Hvor er kildekritikken blevet af?

I oktober skrev The Times Online om en sammenhæng mellem terror og pædofili. Historien bliver derefter taget ukritisk op af Politiken, hvor journalist Martin Selsøe Sørensen refererer den tekstnært.

I første omgang læste jeg kun artiklen i Politiken. Min konklusion var, at det var noget forfærdeligt vrøvl. Det er decideret ulogisk, at terrorister skulle forsøge at skjule terrorbeskeder i børnepornografiske billeder ved hjælp af steganografi.

Hvorfor skulle en terrorist øge sin chance for at blive fanget ved også at en anden slags kriminalitet. Især en så alvorlig form for kriminalitet.

Ifølge The Times bekræfter britiske sikkerhedskilder dog fundet af en forbindelse.

Artiklen i The Times viser dog kun en indirekte forbindelse i følgende sager, der i øvrigt ikke alle handler om muslimer:

En muslimsk prædikant, der havde forbindelse til terrordømte muslimske militante, blev dømt for voldtægt. Han blev tiltalt for besiddelse af børnepornografiske billeder, men det fremgår ikke, om han også blev dømt. Han blev ikke dømt for terrorvirksomhed.

En praktiserende muslim var involveret i en undersøgelse vedrørende børneporno.

I Italien er der fundet børnepornografiske billeder i en moske ledet af en al-Qaeda-hverver. Det italienske politi mener, at billederne er krypterede.

Hos en nazisympatisør, der blev dømt for terrorisme, fandt politiet 29.000 uanstændige billeder af børn.

I Spanien er en leder af en muslimsk celle tiltalt for både terror og download af børneporno.

Det er en vigtig pointe, at fordi der er sammenfald mellem hændelser, er det ikke ensbetydende med, at der er en sammenhæng mellem hændelserne.

Kun i nogle af ovenstående tilfælde er der tale om sammenfald mellem besiddelse af børnepornografi og en terroranklage.

I den italienske sag kan der siges at være en forbindelse kun og kun hvis de børnepornografiske billeder er krypterede med terrorbeskeder.

I en kommentar, som jeg formoder at være en reaktion på den og en anden artikel, strammer en professor i psykologi dog sprogbrugen en del.

Sagerne antyder dog, at en formodet terrorist godt kan være pædofil, hvilket, når det kommer til stykket, ikke kan siges at være en overraskende konklusion.

I artiklerne knyttes pædofili og terrorisme sammen på to måder. Brugen af steganografi og det, at terrorister og pædofile misbruger unges tillid.

Der gives ingen konkret dokumentation for det ud over henvisning til unavngivne kilder.

Brugen af pornografiske billeder (altså ikke af børnepornografiske slags) er derimod en rigtig smart måde at kommunikere krypteret på. Internet svømmer jo i porno, og der er jo ikke som sådan noget mistænkeligt ved at sende pornografiske billeder til hinanden.

Modsat vil brug af krypterede e-mails jo formentlig i nogle tilfælde i sig selv give anledning til mistanke. Lene Espersen har vist som justitsminister givet udtryk for en sådan holdning.

I den italienske sag, hvor politiet formodede, at billederne var krypteret, bekræfter Stefano Dambrusco, der er italiensk terrorlægdommer, at pornografi i henhold deres erfaringer anvendes til at kryptere beskeder i al-Caeda-relaterede terrorceller.

Men dernæst siger han:

'I would exclude the idea that they have paedophile tendencies. The most you can attribute to them is a relationship between men and women different from that of us Westerners, in which ' as in many parts of the Arab world ' wives are often very young girls of 11, 12 or 13 who because of family negotiations are given in marriage to men much older than them. But that is not paedophilia, it is a question of Arab culture.'

Det vil sige, at terrorlægdommeren i den eneste sag, hvor der måske kunne være en sammenhæng mellem terror og pædofili, afviser, at der er tale om pædofili. Denne oplysning har Politiken i øvrigt ikke med i sin referathistorie.

Dermed falder historierne i The Times og Politiken om en sammenhæng mellem terror og pædofili til gulvet.

Og et evt. fremtidig samarbejde mellem antiterrorenheder og pædofiliefterforskere, som artiklerne stiller i udsigt, er meningsløst.

Der er altså muligvis anvendt børnepornografiske billeder til at kommunikere med, men i så fald skyldes det altså en kulturbetinget fejlopfattelse af, hvad der i vesten anses for at være (børne)pornografi.

Hensigten er jo netop ikke at gøre sig bemærket ved kriminelle handlinger.

Så hvad handler dette om?

For journalisterne handler det jo om en god historie, som de ikke undersøger synderligt. Nogle ville kalde det dårlig journalistik.

For de unavngivne sikkerhedskilder handler det jo formentlig om finansiering af deres virksomhed. For hvad er mere fælt en terror? Jo, terror blandet med pædofili er jo næsten så fælt, som man overhovedet kan forestille sig det.

Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Flemming Sørensen

...i en nyhed om pædofile? Du må da være rablende gal! ...i en nyhed om terror? Du må da være rablende gal! ...i en nyhed om pædofile terrorister? Æhh, gæt selv...

At du overhovedet kan få dig selv til at foreslå noget så absurt, kan kun betyde én ting; At du sympatisere med terrorsitern, så nu må vi håbe at orange klæder dig...

[/joke]

Mere seriøst, så har du ret i at der ofte mangler bare minimum af kildekritik, men jeg har på fornemmelsen at det fravær skyldes to ting. 1) Der ville ikke have været en historie. 2) Det er ikke politisk korrekt med kildekritik, når det gælder pædofili, og terrorisme.

  • 0
  • 0
#2 Jarle Knudsen

Næste steg må nok være at sætte lighedstegn mellem privatkopiering/fildeling og terrorisme. For terrorisme finansieres med ulovlig kopiering (mener har læst et eller andet sted).

Så når en downloader et par sanger eller filmer (eller blot laver en kopi til venner) er man pludselig stemplet som en pædofil terrorist og skal dømmes 120 år i en elektrisk stol!

  • 0
  • 0
#3 Jarnis Bertelsen

Nu har man jo siden korstogenes storhedstid vidst at alle muslimer (som jo er ondskaben selv), har horn i panden, kul-sort hud og spiser små børn. Hvordan kan det så komme bag på nogen, at de også er pædofile, spammere og piratkopister?

Demonisering/umenneskeliggørelse af en fjende er vigtigt for at få en befolkning til at acceptere de overgreb der begås i en krigssituation. Uden dette ville Guantanamo (for ikke at tale om holocaust) ikke være mulig. Det har kun den lille ulempe, at det også baner vejen for Abu Graib skandaler, men sådanne hjælper naturligvis til at få nogle flere rigtige terrorister vi kan bekæmpe.

  • 0
  • 0
#4 Kristian Larsen

Det er vel givet at alt for mange historier er afskrivninger af TT/Reuters/Ritzau mfl. og at kildekritik er en by i Rusland som man siger.

Nærværende medie gør sig jo også skyldig i ukritisk at kopiere pressemeddelelser, så hvis HP i en pressemeddelelse skriver de er de første til X, så er de ifølge version2 også de første til X, uanset om de så er det eller ej.

Mange historier om Microsoft kunne gennem tiden være undladt med lidt god kildekritik, men hvad skal journalisterne så lave, hvis alle deres historier falder fra hinanden... ;)

  • 0
  • 0
#5 Jesper Lund Stocholm Blogger

Jesper,

Det er en vigtig pointe, at fordi der er sammenfald mellem hændelser, er det ikke ensbetydende med, at der er en sammenhæng mellem hændelserne.

Det er jo den klassiske misforståelse, at en statistisk korrelation ikke på nogen måde i sig selv er argument for en "kausalforbindelse".

... desværre er det jo en fejl man ser begået næsten dagligt i aviser og TV.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere