Hvem repræsenterer Det Digitale Danmarks lange hale?

For at visionerne om Det Digitale Danmark skal nås, er det nødvendigt, at digitaliseringen når helt ud til enden af det Digitale Danmarks lange hale og der ikke kun fokuseres på den store volumen. De snævre hjemmesider skal også kunne udnytte offentlig fællesviden uden tekniske- og afgifts-barriere.

Kort om den lange hale

Chris Andersen (http://www.longtail.com/the_long_tail/) har introduceret begrebet 'the long tail', der refererer til det økonomiske fænomen, hvor produkter der kun er af interesse for en mindre målgruppe og derved resultere i lav efterspørgsel og lav salgsvolumen samlet kan resultere i et stort aggregeret marked.

Den store samling af mindre markeder kan væsentligt overstige de mere traditionelle markeder, som de fleste populære produkter med høj salgsvolumen kan genere.

The long tail drejer sig om, at det er den samlede styrke af de små hjemmesider, der udgør størstedelen af internettets indhold.

Dette i modsætning til 90?ernes opfattelse af internettet, som et sted for offentliggørelse ikke deltagelse, hvor størrelse havde betydning og internettet i højere grad blev domineret af førende hjemmesider.

En web 2.0 applikation skal derfor ikke kun fokusere på hovedet, men skal strække sig ud til hele halen.

Long Tail drejer sig om de situationer, hvor der er større muligheder i at fokuserer på masser af niche-markeder end en niche i et masse-marked

Offentlig fællesviden

Jeg har deltaget i OIOREST-projektet siden december 2007. I det seneste dokument Offentlig fællesviden i Det Digitale Danmark og i min bog er fællesviden defineret:

Fællesviden er en ensartet infrastruktur til opbygning af en sammenhængende organisme af uafhængige informationer, forbundet på en sådan måde, at det kan genbruges på tværs af forskellige applikationer i Det Digitale Danmark.

En af visionerne med OIOREST er ønsket om at gøre den store mængde af f.eks. relationel databaseinformation, XML-dokumenter og andet tilgængelig på internettet, så de kan behandles af maskiner.

Visionen er, at når alle offentlige data udstilles via dataservices, kan alle offentlige data betragtes som en fælles database tilgængelig via internettet.

For at visionerne om Det Digitale Danmark skal nås, er det nødvendigt, at digitaliseringen når helt ud til enden af det Det Digitale Danmarks lange hale og der ikke kun fokuseres på den store volumen. De snævre hjemmesider skal også kunne udnytte offentlig fællesviden uden tekniske- og afgifts-barriere.

OIOREST?projektet adressere de tekniske-barriere og afgiftsproblematikken er fint beskrevet af Rene Løhde.

Men hvordan får vi de offentlige chefer til at bruge ressourcer på at udstille deres data. Den sædvanlige business case med at de kan spare penge på administration, holder ikke. De har kun ekstra udgifter. Besparelsen eller fortjenesten ligger i hele Det Digitale Danmarks lange hale, men hvem repræsenterer dem' Hvor er pressionsgrupperne, der kan få frigivet de offentlige data'

Frigivelse af fællesviden skal indgå i resultatkontrakt

Jeg er overbevist om, at det kræver en gulerod i form af prestige eller økonomi, før den offentlige chef vil prioritere den lange hale, men det burde være oplagt.

Det danske samfund vil opnå store fordele, når offentlig fællesviden er tilgængelig som services, der kan mashup?es med andre dataservices. Det er nødvendigt at lægge pres på politikerne, for at sikre at frigivelse af fællesviden indgår i myndighedens resultatkontrakt.

I de fleste resultatkontrakter er der missioner i stil med 'Vi opsamler, kvalificere, formidler og implementere viden om ' i samarbejde med eksterne parter? (Eksemplet er fra socialstyrelsens resultatkontrakt), men når man læser videre i resultatkontrakterne fokuseres udelukkende på hovedet, altså den store volumen og overhovedet ikke på den lange hale.

Alle har en rolle at spille

Offentlige myndigheder skal forstå at de alle (også dem med specialiseret data) har en rolle at spille for at visionerne for Digitaliseringsstrategien skal opnås.

Hvis det kun er de store dataudbydere, der udbyder deres data, vil den offentlige fællesviden være mangelfuld. Det vil især have konsekvenser for internet-hjemmesider med mindre volumen typisk rettet mod et snævert segment. Men da det netop er disse, der udgør størstedelen af internettet i dag, vil hele grobunden mangle relevant data.

Oplagte dataservices

Jeg har brugt ca. et kvarter på at google eksempler på oplagte dataservices. Jeg fandt nedenstående, som, hvis de var tilgængelige som services, kunne inspirere til mange kreative Mashups

Alle offentlige myndigheder bør have et princip om, at information offentliggjort på deres hjemmeside også skal offentliggøres som dataservices.

Digital underskriftindsamling

Jeg har oprettet en Version2-gruppe der skal repræsentere Det Digitale Danmarks lange hale. http://www.version2.dk/grupper/det-digitale-danmarks-lange-hale/

admin adminusers billede

Kommentarer (19)

Michael Erichsen

Hej

Jeg er enig i, at der skal findes løsninger også for små myndigheder, men indlægget får mig til at overveje, hvad nytteværdien er, som skal modsvare investeringerne i at gøre disse data tilgængelige ad denne kanal? "Kreative mashups" er sikkert fine, men offentlige investeringer skal gerne give et brugbart afkast for skattekronerne.

Og "bare fordi vi kan" er næppee svar nok.

Mvh Michael Erichsen

Rasmus Kaae

Jeg kunne godt tænke mig at mine forskellige netbank-applikationer kunne udstille deres funktionalitet som services. Så ville jeg, personligt, integrere det i f.eks. mit budget-regneark.

Anonym (ikke efterprøvet)

Tanken om at mange infrastruktur investeringer skal understøtte og begrundes i de mange mindre værdier som skabes er formentlig aldeles rigtig.

Men det forudsætter at man har styr på kausaliteten og her bryder Digital Forvaltning helt sammen og blokerer for den "lange hale".

Man er fanget i en planøkonomisk centraliseret forståelse uden respekt for de dynamiske tilpasningsmekanismer som alle kompleske økonomiske systemer er afhængig af. Nemlig at sikre at systemet allokerer ressourcer og tilpassser modeller bedre og bedre til at levere kvalitet til at dække de stadigt mere nuancerede individuelle behov.

De mange tekniske fejldesigns og single-points-of-failure er direkte afledt af 3 helt signifikante fejl som gentages igen og igen.

a) Finansministeriets planøkonomi bilder sig selv og andre ind at de er i stand til at effektivisere noget som helst. Faktum er at deres planøkonomiske tilgang er direkte skyld i at den offentlige sektor systematisk bliver relativt dytere og dårligere.

b) Justitsministeriet er fanget i denne native overvågningsmani som om man kan overvåge sig til sikkerhed. Faktum er at hver gang de svækker borgernes sikkerhed med frygt-retorik omsat til overgreb, så skaber de flere muligheder for krimnelle og andre misbrugere - herunder først og fremmest Finansministeriet systematiske og akkumulerende ressourcespild.

c) VTU er fanget i misforståelse af "standard" giver interoperabilitet eller sikkerhed. Konsekvensen er at man fastlåser hele sytemet i inkompatible proprietære standarder som ikke har nogen opgraderignsmodeller når forudsætningerne fejler.

Nettoeffekten er at både den korte og lange hale er samfundsøkonomisk NEGATIV - man destruerer systematisk værdi i digital forvaltning og det bliver værre og værre.

Så hvem er ansvarlig? Hovedsansvaret kan direkte henføres til Finansministeriet som dem der trækker hele systemet skævt. Og så selvfølgelig de mange snyltere som lever af at udnytte systemets fejl.

Henrik Hvid Jensen

Til Michaels kommentar vil jeg informere om, at et af formålene med OIOREST netop er at lave en økonomisk overkommelig måde at udbyde sine data på samtidig med, at det er økonomisk overkommeligt at anvende disse dataservices.

Anonym (ikke efterprøvet)

Til Michaels kommentar vil jeg informere om, at et af formålene med OIOREST netop er at lave en økonomisk overkommelig måde at udbyde sine data på samtidig med, at det er økonomisk overkommeligt at anvende disse dataservices.

Teknisk er der ingen problemer med at gøre det nemt at tilgå data. En god åben konstruktion med indbyggede datadefinitioner a la XML. Super.

Hovedproblemet er at data på ingen måde må være henførbare direkte eller indirekte til juridiske personer. Data om juridiske personer skal du have af de juridiske personer selv. Det er den eneste måde at sikre at systemet indretter sig sikkert efter behovene og optimeres over tid.

Kristoffer Olsen

Hej Henrik

Tak for sidst og tak for ovenstående tanker også.

Jeg har indtryk af, at udstillingen af offentlige data via veldefinerede åbne grænseflader er en tendens, der er på vej til at slå igennem i den offentlige forvaltning. I hvert fald ser man flere eksempler i den seneste tid på, at udenlandske offentlige myndigheder med succes har involveret de mange kreative og idérige mashup-udviklere i at nyttiggøre og 'forædle' deres datasamlinger - bl.a. gennem idékonkurrencer.

I kender sikkert allerede til idékonkurrencen "Apps for Democracy", som navnkundige Vivek Kundra fra Washington D.C. udskrev sidste år på baggrund af længere tids arbejde med at opbygge og udstille interfaces til "DC's Data Catalog":
http://www.appsfordemocracy.org/

På lignende vis blev der i november afholdt en idékonkurrence i Storbritannien under navnet "Show us a better way". Det var den såkaldte "Power of inofmration taskforce", der havde samlet et væld af henvisninger til frit tilgængelige offentlige data (både som dumps og som grænseflader) og inviterede folk til at komme med idéer til, hvordan disse kunne sammenstilles på nye nyttige måder:
http://www.showusabetterway.co.uk

Et andet eksempel er New York Times' (godt nok ikke en myndighed) såkaldte Congress API, der giver adgang til en masse oplysninger om de folkevalgte og deres afstemningshistorik med videre:
http://open.blogs.nytimes.com/2009/01/08/introducing-the-congress-api/

Det kunne virkelig være interessant, hvis Folketinget kiggede New York Times lidt over skulderen!

I øvrigt kan jeg bekræfte, at findvej.dk er baseret på et dump af Fødevarestyrelsens smiley-data. Jeg talte med Peter Brodersen, som er geniet bag løsningen, og som jeg husker det, forklarede han, at han foretrak at bruge et dump af performance-hensyn i forhold til at kunne udvælge et subset af relevante records inden for et kortudsnit. Men det kan Peter sikkert selv uddybe nærmere.

Henrik Liliendahl Sørensen

Omkring dump og service er dette en gentagelse af mig selv fra René’s blog fra april måned om emnet:

En hver tjeneste har jo en vis funktionalitet, så derfor bør data, hvis de stilles til rådighed af det offentlige, både kunne leveres som batch (dump) og webservice.

Tag nu fx AWS’en, den længe ventede offentlige adresse web service:

Vi ved jo alle, at vejnavne kan staves forkert (eller anderledes), så på AWS’en er du afhængig af den fuzzy logik, som tilbydes på denne service, hvis du fx vil matche vejnavne i et kunderegister mod offentlige data.

Christian Lanng

Jeg kan sagtens se potentialer i at bringe data fra offentlige myndigheder i spil, og at det kan være med til at udvikle nye markeder og tilbud. Jeg kan også få øje på en del udfordringer, som skal løses inden det for alvor giver værdi. Så her må vi jo bare tage arbejdstøjet på og komme igang, det er jo netop nye ideer og tilgange til problemer der på sigt kan være de næste vækstdrivere.

Der er masser af ideer derude, men når vi taler med udviklere er det tydeligt, at det kan være svært at få adgang til data.

Hér tror jeg at den offentlige sektor kan spille en positiv rolle ved at gøre det lettere for virksomheder af få adgang til data, hvad enten disse bunder i jura, teknik eller måske handler om principperne om indtægtsdækket virksomhed.

Men det er afgørende, at det er en behovsdrevet udvikling med blik for forretning. Jeg mener ikke at offentlige myndigheder er de rette til at vurdere, hvilke data der kan have værdi for en privat virksomhed, som eksempelvis udvikler tjenester til mobiltelefoner. Hér vil vi gerne have branchen på banen og høre deres konkrete projekter og ønsker om data.

I forlængelse af dét, og apropos REST, så indeholder seneste nyhedsbrev om OIOREST en opfordring til at give input til, hvilke data det kunne være interessant at få fat i og hvorfor. Nyhedsbrevet ”Ønskeseddel udbedes” (december 2008) med mulighed for at kommentere finder du her:

http://digitaliser.dk/News/19985.aspx

/Christian Lanng
IT- og Telestyrelsen

Anonym (ikke efterprøvet)

Selvfølgelig er interessen stor i at få adgang til personoplysninger bag om ryggen på borgerne så man kan forvride markedsprocesserne.

Problemet er at AWS-projektet ikke har skelnet mellem kommunikationsadresser og fysiske adresser for andre formål.

Der med ender man i det samme sorte morads, hvor man måske nok har en teoretisk mulighed for hemmelig adresse, men det er reelt social afpresning fordi det er alt eller intet.

Rene kommunikationsadresser vil i fremtiden skulle virtualiseres og formålsspecificeres så det er modtagerstyret kommunikation på samme måde som emails vil blive forwarded.

Men staten er selvfølgelig i gang med det stik modsatte - at centralisere og gøre systemerne totalt ufleksible.

René Løhde

Stephan,

Hvis du med kommunikationsadresser, mener at man kan binde en fysisk adresse til en person ... så tror jeg ikke at der er noget i AWS der binder personer til adressen. Jeg tror faktisk at det er et designkriterie at man ikke kan.

Anonym (ikke efterprøvet)

Det er fint at åbne for adgang til sikrede offentlige data. Statistik, fælles grundstruktureringer (e.g. postnummer) etc.

Problemet er at vi også ser en meget hurtig nedbrydning af de kritiske innovationsprocesser som alle har KUNDENS magt som forudsætning.

F.eks. misbrug af CPR til adressevask hvilket kalrt ligger som hoved-argumentet for AWS.

(eller at det overhovedet er teoretisk muligt at nedbryde data i Danmarks Statistik til hustandsniveau bliver også misbrugt - men det er en anden problemstilling)

Adressevask er en udløber af et fejldesign hvor man ignorerer at
a) modtageren godt selv ved hvor han bor pt.
b) at afsenderen ikke ved OM, HVOR og HVORDAN modtageren vil have en given kommunikation.

Man skal passe meget på ikke at nedarve de kritiske fejl i Finansministeriet nem-kontrol projekt der er direkte samfundsnedbrydende.

Et helt åbenlyst misbrugseksempel i denne retning er bankernes direkte adgang til SKAT som låntagere afpresses til at acceptere.

Selvfølgelig er der kortsigtede kommercielle interesser, men det gør dem ikke valide eller værdiskabende for samfundet. Der er også nogen som tjener penge på henrettelser (f.eks. bødlen), salg af våben (f.eks. Milestones) og blokering af konkurrence og innovation (f.eks. PBS).

Omkring AWS er adressevask den analoge misbrugscase. Som al anden spam-forøgende og andre oprydningstiltag er det kommercialisering af symptombehandling i stedet for at adressere problemets kilde så vi slet ikke skaber forureningsproblemet. Adressevask er som at bruge resourcer på først at forurene og derefter på at rydde op - spild af penge, spild af tid og konkret samfundsmæssigt destruktiv fordi magten ligger hos udbyder i stedet for hos kunden.

Vores klart største problem i dag er at vi underminerer efterspørgslens konstruktive effekter for samfundet af kommercielle og andre magtårsager.

Man skal ganske enkelt validere de enkelte områder om de skævvrider samfundsprocesser, dvs. flytter magt fra borger til udbyder (enten privat eller stat).

Det er ikke så svært. Og når man først har fattet det er det heller ikke så svært at begynde at lave bæredygtige løsninger.

Som alle virkelige erkendelser er de simple og virker åbenlyse, når man først har fattet dem.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer