ken mathiasen bloghoved blog

Hvem er skyld i Pims død?

De lange lyse sommeraftner danner den perfekte ramme for en god dyb diskussion - fat en god flaske rødvin, en kammerat og løs følgende fire opgaver.

Krig er grusom. På markerne rundt om Dybbøl Mølle står flere mindesten fra krigen i 1864. På mange af mindestenene indledes påskriften med ”Her faldt...”.
Det skal tages bogstaveligt. Fjendens soldater (Herbert) løb efter vores soldater (Jens). Når Jens faldt, blev han indhentet af Herbert, der jog sin bajonet ind i ryggen på Jens, som døde. Der er ingen tvivl om, at det er Herbert, der er skyld i Jens’ død.

Aftenens opvarmningsspørgsmål kommer her:
a) Hvem er ansvarlig for Jens’ død - er det Herberts sergent, der afgav ordren, eller Herbert, der udførte ordren?

Nok om det.

Illustration: Privatfoto

Billedet viser en Reaper drone, der affyrer et missil (foto Chris Cole)

Forestil dig en militærdrone med automatpilot, f.eks. The Reaper drone (video - 01:00 min).
Når man indtaster GPS koordinater, flyver dronen automatisk hen til adressen og sprænger huset i luften*.
NCTC (The National Counterterrorism Center) i USA udarbejder og opdaterer løbende en "target list" med potentielle mål for droneangreb. Pludselig kommer der en melding om at en person hvis navn (Ali), står på NCTC listen, opholder sig i et hus i Pakistan.
Dronens automatpilot programmeres straks med GPS koordinater til huset, og dronen sendes afsted.

Huset rammes, og Ali dør - der er ikke andre omkomne. Operationen har været en militær succes.

b) Fat din makker, en proptrækker, skænk to glas og diskuter følgende:
Jens blev dræbt af Herbert. Hvem dræbte Ali (altså hvem er skyld i Alis død)?

c) Det viser sig, at en backpack hiker fra Amsterdam (han hed Pim - en gammel cykelrytter fra Team Easyon), havde overnattet i et shelter 100 meter fra Ali’s hus. Pim døde desværre på grund af lufttrykket fra missilangrebet. Pims ophold var 100% lovligt. USA er ikke i krig med Pakistan, og det Hollandske udenrigsministerium har ikke advarsler mod at opholde sig i Pakistan. Ergo melder Pims mor nu Obama til politiet for mord - hvem er ansvarlig for Pims død (har Pims mor fat i den rigtige)?

d) Forestil dig en avanceret autonom AI-baseret militærdrone, der selv kan identificere terrorist-adfærd, udpege mål og sende et missil afsted.
Dronen identificerer helt korrekt en terrorist i et hus og smider en bombe. Terroristen dør - en militær succes.
Hvem er skyld i terroristens død og hvem er ansvarlig for den?

*PS-note til de mere teknisk orienterede af mine kære ingeniør-kollegaer: Det er dilemmaet jeg prøver at præsentere her (ikke en teknisk beskrivelse af hvorledes en Reaper programmeres og styres :-)

Kommentarer (22)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Toke Ivø

Nu er der vel ingen grund til at finde ud af hvis skyld det er, med mindre man står med en situation der kunne opstå igen, og man derfor har brug for at "opdrage" på gerningsmanden?
Lad os så sige at det er systemets skyld, og man kommer frem til at det er uacceptabelt at folk dør. Så er det vel systemet, i alle dets led, som skal ses efter og ændres, således at der ikke er flere der dør.

Vi har nu engang en verden hvor man ikke altid kan pege på én person som den ansvarlige, så det ville da være dejligt om vi faktisk kunne udforme vores love efter dette.

Kristian Jensen

Det er jo hovedet på sømmet, for hvis man ikke kan give skyld, så kan man ikke løse problemet, og bør man så bruge droner til disse formnål?

Hvis en soldat på jorden havde skudt pimp, så var soldaten blevet dømt. Men fordi det er en drone, så kan man ikke dømme, ergo har vi et juridisk problem, med mindre man kan stille ordregiveren til ansvar, i dette tilfælde Obama.

Skyld skal gives, det er vigtigt for retfærdighedsfølelsen. Ellers opstår frustration der kan lede til endnu mere vold og terror.

Martin Jünckow

Det er nok en smule mere komplekst end som så.

En anden lign. case er Googles selvkørende biler.
Hvis den forårsager et uheld, hvis skyld er det så?

Ejeren af bilen? Google? Googles ingeniører?

Hvor det måske er lettere at pege på ejeren i Drone-casen, så virker producenten en smule mere oplagt i bil-casen. Men vi har klart nogle udfordringer her i forhold til alle disse autonome enheder.

Peter Christiansen

Det er "commander-in-chief"'s ansvar altid!
Dermed ikke være sagt at "jeg handlede under ordre", er
en valid undskyldning.

Dog er der ingen konsekvenser da commander-in-chief's + stab altid
har "plausible deniability", dvs. de kan sige at de ikke
har viden om det foregåede eller de ikke erindrer det etc.

Det været sagt, er det altid den øverste myndighed i dette tilfælde
for militæret (præsidenten), som er ansvarlig og i dette tilfælde
har dræbt stakkels Pimp.

Thomas Løcke

Hvis en stat vælger at slå mennesker ihjel, så må selvsamme stat også tage ansvar for fejlene, både de menneskelige og de tekniske.

Hvorvidt en stat så efterfølgende vil prøve at søge erstatning hos leverandørene af diverse militært isenkram grundet diverse tekniske fejl, det er en anden sag.

Ansvaret er hos den krigsførende stat. Altid.

Tom Paamand

I den vestligt sanktionerede fortælling er det retfærdigt at snigmyrde de udpegede skurke og omegn uden forudgående dom og retsgyldige beviser. Men når skurkene henretter forbipasserende soldater, bliver dette i medierne udråbt til at være råt og hensynsløst. Hvilket begge dele naturligvis er - men kun det sidste fordømmes.

Der er ikke megen juridisk gråzone over disse amerikanske drab, der folkeretsligt er ude på meget tynd is. Accepten af dem svarer til at lade Rusland dræbe den tjetjenske oprørsleder med et krydsermissil - midt under konferencen med ham på Amager for nogle år siden.

Gode juridiske hjerner prøver at indkredse problemet og de juridiske aspekter, og bundlinjen ser ud til at være den mest logiske. Jo mere automatiseret disse målrettede drab bliver, jo højere op i hierakiet skal de reelt ansvarlige søges.

I de fleste af nutidens tilfælde er det præsident Obama, der personligt har beordret og underskrevet henrettelserne. Som siddende statsleder er han ret besværlig at få dømt, men en god begyndelse kunne være at få dette gjort det in absantia.

Pimps lige så fiktive mor bør kunne få Obama dømt for mordet i Holland. Det vil ikke umiddelbart kunne få konsekvenser, men arrestordren kan så ligge klar til når Obama igen er privatperson - og i det mindste hindre ham i at rejse til Vesteuropa. Desværre har ingen lande eller dommere pt nosser til reelt at gennemføre dette...

Michael Johansen

Når du skal placere skyld skal du se på bevidste handlinger eller bevidst udeladelse af handling, så ham der giver ordren OG ham der udfører den er ansvarlige. Ham der indtaster koordinaterne er ansvarlig. Ham der sender dronen afsted vel vidende hvad den kan/skal er ansvarlig.

Jarnis Bertelsen

I øjeblikket er det næsten udelukkende USA, der i stor stil benytter droner til snigmord i andre lande. De har helt givet et teknologisk forspring på området. Som amerikansk president ville jeg dog være extremt utryg ved at sætte præcendens for at dette er acceptabelt. Det er ekstremt meget billigere for USAs (nutidige og fremtidige) fjender at lave et drone program, der kan ramme amerikanske interresser end det er at stille et tilsvarende luftvåben på benenene, ligesom at det er sværere at beskytte sig imod.

Samme betragtning havde jeg omkring struxnet, der åbnede for cyberangreb som legitime midler for stater.

Ind imellem er det svært at forstå at amerikanerne ikke kan se dobbeltmoralen i deres opførsel, og at de legitimerer at "slyngelstater" bruger samme midler, men det hjælper at huske på, at de ser verden som de gode mod de onde, og der gælder naturligvis andre regler for de gode...

Ken Mathiasen

Hej Thomas. Jeg har ikke megen forstand på filosofi - men her kommer et bud. Dronen står stille og får tjekket dæktryk, monteret missiler, får brændstof på osv. På et tidspunkt begynder den at rulle, for at køre ud på landingsbanen og flyve afsted. I en klassediskussion kom vi frem til, at det må være den sidste mand der trykker <Enter>. Det sidste <<Enter>. Den person der trykker <Enter>, hvorefter bremserne slippes og Dronen ruller - ham mente vi, var skyld i Pims død.

Ken Mathiasen

Hej Tom. Det er nemlig rigtig - Obama underskriver alle ordrene. Det virkelige interessante, synes jeg, er The Target list. Jeg gad godt at se de kriteria NCTC anvender, for at putte folk på listen. Skal man have slået nogle personer ihjel (amerikanske personer)? - eller er det nok at udgøre en stor trussel for USA. Hvad er en stor trussel og er der en uvildig dommer ind over. Opfylder den tyske selvmordspilot kriteriet, gør Snowden? Er man fejlagtig kommet på listen - hvem kan man så skrive til, for at blive pillet af listen igen.
Grunden til jeg brugte Pakistan som eksempel og ikke Afghanistan, er at vi (og USA) er i krig med Afghanistan - vi er ikke i krig med Pakistan.

Palle Simonsen

... der er tydelige US mæker på den.

Der er desværre altid 'colateral damage'i dette tilfælde Pim. Så man kan jo helt analogt spørge om, hvem der var ansvarlig for børnene i den Franske skole?

Jeg vil sige at det må være den eller de personer, der startede den konflikt der fik USA til at sende Reaperen.

Men ellers synes jeg det er både højr.vet og uværdigt, at gøre dette til en filosofisk diskusion.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Brugerundersøgelse Version2
maximize minimize