. kommunale områder, er at man netop ikke TØR spare - for så forsvinder de sparede penge bare fra budgettet næste år. Du har sikkert også hørt om masser af historier med "hasteindkøb" i slutningen af budget året - for at få brugt budgettet.

Ole Bech

@Klavs. Jeg er helt enig med dig i, at der ideelt set bør være en gulerod for at skabe motivation for at hente en besparelse. Den barske model, som jeg har skitseret, risikerer at skabe en 'sur dagsorden' uden ejerskab i de organisatoriske enheder.

Til dit regnestykke: Hvis kommunerne sparer 3 mia. kroner og afleverer 2 mia. til regeringen, er der så 50% tilbage i "overskud" i kommunerne? Eller er det mon kun 33,3%? :-))

Ole Bech

@Søren. Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi er jo i høj grad bygget op omkring mantraet "Digital service er god service", som er en overskrift allerede på side 1 i handlingsplanen. Jeg er meget enig med dig i, at digital service i visse tilfælde er direkte dårlig service, når teknologien ikke er moden eller løsningerne er for komplicerede, og jeg er også meget enig med dig i, at digital service er direkte uhensigtsmæssig service over for bestemte grupper i vores samfund. Det kalder vel så på et bredere perspektiv på (borger)service, hvor det digitale kun er et delelement, og hvor den personlige og telefoniske kontakt fortsat må formodes at skulle have en højt prioriteret plads. Digitaliseringsstrategien bør således underordnes en servicestrategi - og ikke omvendt. Er du enig?

Klavs Klavsen

@ole: Jeg vil ikke mene at der ideelt set bør være en gulerod - jeg vil mene at det er meget nødvendigt, og manglen på en sådan, netop giver manglende ejerskabsfølelse og deraf kommer et utal af problemer.

At sikre at der er en god gulerod, er IMHO en vigtig del af hvad der gør en god leder. Når de "øverste i kommunen" - så fratager guleroden for afdelingslederne, ved bare at fratrække evt. besparelser ved optimeringer fra afdelingslederens budget, mener jeg det er et udtryk for ekstremt ringe menneskeforståelse og dårlig ledelse.

Mht. regnestykket - så vil jeg altså mene, at hvis kommunerne samlet set skal spare 2 mia. Men så beholder den ene mia. som bonus til afdelingerne der sparer - så skal de finde 1 mia. ekstra et andet sted - altså 50% af den samlede besparelse - og skal dermed komme op med 3 mia - hvis det lykkedes dem at spare de 2mia.

Det er stadig bedre at skulle skaffe 1 mia ekstra (som de jo så endda har til forbrug i div. afdelinger), end at de ingenting sparede, og skulle skære ned for 2 mia, for at give dem til regeringen/staten.

Det forudsætter dog at staten lige pludselig kræver de 2 mia. besparet - og gjorde de det på din foreslåede måde, ville det pludselig tvinge kommunen til at hive alt der er sparet ud af budgettet - og altså fjerne guleroden.

Bemærk iøvrigt at jeg sagde 50% i X år. Den fulde besparelse bliver altså realiseret på et tidspunkt - og det er da langt bedre, end hvad der med garanti vil ske med dit forslag - nemlig nedskæringer - da de ansvarlige jo ikke har nogen reel gevinst ved at skulle spare - og så er det desværre svært at implementere optimeringer, når dem der skal omstille sig/optimere - ikke har nogen personlig gulerod.

Søren Skaarup

@Ole. Helt enig. Digitalisering er et middel ikke et mål - det er service og effektivitet der er målet. Hvordan de to ting så kan mikses er til dels et politisk spørgsmål som fx kan afgøres i en servicestrategi. Men når det er sagt, så er det afgørende at man forstår hvordan "god service" ser ud fra borgernes perspektiv. Og det finder man kun ud af ved at tale med dem og respektere deres perspektiv. Det betyder så ikke at man skal give dem alt hvad de vil have. Men hvis man ved hvad de synes er kvalitet kan man foretage nogle begavede prioriteringer og så har man også nogle "mål" man kan tilstræbe at nå - også på andre kanaler end dem borgerne i dag foretrækker.

Jeg vil godt igen understrege at selv om der selvfølgelig er en (mindre) gruppe borgere ior hvem digitalisering altid vil være en udfordring, så er det netop pointen i min undersøgelse at digitaliseringen i bestemte typer situationer kan være en udfordring for alle typer borgere. Og det er det der er problemet: Som vi digitaliserer i dag lægger vi en masse forhindringer i vejen for borgere der egentlig godt kan og vil. Dermed ikke sagt at vi kan fjerne alle disse forhindringer, men vi kan sænke barrierne væsentligt på en række områder og det vil så også komme den mindre gruppe med de større udfordringer til gode.

Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi er ganske rigtigt bygget op omkring mantraet "Digital service er god service", men som vi gør tingene i dag er det et noget luftigt postulat. Og læser man nærmere efter fremstår det da også som om man tror at digital service er god service alene fordi den er digital - og det er naturligvis ikke rigtigt. Digital service KAN være god service, for de fleste borgere i de fleste situationer. Det er det bare ikke i dag, hvor vi langt hen ad vejen alene tænker service fra et bureaukratisk / teknokratisk perspektiv.

Så, lad os slå et slag for servicestrategier, som tilstræber at levere det borgerne opfatter som god service, gerne på overraskende og nye måder og med digitalisering som et, af flere, værktøjer til at realisere det. Lur mig om det ikke også kan gøres særdeles effektivt!

Morten Andersen

Den eneste måde man kan spare penge i det offentlige er via fyringer - stort set alle udgifter er til personale. Hvis en politiker siger der skal spares x mia. på optimeringer i det offentlige, så MÅ det altid betyde fyringer. Desværre viser det sig alt for ofte at man ikke har "the guts" til at erkende det, og det ender med at de der skulle være blevet fyret blot bliver sat til andre opgaver eller sidder og nørkler med mindre et subset af de opgaver de havde før. Resultatet er at der ingen besparelse er for samfundet men tværtimod nu en masse udgifter til "optimeringsprojektet". Dette er desværre set igen og igen.

Så fremover: Effektiviseringer SKAL betyde fyringer - ellers givet det intet.

Mogens Jørgensen

Morten Andersen :

Det var dog en besynderlig indstilling til tingene.
Men det skal vi åbenbart huske når du sidder på plejehjemmet i lort op til ørerne ?
Mig bekendt er energieffektivsering intet med personale at gøre og der sparer man rent faktisk penge, som den enkelte institution kan bruge på andre ting, som kommer børn og ældre til gode.
Men du er velkommen til at leve i det glistrupske samfund, hvor i intet i skat vil betale, eller efter den Liberale Alliances model, som alle kun har en hovedrysten til overs for.
Kan du se en parallel til dine "visioner", så er det helt bevidst.

Jesper Frimann

@Morten Andersen.

Den politik vi har set under VKO mht. "det offentlige", er lidt den samme, som mange af os har set i det private. Nemlig fyr i bunden og ansæt i toppen. Det er der flere problem i.

0) Det koster formodentlig mere for staten (os), at have en sygeplejeske/social
assistent/pædagog gående arbejdsløs end at have en gående i arbejde.
1) At ansætte i toppen skaber ikke noget værdi. En chef skaber ikke værdi, det gør
hans/hendes medarbejdere. Og at ansætte flere chefer og suboptimerings folk giver
ingen værdi men putter bare
I mange virksomhedder, offentlige som private, er f.eks. mætnings punket nået
for hvor mange ledere og stabsfunktioner man kan addere. Bare se på hvor meget
ledelses spam man fordøje, mange steder er det nået punkt, så folk er holdt op
med at læse det.
2) Manglen på lærere, sygeplejersker, pædagoger etc. gør at os der skal trække
økonomien i gang må finde os i dårligere offentlig service, som gør os mindre
effektive i dagligdagen. F.eks. når vuggestuen må bede deres 'kunder' om, at hente
deres børn tidligere fordi de ikke har personale nok/ikke må hente vikarer ind, i
sygdoms perioder.

3) Der er ikke arbejde til disse folk i det private, så den naive ... ok stupide..
tro, man har haft i VKO, på at hvis man fyrer faggrupper fra det offentlige,
som kun kan få arbejde i det offentlige, og sætter dem på en ydelse, der er dyr
i TCO så sparer man penge ja... det hænger simpelt hen ikke sammen.

Jeg tror personlig, at det der mangler mest i det offentlige er IT faglig startegi og kompetencer. Ja man kan digitalisere, men det skal jo også udvikles og drives etc. Så det skal man have kompetencerne på, ellers så .. ja.
// Jesper

Gert Madsen

I tilfældet digital tinglysning gjorde man netop det at man indregnede besparelsen i budgettet, inden man havde forudsætningerne på plads.

Og set fra beslutningstagernes side var det en success. Man fik besparelsen, og en hurtig gennemførsel af omlægningen. Bonussen var hjemme.

Ikke desto mindre var det en katastrofe set fra borgernes side (og samfundet som helhed), og jeg synes bestemt ikke at det er et eksempel til efterfølgelse.

Log ind eller Opret konto for at kommentere