bloghoved sidsel jensen

Hvor går grænsen?

Af 60

Jeg er blevet bekendt med et for mig nyt ord: Deplatforming - altså, at fjerne nogens adgang til en offentlig kanal hvor de kan udbrede deres beskeder til et publikum. Det kan, men er ikke begrænset til at udelukke brugeren eller helt suspendere en service - men det kan også bestå i helt at fjerne det eksisterende indhold, som den pågældende bruger tidligere har lagt online på sitet eller servicen.

Os der har arbejdet med abuse håndtering har kendt til dette arbejde i årevis. Nedtagning af sider med børneporno. Suspendering af kunder der forsøgte at scamme sig til salg af håndsprit og masker i begyndelsen af pandemien. Det var måske særligt tydeligt for den brede offentlighed i forbindelse med at der blev lagt en grum video online af dobbeltdrabet af to kvinder i Marokko i 2018. Det var også meget tydeligt i forbindelse med massakren i Christchurch, hvor terrorangrebet blev live streamet direkte til Facebook og her blev spotlyset virkelig rettet mod de sociale medier er og det impact de har på nyhedsstrømmen.

Det er til tider et beskidt arbejde at håndtere abuse - for man får i den grad vrangsiden af et samfund at se. Alt det der bevæger sig ud over det lovlige og så alt det hvor man med sine “terms of service” i hånden bevæger sig i et kæmpe grænseland. Med “Big Techs” fjernelse af Donald Trump fra de sociale medier, og nedlukningen af Parler blev der taget et stort skridt i retning af fjernelse af de kategorier man kalder “fake news” og “hate speech”.

Problemet er bare hvor går grænsen? På den ene side har vi ytringsfriheden på den anden side har vi censuren. De står som hinandens modpoler. For hvornår er det okay at slukke for den elektroniske megafon med hvilken "fake news" eller "hate speech" bliver udbasuneret ud i æteren og hvornår skal man lade være? Mutti Merkel var ude kort efter Trumps Twitter account blev nedtaget og udtalte sig at hun fandt suspenderingen problematisk.

»Ms Merkel’s spokesman, Steffen Seibert, said free speech was a “fundamental right of vital importance” that could be restricted, “but only in accordance with the laws and within a framework defined by the legislator — not by the decision of the management of social media platforms”.«

Der er nok ingen tvivl om, at havde der været tale om udbredning af budskaber om terror, så var kontoen nok blev lukket meget meget hurtigt, men når megafonen bliver holdt af den amerikanske præsident hvad så?

Hvis vi kigger på hændelser tættere på de hjemlige breddegrader var der en problematik i Belarus, hvor et valg rent faktisk IKKE blev afgjort på demokratisk vis. Tilbage i August 2020 udtalte Twitter:

»We’re seeing blocking & throttling of Twitter in #Belarus in reaction to protests contesting the election result. #KeepItOn.«

Der havde vi altså en regering der blokerede Twitter…Heldigvis kunne demonstrationerne istedet for koordineres over Telegram. Men hvis effekten af deplatforming på længere sigt viser sig at være at radikaliserede typer så som ISIS flytter over på de mere private platforme som Telegram og Signal - har vi så reelt vundet noget? Har vi ikke blot bevæget os ud på et skråplan, som kan være afsindigt svært at komme fornuftigt videre fra? Så bliver det en ren pyrrhussejr.

Et firma har altid lov til at sige farvel og tak til en kunde med sine “terms of service” i hånden, men kunsten er at vide hvornår det giver mening og hvornår det IKKE gør. Det kræver et vist håndelag at navigere med “fingerspitzengefühl” i grå-områderne, men det bliver sjældent set som handlekraftigt. Problemet er selvfølgeligt at “harmful content” ofte er et meget subjektivt begreb, der afhænger af øjnene der ser. Mutti Merkel havde fat i essen af problemet. Vi er nød til at have noget lovgivning på området, så det ikke bliver det vilde vest om igen. Både for kunderne og for virksomhedernes skyld.

Mit ydmyge nytårsønske for 2021 er at det bliver året hvor vi får noget fornuftig lovgivning ikke kun i EU, omkring indholds-moderering, så der kommer nogle juridiske guidelines, der kan hjælpe på navigationen i gråzonen - imens fortsætter abuse-arbejdet ufortrødent.

P.S. Kunne vi ikke godt hjælpes ad med at finde på et godt dansk ord for deplatforming?

Kommentarer (60)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Denny Christensen

Censur i visse tilfælde, blokering i andre, udstødelse kan bruges, fornuft kan være rimeligt....

Det kommer vel an på baggrunden, er det for at redde r.... på platformen (renomme, juristeri), er det smagsdommeri (det er ikke det vi vil med denne platform = terms of use), er det alm. angst for konflikter, der er mange muligheder.

Når ellers brugerne opfører sig redeligt ift. udbyders smag sker der ikke noget, det må man som bruger indordne sig under, men de facto er det frie ord lagt i graven idet eneste reelle kommuikationsmidler er de såkaldte sociale medier og deres ejeres valg af restriktioner (læs censur).

  • 5
  • 0
#3 Maciej Szeliga

...at fjerne ekstremister, børneporno etc. mv. Hvis noget er ulovligt i det virkelige liv så er det også ulovligt i cyberspace.

Det er principielt heller ikke censur hvis en virksomhed ikke vil bruges af nogen de ikke kan li. Berlingeren ville nok ikke udgive Das Kapital som tillæg lige så lidt som Information ville udgive Mein Kampf (Politikken ville nok udgive begge) - det er op til udgiveren at afgøre, forskellen er at på sociale platforme udgives ting før de bliver checket af redaktionen og - ja, så bliver de fjernet, hvis de ikke passer redaktionen.

Det kan for så vidt heller ikke få mit pis i kog at en social platform vil fjerne nogen, der er ikke nogen som forbyder folk i at ytre sig - man kan oprette eget websted og sprede sit budskab derfra... på samme måde som man kan stille sig på en tønde og råbe sit budskab.

  • 23
  • 2
#5 Ditlev Petersen

Nej, formelt er det ikke censur. Men det ligner lidt for meget. Er det amerikanske love, der skal være skæringspunktet eller dem i Saudiarabien? Kina har en vis tradition for at lukke hele SoMe platformen ude, hvis ikke den makker ret.

Og der vil være en masse gråzonetilfælde. F.eks. hvad er terrorsympati? I følge Washington kan det vel være at anprise cubansk rom. Yderligere kan man hverken få en begrundelse eller apellere afgørelser. Ikke i praksis.

Og SoMe har mere eller mindre monopol. Jeg kan godt lave en hjemmeside, men der skal godt nok noget til for at trække folk til. Alternativet er at underkaste sig f.eks. Facebooks volkårligheder (og datamisbrug).

Det er en urimelig magtforskel. Brugerne betaler musikken, men det er Facebook der bestemmer, hvordan der skal spilles.

PS. Jeg har en hjemmeside og jeg er ikke på ZuckerBook.

  • 14
  • 0
#7 Tom Ringtved

men de facto er det frie ord lagt i graven idet eneste reelle kommuikationsmidler er de såkaldte sociale medier og deres ejeres valg af restriktioner (læs censur).

Det er jo ikke helt rigtigt for bl.a. Trumps vedkommende. Der findes jo stadig de gamle nyhedsmedier - aviser og TV/radio - der gerne møder op for at høre hvad giraffen har at sige. Trumps problem var jo så at han fravalgte disse og stemplede dem som løgnagtige...... og dermed censurede sig selv.

  • 10
  • 4
#8 Bjarne Nielsen

OK, helt generelt, så er man helt fri til at indsende harmdirrende læserbreve til den lokale avis, men man har ikke krav på at få dem bragt. Og på samme måde, så er der heller intet krav på, at man må hænge sedler op i vinduet til det lokale supermarked.

Men ellers så ligger jeg i høj grad på linje med EFF her: https://www.eff.org/deeplinks/2021/01/beyond-platforms-private-censorshi...

Jeg synes, at det er bekymrende, når der i længere tid har været specialundtagelser for de almindelige regler for allerede magtfulde personer som Trump, og at det er på høje tid at reglerne også indhenter ham.

Jeg synes også, at vi skal se på det samlede indtryk, og her falder f.eks. Parler klart igennem. Hvis man tiltrækker fluer, så betyder det ikke nødvendigvis at man er en høm-høm hele vejen igennem, men man skulle måske overveje, om der er en grund til at man tiltrækker fluer, og få gjort noget ved det, inden at andre er nødt til at gøre det.

Det er et problem, når magt bliver koncentreret, og især, når det bliver koncentreret i firmaer, der jo som udgangspunkt kun vil stå til ansvar for deres ejere (og, som hovedregel, men ofte ganske fodslæbende, for loven). Vi ser det i forhold til monopollovgivning, men det er ikke kun for at få velfungerende markeder, at vi kan have behov for at kigge strengt på når magten bliver for koncentreret.

  • 15
  • 2
#9 Maciej Szeliga

Nej, formelt er det ikke censur. Men det ligner lidt for meget. Er det amerikanske love, der skal være skæringspunktet eller dem i Saudiarabien? Kina har en vis tradition for at lukke hele SoMe platformen ude, hvis ikke den makker ret.

Og der vil være en masse gråzonetilfælde. F.eks. hvad er terrorsympati? I følge Washington kan det vel være at anprise cubansk rom. Yderligere kan man hverken få en begrundelse eller apellere afgørelser. Ikke i praksis.

Og SoMe har mere eller mindre monopol. Jeg kan godt lave en hjemmeside, men der skal godt nok noget til for at trække folk til. Alternativet er at underkaste sig f.eks. Facebooks volkårligheder (og datamisbrug).

Det er en urimelig magtforskel. Brugerne betaler musikken, men det er Facebook der bestemmer, hvordan der skal spilles.

Man må "antage" at det er de love som en given platform hører under - du kan ikke gennemtvinge Dansk lovgivning på en server som ejes af et foretagende fra USA og står på USA's jord, du kan ikke engang gennemtvinge det hvis den ejes fra USA men står på dansk jord. Det er et helt andet problem som har intet at gøre med sociale medier men med globalisering.

Det samme gælder Terrorsympatien: den ene mands frihedskæmper er den anden mands terrorist - det er også et "globaliseringsproblem" og ikke et IT specifikt problem.

Brugerne betaler ikke noget - hvis de gjorde så kunne man sagsøge Facebook eller brugerne kunne presse Facebook til at spille efter brugernes pibe - det er lige det som er problemet i de her "asociale medier" det er "gratis" bare du giver os information om alt det du laver. Brugerne kan blive væk men de er - undskyld formuleringen - for dumme til at forstå det.

  • 8
  • 0
#10 Poul-Henning Kamp Blogger

Jeg synes det er træls hvor dårligt folk kender deres kommunikationshistorie...

Præcis den samme problemstilling dukkede op da telegraf- og telefonselskaberne monopoliserede fjernkommunikation og den juridiske løsning hedder "Common Carrier".

Common Carrier princippet er ufatteligt simpelt:

Hvis en virksomhed er Common Carrier må den ikke på nogen måde komme i kontakt med indholdet af trafikken, til gengæld har den heller ikke noget ansvar for indholdet.

Hvis en virksomhed ikke er Common Carrier, har den det fulde ansvar under loven for hele indholdet.

FaceBook og Twitter må beslutte sig for hvad de vil og som Dan Geer udtrykte det i sin BlackHat Keynote (Se den igen!): "Choose wisely: No refunds at this window."

  • 44
  • 1
#11 Børge Svingalius

Så længe man ikke gør noget 'beviseligt ulovligt' er man, som man altid har været det, 'uskyldig til det modsatte er bevist', og alt andet, om man kalder det deplatforming, censur, smagsdommeri, tilpasning eller andet er præcis det - private virksomheders/organisationers/individers udelukkelse af 'noget de ikke bryder sig om'.

Problemet er et komplekst problem, hvor de to hovedingredienser er mediernes (sociale som asociale) størrelse og indflydelse i det moderne samfund og deres status som private organisationer, hvor de netop ikke skal stå til ansvar for nogen i brug af ovennævnte begreber - det skaber et magt-vakuum hvor deres rækkevidde og indflydelse er langt større end noget lands/regerings, men uden de samme restriktioner og hensyn til almindelige menneskerettigheder som sådanne (vestlige) normalt har.

Spørgsmålet er i virkeligheden hvordan vi skal betragte tech-giganterne og deres indflydelse, deres forpligtelser og ansvar (hvis de skal have sådan noget), hvordan eller om de skal stilles til ansvar for det indhold brugere leverer, og endeligt om de egentlig selv skal (kunne) bestemme over deres produkt.

Vi har set nogle tilnærmelser fra politisk hold, primært i USA, hvor man forsøger at stille dem til ansvar, eksempelvis Facebook, hvor CEO bliver "forhørt" i timer, og hvor det virker som om at det er hans ansvar at sørge for at brugerne ikke er idioter, og at platformen er "ren". Men er det den rigtige løsning - er det ikke blot en pragmatisk nødløsning, hvor private organisationer netop skal lege (smags)dommere? Det ville svare til at dem der leverer infrastrukturen (vejene) skal overvåge vejenes billister for at sikre at de overholder loven...? - men det er sådan set en helt anden diskussion om ulovligheder.

Ift. at censurere/deplatforme/udelukke/ er det helt centrale spørgsmål om private aktører kan/skal stå til ansvar for at være blevet så store, at man kan anse dem for "centrale kanaler" for ytringsfriheden, og derfor bør være upartiske og KUN anse loven som grænsen, eller om de er private og derfor "can do what the fuck they want", så længe de ikke bryder loven, og dermed sparke folk ud de synes fortjener det.

  • 8
  • 0
#12 Ditlev Petersen

Man må "antage" at det er de love som en given platform hører under - du kan ikke gennemtvinge Dansk lovgivning på en server som ejes af et foretagende fra USA og står på USA's jord, du kan ikke engang gennemtvinge det hvis den ejes fra USA men står på dansk jord. Det er et helt andet problem som har intet at gøre med sociale medier men med globalisering.

Det er så ikke korrekt. F.eks. kan Kina sagtens gennemtvinge kinesisk lov over for udenlandske platforme - ellers lukker de helt. Magt trumfer altid jura.

Og kommende EU-regler ser ud til, at ét EU-land kan gennemtvinge sanktioner over for en platform eller hjemmeside i et andet EU-land, i hvert fald for terror-beskyldninger (måske kommer mere med). Det kan ikke rigtigt lade sig gøre for danske forhold, så man agter at køre det proforma gennem PET.

  • 1
  • 1
#15 Ditlev Petersen

Der er også den interessante forskel, at hvis en avis bringer et vanvittigt læserbrev, så vil debatredaktøren normalt have læst det først. Her kan man anbringe tusindvis af vanvittige eller kriminelle indlæg på en time, uden at nogen redaktører kan overkomme at læse dem igennem.

Så reelt har man skabt en tredje kategori: Uncommon carrier.

  • 3
  • 0
#16 Poul-Henning Kamp Blogger

Ja, det giver god mening, men den væsentligste forskel er at nutidens medier er MASSEmedier,

Hvad har det med noget at gøre ?

Hvis de ikke vil påtage sig Common Carrier status har de ansvaret for indholdet, ligesom aviser, radioer, fjernsyn og andre massemedier har i henhold til loven.

Den danske Presselov er f.eks fra 1851 og har fungeret ualmindeligt solidt i 170 år, ikke mindst takket være muligheden for at fængsle den ansvarshavende redaktør hvis det kørte helt af sporet.

Det er derfor man kun extremt sjældent ser anonymt indhold i aviser uden "Personens identitet er kendt af redaktionen" noten, og i så fald næsten altid med en leder der argumenterer for hvorfor indholdet blev vurderet vigtigt og ikke mindst ægte nok, til at bringe helt anonymt ?

Sådan ser "frihed under ansvar" ud i praksis.

Sammenlign det med Twitter konti fra selverklærede "amerikanske patrioter" der havde glemt at slå geo-location fra og derfor befandt sig i "Moscow, Russia"...

  • 23
  • 0
#18 Bjarne Nielsen

Ja, hvor svært kan det være? Bare synd, at der er sket noget siden telegrafen, og virkeligheden ikke så nemt lader sig stoppe ned i binære kasser.

Hvis Version2 skulle vælge imellem imellem de to løsninger, så ville vi ikke have denne diskussion.

For hvis de skulle påtage sig ansvaret for alt hvad alle tossehoveder kunne finde på at sige, så ville det - som minimum - kræve langt mere moderation end nu, og sandsynligvis en ganske stor juridisk afdeling, og det er der ikke nogen forretningsmodel for.

Hvor de ville være ansvarsfri, så ville vi forlængst være løbet skrigende bort i en tæppebombning af reklamer for potensmidler, børneporno eller terror.

Nej, så ville de holde sig til at skrive artikler. Nogle ville mene, at det ville være en forbedring ;-).

  • 5
  • 1
#19 Poul-Henning Kamp Blogger

Det er så ikke korrekt. F.eks. kan Kina sagtens gennemtvinge kinesisk lov over for udenlandske platforme - ellers lukker de helt. Magt trumfer altid jura.

Øh ja?

Hvilken del af "Skik følge eller land fly" er uklar for nogen ?

I Kina gælder kinesisk lov, I Danmark gælder dansk lov og hvis $Firma vil tjene penge i Kina eller Danmark må de følge de respektive landes love ?

  • 13
  • 0
#21 Henrik Juul Størner

Hvis de ikke vil påtage sig Common Carrier status har de ansvaret for indholdet, ligesom aviser, radioer, fjernsyn og andre massemedier har i henhold til loven.

Korrekt, og så er problemet ret enkelt - primært et teknisk problem med at vurdere lødigheden af de enorme mængder der sendes ud dagligt og filtrere derefter.

Men hvad nu hvis de vælger at have "Common Carrier" status? Det er jo den holdning de indtil nu mest er landet på (qua USA's §230). Så er de helt ansvarsfri for alle mulige tossers ytringer på deres platform - og vil vi som samfund acceptere det? I lyset af vor tids kvababbelser om identitetspolitik, "hate speech" osv. tror jeg det vil være umuligt.

For mig at se er problemet at de store sociale medier hverken passer i telefonselskabs- eller avis-kategorien. Vi har ikke før haft massemedier med flere milliarder brugere over hele kloden, der kan nås på sekunder (end ikke radio). De velkendte rammeværker for regulering fungerer ikke i den skala.

Og nej, jeg har ikke løsningen.

  • 10
  • 0
#23 Sven Waskönig

Jeg tænker, at Twitter (og visse andre) i princippet allerede har besluttet sig for at ikke at være Common Carrier, da de allerede har valgt at påtage sig et ansvar ved - blandt andet - at lukke for Trump eller sætte advarsler på visse tweets.

De slipper næppe for opgaven, men ville nok helst have været foruden; det er lidt af en opgave at holde øje med alle indlæg og afgøre, i hvilken ende af gråzonen de befinder sig. Her tænker jeg ikke på de tilfælde, hvor der helt åbenlyst er overtrådt en paragraf.

Når de træffer en afgørelse, vil der helt sikkert altid være nogen, der ikke er enige. Men sådan er det; præcis som når en avis kan undlade at trykke et læserbrev, kan et socialt medie vel også vælge at fjerne et indlæg. Det kan man så være enig eller ej, men man kommer ikke udenom, at man har med et privatejet medie at gøre, som har en interesse i, at indholdet ikke stikker for meget af .

Forskellen er, at aviserne har gjort det i årtier og det har vi været vant til; vi stoler for det meste på deres dømmekraft. Hvad der sker på Twitter, Facebook og diverse blogs og hjemmesider er relativt nyt; vi skal ikke mange år tilbage (okay, måske mere end 10), før der var debatter om, hvorvidt en ejer af en blog/hjemmeside/forum havde ansvaret for, hvad brugerne smed på af indhold. Det er der imidlertid love og regler for i både DK og EU.

Om det var ok, at Twitter lukkede ned for Trump... bestemt, men hvis der virkelig var sket valgsvindel i USA, ville det vel være ok, at blæse til kamp mod systemet og "marchere mod Washington". Stadig en gråzone, men hvis man opfordrer til, at det skal foregå med våben, træder man i "sort zone" og så må man finde sig i at blive lukket ned. Det opfordrede han måske ikke direkte til, man sprogbruget og hans øvrige ageren var nok: https://blog.twitter.com/en_us/topics/company/2020/suspension.html

Twitter burde måske have lukket hans konto noget før, men jeg forstår deres dillemma; han var trods alt en af de folkevalgte og i demokratiets navn skal man tænke sig om to gange, før man lukker dem ned.

  • 4
  • 1
#24 Maciej Szeliga

Det er så ikke korrekt. F.eks. kan Kina sagtens gennemtvinge kinesisk lov over for udenlandske platforme - ellers lukker de helt. Magt trumfer altid jura.

Hvordan vil Kina lukke for en platform som kører i EU under EU's lov ??

De kan lukke for kinesernes adgang til den men ikke for platformen.

Selvf. hvis en virksomhed vil gøre forretning i Kina så må de overholde kinesisk lov men tvinges kan de ikke - og det er det som er problemet - virksomheder vil gøre forretning i Kina og så gør de som kineserne siger.

Så du tager fejl, det er ikke magt som trumfer jura, det er penge (og især ønsket om flere penge) som trumfer jura - og det er sjovt nok også det som driver kriminelle.

Det samme gælder for FB - vi kan lovgive så tosset vi vil men sukkerbjerget bor i USA og det er USA's lov han skal overholde ellers stopper de ham i spjældet (nok ikke med det samme).

  • 4
  • 0
#25 Ditlev Petersen

I Kina gælder kinesisk lov, I Danmark gælder dansk lov og hvis $Firma vil tjene penge i Kina eller Danmark må de følge de respektive landes love ?

Og hvis man ikke vil tjene penge i Kina eller Danmark, f.eks. fordi man ser sig selv som alment oplysende og gratis, så skal man stadig følge elle mulige landes love. Eller blive blokeret.

Internettet har givet en anden situation end 150 år gamle love uden videre kan håndtere. Dvs. lovene klarer det fint, de passer bare meget dårligt til virkeligheden. Man kan formodentlig inden længe få en dansk hjemmeside lukket i Danmark af danske "myndigheder", men hvis man vil klage over afgørelsen, skal man føre sagen ved f.eks. en polsk eller ungarsk domstol

De forhold kan man ikke løse (godt og fornuftigt) bare med at sige, at folk skal læse denne eller hin lov og at vi intet forstår. .

  • 0
  • 1
#27 Børge Svingalius

Jeg tror ikke jeg formulerede mig godt nok, for jeg mente ikke traditionelle massemedier som avis, TV og radio. Forskellen er for mig at se mængden af indhold, som Henrik også er inde på:

For mig at se er problemet at de store sociale medier hverken passer i telefonselskabs- eller avis-kategorien. Vi har ikke før haft massemedier med flere milliarder brugere over hele kloden, der kan nås på sekunder (end ikke radio). De velkendte rammeværker for regulering fungerer ikke i den skala.

Problemet er at de nok i virkeligheden bør påtage sig common carrier ansvaret, og lade brugerne om indholdet, men som jeg også sagde før - er det ligesom om at folk ikke længere kan skelne (være kildekritiske), og har hovedet under armen og stormer kongressen - og nogle synes desværre at det er nok påskud for at moderere - og så har vi glidebanen.

Jeg synes ikke de har noget som helst ansvar for hvordan brugerne opfører sig, men "freedom" er som princip blevet lettere udfordret de sidste... mange år.

  • 2
  • 0
#28 Poul-Henning Kamp Blogger

Men hvad nu hvis de vælger at have "Common Carrier" status?

Så må de kun kigge i indholdet når politiet stiller op med en dommerkendelse og de må ikke selv bruge indholdet til i nogen som helst sammenhæng.

Det vil medføre at alle deres "trafikoptimeringsalgoritmer" der producerer "folk der taler om X taler også om Y" eller "Du skulle måske følge Z for I har fælles interesser" er bandlyst.

  • 18
  • 0
#29 Poul-Henning Kamp Blogger

Vi har ikke før haft massemedier med flere milliarder brugere over hele kloden, der kan nås på sekunder (end ikke radio). De velkendte rammeværker for regulering fungerer ikke i den skala.

Jo, de virker fint, men de koster naturligvis penge og det er penge virksomhederne må finde, hvis de ikke vil påtage sig Common Carrier forpligtelserne.

Og det er ikke nogen dårlig ting.

Der ville være dramatisk færre hære af troll's på disse platforme, hvis hver konto modtog en "telefonregning" der skulle betales inden kontoen kunne bruges og hver måned derefter.

  • 18
  • 0
#31 Claus Futtrup

Vedr. fjernelse af fake news osv. så husker jeg et BLOG indlæg (muligvis på ingeniøren.dk) fra PHK, hvor temaet var at hvis man spredre falsk information burde man blive straffet.

Indlægget her fra Sidsel opfatter jeg som en opfordring til at få banket noget lovgivning sammen, hvilket jeg kan samstemme. Tak for det.

Vedr. deplatforming så er det lidt vanskelig, fordi på dansk snakker vi om en kommunikationsplatform, som man bliver fjernet fra / evt. slettet. Det er muligt at lidt afhængig af hvad man helt præcsit gør, så bør der være forskellige danske ord som dækker dette. Jeg tænker 'aflusning' i en eller anden form ... fordi årsagen til at man bliver taget bort fra en platform har som motiv at bremse dårlig kommunikation.

P.S. 'abuse' hedder misbrug på dansk.

  • 1
  • 0
#32 Ditlev Petersen

Intet er sjovere - og mere spild af tid - end at finde på andre navne. Men lad mig da prøve (bare for at sætte andre i gang):

ekskommunikere, bandlyse /lyse i band, fjernet, damnatio memoriae, troll non grata, nakket (nok lidt ekstremt men ...), bortraderet (god gammel skik), udstødt, renegat, apostat

Nå, hvor har jeg lagt mit radereværktøj?

  • 1
  • 0
#33 Benjamin Balder

Super indlæg, Sidsel Jensen!

Tak, PHK, for at introducere begrebet og skabe en god diskurs for samtalen. Forleden studsede jeg over følgende:

Flere og flere, som jeg hører fra, siger at man SKAL betale penge på Facebook for at få sine organisationers budskaber ud til brugerne. Jeg opfatter det som en almindelig praksis uden i Facebook-land, både små og store foreninger og virksomheder gør det.

Reglen ser ud til at være, at man ikke kan tage for givet, at indhold fra en Facebook-side når ud til dem, som følger siden.

Det er spøjst, at dem som støttede netneutralitet (Facebook, LinkedIn, Youtube og Twitter IIRC) nu har introduceret præcist det modsatte begreb i deres egne lukkede haver. Pay to play. Den retning, som de bevæger sig i, tyder ikke på, at det bliver bedre.

Er der nogen, som ved, om Common Carrier er et princip og forpligtigelse, der gælder for e-mail?

  • 0
  • 0
#35 Claus Nedergaard Jacobsen Jacobsen

Man må "antage" at det er de love som en given platform hører under - du kan ikke gennemtvinge Dansk lovgivning på en server som ejes af et foretagende fra USA og står på USA's jord, du kan ikke engang gennemtvinge det hvis den ejes fra USA men står på dansk jord. Det er et helt andet problem som har intet at gøre med sociale medier men med globalisering.

I forbindelse med GDPR var Margrete Vestager inde på et princip om, at hvis man udbyder en digital tjeneste i et land (såsom SoMe), så er man forretningsdrivende i det land og dermed underlagts dets nationale love, uanset hvor serverne og data fysisk er placeret.

Med det princip kunne man styre, hvad der er lovligt at bringe i et givet land på samme måde, som love styrer, hvad aviserne må bringe. Men hvad blev der af det princip?

  • 0
  • 0
#37 Klaus Hansen

Et vigtigt tillægs aspekt er vel også om man kender de kunder man er enten "common carrier" for eller om de er anonyme. Teleselskaberne kender jo i høj grad (ikke 100%, men næsten) deres kunder og kan henføre dem til navne, positioner og andet når deres platform/netværk bliver misbrugt.

Hvis man så ikke er common carrier og ikke kender sine kunder, så bør det vel i endnu højere grad stille krav om enten moderering ELLER ansvar for indholdet.

  • 1
  • 0
#38 Carsten Jensen

Hvad er cencur? når Trump bliver udelukket fra platforme, eller når børneporno fjernes, eller er det når en papiravis ikke vil bringe netop mit læserbrev?

Hvis ethvert opslag skulle verificeres af en kode fra (abonnements) telefon eller lignende, kunne man drage personer til ansvar for hvad de skriver.

  • 1
  • 0
#39 Kjeld Flarup Christensen

Hvornår skal han deplatformes? Han er jo en slem en - er han ikke?

Det lidt interessante er også hvorfor deplatformes Trump

  1. Er det fordi han skriver noget ulovligt.
  2. Er det fordi han skriver noget vrøvl.
  3. Er der fordi platformene frygter et juridisk ansvar.
  4. Er det fordi platformene frygter at miste omdømme og dermed penge.

3 og 4 er jo de typiske bevæggrunde for at et privat firma reagerer. I den kasse kan man så også komme en masse som rammes af shitstorme.

Hvis vi ikke smider ham af, så er det sikkert fordi vi sympatiserer med ham. Den slags er en logisk konsekvens, af den glidebane big tech er ved at begive sig ud på nu.

  • 1
  • 7
#41 Kjeld Flarup Christensen

Det er derfor man kun extremt sjældent ser anonymt indhold i aviser uden "Personens identitet er kendt af redaktionen"

Det er jo dejligt når det er tilfældet.

Jeg kan så huske et tilfælde tilbage fra 90'erne, hvor jeg på færgen fra Grenå til Hundested fik fat på et eksemplar af Ekstrabladet.

Under læserbreve var der et som rakkede en fodboldspiller ned. Normalt var jeg ligeglad med foldbold, men det her var lidt interessant, for skribenten var "Kjeld Flarup Christensen". Adressen var også min.

Selvfølgelig har Ekstrabladet under alle omstændigheder haft ansvaret for indholdet, det viser blot at der altid er blevet snydt med idenditet.

Når vi kommer til Common Carrier er det store spøgsmål så, skal man kunne publicere anonymt der? Vi har sikkert de fleste af os allerede flere robot venner, på vores sociale medier.

Det leder os så over i diskussionen om lognings bekendgørelser og GDPR.

"Real Donald Trump" var nok ikke fake, og alle vidste at det der kom der som regel var betændt m.h.t. fakta.

Men det store problem med fake news er robotterne som spreder disse. Her kan Common Carrier komme lidt til kort.

En Common Carrier har også nogle lovmæssige forpligtigelser. F.eks. er der kommet noget som hedder lawful interception.

Hvis mordtrusler udbredes via et socialt medier som hører under Common Carrier skal politiet jo kunne finde ud af hvem der udbreder den.

  • 0
  • 1
#42 Henrik Eriksen

I forbindelse med GDPR var Margrete Vestager inde på et princip om, at hvis man udbyder en digital tjeneste i et land (såsom SoMe), så er man forretningsdrivende i det land og dermed underlagts dets nationale love, uanset hvor serverne og data fysisk er placeret.

Hvordan vil man styre dét?

Ideen er jo meget god, og 'udbyderne' kan jo blokere opslag fra lande hvor deres indhold ikke er i overensstemmelse med lovgivningen.

Men det hjælper jo ikke noget, når brugerne bare kobler sig på en proxy-server og pludselig ser ud som om de kommer fra Schweiz eller USA eller Phillipinerne.

Husk på, at indbyggerne i det pågældende land måske ikke* ønsker* at blive blokeret, på trods af at indholdet er ulovligt i deres land.

Skal man så bare trække på skuldrene og tænke at det må de selv om?

Eller skal udbyderne kunne straffes fordi indbyggerne i et land kan tilgå meteriale på deres servere som er ulovligt i pågældende land?

Og så er der spørgsmålet om at sortere i alle landenes forskellige love. Børneporno er de fleste lande enige om er ulovligt, men vi er ikke enige om aldersgrænsen. I visse lande er det forbudt at kritisere Islam og vise billeder af Muhammad. I andre lande er det ulovligt at kritisere regeringen. Og der er vitterligt stadigvæk lande, hvor det er forbudt at være homoseksuel.

Vi plejer at gå ud fra 'vores' love som jo er praktiske, fornuftige, gennemtænkte og fri for overtro.

Vi glemmer tydeligvis, at lovene i andre lande kan være absurde, undertrykkende eller ligefrem hårrejsende...!

  • 4
  • 0
#45 Thomas Kjeldsen

Som borger vil jeg gerne have mulighed for at kunne sortere indhold ud fra om det er skabt af en profil/borger/virksomhed som er identificeret vha et nationalt identificeringssystem. Det kunne fx visualiseres vha et grønt flueben. Jeg vil også gerne kunne se hvilket nationalt id-system det grønne flueben er givet ud fra, fx visualiseret vha et landeflag.

På den måde kan troldefarme og oprørsbevægelser stadig ytre sig, mens den enkelte borger - forhåbentligt - er bedre i stand til at foretage kildekritik.

  • 0
  • 0
#50 Thomas Kjeldsen

vi skal helt undlade at have de registre.

Kan den risiko ikke reduceres ved at der stilles krav til SoMe-platforme om at profiler skal kunne fremgå anonymt (som at skrive avisindlæg under alias) kombineret med indirekte identifikation?

Det burde forhindre hhv SoMe-platform og stat i at kunne identificere personer uden hjælp fra den anden part (hvis vi ser bort fra lingvistiske analyser, seo-tracking, osv).

Mekanismen kortslutter ved overlap mellem SoMe-platform, id-broker og stat.

  • 0
  • 1
#53 Sune Marcher

Jamen så overtaler du bare FaceBook til at lave en rm -rf / når du har et øjeblik ledigt...

Hvilket vi ikke har kinamands chance for – og det burde være et ret godt argument for IKKE at give dem (eller nogen andre) endnu mere data. Og specielt ikke noget der gør det decideret umuligt, ikke bare "ret svært", at være anonym.

Jeg er hverken glad for trollfarms eller de kloak-umennesker der er på platforme som Parler, og jeg har ikke et godt bud på hvordan vi kommer nogle af delene til livs. Men status quo er trods alt bedre end totalt at fjerne muligheden for anonymitet.

  • 1
  • 0
#57 Henrik Eriksen

Så må de jo autenticere deres brugere ?

Hvordan skulle det foregå?

En dansker, bosat i Danmark kan ved hjælp af pas og CPR-nr. dokumentere sin placering i verden. Men så meget styr på det er der jo ikke i alle lande.

Hvordan dokumenterer en afrikaner i en eller anden landsby hvor han bor? Eller nomader og gedehyrder i mongoliet?

Hvad hvis en dansker tager til Abu Dhabi eller Kina? Må han så stadigvæk se 'dansk' indhold? Og hvis han ikke må, hvordan forhindrer man at han logger på gennem en proxy som står i hans eget hjem i Danmark?

Jeg kan virkelig ikke se hvordan den slags kontrol skal kunne udføres.

Det ender med at blive sværere for hr. og fru Kakkelbord at bruge de forskellige platforme til almindelige og lovlige formål, mens dem som man egentlig er mest interesseret i at standse kan blive ved med at gøre som de vil. De finder hurtigt et workaround, det har de gjort siden EDB blev afmystificeret - og længe før dét for den sags skyld.

Eksempel: Nu har Disney igen fundet på en ny måde at forhindre at deres DVD'er bliver kopieret. Inde hos "forum.dvdfab.cn" (fra engelsk): Du skal bare have den nyeste version af DVDFab, så spiller det igen!

Læreren: I kan roligt lægge jeres videoer op på "skoletube.dk", der kan de ikke downloades! Video DownloadHelper: Hold my beer!

  • 0
  • 0
#58 Gert Madsen

Men det hjælper jo ikke noget, når brugerne bare kobler sig på en proxy-server og pludselig ser ud som om de kommer fra Schweiz eller USA eller Phillipinerne.

Og man kan få tilsendt en avis fra Bolivia, hvis man ønsker det. Man kan også få publiceret et læserbrev i avisen - hvis man ellers kan sproget.

Er det noget stort problem ?

Jeg er klar over at det er nemmere med IT og VPN, men alligevel.

Er det så vigtigt at spærre for folk, som vil gøre en indsats for at komme uden om et publicistisk krav ? Husk på, at det kræver at evt. modtagere af budskabet her i landet, også kører via tilsvarende VPN.

Man vil slippe for at - for os - urimelige udsagn bliver en del af nyhedsstrømmen. Det er vel meget godt.

At der så er nogle, som af forskellige årsager vælger at køre helt udenom, det kan da ikke være så vigtigt.

  • 0
  • 0
#59 Lars Tranke

Det er jo ikke helt rigtigt for bl.a. Trumps vedkommende. Der findes jo stadig de gamle nyhedsmedier - aviser og TV/radio - der gerne møder op for at høre hvad giraffen har at sige. Trumps problem var jo så at han fravalgte disse og stemplede dem som løgnagtige...... og dermed censurede sig selv.

njaeh - hvis du så på hvordan de portrætterede ham allerede inden han blev valgt ind, så er det meget rimelige betragtelser han ytrede omkring det meste af "den frie presse" - jeg mener det blev mere og mere tydeligt de sidste 4 år at den frie presse ikke er fri, men er svært politiceret og er blevet et politisk værktøj der (måske uden at de meninge journalister vil det) arbejder for den amerikanske venstrefløjs agenda - udelukkende.

Men for at kunne se det bliver man nødsaget til at slukke for kukkassen og lytte til alternative medier et par dage for at se forskellen i fortolkningen af hvad der bliver sagt i interviews, og bagefter er det tydeligt at dækningen af fx Trump er chokkerende subjektiv.

  • 1
  • 2
#60 Kjeld Flarup Christensen

jeg mener det blev mere og mere tydeligt de sidste 4 år at den frie presse ikke er fri, men er svært politiceret og er blevet et politisk værktøj der (måske uden at de meninge journalister vil det) arbejder for den amerikanske venstrefløjs agenda - udelukkende.

Weekend avisen havde i fredags en artikel om netop dette. (Betalingsmur) https://www.weekendavisen.dk/2021-5/kultur/partipressens-genkomst

Begge sider angribes, men der er flest eksempler om den progressive fløj.

Trump var en guldfugl for den etablerede presse. Prisen har været den journalistiske troværdighed, mener en række prominente skribenter.

  • 0
  • 0
#61 Lars Tranke

Om det var ok, at Twitter lukkede ned for Trump... bestemt, men hvis der virkelig var sket valgsvindel i USA, ville det vel være ok, at blæse til kamp mod systemet og "marchere mod Washington". Stadig en gråzone, men hvis man opfordrer til, at det skal foregå med våben, træder man i "sort zone" og så må man finde sig i at blive lukket ned. Det opfordrede han måske ikke direkte til, man sprogbruget og hans øvrige ageren var nok

Det lyder lidt som om du ikke har læst det han tweetede - man skal være en ualmindelig kreativ hvis man skal læse det som opfordring til vold eller storme kongressen. Iøvrigt skete "indbrudet" i Capitol sted tidsmæssigt førend han opfordrede til at folk på fredelig og patriotisk vis gjorde deres stemmer hørt - så det er vel næppe hans ord som har fået nogen til at bryde ind. Iøvrigt var dem der brød ind ikke Trump supportere - men man skal nok kende miljøet for at kende de ægte fra dem der bare klæder sig ud.

Og det med hvis der var valgsvindel i november-valget - det er jo ikke definitivt afklaret at der ikke var svindel - sagerne er jo endnu ikke blevet prøvet ved retten - der er masser beviser, men ingen domstole har kigget på sagerne endnu - så juridisk set er det hverken bevist eller modbevist, altså er der en mulighed for at der var svindel i det omfang det er blevet omtalt af blandt andre Trump - men det løjerlige er at BIGTECH tilsyneladende ved bedre end domstolene og har valgt at lukke Trump og mange andre der talte om valgsvindel. Det er da et problem at de har taget stilling til hvad der er sandhed, men uden at det er på et grundlag som ellers gælder for resten af samfundet. Det er ret problematisk for Twitter og bigtech-fætterklubben at de så tydeligt har trukket i det digitale jerntæppe i en sag der er så stærkt politiceret - fordi de jo netop viser politisk tilhørsforhold, og det tror jeg egentlig ikke folk har lyst til at støtte hvis de blev konfronteret med, som brugere.

  • 1
  • 2
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Job fra Jobfinder
Tip redaktionen