per lolk bloghoved

Hverken træer eller disk-kapacitet vokser ind i himlen

Kan du huske din ønskeseddel, da du var barn? Den var uendelig, og ønsker som en motorbåd eller en helikopter stod side ved side med et nyt sæt LEGO eller en læderfodbold. Forventningsfuld blev sedlen overrakt til de voksne – og modtaget med ordene: Ja, ja, træerne vokser jo ikke ind i himlen!

I mange år har storage været som vores ønskeseddel – bare med den forskel, at alle vores teknologiske ønsker til storage har kunnet indfries.

Uanset om vi har ønsket os en motorbåd eller en helikopter, så er pakken med storage blevet leveret, ofte i form af en større disk. Vi – mig selv inklusiv – har vænnet os til, at træerne nærmest har kunnet vokse ind i himlen.

Indtil for nylig, hvor jeg deltog på IBM Technical University i Rom.

Technical University er IBM’s undervisningskanal mod kunder og partnere.

Der er en masse hands on og viden om anvendelse af IBM’s teknologi – men det mest spændende er, at IBM er en af de virksomheder, som anvender ganske store summer på at forudsige, hvad der kommer til at ske i fremtiden, med den agenda at de vil tjene penge på det ved at udvikle fremtidens produkter.

Når jeg ikke sidder i Rom og lytter til IBM, går en stor del af min dag med at hjælpe virksomheder med deres storagesystemer.

Datavæksten er løbet løbsk de sidste år, med 30-40 % vækst om året – men det har jo ikke været noget problem, teknologien har hele tiden hjulpet os: Harddiskene er blevet større og større, for nogle år siden kunne vi have 24 TB på 3 rack units, i dag kan mange rack units have op mod 100 TB. Hvis vi anvender andre gasarter og ændrer på HD-teknologien, som vi kender den, så kan diskene laves dobbelt så store. Men så er dén teknologi jo død – og hvad så?

Det var hér, jeg lærte noget i Rom, som var en glædelig nyhed: At selv om vi inden for en overskuelig fremtid rammer et fysisk loft for storagekapacitet på diske, så kan teknologien alligevel blive ved med at indfri vores ønsker til uanede mængder lagerplads til vores data. Forudsat at vi vælger den rette teknologi.

Med tape kan vi opnå 22 gange den kapacitet, vi kender til i dag (så der er håb et stykke tid endnu). Flash-teknologi har vi hidtil bygget af RAM i to dimensioner, længde og bredde. Nu kan man bygge i tre lag, så det kan blive uendeligt stort – så her var redningen.

Jeg kan også se, at der findes teknologier, der gør, at man kan udnytte hurtig storage til at rumme flere data, fx deduplikering og compression.

De teknologier, der i dag bliver præsenteret ved flere storage-producenters nye produkter kan få 5,25 TB presset sammen til 1 TB. Det hjælper selvfølgelig på pladsproblemerne som følge af datavæksten – men rent fysisk skal vi jo altså stadig finde datacenterplads til diskene.

Hvad er så mine konklusioner oven på IBM’s Technical University? Det er, at hvis man arbejder med en storage-strategi uden tape og flash, så skal man tænke sig om én gang til.

Man skal ikke skrotte sine systemer med roterende diske hen over natten, men ved skift af storagesystemer og virtualiseringsmetoder skal man indtænke flash og tape. Samtidig opnår man forbedret sikkerhed mod ransomware og et lavere strømforbrug – men det er en helt anden historie.

Relateret indhold

Per Lolks billede
Per har 20 års erfaring fra it-branchen med rådgivning og løsningssalg til private virksomheder og offentlige organisationer. Per blogger om, hvordan ny teknologi kan bruges i praksis inden for rammerne af forretning, teknologi og økonomi.

Kommentarer (10)

Kommentarer (10)
Claus Juul

Alt indlæring (hvor nogen forsøger at lære dig noget) er indoktrinering, da det de forsøger at lære dig sker med baggrund i deres viden og holdninger.

Ja tape giver fordele, men fordelene skal holdes op i mod ulemperne.
Min erfaring er at for hver gang antallet af (storage)teknologier øges i en organisation, så bliver overhead til administration af den nye samlede pulje af teknologier også højere, faktisk som en eksponentiel funktion. dette sker, som jeg ser det, p.gr.a. at der forsøges at skabe sammenhænge mellem de anvendte teknologier, fx at dyr storage overføre data til billig storage uden dog at det kan "ses".

At bruge tape teknologien, kræver, som jeg ser det, større og større mænger data.
Lille Danmark er ved at blive for lille til at bruge tape teknologien.
Helt klart at der nok altid vil være nicher eller nogle få, meget store der kan have gavn af tape.

Finn Thøgersen

LTO 7 , er højeste 6tb til 1000ish

Nu ser det ud til at edbpriser rodet lidt rundt i det med multipacks, både med visningen af kapacitet pr bånd vs pakken og pris pr gb, men umiddelbart finder jeg enkelt enhed til ca 1400,- og 20 packs til ca 1200,- / bånd

Så ca samme pris som en extern harddisk af samme kapacitet

Og så skal man lige medregne en båndstation til 40k+ (og man bør vel have to så man kan teste recovery ?)

Og såvidt jeg husker er springet til flerbåndsenheder ganske stort ?
Jeg mindes ihvertfald slagsmålene om hvem der skulle skifte bånd da backup'en voksede ud over et bånd...

En 2-5 disk NAS el lign er derimod standard udstyr

Finn Thøgersen

Ja, i større setups er det meget svært at slå tape, du skal bare op over 100TB data (komprimeret) før det giver mening nu om dage rent økonomisk

Derudover er tape også fremragende til langtids arkivering (10-20-30- år), men der bør man nok samarbejde med nogle professionelle for at sikre løbende test og vedligeholdelse mm

Nicolai Nyberg

...tape også fremragende til langtids arkivering (10-20-30- år)...

Det er ikke kun tape, der har lang levetid :) Jeg fik for nylig læst alle data ud fra min Amiga-harddisk, der ikke havde været powered-up siden 1998. Men det kostede en tur forbi Kroll Ontrack og for mit vedkommende en pris på lidt over kr. 15,- / MB + moms. Af indlysende årsager, så kan det ikke anbefales som generel procedure - i min sag var det dog alle pengene værd :)

Per Lolk Blogger

Det er korrekt, at det kræver lidt større datamængder, før man har glæde af bånd. Vi har i dag LTO7 som et godt bud på den teknologi, man skal tage udgangspunkt i. Der kan være 6TB data på båndet, men 15 TB komprimerede data – dog skal man her huske, at ikke alle data kan komprimeres, f.eks. er JPEG-billeder allerede komprimeret osv. Men en konservativ tommelfingerregel er, at der kan være ca. 10TB på et bånd.

Har man ca. 100 TB backup-data, man skal opbevare, skal man bruge library med i hvert fald 2 tape drev, ellers kan man ikke rydde op på båndene. Man skal nok også have en serviceaftale, standard her er 3 år. Alternativet kunne være et disksystem med raid 6, baseret på 8 TB diske – så ender man med ca. 21 diske, hvis der også skal være et hot spare. Sådan en tape-løsning vil ca. koste 2000 kr. pr. TB, og diskløsningen ca. 3000 kr. Man sparer altså 1000 kr. pr. TB, dertil kommer strøm, køl osv.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer