Gæstebloggen

Hvordan beskytter du rettighederne til dine apps?

Markedet for 'Apps', det vil sige applikationer til smartphones som iPhone og android-mobiltelefoner er i hastig vækst. Apples App Store og Googles Android Market gør det muligt at komme ud på et globalt marked forholdsvis let og uden større investeringer, og med tilstrækkeligt held og dygtighed kan du i princippet skabe en global kommerciel succes fra din hjemmecomputer. Men hvordan sikrer du bedst muligt dine rettigheder til de applikationer, som du udvikler, så andre ikke løber med succesen?

Den immaterialretlige beskyttelse af en applikation består af et komplekst samspil af forskellige love og regler. Der kan være en automatisk beskyttelse ved blot at udvikle applikationen, og rettighederne kan også beskyttes via forskellige registreringer.

Idéen

For at få et overblik over beskyttelsesmulighederne må man gøre sig klart, hvilke bestanddele en applikation består af. For det første er der selve idéen, som danner grundstenen for applikationen. En idé, som ikke har materialiseret sig i en teknologi eller en udformning, fx et design, nyder ikke i sig selv nogen immaterialretlig beskyttelse. Idéer vil derfor typisk alene kunne beskyttes, hvis man bevarer dem som en erhvervshemmelighed. I udviklingsprocessen bør du søge at holde idéen tæt til kroppen og indgå fortrolighedsaftaler med eventuelle eksterne samarbejdspartnere, så andre ikke kommer først med en applikation vedrørende samme idé. Hvis du har eksterne samarbejdspartnere, bør du desuden altid indgå en klar skriftlig aftale vedrørende ejendomsrettighederne til applikationen, så der ikke efterfølgende er tvivl om, hvem der ejer eller kan udnytte applikationen.

Så snart applikationen er ude på markedet, vil idéen være kendt for alle, og det er i princippet frit for enhver at udvikle en applikation baseret på samme idé, så længe man ikke krænker de immaterielle rettigheder til den oprindelige applikation.

Selve applikationen består af forskellige komponenter, fx kildekode, brugergrænseflade, tekst, lyd, billeder, video samt ikke mindst et brand/produktnavn og evt. logo/ikon.

Ophavsret

Original kildekode, brugergrænseflade, tekst, lyd, billede og video vil i Danmark nyde ophavsretlig beskyttelse uden registrering. Det samme gælder i de fleste andre lande, herunder også USA, hvor man dog kan opnå visse fordele, hvis man registrerer sin copyright. I Danmark er det slet ikke muligt at foretage registrering af en ophavsret, man opnår ophavsretten automatisk ved skabelse af værket. Det er en god idé at markere din copyright ved brug af mærket © efterfulgt af dit navn (dvs. navn på indehaveren af ophavsretten) og årstallet for skabelsen. I ganske enkelte lande kan det være et formkrav for, at man vil anerkende ophavsretten.

Hvis du bruger tekst, lyd, billede m.v. i applikationen, som du ikke selv har udviklet, skal du være opmærksom på at have alle rettigheder til de forskellige komponenter, så du ikke selv begår immaterielretskrænkelser.

Design

Designet af brugergrænsefladen kan beskyttes ved registrering, hvis designet er nyt og har individuel karakter, det vil sige, at det adskiller sig tilstrækkeligt fra andre tidligere designs. Ifølge designloven og EU?s designforordning har man en såkaldt nyhedsskånefrist på 12 måneder fra den første offentliggørelse til at ansøge om registrering. Samtidig har man i EU en uregistreret designret i 3 år fra den første offentliggørelse. Andre lande, herunder USA, har også en skånefrist på 12 måneder. Det betyder i praksis, at du ofte kan nå at se, om applikationen bliver en kommerciel succes, inden du beslutter, om der skal bruges omkostninger på en ansøgning om designregistrering.

Der er både mulighed for en dansk registrering, EU-designregistrering som dækker alle medlemslande samt nationale registreringer i andre udvalgte lande, hvilket kan gøres ved én central ansøgning til Patent- og Varemærkestyrelsen via Genève-Aftalen.

Varemærke og domænenavn

Afgørende for en applikations kommercielle succes kan være et stærkt brand og/eller logo. I Danmark kan man have en uregistreret varemærkeret, men den gælder ikke uden for landets grænser, og det kan også være svært at bevise, at man rent faktisk var den første til at bruge varemærket. Det er derfor ofte en god idé at ansøge om varemærkeregistrering. Der er både mulighed for en dansk registrering, EU-varemærkeregistrering som dækker alle medlemslande samt nationale registreringer i andre udvalgte lande, hvilket kan gøres ved én central ansøgning til Patent- og Varemærkestyrelsen via Madrid-Protokollen.

Du bør også altid sikre dig, at du får registreret de relevante domænenavne, før du går i gang med at bruge varemærket, så andre ikke registrerer domænerne først.

Softwarepatenter

Det er i visse tilfælde muligt at ansøge om patentregistrering vedrørende softwareteknologien. I USA er softwarepatenter almindelige, men i EU er det i teorien ikke muligt at tage patent på rene softwareideer. Derfor er europæiske softwarepatenter udtrykt som en kombination af ideen, software og en computer. Dette system (som nu inkluderer hardware - nemlig computeren) kan man under nuværende praksis patentere. Et patent skal være nyt og have såkaldt opfindelseshøjde. Det betyder, at opfindelsen ikke må være offentliggjort nogetsteds i verden, før der indgives patentansøgning. Her er det altså meget vigtigt at holde kortene tæt til kroppen og ikke afsløre opfindelsen over for andre ? i hvert fald ikke uden først at have indgået en fortrolighedsaftale.

Der kan være konkrete grunde til at søge om patentbeskyttelse, men i praksis vil patentbeskyttelse dog sjældent være den mest hensigtsmæssige beskyttelse af applikationer. Det er dyrt at ansøge om patenter, og du skal derfor være ret sikker på den kommercielle succes, hvis det skal kunne betale sig. Det tager også lang tid før du har et endeligt patent, og med den hastighed som app-markedet bevæger sig på, er det ofte tvivlsomt, om applikationen fortsat har nogen forretningsmæssig betydning, når patentet endelig er registreret.

Håndhævelse over for krænkelser

Formålet med at have en immaterialret er at kunne forbyde andre at begå krænkelser, fx i form af ulovlige kopier, varemærkekrænkelser eller produktefterligninger. I Danmark kan man blandt andet få nedlagt fogedforbud mod krænkelser, og man kan også føre en almindelig retssag mod en krænker. Andre lande har også retlige håndhævelsesmuligheder. Da krænkelser af applikationer ofte vil finde sted uden for landets grænser, kan det dog være vanskeligt og meget dyrt at håndhæve rettighederne via de forskellige landes retssystemer.

I stedet kan du ofte med fordel benytte dig af de muligheder som følger af App Store og Android Markets egne reglementer. Det er typisk det mest effektive og også det billigste.

Hvad angår Android Market er der hos Google mulighed for at rapportere såkaldt 'copyright infringement' ved at udfylde en formular online. Hvis Google finder, at der er tale om en krænkelse af dit materiale, fjerner Google den krænkende app fra Android Market. Men du skal være opmærksom på, at svartiden varierer meget hos Google. Du har intet krav på, at Google fjerner dit indhold. Baggrunden for at Google fjerner indhold i en del tilfælde er den amerikanske lovgivning DMCA ('Digital Millenium Copyright Act'), som i visse tilfælde forpligter operatører som Google til at forholde til sig henvendelser om ophavsretskrænkelser. Google indtil for ganske nylig kun nævnt muligheden for at få fjernet deciderede ophavsretskrænkelser, men nu er det også muligt at rapportere varemærkekrænkelser.

Google vil kun forholde sig til varemærkekrænkelser, hvis du kan dokumentere din varemærkeret ved fremsendelse af registreringsnummer.

Hvad angår Apples App Store har Apple en tilsvarende politik som Google, men den er ikke beskrevet tydeligt på Apples site. Apple fjerner efter henvendelse, men pre-screener som hovedregel ikke apps for krænkelser inden offentliggørelse i App Store. Det har blandt andet ført til en sag med stor mediebevågenhed, hvor den japanske forlæggerforening anklagede Apple for medvirken til ophavsretskrænkelse, fordi Apple havde godkendt en række apps, der uden tilladelse indeholdt værker af berømte japanske forfattere, fx Haruki Murakami. I den forbindelse blev Apple kritiseret for ikke at have en tilstrækkelig klar politik for, hvordan man kan få fjernet krænkende materiale fra App Store.

Hvis du henvender dig til Google eller Apple gælder det om at have dokumenteret dine rettigheder så godt som muligt. Det kan fx være via varemærke- eller designregistrering eller screendumps, der viser, at du har udviklet og offentliggjort en app først. Jo bedre bevis desto større chancer for, at Google og Apple reagerer positivt på din henvendelse.

Konklusion

Du bør overveje, hvordan du sikrer dine immaterielle rettigheder bedst muligt, før du uploader din app til Android Market, App Store eller en tredje handelsplatform.

I Danmark har du ophavsret til din app uden at foretage dig noget. Det samme gør sig gældende i fx USA, hvor du dog modsat i Danmark også kan registrere din ophavsret og derved opnå visse fordele, fx ved krav om erstatning. I tilfælde af krænkelse er det godt på forhånd at have sikret sig bevis for tidspunktet for ophavsrettens opståen.

Hvis du har et stærkt brand, som andre måske vil misbruge, kan du ansøge om varemærkeregistrering af navnet på din app og eventuelt dens logo med virkning i de lande, hvor størstedelen af brugerne befinder sig. Varemærkeregistreringen vil også omfatte nye apps, som du udvikler under samme navn eller logo.
I visse tilfælde vil det være muligt at patentere en app, men det vil sjældent kunne betale sig i forhold til den forventede levetid på app?en.

Den mest effektive håndhævelse over for krænkelser vil typisk være at klage direkte til Google eller Apple. Google har nu offentliggjort en mere tydelig beskrivelse af mulighederne for at klage, mens man godt kunne ønske sig, at Apple også snart kommer med en klar angivelse af, hvordan man får Apple til at reagere på immaterialretskrænkelser i App Store.

Illustration: Privatfoto

Jesper Lykkesfeldt er advokat og partner. Kristian Holte er advokatfuldmægtig. Begge er fra KLAR Advokater

Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Maciej Szeliga

...for mig lyder artiklen nærmest som et forsøg på at skabe en panikstemning omkring problemet. Som konklusionen klart siger så er man automatisk beskyttet af copyright. Jeg tvivler på at en forfatter tænker nærmere over at skulle beskytte sin bog (som også kun er beskyttet af copyright).

  • 0
  • 0
#2 Michael Lykke

Jeg synes det er en glimrende idé med gæsteindlæg, men det her virker ærlig talt ikke som andet end ren og skær reklame for at hive fat i de omtalte advokater og købe deres dyre service til at beskytte dig... Hvis vi skal bevare et vist niveau for indholdet så undlad venligst at gøre de her blogindlæg til reklame.

  • 0
  • 0
#3 Jesper Lykkesfeldt

Hej Maciej og Michael

Tak for jeres kommentarer. Der er selvfølgelig ingen grund til panik, men vi synes dog på den anden side, at man som forretningsdrivende altid bør gøre sig nogle tanker om, hvordan man beskytter sine rettigheder mod misbrug. Det gælder både for apps og inden for alle mulige andre områder. Formålet med indlægget er at give udviklere af apps en let forståelig og overskuelig oversigt over, hvilke rettigheder man har, og hvordan man kan gøre noget ved krænkelser, fx ved at rette henvendelse til Google eller Apple. Vi har talt med flere danske udviklere af apps, som har efterlyst dette, og vi er ikke selv stødt på nogen indlæg eller artikler, som giver en sådan oversigt. Desuden ønsker vi med indlægget også at påpege, at man med rimelighed må kunne stille krav til, at Google og Apple opstiller nogle klare retningslinjer for, hvornår de vil gribe ind, da de i praksis fungerer som en slags selvbestaltede domstole.

  • 0
  • 0
#4 Michael Lykke

Jeg opponerede primært pga. det virker som ren reklame end som et reelt blogindlæg. De ting i omtaler i artiklen er jo på ingen måde nyt i forhold til "apps" - Det er de samme regler og overvejelser der gør sig gældende hver gang man skaber noget nyt - Uanset om det er en mobil app, en ny maskine eller bare en almindelig applikation til computeren.

  • 0
  • 0
#5 Karsten Nyblad

Jeg har set en masse ævl i kommentarer til artikler, der kommer ind på ophavsret, softwarepatenter, osv. Det er ret klart for mig, at mange IT-folk ikke ved særligt meget om emnet, og at mange af dem har forkerte opfattelser om lovgivning og retspraksis på området.

Jeg kan ikke se, der er noget galt i, at Version2 bringer en oversigtsartikel om emnet, selv om denne artikel ikke indeholder noget nyt, og selv om forfatterne muligvis får flere betalte opgaver pga artiklen. Version2 har jo også mange artikler, der kan medfører mere salg af bestemte IT-produkter.

  • 0
  • 0
#6 Svante Jørgensen

Man kan også lade være med at bekymre sig om kopister og i stedet levere den bedste vare. Det er den eneste sikre måde at beskytte sin forretning på, og giver også meget gladere kunder.

Lidt kynisk kan man sige at hvis billige kopier tager markedsandele fra en, så udvikler man ikke sit produkt hurtigt nok.

Historiebøgerne er fulde af folk der mener at de laver det bedste produkt, men klager over at folk kun vil købe de "billige kopier". Sagen er for det meste at producenten laver det producenten mener er best, men ikke det kunderne vil købe.

  • 0
  • 0
#8 Tue Stender

Vi er tæt på at være klar med vores app - som forhåbentlig vil give værdi til app brugere i hele verden.

De nye markedsmekanismer som Apple med iTunes Store har skabt for distribution af software giver fantastiske muligheder men også stor usikkerhed med hensyn til kopiering mm.

Før KLAR's artikel vidste jeg intet om dette område - Apples og Googles "selvbestaltede" domstole i forhold til kopiering er meget nyttig information for en grøn app udvikler

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere