olav m.j. christiansen bloghoved olav christiansen

Hvem er bullshitterne?

Jeg har tidligere skrevet lidt om bullshit her på bloggen, bl.a. i forbindelse med Bullshit-bingo og Fake agile, og jeg blev da også kritiseret en smule for anvendelsen af ordet 'bullshit'.

For at forstå hvad bullshit er, bør man nok forstå hvem det egentlig er, der laver bullshit. Altså, hvem er bullshitterne?

Det er der nu lavet en videnskabelig undersøgelse om med titlen 'Bullshitters. Who Are They and What Do We Know about Their Lives?'.

Den kan hentes her:
http://ftp.iza.org/dp12282.pdf

Det er meget interessant læsning. Bl.a. kan man læse at unge mænd er mere tilbøjelige til at være bullshittere end unge kvinder.

IT-branchen er måske lidt speciel ved at mange beslutningstagere i IT-projekter slet ikke har nogen IT-baggrund, men oftere en forretningsmæssig baggrund indenfor f.eks. ledelse eller økonomi. I den sammenhæng kan man godt sommetider få det indtryk at nogle mennesker er gode til at snakke for sig og påvirke projekterne uden reelt at vide hvad de laver - altså det undersøgelsen omtaler som bullshittere.

Kære læser. Har du mødt mange bullshittere i din hverdag?

PS: Huskede du at checke Bloggens backlog?

Kommentarer (12)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Allan Gliese Egede

Er rapporten bullshit? Eller er det bare et tilfælde at den er fra april?

Fra "1. Introduction":

In his seminal essay-turned-book On Bullshit, Frankfurt (2005) defines and discusses the
seemingly omnipresent cultural phenomenon of bullshit.

...

Other philosophers have since expanded on his work, most notably G. A. Cohen in his essay
“Deeper into Bullshit” (Cohen 2002),

Er du ikke bekymret over de manglende tabeller i Appenix A ? :)

  • 0
  • 0
Olav M.j. Christiansen Blogger
  • 0
  • 0
Torben Mogensen Blogger

. . . baffle them with bullshit.

-- W.C. Fields

Bullshit er altså de uvidendes forsvarsmekanisme. Og da det bedste forsvar ofte er et angreb, bruges bullshit også af de uvidende til at angribe andre.

Ikke dermed sagt, at enhver brug af fremmedord og tekniske termer er bullshit. Men hvis de bruges, hvor almindelige danske begreber er fuldt ud lige så gode, så er der nok tale om bullshit.

Som en af min bror gamle kollegiegangkammerater sagde "Jeg fik sufficiente karakterer". Prøv at gætte, hvorhenne han studerende. :-)

Hint: Et af bogstaverne i læreanstaltens forkortelse kunne godt stå for "Bullshit".

  • 0
  • 0
Asbjørn Nielsen

Hej Olav.

Jeg indrømmer at linket til den artikel var lidt off-topic fra dit oplæg, der handlede om statistik. Det virkede bare så oplagt, når det nu kom i bloglisten lige efter dit indlæg.

Jeg har nu sidet lidt tid for at over veje, hvor jeg skal starte med eksemplerne - det virke som en stor opgave. Først og fremmest så er det en stor omgang tomme kalorier - man dårligt kan være uenig med at ledelse er vigtigt.

Prøv at se på, hvad den komunale leder skal

I den sammenhæng er det afgørende, at lederne ikke udelukkende fokuserer på, hvad de kan med digitaliseringen – men også på, hvad de vil, og ud fra strategiske overvejelser sætter retning og sikrer fremtidige løsninger af velfærdsopgaven til gavn for borgerne.

Kommunerne bør derfor have fokus på, at alle niveauer i den kommunale organisation har kompetencer til at forstå og udnytte de digitale velfærdsløsninger.

Tiden er altså inde til at sætte fokus på ledelse af digitalisering, så kommunerne også i fremtiden er i stand til at levere borgernær velfærd af høj kvalitet.

er der brug for ledelse af digitalisering med afsæt i medarbejdernes faglighed og borgernes behov.

At holde ressourceforbruget nede og kvaliteten oppe forudsætter dog, at de kommunale ledere på alle niveauer har fokus på tværfaglige og helhedsorienterede løsninger samt systematik og struktur

det vigtigt, at de kommunale ledere forstår, at ledelse af digitalisering er nødt til at blive en integreret del af den ledelse, de hver dag udøver i forbindelse

De kommunale ledere bliver nødt til grundlæggende at opfatte og efterfølgende kommunikere og organisere, hvordan digitalisering er helt inde i hjertekulen af den kommunale kerneopgave

Her bliver et fælles sprog afgørende

Det stiller store krav til medarbejdernes digitale kompetencer og tydelig ledelse af digitaliseringen.

Ledelsesopgaven bliver at få afdækket medarbejdernes digitale modenhed, sikre medarbejdernes digitale kompetencer

De kommunale ledere er nødt til at forstå digitalisering som en integreret

Ledernes opgave bliver at lave en digital omstilling af organisationen, sådan er medarbejderne og borgerne er med og herefter høste de digitale gevinster.

Det hele kan sådan set opsummeres med: De kommunale ledere skal blive bedre til alt med digitalisering. Det kan jeg jo også godt foreslå som en forbedring. Prøv evt. at søge på fokus og se listen over ting lederen skal have fokus på - det er jo absurd.

Så dette skriv er fuldstændig værdiløst med hensyn til at forbedre noget omkring digitalisering. Og jeg kan ikke se, hvordan nogen IT-profesionelle skulle have nogen værdi af det.

Den eneste værdi jeg kan få øje på, er synlighed for en konsulent, der ønsker flere kunder. Har version2 ikke et eller andet filter inden gæsteblogs kommer på?

Og som Bjarne Nielsen skriver under artiklen: Denne her sætning er bare helt fantastisk - prøv at se, om du kan læse den højt uden at komme til at grine:

Øget fokus på ledelse af digitalisering og fagkrydsende målsætninger kan bringe fagprofessionelle sammen om grænsekrydsende kerneopgaver og skabe rum, hvor samarbejdet mellem områder, afdelinger og medarbejdere kan udfolde sig og kvalificere de kompetencer, roller og handlemuligheder, som de fagprofessionelle hver især kommer med.

  • 2
  • 0
Olav M.j. Christiansen Blogger

Re: Et eksempel

Hej Olav.

Jeg indrømmer at linket til den artikel var lidt off-topic fra dit oplæg, der handlede om statistik. Det virkede bare så oplagt, når det nu kom i bloglisten lige efter dit indlæg.

Hej Asbjørn

Tak for din forklaring.

Jeg tror at grunden til at vi måske snakkede forbi hinanden er at der nok er flere slags 'bullshit'. Der er den slags, som du påpeger, og som jeg tidligere har nævnt under 'Bullshit-bingo', og så den slags som den videnskabelige artikel handler om.

Hvis man skriver en artikel, som mere eller mindre er selvindlysende og som ikke indeholder mange konkrete ting, så er der ingen tvivl om at mange vil opfatte det som bullshit. Men tilsyneladende er der altså også folk, som mener at man kan finde værdi i den type tekster. Så vi kan måske karakterisere det som 'subjektiv bullshit' - altså en type udsagn, som nogle mener er bullshit, men hvor det er meget individuelt om man opfatter det som sådan.

Den artikel, jeg linkede til, omhandlede mere faktuel bullshit - altså hvor man direkte udtaler sig om noget man ikke ved noget om. Vi kunne måske kalde den slags 'objektiv bullshit'.

Sådan! Nu har vi styr på vores bullshit :-)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere