Gennem et stykke tid har jeg været fascineret af blockchain og de mange muligheder, teknologien kan føre med sig. Et langt stykke hen ad vejen kan jeg godt følge fascinationen, men der mangler noget, en ret så afgørende brik i puslespillet, der er blockchain.
Lad os starte med fascinationen. Det er snart 9 år siden, skaberen af bitcoin, Satoshi Nakamoto, eller hvem han måtte vise sig at være i virkeligheden, publicerede Bitcoin: A Peer-to-Peer Electronic Cash System. Bitcoin bruger blockchain, og den digitale valuta har også fået meget omtale i de senere år, men det er den bagvedliggende teknologi, der har potentialet til de helt store omvæltninger.
Blockchain er nemlig stort. The Economist har udnævnt blockchain til den største opfindelse i finans siden debet og kredit, mens World Economic Forum forventer, at teknologien vil tegne sig for 10 procent af den globale økonomi i 2027. Gartner har placeret blockchain som den pt. mest hypede teknologi overhovedet og i banksektoren har 70 af verdenens store banker investeret i selskabet R3 for at udforske blockchain.
Det mest fascinerende for fagnørder som mig er dog, at blockchain er på samme tid elegant og kompliceret. Eller som serieinvestor Morten Lund proklamerede på flydende udenlandsk til et tysk medie: ”Die Blockchain ist fucking kompliziert, aber sie ist ein Gamechanger”.
Blockchain er elegant, fordi den opfylder et grundliggende behov i vores samfundsøkonomi på en helt ny måde: At skabe tillid mellem aftaleparter. I dag lader det sig oftest kun gøre med betroede mellemmænd som banker, og det påtvinger markedet en ekstra omkostning. Når blockchain bliver udråbet som en disruptiv teknologi skyldes det, at den kan fjerne behovet for mellemmænd. Både på etablerede markeder, men også på nye markeder i den tredje verden, hvor økonomisk vækst er hæmmet af manglende tillid.
Men blockchain er også kompliceret, by design. Det er en decentral, kryptografisk sikret hovedbog, en ledger. Konceptet er omhyggeligt strikket sammen af komplicerede teknologiske elementer som tamper-proof log, time stamp server, proof-of-work mm. samt en krypto-valuta som incitament for aktørerne til at opføre sig ærligt. Derfor er der pt. hundredvis af opstartsvirksomheder med Ethereum, Everledger og DAO som nogle af de mere kendte, der alle forsøger at skabe mere eller mindre disruptive forretningsmodeller med blockchain i centrum.
De forsøger, men det er endnu ikke lykkedes at skabe disse forretningsmodeller, og dermed er vi også nået frem til den afgørende, manglende brik, blockchains missing link, der sjovt nok er penge. Blockchain er indrettet til at varetage værdier, men hvem kan få værdi ud af blockchain? Hvor er der en business case?
Som Research Director hos Gartner, Nick Heudecker udtrykte det i Version2: ”Jeg har ikke set et blockchainprojekt, der ikke ville være bedre uden blockchain.” Virksomheder er i dag bedre tjent med en traditionel løsning som en centraliseret database, mener Gartner. De eneste virksomheder, der fået noget ud af blockchain i dag er netop startups, og det er ikke i form af profitable produkter, men funding.
For nyligt har førnævnte R3 da også meldt ud at ”We found that we didn't want a Blockchain”, med den tvetydige tilføjelse at “… we wanted to be Blockchain inspired”.
Situationen er, at når en virksomhed ønsker at udforske blockchain, sker det ofte med et klassisk udgangspunkt om at udnytte blockchain til et produkt eller en service, som virksomheden kan have kontrol over. Men set udefra er blockchains vigtigste egenskab netop, at den fjerner muligheden for central kontrol. De øvrige features som sikkerhed, transparens og krypto-valuta er udtænkt til at understøtte dén egenskab.
Virksomheden kan godt anvende teknologisk interessante elementer i blockchain-konceptet enkeltvis eller i kombination. Men uden det decentrale design-element, og dermed manglende muligheder for at udøve central kontrol, har virksomheden gang i noget andet end en blockchain. Og dette ’andet’ er typisk bedre håndteret med andre teknologier.
Mit råd til virksomheder er derfor: Tag det roligt med blockchain. Det er en dybt disruptiv teknologi, og derfor er der også en masse hype. Men blockchain mangler stadig at klare den afgørende test i forretningslivet: profit.
Hele ideen er jo at trække banker m.m. ud af ligningen, så der kun er køber og sælger tilbage.
Hvis det virker mindst ligeså godt for fx butik og kunde som dankort, hvorfor så ikke blot acceptere dette og søge andre græsmarker?
Nogen var de første med ideen - og ja de tjener/har opsparet lidt kapital - og ja så er der spekulanterne, og de der køber/sælger. :)
Eks. Bitcoin er vel et værktøj til at tjene penge med mere end end en vare at tjene penge på.
De få der miner seriøst tjener (forholdsvis) lidt, dem der benytter kryptovalutaen til at flytte penge rundt (aka modtage betaling osv.), sparer banker, flytning af fysiske penge, kortterminaler osv. osv.
Måske ikke så meget i rede penge, men måske en del mere i "frihed" end mange lige overvejer.
Vores problem er nok at du vi har tillid til hinanden og tillid til bankerne og systemet i sin helhed.
Jeg tror at dem med mindst tillid finder de bedste business cases. Så på med sølv hatten og frem med konspirationsteorierne og "start believing".
En af fordelene ved det nuværende centralistiske system på det monetære område (og andre områder der omfatter aktiver med værdi) er at der kan holdes øje med hvidvask, korrekt skatteafregning og afskrivninger, og andet i samme dur, der tilsammen skaber den fornødne indtægt til at et land som eks Danmark kan have en velfærdsmodel.
Når denne for nogen rigide kontrol forsvinder ud i et globale cyberspace, forsvinder samtidig muligheden for at forvalte vores samfund som det fungerer i dag. Altså det berømte og misbrugte disruption rammer vores samfund lige i mavekulen.
Ikke at det ikke trænger til det, men vi vil alle have fordele af at en forandring sker i et nogenlunde styret tempo hvis der stadig skal være noget der hedder sammenhæng i vores samfund. Der jo er baseret på skatteindtægter.
Så det er måske ikke en fejl ved selve teknikken, men mere en risiko ved dens adfærd. Eller et skridt længere: Politikkernes manglende evne til at forstå at håndtere det nye udyr og dermed de ofte sete panik reaktioner for at bevare noget eksisterende. Jeg er vild med teknikken, specielt hvis vi kan spare en masse mellemmænd og det hele kan fungere hurtigere for mig, men der vil være en indædt modstand mod de forandringer der følger med.
Der er masser af gang i rigtig handel med rigtige varer via BTC på darkweb. Det er bare en anden type virksomheder og kunder, end dem der fylder mest i medierne, på børserne osv..
Hvorfor på Darkweb? Idéen med blockchain er jo netop åbenhed og gennemsigtighed?
Gode betragtninger, Denny.
Transparensen i en blockchain er jo af en særlig slags hvor man kan følge udvekslingen af bitcoins lige fra dens fødsel (som jeg forstår det). Det er denne sporbarhed som der kan bruges hvor der er brug for provinens for et objekt, altså at kunne redegøre for om en fly-reservedel er ægte eller ej eller diamanters provinens. Derimod er der ikke tranparens i forhold til hvem der er den fysiske (eller juridiske) person, som har udført transaktionen. Hvis jeg ellers har forstået det ret.
Så betyder det at fx hvidvaskning er svær at stoppe i en blockchain? Eller er det tværtom ment?
Tak for kommentarerne ind til nu. Nogle taler om bitcoins som jo er én ting med interessante muligheder. En af mulighederne er at bruge en satoshi(*) til at koble et objekt på bitcoins blockchain. Jeg vil ikke afvise, at der kan laves forretningsmodeller oven på bitcoins - lige som der selvfølgelig kan spekuleres i bitcoins.
I bloggen taler jeg dog om blockchain som rigtigt mange virksomheder søger at tjene penge på . Det har de fejlet med ind til videre. Jeg stiller spørgsmålet om måske er umuligt at gøre - uden at det altså så er noget andet end blockchain man så har gang i.
Hvis der huller i min argumentation, så lad kom endelig med dem.
(*)The satoshi is currently the smallest unit of the bitcoin currency recorded on the block chain. It is a one hundred millionth of a single bitcoin (0.00000001 BTC). The unit has been named in collective homage to the original creator of Bitcoin, Satoshi Nakamoto"
Det hævdes ofte som her at blockchain er en "decentraliseret" mekanisme, fordi man forveksler decentral med distribueret.
Et system hvor alle aftaler mellem 2 vilkårlige parter dokumenteres på lige præcis den måde kun de to parter aftaler indbyrdes er decentralt, men IKKE distribueret (medmindre parterne da publicerer aftalen i et bredere forum).
Når nogen i et arbitrært økosystem (flydele, diamanter, banker) forsøger at tvinge andre parter ind i et blockchain baseret system for at sætte regler og udøve fælles kontrol, er det som udgangspunkt distribueret, men IKKE decentraliseret i den udstrækning der lægges begrænsninger på parternes aftaleformfrihed og konfidentialitet.
Derved udgør blockchains governance-mæssigt præcis den 3.part, som man ønsker at undgå. Mens nogle blockchains kræver majoritet i hashing power eller andet for at tage styringen (altså svarende til snakketøj og albuer i traditionelle foreninger), har jeg set eksempler på kommercielle blockchains, hvor styringen pr. definition tildeles en mindre udvalgt skare.
Til sammenligning kan f.eks. DNS mere retteligt betegnes som en decentral mekanisme, idet der er rimelig frihed for både placering og indhold af data.
For at vi i praksis kan få udbytte af de nyttige egenskaber blockchains kan have er det væsentligt at
Version2 er en del af Jobfinder - Danmarks største job- og karrieresite for ingeniører og it-professionelle.
