bloghoved rene løhde

Hvem ser TV?

TV forbruget i min hustand er dalet i takt med at børnene bliver ældre.
Jeg ser mest TV i forbindelse med helligdage og ferie. På den sidste dag i min ferie så jeg at "Jack is back" - mere voldelig og mere kompromiløs og de to første afsnit skuffede ikke  - men i går missede jeg 3. episode.

Det var sidste aften med Perseiderne og det var jo godt vejr - hey, what can you do - det var fruens ide.  Ja, jeg ved det godt - media center, harddiskoptager og video er opfundet. 

Kan nogen ikke fortælle mig hvad der skete i gårsdagens afsnit - 5 liniers recap er ok, tak!

PS (...eller den oprindelige tanke med denne post før der gik Jack Bauer i den!): Hvis der er en ingeniør til stede kan vedkommende så forklare mig hvilke problemer, der er ved etableringen af en internet opkobling via den samme teknologi som udsender TV signaler?

Mit spørgsmål udspringer af denne artikel.

På forhånd tak.

Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Simon Krogh

Angående Jack B, så kan jeg desværre ikke hjælpe dig.
Men mht. at sende internettrafik over de samme frekvensbånd som analoge tv-signaler, så ligger problemet i at når man overfører information på en bestemt bærefrekvens, så er det ikke kun bæresignalets grundfrekvens, der bliver påvirket. Der kommer alle mulige støjende radio-artefacts rundt omkring på radiofrekvensspektret. Derfor sørger man oftest for at bruge frekvenser, der er rimelig godt adskilt. Især når der er tale om at blande analoge tv-signaler og digital internettrafik, da digitale signaler ofte støjer mere end analoge, og analoge samtidig er mere følsomme overfor støj.
Sådan noget som WiMax opererer for så vidt med den samme teknologi som udsender TV signaler, blot i et frekvensområde, der ligger langt over UHF og de andre tv-frekvensbånd.
Ja... det er vist sådan circa problemet. Hvad MS mener at kunne løse det med ved jeg ikke lige.

Selv tak :)

  • 0
  • 0
Henrik Knopper

Med en nye medielicens er jeg tvunget til at betale for noget jeg ikke har brugt i 7 -8 år.

Jeg har ikke savnet det og bortset fra Jack Bauer har jeg ikke indtryk af at jeg er gået glip af noget. Er jeg?

Min datter på 10 har har brugt den TV-tuner til pc'en jeg købte på et tidspunkt til at se julekalender. Ellers har den ikke været brugt.

Så afhængighed af TV-frihed lader til at smitte. Der er i hvert fald ingen af os i familien der synes vi har så meget tid til overs at den skal ofres på øjen-tyggegummi.

Jeg tænker tit på den "Steen og Stoffer", hvor Steen beder denne hyldestbøn til sit TV: "Ohh, du den passive underholdnings almægtige gud. Giv mig flimrende billeder i et sådan tempo at det udelukker enhver tankeaktivitet" (Frit efter hukommelsen)

God TV-kigning :-)

  • 0
  • 0
Anne-Sofie Nielsen

Hov Henrik, det har da vist længe været sådan, at man har skullet betale licens, hvis man har TV-tuner i sin PC?

Jeg har Jack 3 liggende på min harddiskoptager og glæder mig til at se det i aften, så jeg prøver at undgå at høre, hvad der sker i den episode ;-)
Der er ikke nogen steder på nettet, hvor man kan betale for at se det? TV2 spunik måske?

Jeg er personligt lidt træt af at betale for "AHA", "Hokus Krokus" m.fl. :-P

  • 0
  • 0
Karsten Rost

ja det er såmænd rart med HD-optager... Men når denne ikke funker er det jo godt, at der fortsat findes genudsendelser (lige så sen sendetid som Perseiderne):

24 timer (3)
20.08.2007 kl. 01.10 - 02:00 på TV2

Du kan også være heldig at ramme den på TV2 Norge (kan ikke huske om de er foran eller bagefter os i DK).

Ellers en episode-guide fra tv.com (lad nu være med at læse fremad!) :o)
http://www.tv.com/24/show/3866/episode_guide.html

  • 0
  • 0
René Løhde

Jeg kan stadig nå Jack i 3. time og forstår at det er støj i frekvensområdet, der gør at det er svært at bruge TV antennerne til internet opkobling.

Men hvad det er Intel, Google og Microsoft har i pipeline på området...

  • 0
  • 0
Mads Bahrt

Det er ikke umuligt at overføre internettrafik på de frekvenser der i dag bærer TV-signaler. Jeg var sidste sommer på "international summer school" på Kretas tekniske niversitet. Der fik vi bl.a. gennemgået en løsning de aktuelt benytter til at levere internet til landsbyer på landet der ellers ikke har andre muligheder end traditionelle modemforbindelser. Ligesom flere sattelitinternet-udbydere benytter den kretensiske løsning udelukkende tv-signalerne til downstream trafik. Upstream trafik løber stadig igennem en modemforbindelse.
Downstream sendes trafikken i et DVB-T multipleks hvor kapaciteten ikke er udfyldt med tv-kanaler. Dette skulle være ret simpelt at implementere, da al trafik i DVB-T alligevel er indkapslet i IP-pakker.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere