Gæstebloggen

Hvordan balancerer vi retten til privatliv med samfundets behov?

Persondataretten, bedre kendt som GDPR (General Data Protection Regulation) er et af de emner, der fylder mest i it-debatten. Men hvorfor?

Forklaringen er, at persondataretten regulerer forholdet mellem to vitale hensyn, nemlig 'privatlivets fred' og heroverfor muligheden for en systematisk og automatiseret behandling af personoplysninger.

Kristian Vaumoron er cand.jur. med kursusfag i GDPR, cand.theol. fra Københavns Universitet og it-konsulent. Illustration: Privatfoto

Mennesket kan ikke eksistere uden et vist mål af 'privatlivets fred'. Vi har brug for at have en privatsfære, og vi skal kunne leve vores liv, uden at vores mest intime oplysninger bliver behandlet af andre efter forgodtbefindende.

Oplysninger om løn, indkøbsvaner, trosliv, ferier, sexliv, sygdomme, alder og de øvrige personfølsomme oplysninger, dem skal vi selv råde over. Som altoverskyggende udgangspunkt.

For vi har som mennesker brug for at have en privatsfære, og intet menneske kan leve meningsfuldt, hvis det konstant skal leve i frygt for at få disse oplysninger ufrivilligt delt med omverdenen.

Men samfundet skal kunne behandle personoplysninger, også via brug af registre og databehandling.

Tænk på, hvor omfattende administrationen af Danmark er. Den indbefatter alt lige fra uddannelse, sundhed og sygehuse til ældrepleje, skat og så alle de andre opgaver, som myndighederne løser.

Forvaltningen af alt det her bliver for dyr, måske slet og ret umulig, hvis ikke myndighederne må behandle personoplysninger i et nødvendigt omfang.

Private aktører

Noget lignende ser man for nogle private aktører: banker, forsikringsselskaber andre private firmaer. Hvis ikke de kan behandle persondata, så kunne vi ende der, hvor for eksempel bank- og forsikringsvirksomhed umuliggøres.

Og man kan være nok så skeptisk over for de private aktørers brug af persondata, men kendsgerningen er, at hvis de fratages den mulighed, så kan vi formodentlig lukke forretningen Danmark. Og hvem vil det? Nej vel?

Så på den ene side handler det om retten til at være menneske og på den anden side muligheden for at kunne fungere som samfund - og det er den interessekonflikt, persondataretten regulerer. Eller sat på spidsen: Interessesammenstødet omhandler hensynet til individet overfor hensynet til kollektivet.

Men det er et omfattende emne. For persondataretten har forgrenet sig hurtigt og regulerer forhold inden for områder af vores hverdag, som man ikke tænker over i det daglige.

Telefonselskaberne ved en del om dig

De fleste kan regne ud, at ens telefonselskab nu nok ved en hel del om ens person, simpelthen ved at analysere ens telefondata. De ved, hvor du er, hvor du har været, hvem du har talt med, hvilke internetsider du har været inde på, hvor du har handlet, især hvis du bruger Mobile Pay.

For alt dette kan de spore via din mobiltelefon.

Hvis de måtte, så kunne telefonselskaber tjene formuer på at videresælge disse oplysninger til for eksempel forretningskæder, forsikringsselskaber (»Har du lige købt et nyt ur? Vi kan sælge dig en forsikring!«) og andre, der kan tjene penge på for eksempel at markedsføre sig i forhold til dine indkøbsvaner.

... og det gør elselskabet også

Men en anden instans, der ligger inde med mange personoplysninger, er forsyningsvirksomheder, altså dit el-selskab, din leverandør af gas og dit vandværk.

Lad os tage dit elselskab: De kan fortælle en masse om, hvem du er, og hvordan du lever, ved at analysere dit elforbrug. Din elmåler er jo digital, så selskabet kan fjernaflæse elforbruget - du behøver ikke at indberette noget selv.

Det stiller vi som forbruger ikke så mange spørgsmål til, for nu skal man ikke aflæse sin måler længere. Men vi burde nok være mindre naive her, for din elmåler er en kilde til indsamling af vigtige data, som man kan analysere til for eksempel at overvåge, om folk er hjemme, hvornår de går i seng og står op, hvor mange der er i husstanden.

Står du tidligt op om morgenen? Så er det nok, fordi du er i arbejde. Snuer du den til klokken 9? Så er det nok, fordi du er arbejdsløs.

Det er spændende oplysninger for eksempelvis kreditbureauer.

Er hele familien ude af fjerene tidligt om morgenen, så har de nok penge. For det er ikke en adfærd, man ser i socialt udsatte familier. Sådan en morgenfrisk familien kunne et rejseselskab fint sælge en pakkeferie til.

Og kunne man samkøre den oplysning med for eksempel oplysninger om ens indkøb, hvoraf det fremgår, at man kan lide oliven, fetaost og retsina-vin - så kunne det jo være, vi skulle tilbyde familien en gruppeferie til Grækenland.

Er dit strømforbrug højt, er det nok, fordi køleskabet er gammelt, og hvad kan en forretning, der sælger hårde hvidevarer, ikke få ud af den oplysning? Du vil se, at du pludselig får mails med tilbud på energivenlige køleskabe, og vi kan også sælge en miljørigtig fryseboks, nu når vi er i gang!

Misbrug og overvågning

Værre bliver det, hvis offentlige myndigheder misbruger dine persondata. Til for eksempel at overvåge dit privatliv.

Et eksempel: Ved at aflæse elforbruget (og med de nye elmålere sker det 24/7/365) kan man skønne antallet af beboere på en bestemt adresse.

Det er oplysninger, de sociale myndigheder før har vist interesse for.

Bistandshjælp forudsætter tit, at man er eneforsørger, og bor der flere i husstanden, så kan man se det ved aflæse energiforbruget.

Og samfundet kan spare mange penge ved at bekæmpe socialt bedrageri.

Eller hvad med 'Gladsaxemodellen', hvor Gladsaxe kommune ville gøre brug af samkørte data, herunder alt fra forbrugsdata til oplysninger fra børnehaven og manglende tandlægebesøg, til at spotte om et barn er socialt udsat eller ej.

Og selvom kommunens børnechef afviser mistanken, så kan det være svært ikke at føle sig hensat til en gang social overvågning a la Kina, blot iklædt danske gevandter.

Jo, din elmåler er nok den største digitale sladderhank næst efter din smartphone og din pc.

Hvor går grænsen?

Risikoen for misbrug er stor

Som borger overlader man sine personlige oplysninger til myndigheder og andre interessenter, herunder private virksomheder såsom telefon og elselskab, for det er er nu engang nødvendigt for at samfundet i et eller andet omfang kan fungere.

Men man kan forlange, at ens data kun benyttes til det formål, som de oprindeligt blev indsamlet for at varetage, og at der ikke indsamles og behandles flere oplysninger end højst nødvendigt.

Men – uanset om vi kan lide det eller ej – jo bedre vi bliver til at behandle persondata, des større er risikoen for, at de kan misbruges.

Den er stor i dag, og den bliver ikke mindre fremover.

Læs mere:

'Dansk persondataret' ved Bent Ole Gram Mortensen (red.).

Du kan finde flere oplysninger her.

Relateret indhold

Kommentarer (28)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

Tak for godt blogindlæg.

Men samfundet skal kunne behandle personoplysninger, også via brug af registre og databehandling."

Ja - men det står ingen steder skrevet (nå jo, der gør det jo desværre), at der skal samles flere data om borgerne end højest nødvendigt, og at der også skal kunne tjenes penge på disse data.

"Forvaltningen af alt det her bliver for dyr, måske slet og ret umulig, hvis ikke myndighederne må behandle personoplysninger i et nødvendigt omfang."

Det er jo et valg, hvad man anser for "alt for dyrt". Trods alt blev sådanne oplysninger behandlet af staten, længe før overvågningskapitalisterne kuppede og stjal vores samfund og dets styrende lag. Så det er jo i hvert fald ikke fysisk umuligt, vel? Du kan bare ikke lide den løsning.

"Noget lignende ser man for nogle private aktører: banker, forsikringsselskaber andre private firmaer. Hvis ikke de kan behandle persondata, så kunne vi ende der, hvor for eksempel bank- og forsikringsvirksomhed umuliggøres."

Havde vi ikke banker og forsikringsselskaber før overvågningskapitalismen? Hvis man dengang gjorde noget, som ikke kan lade sig gøre, så var de jo i virkeligheden forud for nutiden - ikke bagud. Så er det fortidens gode løsninger, vi skal finde tilbage til og pudse op.

"Og man kan være nok så skeptisk over for de private aktørers brug af persondata, men kendsgerningen er, at hvis de fratages den mulighed, så kan vi formodentlig lukke forretningen Danmark. Og hvem vil det? Nej vel?"

Mon ikke det er en påstand? Mon ikke det vil være muligt at satse i en anden retning? Og vigtigst af alt: Hvis den påstand holder, hvorfor så overhovedet skrive et blogindlæg, for så er der jo ikke noget at diskutere, intet valg - ingen vej uden om/frem? Så er vi jo allerede gået alt for langt ud af den vej, som kommer til at koste os frihden?

Selvfølgelig kommer en fremtid med friheden i behold til at koste - det har frihed det jo med altid at gøre. For 75 år siden ofrede millioner af unge livet for friheden. Så det er jo mere et spørgsmål om, om en - også for planeten sindsygt urealistisk - høj levestandard er vigtigere end friheden. Vil vi hellere være rige, fede slaver/forsøgsgrise end fattige frie borgere? Hvis vi overhovedet får den mulighed at blive dataslavegrise, og ikke er blevet luget ud af forsøgsbestanden af dataherremanden ved fødslen eller en eller anden effektivisering. Læs Cathy O'Neils "Weapons of Math Destruction", og få en fornemmelse af det kviksand, vi drukner i, hvis datahungren ikke tøjles.

Hvis man mener, at prisen for at beholde et frit samfund er for dyr ift. levestandarden, så sig det lige ud: "Vi har ikke råd til frihed"

Så ved vi lissom, hvor vi har hinanden, og jeg kan erklære mig dybt uenig. Friheden og menneskerettighederne er ikke værd at ofre for en safaripark af IoT og robotter. Ikke for os "almindelige mennesker" i hvert fald - det er kun for den øverste top i magt- og middelpyramiden, at det er en god byttehandel.

Retten til privatliv er en menneskeret - vil du pille ved menneskerettighederne?

  • 10
  • 6
Anne-Marie Krogsbøll

Kristian Vaumoron: Jeg er faktisk ved genlæsning lidt i tvivl om, om jeg har misforstået dig. Jeg synes, du siger lidt det ene, lidt det andet, og jeg kom i hvert fald til at fejllæse sætningen: Men man kan forlange..." som et spørgsmål: "Men kan man forlange.."

Hvis din intention faktisk er at slå et slag for at bevare retten til privatliv imod de herskende strømninger af undergravende spin, selv om det koster på levestandard, så undskylder jeg min lidt afslutningsvis skarpe tone, og takker dig helhjertet.

  • 11
  • 0
Claus Bobjerg Juul

Ja det er rigtigt at for at kunne behandle en patient, skal lægen vide hvem personen er og registere hvilken medicin personen får, har fået tidligere osv., men der er ikke nogle lov der tilsiger at lægen/hospitalet/sundhedsvæsnet har ret til at dele patientens oplysninger med nogen.

Derimod er der lov der siger at patienten som subjekt skal have ret til at afvise databehandling, dvs. hvis patienten siger nej til alt databehandling så kan lægen nok ikke behandle patienten. Hvis patienten siger nej til at oplysningerne må deles, så må de ikke deles, men lægen kan registere medicin og skrive faktura (eller hvad det nu hedder når det ikke er mig der betaler).

  • 5
  • 0
Michael Cederberg

For nogle uger siden var min søn tilmeldt et arrangement. En lederne ved arrangementet fortalte mig at vedkommende ikke havde en deltagerliste fordi denne kun blev runddelt til ganske få ledere pga. GDPR. Sådan noget er bare idiotisk (ikke arrangementet, men reglerne). Privacy regler skal ikke ødelægge muligheden for almindelig omgang.

På den anden side er det ganske klart at man i de sidste 15 år har fået fantastiske muligheder for at kortlægge individers færden, tanker og holderninger. Dette er et markant sifte i forhold til tidligere pga. "ny teknologi" (=internettet mfl.). Jeg glad for at EU har lavet stærke regler for hvilke og hvor længe virksomheder må opbevare oplysninger. Jeg har er meget glad for at virksomheder kun i ganske begrænset omfang må sælge oplysninger om undertegnede til andre. Privacy er vigtigt!

Det er således vigtigt at finde en balance. Når det handler teknologi, så er mit udgangspunkt altid hvordan tingene har fungeret før vi fik teknologien. Såfremt ny teknologi ikke ændrer tingenes tilstand, så er der ingen grund til at ændre signifikant på rettighederne i den ene eller anden retning. Ultra-overvågning eller ultra-privacy er begge tilstande jeg ikke ønsker. Der er en grund til at vi i moderne tid altid har haft udstrakt personlig frihed og at der også har været begrænsninger i samme. Fordi balancen var god for samfundet og individet.

Et godt eksempel er min søns deltagelse i arrangementet: Ville der være noget problem med at alle havde en deltagerliste? Nej. Ville det være et problem hvis listen endte på facebook? Ja det tror jeg. Ikke fordi listen i sig selv er interessant, men fordi den nemt kan sammenstilles med alt muligt andet.

I min barndom var deltagerlister til fodboldstævner offentlige for dem der var tilknyttet foldbold og det virkede fint. Men deltagerlisterne blev ikke optaget i statstidende til tid over evighed (=publiseret på facebook). Det er der man skal tage fat. Sådan at vi ender med at genetablere balancen. Ikke for at booste privacy markant i forhold til hvordan verden så ud for 30 år siden, men for at reetablere balancen.

  • 9
  • 0
Peder Simonsen

Retten til privatliv skal ALTID gå foran Samfundets behov, og industriens interesser for at tjene penge.

Det samme gælder ethvert menneskes helbreds oplysninger som jo er det mest personlige vi har, det har ingen ret til at udnytte uden en skriftlig accept fra borgeren af, og DNA skal være totalt forbudt at dele. Årsagen hertil skyldes at hvis du siger JA til at dele din DNA så deler du reelt set også oplysninger om din bror/søster/far/mor bedste forældre osv. Derfor synes jeg ikke man kan acceptere at dele DNA da det krænker andre folks kroppe og arve masse. Yderligere så vil det over tid også gå såldes at disse informationer ender hos banker/forsikring og måske arbejdes givere i fremtiden hvilket jeg godt kan garantere at DU vil fortryde både i form af højere præmie end din nabo fordi dine gener måske viser du har højere risiko for dit og dat, eller at du simpelthen bliver fravalgt til jobs fordi du er for svag og risiko for du bliver syg er for stor = udgifter for viksomheden.

TÆnk engang vi har reelt set intet privatliv idag, alt og alle spionere imod dig i vores såkaldte moderne digitale verden, ja selv din e-måler sladre om du er hjemme eller ej, og alle dine digitale apperater snuser rundt stjæler/lure og man sælger din data på kryds og tværs hele tiden over hele verden.

Vi skal have lavet lovene om og sikret at hverken stat/kommune eller andre kan krænke vores privatliv eller krop fra vugge-grav og en digital grundlov som sikre vores privatliv over alt og moderniseret menneskerettighederne så de er tidssvarende.

Staten overtræder allerede idag mange menneskerettigheder, bla. faldt der dom i Holland for x mdr siden som slog fast at systematisk AI overvågning af folk på sociale ydelser strider imod menneskerettighederne. Sandheden er det er jo bare et eksempel, reelt set er vi alle systematisk overvåget fra vugge-grav og idag samkøres over 800 databaser som hver især sladre om dig... hvis jeg var dig vil jeg lære at holde min kæft og undgå at give information til div. steder for det hele kan og vil blive brugt for/imod dig andre steder i systemet. Og taget i betragtning at reelt set ingen har evnen til at lytte og nedskrive/citere dig korrekt i en journal så kan du komme ekstremt galt afsted..

  • 8
  • 4
Povl Hansen
  • 4
  • 7
Christian Nobel

Tænk på, hvor omfattende administrationen af Danmark er.

I stedet for at indføre mere overvågning, og dermed endnu mere administration, hvad så om man vendte skuden, og reducerede den fuldstændig groteske overadministration?

Det kan så godt være der ville smutte et par skillinger i ny og næ, men til gengæld ville der spares voldsomt mange dalere.

Hvis ikke de kan behandle persondata, så kunne vi ende der, hvor for eksempel bank- og forsikringsvirksomhed umuliggøres.

Både banker og forsikringsvirksomheder har bevæget sig væk fra hvad der var grundideen.

Bankens funktion er som udgangpunkt at formidle kontakt mellem dem der har penge, og dem der har behov for at låne penge, for hvilket de tager en del af rentedifferencen til at lønne sig selv mv.

Nu om dage har banker ændret sig til at være spekulative foretagender hvis primære formål er at berige aktionærerne - men hovedparten af almindelige borgere har slet intet behov for at være en del af finansverdenens pyramidespil, de skal bare have (for det kræver loven(!)) et sted deres løn glider ind, og automatisk betaling af regninger, hvilket alt sammen klares af en computer.

Enkelte gange er der så behov for at håndtere lidt fedteri i forbindelse med kreditforeningslån, men i det store hele har hvoedparten af danskere intet at gøre med deres bank - der glider nogle penge ind og ud, det er det.

Og det vil på ingen måde kunne umuliggøres hvis de ikke havde ret til at snage i persondata - lad os få sparekasserne tilbage, renset for spekulation.

Tanken med et forsikringsselskab er oprindelig en form for andelstanke, nemlig at vi allesammen kollektivt dækker (gennem en løbende indbetaling) hvis individet har være ude for et uheld - et forsikringsselskab er i sig selv ikke sat i verden for at skulle tjene penge.

Men de persondata du omtaler fsva. forsikring er jo fordi forsikringsselskaber også er skredet fra at tjene de forsikredes interesser til at tilsikre en maksimal gevinst for aktionærerne, og man derfor gerne vil luge dem ud som kollektivet før i tiden beskyttede - ikke videre sympatisk hvis du spørger mig.

Står du tidligt op om morgenen? Så er det nok, fordi du er i arbejde. Snuer du den til klokken 9? Så er det nok, fordi du er arbejdsløs.

Det er spændende oplysninger for eksempelvis kreditbureauer.

Er hele familien ude af fjerene tidligt om morgenen, så har de nok penge. For det er ikke en adfærd, man ser i socialt udsatte familier. Sådan en morgenfrisk familien kunne et rejseselskab fint sælge en pakkeferie til.

Og her bevæger snageriet sig ind i et minefelt af misforståelser.

For jeg kunne sagtens være arbejdsløs, pensioneret (med røven fuld af penge), eller selvstændig som arbejder hjemmefra - det kan man ikke udlede ud fra elforbruget.

Så på den måde kan man ingen antagelser lave om folks økonomiske formåen, men omvendt risikere at miste en god forretning (men så kan man vel bare give noget AI skylden, det er jo det nye sorte nu).

Så bare nej, nej, nej, der skal ikke høstes flere data som i den grad kan være grobund for misforståelser eller det der er værre - men jeg tolker det nu heller ikke som andet end du også er skeptisk.

  • 13
  • 0
Bjarne Nielsen

Men de persondata du omtaler fsva. forsikring er jo fordi forsikringsselskaber også er skredet fra at tjene de forsikredes interesser til at tilsikre en maksimal gevinst for aktionærerne, og man derfor gerne vil luge dem ud som kollektivet før i tiden beskyttede - ikke videre sympatisk hvis du spørger mig.

En af de mange pointer i Cathy O'Neils "Weapons of Math Destruction" er netop, at det med mikro-segmentering er muligt for forsikringsselskaber at skifte fra at basere prisen på uheldsrisiko og over til at basere den på en forretningsrisiko. Jo mindre tilbøjelig, at du vil være til at skifte, jo højere pris vil man tage, også selvom du har en ganske lille uheldsrisiko. Og det kan man fordi at der med mikro-segmentering lægges et solidt røgslør ud over pris-mekanismen, så det bl.a. effektivt forhindrer tilsyn.

Sorte bokse i biler og lignende vil ikke give os billigere forsikringer, tvært imod (jo, måske i første omgang, indtil man har fået folk konverteret til en ugennemskuelig virkelighed).

  • 10
  • 1
Anne-Marie Krogsbøll

Når jeg læser dette nylige indlæg fra Vaumoron i Altinget, får jeg alligevel en fornemmelse af, at min første læsning af blogindlægget her var den rigtige: At det primært tager digitaliseringen i forsvar - men ikke helt står ved det: https://www.altinget.dk/digital/artikel/konsulent-jurister-skal-vurdere-...

Her siges det: Dernæst – hvad er alternativet til it? Nej vel! Der er ikke noget. Vi har ikke de ressourcer, som skal til for at varetage de opgaver, som løftes af it allerede i dag. Og slet ikke jurister. Og fremover vil opgaverne kun blive flere og flere. Derfor er det juristernes opgave i forbindelse med digitalisering af forvaltningen at identificere, hvor der kan bruges it, og hvor menneskelig forvaltning er nødvendig. Og så støtte op om udviklingen, kritisk, men loyalt. "

Vaumoron siger ganske vist pæne ting i blogindlægget her på V2, men der er for meget uld i mund, for lidt klare meldinger, og de klare meldinger, der så er, svarer nogenlunde til citatet herover - at der ikke er noget valg. Ingen steder omtales retten til privatliv som en egentlig rettighed.

At tro, at man kan løse problemet med flere jurister, er efter min opfattelse helt forkert. Ja - det er vigtigt at man har juridisk ekspertise til at fortolke lovene - men hvad, hvis lovene tramper på borgernes grundlæggende rettigheder? Så hjælper det jo ikke, at jurister udlægger lovteksten, vel?

Hvis ikke udgangspunktet er en grundlæggende respekt for menneskerettigheder og frihedsretttigheder, så får man ikke mig med på vognen. Og der fornemmer jeg, at blogindlægget her er endnu et af de mange forsøg på at "balancere", så man kan komme afsted med at pille lidt ved grundlæggende rettigheder, uden at nogen rigtigt opdager det.

Det er lidt samme uro, jeg gribes af, når jeg i disse dage hører Vestagers og EU's snak om, at borgerne skal kunne have "tillid" til myndigheders og firmaers omgang med vore data. For man kan ikke erstatte grundlæggende rettigheder med "tillid" til myndigheder og firmaer!!!! Grundlæggende rettigheder er individuelle - de kan ikke erstattes af kollektive mål for "tillid", eller kollektive tiltag for at forbedre myndigheders og firmaers indsamling og anvendelse af vore data.

Uanset hvor meget man kan lykkes med at forbedre befolkningernes "tillid" til myndigheder og firmaer - forbedringer, som man så kan forsøge at måle i manipulerende meningsmålinger, fokusgrupper etc. - så kan det ikke begrunde, at man piller ved de grundlæggende rettigheder. I kan godt opgive at få mig overbevist om, at I kan forvalte denne udvikling forsvarligt og tillidsvækkende, så længe I ikke kan finde ud af at respektere mine grundlæggende menneske- og frihedsrettigheder.

Man kan ikke ride på to heste på en gang. Man kan ikke bid for bid manipulere/spinne/bortforklare grundlæggende menneske- og frihedsettigheder væk. Jo mere I prøver, jo mere mistillid får jeg til jer. Det eneste virkeligt tillidsvækkende vil være, hvis I ændrer signaler til at respektere, at krænkelse af privatlivsgrænsen er en form for vold. Der er nogle basale funktioner i et samfund, som skal kunne varetages, og der kan være akutte force-majeure situationer, hvor det kan være nødvendigt at krænke privatlivet - men det skal være helt forbigående, og kun i yderste nødstilfælde, og det har absolut ikke noget at gøre med de mærkelige påfund om nødsituationer, som vi for tiden udsættes for fra politisk hold.

Den retning, man kupper os i i øjeblikket, er vold mod borgernes grænser - en form for psykisk vold - og at den vold må ophøre.

  • 9
  • 5
Michael Cederberg

Retten til privatliv skal ALTID gå foran Samfundets behov, og industriens interesser for at tjene penge.

Det er åbenlyst nonsens. Det er det i dag og det var det for 50 år siden.

Politiet kan med en dommerkendelse i hånden gå ind i dit hjem og foretage en ransagning. De kan tvinge dig igennem diverse undersøgelser. De kan (med en dommerkendelse i hånden) aflytte din kommunikation. Du kan også tvinges i krig for nationen - en situation hvor du i praksis mister de fleste rettigheder.

Det kompromis har vi lavet fordi forbrydere ellers ville udnytte deres privilegier til skade for andre. Det indså man ret tidligt da man vi langsomt gik fra at være en feudalstat til at være et liberalt demokrati. Der findes ikke en eneste retsstat hvor der ikke er lavet kompromisser på individets rettigheder i forhold til samfundets behov. Både når det gælder privacy men også på andre områder.

  • 6
  • 2
Martin Dahl

...og DNA skal være totalt forbudt at dele

Det ville betyde, at vi aldrig kan udvikle behandlinger eller medicin, som tager højde for vores individuelle genotyper.

Der er virkelig mange menneskeliv som går tabt, hvis ikke man kan/må benytte en DNA test, som udgangspunkt for behandling eller medicinering i fremtiden.

Og den type behandling kan kun udvikles, hvis vi indsamler DNA data og samkører med behandlingsresultater.

DNA er følsom persondata, og skal behandles derefter. Nøgleordet er individuelt samtykke.

  • 4
  • 3
Søren Matz

Når man tager privat ud af privatliv, så er GDPR slet ikke tilstrækkelig, men snarere en sovepude og et 'hold kæft bolsche'. Hvad skal man med lovgivning, som ikke kan håndhæves? Jeg vil stærkt anbefale, at man lytter til den her podcast og læser bogen:

https://soundcloud.com/garagen/rikke-frank-jorgensen-om-bogen-human-righ...

Hvis man stadig er oppe på dupperne, så læs den her artikel fra januar 2020 af Zuboff: 'You Are Now Remotely Controlled' https://www.nytimes.com/2020/01/24/opinion/sunday/surveillance-capitalis... Den handler præcis om det, som dette indlæg forsøger at balancere.

  • 3
  • 0
Maciej Szeliga

Politiet kan med en dommerkendelse i hånden gå ind i dit hjem og foretage en ransagning. De kan tvinge dig igennem diverse undersøgelser. De kan (med en dommerkendelse i hånden) aflytte din kommunikation.

Det er jo derfor man havde ideen med "dommerkendelse" ind i det - politiet kunne ikke bare gå ind... og for at få det skulle der være en vis del begrundet mistanke.

Det der sker på det digitale plan er derimod total anarki - netop fordi data flyder tilnærmelsesvis frit og man som privatperson ingen ide har om hvem der har adgang til dem.

  • 9
  • 0
Ole Tange Blogger

I 2017 skrev jeg et indlæg om at »Ingen har behov for at vide hvem du er«, og hvor det uden tvivl er lidt for ekstremt, så fortaber vi os alt for tit i, at der skal være en balance.

I rigtigt mange tilfælde behøver det ikke være en balance, fordi man kan løse opgaven uden at få flere oplysninger end nødvendigt.

Kirurgen har behov for at vide, at jeg er overfølsom over for en type bedøvelse, og at jeg skal have fjernet min blindtarm. Men han behøver ikke vide, hvem jeg er.

Hvis elmålerne altid kender den nuværende elpris, så kan de gange den med mit nuværende forbrug, summe dette op og indrapportere hvor meget jeg skal betale en gang om året. De behøver ikke at rapportere mit forbrug ind hver 6. time.

Som udviklere kan vi være med til at give andre løsninger og lade være med at hoppe med på det falske dilemma om, at der altid er en modstrid mellem privatliv og samfundets behov.

  • 11
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Ja, det har du præcist ret i, Ole Tange. Dem, der faktisk har brug for at vide, hvem vi er, er i de allerfleste tilfælde overvågningskapitalisterne i alle deres afskygninger (herunder en del forskere) - men ikke til de formål, de bilder os ind, nemlig figenbladet at levere en service, men til den skyggeøkonomi, som ligger bag disse services - baseret på vore privatliv.

  • 4
  • 2
Nis Schmidt

Privatliv SKAL selvfølgelig respekteres, men der er et lille problem:

DNA m.m. kan ikke bruges til AI, før vi finder en ordentlig måde at anonymisere på. Spørgsmålet er dog om vi reelt har BEHOV for, at leve længere end vi gør nu? Men ville det ikke være dump at dø af en tilstand, som kunne udredes og behandles med samkørte DNA og behandlingsdata?

USAnerne er ved, at finde ud af at privatliv må og skal beskyttes; Kina har valgt en anden retning.

Vi skal ikke ende der, hvor det kun er de "rige" (griske), der har adgang til behandlinger, som kræver adgang til sundhedsdata; MEN det kæmper problem kan ikke løses med/af 'overvågningskapitalisme'.

Om 100 år (i 2120) vil anonymiseringsudfordringen formentlig være løst på en god og ansvarlig måde.

Så udfordringen indtil da er, at forhindre at de teknologi-begejstrede (de der ikke forstår hvad der er på spil eller er motiveret af griskhed) i at ødelægge civilisationen.

Vi kunne starte med at løse "simplere" problemer, som fx:

  • hvordan man fremstiller software, som reelt kan udnytte de computere vi har nu.
  • fred i verden - vi ved hvordan, men "livhaderne" vælger penge før mennesker.
  • klima uden at asfaltere naturen.
  • forurening - vi er ikke kommet ret langt de sidste 50 år.
  • højrøvet arrogance
  • vidensdeling - SoMe er desværre ikke svaret
  • ansvarlighed

Som gammel digital'er med 'defekt' griskhedsgen er det let at se, men et liv er ikke nok - så der bliver også udfordringer til børnene (vores efterkommere;).

  • 2
  • 0
Jens Jönsson

Re: Privat liv først, alt andet sekundært.

DNA skal være totalt forbudt at dele. Årsagen hertil skyldes at hvis du siger JA til at dele din DNA så deler du reelt set også oplysninger om din bror/søster/far/mor bedste forældre osv.

Det tror jeg ikke de 109 milloner der har været forbi her er enig med dig i https://www.myheritage.dk/dna

Jo, hvis de reelt er klar over det, så tror jeg faktisk de vil være enige med ham.

Jeg har desværre en far, som har bestilt sådan en DNA test, og jeg blev sgisme da noget muggen på ham (han er 84 år gammel og interesserer sig for slægtsforskning). Da jeg fortalte ham, hvorfor det var en skidt idé, blev han ked af det. For det kunne han jo godt se, men det var slet ikke noget han havde tænkt på, hvilke konsekvenser det kunne have. Og hvem skulle også have fortalt ham det ? Det er jo absolut ikke MyHeritage, for de har et produkt de gerne vil have solgt.

Vi har med andre ord komplet mistet ejerskabet over vores DNA i vores familie.

  • 7
  • 1
Kristian Klausen

For nogle uger siden var min søn tilmeldt et arrangement. En lederne ved arrangementet fortalte mig at vedkommende ikke havde en deltagerliste fordi denne kun blev runddelt til ganske få ledere pga. GDPR. Sådan noget er bare idiotisk (ikke arrangementet, men reglerne). Privacy regler skal ikke ødelægge muligheden for almindelig omgang.

Jeg har hørt lignende historier og GDPR får ofte skylden, og man kan sagtens forstå at GDPR i visse kredse opfattes som noget negativt, når man hører sådanne historier. Men er kritikken berettiget?

Det er min opfattelse at GDPR i en del tilfælde ikke er en hindring, folk forstår bare ikke GDPR og så vælger de "better safe than sorry"-tilgangen og klandre GDPR.

Datatilsynet har faktisk en side med myter, en af dem omhandler deltagerlister:

"På grund af GDPR er det slut med at dele deltagerlister ud på kurser og seminarer." Nej, som udgangspunkt er det helt fint at dele deltagerlister ud til deltagerne. Man skal bare huske oplysningspligten og fx fortælle deltagerne ved tilmeldingen, at man vil dele deres oplysninger med de andre deltagere - så har man også mulighed for at sige fra, hvis man ikke ønsker at optræde på sådan en liste.

  • 11
  • 0
Michael Cederberg

Det er min opfattelse at GDPR i en del tilfælde ikke er en hindring, folk forstår bare ikke GDPR og så vælger de "better safe than sorry"-tilgangen og klandre GDPR.

Jeg er ganske klar over at GDPR i teorien ikke burde give de store problemer. I praksis gør det. Store virksomheder har ressourcerne til at forstå detaljerne i reglerne - små virksomheder og frivillige bevægelser har ikke. Eksempel:

Man skal bare huske oplysningspligten og fx fortælle deltagerne ved tilmeldingen, at man vil dele deres oplysninger med de andre deltagere

Men hvis man ved noget om hvordan frivillige organisationer fungerer, så ved man også at der ikke altid foreligger en detaljeret drejebog på det tidspunkt hvor folk tilmelder sig (måske er der ikke nødvendigvis planer for at uddele deltagerlister på det tidspunkt). Måske falder planerne først på plads dagen før arrangementet.

Lad os lige gå tilbage til hvordan det traditionelt har været før GDPR: Man kunne uddele deltagerlister frit til deltagerne. Hvis nogen ønskede at være anonyme kunne de sige dette ved tilmeldingen - dvs. den der ønskede at være anonym skulle aktivt gøre noget. Først på det tidspunkt skulle den frivillige organisation forholde sig til problemet. Det har fungeret fint.

Såfremt det var en skakklub med 8 medlemmer så ville GDPR nok ikke stå øverst på listen af problemet man overvejede i planlægningen og det burde heller ikke være nødvendigt. Med GDPR skal man i princippet overveje privacy hvis man har en gruppe med 3 personer.

Med GDPR kan vi nemt ende med at alle tilmeldinger kommer en 10 siders standard GDPR release form. Blot fordi ingen ønsker at løbe en risiko. På samme måde som de idiotiske cookie beskeder (pga. EUs cookie regler) eller warnings i vejledninger (pga. amerikanske lov).

  • 3
  • 2
Povl Hansen

Kirurgen har behov for at vide, at jeg er overfølsom over for en type bedøvelse, og at jeg skal have fjernet min blindtarm. Men han behøver ikke vide, hvem jeg er.

Men jeg gætter på at det ikke er kirurgen der har bestemt at du skal have fjernet blindtarmen, derfor skal personen der har besluttet at den bliver fjernet sørge for at der er den rette person som ligger foran kirurgen, personen derover med brunt hår virker lidt upræcist.

En ide kunne være at patienten havde et armbånd med et ID nummer, i stil med bilernes nummerplader, man kunne jo brugt CPR nummeret, så kunne den narkose ansvarlig, se i systemet at man ved sidste operation havde en negativ reaktion på bedøvelse A, så man måttte skifte til bedøvelse B, den narkose ansvarlig kunne derfor vælge at starte med bedøvelse B denne gang

  • 1
  • 0
Povl H. Pedersen

Folk der bedrager med sociale ydelser bør kontrolleres. Generelt bør staten have styr på sine udbetalinger.

Hvis man via elforbruget - rent maskinelt - kan konstatere at der er nogle der snyder samfundet, så er det fint for mig.

Hvis man vil undtages fra el- og socialt bedrageri overvågningen, så må man blive selvforsørgende. Så der er en opt-out mulighed.

  • 1
  • 6
Anne-Marie Krogsbøll

Så hvis man af den ene eller anden ulykkelige grund skulle få brug for sociale ydelser, så må man finde sig i, at ens ret til privatliv dermed er inddraget? I sandhed et over- og underDanmark med forskellige menneskeretttigheder.

Gælder det så også mht. skattefradrag og sort arbejde, at villaejere må finde sig i overvågning - skal der sættes kamera op i indkørslen til alle villaer, for de har jo alle forskellige rentefradrag og andre fradrag, og så må de finde sig i at blive tjekket for snyd helt ind i privatsfæren?

  • 5
  • 0
Sune Marcher

Gælder det så også mht. skattefradrag og sort arbejde, at villaejere må finde sig i overvågning - skal der sættes kamera op i indkørslen til alle villaer, for de har jo alle forskellige rentefradrag og andre fradrag, og så må de finde sig i at blive tjekket for snyd helt ind i privatsfæren?

Nej da, Anne-Marie, det er jo rigtige og ordentlige mennesker, og det er jo ikke snyd, når man er lidt kreativ og optimerer sine skattebetalinger. De Borgerlige BedsteBorgere ligger naturligvis udenfor enhver mistanke og kritik.

  • 4
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere