Jesper sandal header

Hvad sker der, hvis der kun bliver afgivet 1 stemme på torsdag?

Der er lavet en fin kravspecifikation til folketingsvalg, men ser man nærmere på mulighederne for at opnå besynderlige input, så er jeg ikke sikker på, at implementeringen tager højde for alt. Jeg kan se flere problematiske scenarier, som enhver seriøs tester ville undersøge:

N < 175? Denne gang ser det ikke ud til at blive aktuelt, men jeg umiddelbart ikke finde nogen beskrivelse af, hvad der skal ske, hvis der er opstillet færre end 175 kandidater til et folketingsvalg (de fire oversøiske mandater er ikke talt med her).

x < 175? Hvad sker der, hvis antallet af afgivne stemmer er mindre end antallet af mandater i folketinget? Hvad sker der eksempelvis, hvis der kun møder én op og sætter kryds på torsdag? Eller to, der stemmer på hver sit parti?

Ud fra §§ 76 og 77 ser det ud til, at den enlige stemme vil udløse ét kredsmandat, og så trækkes der lod om resten. Men det er et regnestykke skrevet på juristsprog, så det er ikke helt ligetil at afkode (havde en formel skadet i en lovtekst?).

K < M? Hvad sker der, hvis et parti får stemmer nok til flere mandater, end partiet har opstillet?

s < 2%? Hvad sker der, hvis ét af de 10 opstillede partier får 83 procent af stemmerne, og de resterende gyldige stemmer er ligeligt fordelt mellem de øvrige 9 partier, som derved alle har fået mindre end to procent af stemmerne?

Hvis man mener, at det er alt for specifikt at skulle tage højde for den slags i en lovtekst, så vil jeg bringe nedenstående citat, som er beskrivelsen af, hvor Randers Sydkredsen ligger:

Den del af Randers Kommune, der omfatter Asferg, Fårup, Nørbæk, Sønderbæk, Læsten, Øster Bjerregrav, Ålum, Kousted, Værum, Ørum, Øster Velling, Helstrup, Grensten, Langå, Torup, Hørning, Årslev, Virring og Essenbæk Sogne. Den del af Randers Kommune, der ligger syd for Gudenåen og Randers Fjord, er ligeledes i øvrigt omfattet. Omfattet er endvidere den del af Randers Kommune, der er beliggende nord for Gudenåen og Randers Fjord, og som begrænses af en linje, der fra Gudenåen går i nordlig retning langs vestsiden af Gudenåvej indtil Jernbanegade, som linjen krydser ved Banegårdspladsen. Derfra fortsætter linjen langs østsiden af Sjællandsgade og derefter videre mod nord til Vestre bakkevej, der følges på begge sider til og med nr. 26 og 17, hvorfra linjen fortsætter mod nord langs østsiden af Tranekærsvej indtil Nordvangsvej, hvis nordside derefter følges i østlig retning til Hobrovej, som linjen krydser for derefter at følge nordsiden af Langgade i østlig retning indtil Mariagervej, hvorfra linjen går mod syd følgende østsiden af Mariagervej indtil Nørre Boulevard, hvor linjen drejer mod øst og følger nordsiden af Nørre Boulevard indtil dennes udmunding i Østervangsvej, dog således, at Ny Vinkelvej, Nattergalvej og Spurvevej beliggende nord for Nørre Boulevard tillige er omfattet. Ved Østervangsvej drejer linjen mod syd og derefter vest følgende Østervangsvejs vestside indtil Udbyhøjvej. Nordsiden af Udbyhøjvej følges derefter mod øst til og med nr. 66 og 51, hvorfra der følges en linje mod sydøst sønden om Benzonvej til Toldbodgade, der i sin helhed er omfattet. Hvor Toldbodgade krydser Rismøllebækken, går linjen mod syd langs Rismøllebækken til Randers Fjord.

Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Torben Mogensen Blogger

De to første er nok så tilpas usandsynlige, at der ikke er grund til at tage hensyn til dem. Specielt er sandsynligheden for at antallet af stemmer er mindre end antallet af opstillede ret lavt, da man må formode, at kandidaterne stemmer på sig selv.

Hvis et parti opnår stemmer nok til indvalg af flere kandidater end de opstillede, formoder jeg, at de resterende er spildt. Det er såvidt jeg husker den regel, der gælder for opstillere uden parti: De kan ikke trække en ekstra kandidat ind, hvis de får stemmer nok. Denne situation er ikke umulig, men den er næppe sandsynlig.

Hvad spærregrænsen angår, så antager jeg, at den gælder, selv om den skulle udelukke alle andre end et parti, som dermed ville få alle pladser. I praksis vil det nok ikke gøre nogen forskel: Om et parti har 83% eller 100% af pladserne i folketinget kommer ud på et.

  • 4
  • 1
#2 Søren Mors

Som jeg læser §77, er svaret på mulighed 2 givet. Det parti der har fået den ene stemme får alle kredsmandater i den kreds hvor stemmen er afgivet, samt alle tillægsmandater. Partiets liste af brøker vil jo altid være større end de andre partiers (0).

  • 2
  • 0
#4 Carsten Hansen

Ifølge "Kapitel 11 - Folketingets godkendelse af valget" skal folketing godkende valget.

Det nye eller gamle folketing/indenrigsministerium?

Jeg kan forestille mig, at landet havner i den slags situationer (f.eks. manglende kandidater), hvis 1) Valget er nærmest ugyldigt pga. defekte stemmesedler/elektronik 2) En Stalintype har besat landet eller det er nært forestående og har lovet dødsstraf til alle med politiske færdigheder 3) Landet er bankerot og ingen kandidater vil holdes ansvarlige. (Engang kunne der vist ikke dannes regering i Argentina, da det var åbentlyst at landet var bankerot) 4) Alle politikere er overbevist om, at de ikke kan få job bagefter og pensioner og fratrædelsesgodtgørelser er afskaffet af den vrede befolkning

Problemet med manglende stemmer er kendt fra DDR, hvor afvigelser ikke var tilladte.

:-)

  • 1
  • 0
#5 Christian Bruun

Den vil få computeren til at gå ned (eller sende hele ministeriet på overarbejde):

"Stk. 2. Hvert stemmetal, der fremkommer ved sammentællingen, jf. stk. 1, divideres med 1 -2 - 3 osv., indtil der er foretaget et så stort antal divisioner som det antal mandater, der højst kan ventes at tilfalde partiet eller kandidaten uden for partierne. [...]"

  • 0
  • 0
#7 Peter Makholm Blogger

Spærregrænsen er kun relevant for uddeling af tillægsmandater. Det vil sige at inden de famøse 2% tages i betragtning er der allerede uddelt 135 kredsmandater (jf. §10). Det forudsætter selvfølgelig at der bliver afgivet stemmer i alle storkredsene.

Når kredsmandaterne er uddelt kan partierne få del i tillægsmandaterne hvis de opfylder en ud af tre betingelser (jf. §77):

  • Partiet har fået mindst et kredsmandat

  • Partiet har i 2 landsdele opnået et stemmetal som det gennemsnitslige antal stemmer et kredsmandat i landsdelen koster.

  • Partiet har opnået mindst 2 % af stemmerne på landsplan

I det tilfælde der er 51 partier der deler stemmerne næsten ligeligt vil der med sikkerhed være partier der opfylder første betingelse (dog eventuelt ved at kredsmandatet bliver valgt ved lodtrækning jf. §76 stk. 2, sidste punktum) og der vil yderligere være partier der opfylder den anden betingelse (eventuelt hvis de er uheldige i alle lodtrækninger eller deres tilhængere bare er mere ligefordelt geografisk end andre partiers).

I det oprindelige eksempel afhænger resultatet også af hvor ligeligt den geografiske spredning af de små partier er. Med en stærk lokalprofil vil det stadigvæk være muligt for et af de små partier at blive valgt ind med kredsmandater – for eksempel hvis de kan få nok stemmer til at løbe med et af de to Bornholmske kredsmandater. Der er dog også mulighed for at det store parti sætter sig på alle kredsmandater, hvormed de også får alle tillægsmandaterne – works as designed.

  • 1
  • 0
#8 Peter Makholm Blogger

Hvis et parti får flere mandater i en storkreds end de har opstillede kandidater, så finder man en kandidat fra en anden storkreds efter reglerne i §92 stk. 2-3.

Hvis partiet på landsplan ikke har nok kandidater opstillet til at ovenstående kan lade sig gøre, så skal der afholdes udfyldningsvalg. I lovteksten kan jeg ikke se begrebet udfyldningsvalg defineret, men tilsyneladende er valget begrænset til den valgkreds hvor partiet har et mandat til gode. Det vil sige at alle partierne ser ud til at skulle kæmpe om mandatet ved en ny lokal valgrunde. Det giver partiet mulighed for at finde flere kandidater, men hvis det ikke er det første kredsmandat uddelt i storkredsen er det sandsynligt at der er et andet parti der snupper mandatet.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere