bloghoved sidsel jensen

Hvad skal vi med et Distortionråd^^^^^Disruptionråd?

Nu har jeg de sidste par uger læst stolpe op og stolpe ned om Distortionrådet - undskyld jeg mener selvfølgelig Disruptionrådet - partnerskab for Danmarks fremtid. Det handler jo i princippet ikke ret meget om disruption, men meget mere om hvordan vores arbejdsmarked ser ud i f.eks. 2025 eller længere ud i fremtiden.

Jeg er stadig igang med at grave mig igennem bogen “Robotterne kommer” af Martin Ford. Det er lidt tung læsning, men ikke desto mindre intressant, fordi han stiller spørgsmålet: »Kan den accelererende teknologi ødelægge hele vores samfundssystem i en sådan grad, at en fundamental omstrukturering vil være nødvendig, hvis vores velstand skal bestå?«

Enhver der arbejder med IT er bekendt med den automatiseringsbølge, der har pløjet igennem branchen i løbet af de sidste par år og der er intet der tyder på at den løjer af. Den vil nok snarere brede sig til andre brancher som en steppebrand. Hvis man læser McKinseys rapport "A Future that Works: Automation, Employment and productivity", estimeres det at 60% af alle jobs, vil have omkring 30% eller mere af deres aktiviteter automatiseret (afhængig af branche). Man kan sige at automatiseringen bliver et dobbeltægget sværd, som både bringer vækst og løser problemet med en aldrende befolkning her og nu, men samtidig potentielt gør en masse mennesker arbejdsløse på sigt.

Tesen er selvølgelig at de folk, som bliver fyret som følge af bl.a. automatisering kan trænes og uddannes til at tage en anden type jobs og derved igen absorberes på arbejdsmarkedet. Debatten handler derfor rigtig meget om, der bliver skabt flere jobs end der bliver fjernet og hvor hurtigt denne transformation kommer til at foregå for at give folk en chance for at tilpasse sig til den nye virkelighed.

Desværre synes jeg ikke, at jeg har set ret meget af den debat afspejlet i videoklip og avis-artikler om Disruptionrådet. Jeg kan sagtens se ideen i Hella Joofs udsagn om at brænde visse dele ned, så det kunne bygges op igen - vi nævner i flæng Rejsekortet, Sundhedsplatformen og evt. de kommunale jobcentre - men jeg savner stadig de lidt mere langtrækkende ideologier omkring arbejdsmarkedet og den nødvendige omstrukturering - så jeg skrev til vores Indenrigs- og økonomiminister Simon Emil Ammitzbøll, der sidder med i Disruptionsrådet og stillede ham 6 spørgsmål. Han var så venlig at svare - spørgsmålene og svarene kommer her:

Hvad lægger du i begrebet Disruption?

»Det er store forandringer – eller ”forstyrrelser” – der følger af ny teknologi og nye forretningsmetoder. Teknologisk udvikling er ikke et nyt fænomen, men den øgede globalisering betyder, at forandringer på nogle områder slår meget hurtigt igennem.«

Hvilke konkrete forandringer mener du at Disruptionrådet kan være med til at bane vejen for?

»Det er min forventning, at Disruptionrådet vil komme med anbefalinger til, hvordan det danske samfund bedst kan håndtere de udfordringer og muligheder, som den hastige forandring medfører. Det handler blandt andet om, hvordan virksomheder og borgere kan opdatere deres kompetencer, og hvordan vi opretholder et fleksibelt arbejdsmarked. Rådet skal arbejde frem til udgangen af 2018, og regeringen vil løbende følge op på rådets anbefalinger.«

Hvad vil du som økonomi- og indenrigsminister helst disrupte, hvis du fik muligheden?

»Disruption er tæt knyttet til den teknologiske udvikling, og den har jeg ikke ambition om at styre. Men mit mål er at give danske virksomheder gode vækstmuligheder, der ikke hæmmes af unødig offentlig regulering. Og i den offentlige sektor skal vi være parate til at tage ny teknologi og nye metoder til os for at gøre tingene mere effektivt.«

Hvori ser du forskellen mellem Disruptionrådets arbejde og SIRI-kommissionen?

»Ingen har patent på at drøfte disruption, og alle input er velkomne. Disruptionrådet har en bred og åben tilgang til opgaven. Vi vil inddrage resultater og viden fra andre fora. Det gælder også på områder som fx digital vækst, iværksætteri og voksen- og efteruddannelse.«

Der har været rigtig meget kritik af Disruptionrådets sammensætning - hvordan forholder et Disruptionråd stort set uden dyb teknologisk indsigt sig til digitalisering og digitaliseringens konsekvenser?

»Jeg synes, vi har sammensat et godt Disruptionråd, hvor mange kompetencer og indfaldsvinkler er repræsenteret. Og vores arbejdsform er, at vi gerne inddrager anden relevant viden og forskning, fx ved at invitere eksterne oplægsholdere til møderne. Det har vi allerede haft stort udbytte af.«

Hvilken impact tror du automatisering og AI vil få på vores arbejdsliv i fremtiden?

»Smartere måder at gøre tingene på, fx ved automatisering, reducerer typisk det antal arbejdstimer, der skal bruges for at producere produktet. Det giver større velstand og dermed større mulighed for at efterspørge andre produkter. Samlet set bliver arbejdskraften derfor ikke overflødig, men der kan ske store skift i, hvilke arbejdsopgaver, der skal løses. Hidtil har vi i Danmark været gode til at håndtere sådanne skift, fordi uddannelsesniveauet er steget og arbejdsmarkedet er fleksibelt.«

Hvis man læser rapporten fra Pew Research Center, så opsummerer den fint en række grunde til at se positivt på udviklingen:

  • Den accelerende teknologi forventes at gøre visse jobs overflødige - men historisk har teknologibranchen været med til at skabe flere jobs end den fjernede
  • Vi kommer til at indrette os efter ændringerne ved at opfinde helt nye typer af arbejde og jobs og derved drage fordel af vores muligheder som fleksible lærende mennesker
  • Teknologien vil frigøre os fra det daglige rutine-arbejde og tillade os at gentænke hvad det vil sige at gå på arbejde
  • Som samfund styrer/kontrollerer vi selv vores skæbne gennem de valg vi træffer

Men - der er også en række grunde til at være bekymret:

  • Indflydelsen fra automation har indtil nu primært påvirket “blue-collar”/arbejder-ansættelser - i fremtiden skal vi også forvente at den påvirker “white-collar”/funktionær-ansættelser
  • Nogen specialistjobs vil blive utroligt lukrative i fremtiden, men langt flere mennesker vil blive omplaceret i stillinger der giver meget lavere lønninger eller de bliver sat helt uden for arbejdsmarkedet
  • Vores uddannelses-system er pt. ikke gearet til den kommende arbejdsmarkeds-fremtid og vores politiske og økonomiske institutioner er ligeledes dårligt udstyret til at håndtere de hårde valg der skal træffes.

Vores indenrigs- og økonomiminister hører altså til i den optimistiske lejr, som forventer at der bliver skabt flere jobs end der bliver forsvinder.

Men hvad hvis det ikke er tilfældet - hvad hvis den pessimistiske lejr, som forfatteren Martin Ford er en del af, får ret… »Hvad er plan B?« Hvad er det for nogen politiske pejlemærker, i form af løsninger, der skal sættes der langt derude i horisonten for at Plan A lykkes? Indtil nu har jeg kun hørt om løsninger i form af mulig beskatning af robotters arbejde, borgerløn og meget mere undervisning/efteruddannelse i et top-tunet undervisningssystem.

På den ene side, synes jeg faktisk det er en god ide at sætte arbejdsmarkedets parter og en række virksomheder sammen, i en uvant konstellation hvor de er nødsaget til at tænke og agere anderledes end normalt over længere tid. Man kan sige, at det tvinger medlemmerne i Disruptionsrådet ud over deres “comfort zone”. På den anden side, kan jeg også godt blive en lille smule bekymret for, om de formår at komme ud af deres respektive skyttegrave og komme med nogen fornuftige bud på løsninger - det er immervæk vores allesammens arbejdsliv de pt. debatterer.

Worst case bliver Disruptionrådet - disruptet af virkeligheden…

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre fra version2s kloge læsere - bør fokus ligge hos den optimistiske lejr eller hos den pessimistiske lejr og hvilke løsningsforslag bør man gå efter at realisere? Hvordan gør I denne her problemstilling spiselig for jeres børn, der jo skal ud på det arbejdsmarked?

Relateret indhold

Sidsel Jensens billede
Open source-nørd, unix geek og gadget freak. Uddannet Datalog fra Københavns Universitet. Arbejder som Systems Engineer hos one.com. Tidligere arrangør af LinuxForum og Open Source Days konferencerne og nu medarrangør af DrivingIT konferencen.

Kommentarer (7)

Anders Lorensen

Det ultimative samfund, er et samfund hvor alle er arbejdsløse.

Vi har lang vej endnu derhen. Lige nu bevæger vi os derhen imod med skyklapper for øjnene. På kort sigt kommer der måske flere jobs, men på lang sigt forsvinder de. Nej, jeg er ikke i den pessimistiske lejr - Det er optimistiskt at tro at vi alle bliver arbejdsløse!

Et samfund hvor meget få procent arbejder, kræver helt andre samfundsstrukturer. - Og dem skal vi igang med at finde ud af hvordan skal se ud, så overgangen fra det nuværende samfund kan ske optimalt, istedet for at ende med krig og uroligheder grundet stigende ulighed. Også selvom der måske går 100 eller 200 år inden vi når helt derhen.

Uligheden ser vi allerede som et stigende problem. Folk der er født med en IQ på under 100 har ikke mange chancer i fremtidens Danmark, hvis det forbliver uændret. Idag er barren måske en del lavere end 100, men den er stødt stigende. Og dem med IQ på 65 laver idag ikke meget andet end at besøge jobcenteret i tide og utide. De har allerede tabt til automatiseringen og globaliseringen.

David Nielsen

i stedet for beskatning - så afbeskatning.
mennesker skal gøres mere konkurrencedygtige - en håndværker skal være 5-6 gange så effektiv som en selv før man rent økonomisk bør hyre ham - brandbeskatningen af indkomst i danmark er med til at fjerne samhandel mellem mennesker.

et andet løsningsforslag er decentralisering - er ret sikker på at EN samfundsmodel ikke er nok til alle - gå væk fra centralisering/monopol vil styrke danmark gevaldigt. så kan man afprøve både plan-a, plan-b, plan-c, osv. - for nogen kan løsningen være socialism, andre liberalt samfund, osv.

Jesper Frimann

Meget relevant og super godt set Sidsel, synes også, at det er fedt, at du faktisk skrev til indenkrigsministeren.

Disruptionrådet er jo super fejlagtigt navn til det man har gang i. Man kunne have kaldt det 'Frygten for fremtiden' rådet eller 'Tordenskjolds soldater piller navle men fremtiden kommer med syvmiles skridt og så ser det da ud til at vi gør noget'

Disruption er jo per definition noget du ikke kan 'se' med nutidens briller, man kan sige at summen af nok disruption er et paradigmeskift.

Jeg ser det lidt, som et udtryk for en systemisk tankegang, der er bundet i et lettere sat samfund og samfundsmodel. Og der er lidt desperation over det.
Man kan sige, at det er politikernes manglende visioner og den indavl der er i centraladministrationen der gør at man ikke er istand til at bringe samfundet videre. Det er jo det som er politikernes hovedopgave.

Man bør så IMHO give Lars L, den kredit at han kan se, at 'man' er kørt fast. Det her er så bare slet slet ikke nok, og adresserer ikke det grundlæggende problem, at vi lever i et dekadent samfund.. Bananmonarkiet Djøffistan.

Vi lever i et samfund lige nu hvor centraladministrationen slet slet ikke er omstillingsparat nok, slet ikke AGIL (Buzzword Bingo phrase) nok. Man har gennem de sidste mange år udøvet centraladministration++ kontrol over de institutioner som kunne komme med input til hvor vi skal hen. Her tænker jeg især på de akademiske institutioner, og den mere rebelske del af erhvervslivet.

Det jeg mangler er nogle græsrods grupper, der kunne komme med oplæg til det nuværende disruption råd, nogle grupper der faktisk bestod af folk af den type der faktisk laver disruption.

Min egen holdning er .. hvis man som samfund skal kunne absorbere disruption og modtage paradigme skift med åbne arme.. så kræver det et lidt anden type samfund end den IMHO blindgyde vi er i nu, hvor det er en sat 'administrativ' klasse der sidder på samfundet.

// Jesper

Ivo Santos

beklager at mit indlæg blev for langt!!

På et eller andet niveau vil jeg mene at vi er på vej tilbage til middelalderen. Ikke teknologisk, men mere i forhold til de muligheder folk havde dengang, og også i forhold til den ulighed der fandtes dengang.

Problemet med kunstig intelligens og industri robotter er at vi risikere, på grund at alle ændringer sker på globalt plan, at en meget stor procent del af befolkningen ikke kommer til have noget fremtid overhovedet fordi der ingen muligheder er for dem, hvilket passer fint til tilstanden fra middelalderen.

Det jeg ser som det største trussel i forhold til primært Skandinavien er at vores velfærdsmodel kan risikere at gå fra hinanden udelukkende fordi at det vil være umuligt at have en eksport som vil komme til at matche dem import vi vil komme til at have.

For problemet er at de store 'milliard' virksomheder kan blive endnu større end de i dag, og kan komme til at stå for måske 25 procent, eller mere af den globale omsætning udelukkende fordi de har råd til at bygge og investere i produktionsanlæg som udelukkende vil være drevet af robotter, og med alle de problemer vi har i dag med værdiger i skattely lande så ser fremtiden ret dyster ud, også fordi det er svært for nye producenter at komme ind på de eksisterende markeder.

Tag f.eks. mobil markedet, skal man købe en smart mobil i dag er der ikke ret mange muligheder at vælge imellem, da de fleste er 'Android' baseret, altså med mindre man køber en Apple mobil eller en Microsoft mobil som man snart ikke er i stand til at købe mere.

Hvad med en mobil som ikke er baseret på ARM chip og ikke er baseret Android? Bad luck!!!.
Det der med en størrelse passer til alle passer bare ikke her. Skal jeg f.eks. købe en motorcykel, så findes der en væld af typer og producenter at vælge imellem alt efter hvad jeg skal bruge sådan en til, og det er vel også for at 'en størrelse passer til alle' ikke findes når det kommer til motorcykler, og jeg er helt sikker på at sådan er det også med mobil telefoner med den forskel at der så bare ikke er andre muligheder.

Så hvis man tager tilstanden fra mobil området og breder den til andre markeder og områder, ja!, så ser det altså ikke godt ud, for hvordan tvinger man en producent som hverken har kontor eller salg at betale skat i Danmark eller EU for den sags skyld, altså ud over måske landbrugsvare??..

Så derfor skal politikkerne vågne op og gøre et eller andet således at også de meget store milliard selskaber også betaler den skat som de rent faktisk burde betale, men ikke betaler i dag eller risikere vi at det hele ender i ragnarok alt efter hvad der sker med klimaet.

Christoffer Kaspersen

"Man kan sige at automatiseringen bliver et dobbeltægget sværd, som både bringer vækst og løser problemet med en aldrende befolkning her og nu, men samtidig potentielt gør en masse mennesker arbejdsløse på sigt."

Dette citat synes jeg er meget rammende, og årsagen til at jeg tror borgerløn kommer tættere og tættere på. Af alle lande i verden, tror jeg især ikke at DK vil 'tillade' at væksten kun kommer få mennesker til gode, og derfor kan borgerløn sikre at de 'ikke-tilpassede' også kan få smør på brødet. Jeg er i øvrigt overrasket over en så stor del af virksomhederne allerede er automatiserede, men når man bare kigger på DK og ser hvordan flere og flere tjenester samles i enkelte portaler (som Pricerunner.dk, Hentpriser.dk, Ageras.dk osv), giver det vel ret god mening.

Summasumarum, jeg tror de nævnte tilstande vil være en stor årsag til fremtidens borgerløn.

Bjarne Nielsen

For at svare på det spørgsmål, som du stiller i overskriften, så ved jeg heller ikke, hvad meningen er med det råd. Men det lyder smart.

Men spørgsmålet om, hvorvidt de fleste af nu bliver overflødige, er sørme et godt et. Der er historisk set råbt "ulven kommer" nogle gange, men mennesker har vist sig voldsomt tilpasningsdygtige, og derfor bevaret deres relevans.

Helt grundlæggende kigger vi på forskellen i hastigheden på to store størrelse: tabet af eksisterende arbejdspladser set i forhold til skabelse af nye. Og som om det ikke gav usikkerhed nok at kigge på variansen af en differens, så sker der også en pristilpasning (som dog ikke er uden grænser, selvom forståelsen af minimum historisk set varierer - hvis de mangler brød, hvorfor spiser de så ikke kager?).

Så vidt jeg kan regne ud, så står dette Working paper ("The Future of Employment" af Carl Benedikt Frey & Michael Osborne fra The Oxford Martin School, 2013) centralt. Jeg har først for nyligt fundet det, så jeg har ikke fået læst det hele endnu.

De taler om at poliseringen af arbejdsmarkedet, hvor vi hidtil har kunnet løbe foran ved at skifte fra manuel rutinearbejde til kognitivt arbejde på knap så veldefinerede områder, nu har taget en ny drejning. Vores reaktion med at skifte til servicefag - eller få mere uddannelse er ved at miste effekten.

For hidtil har maskiner hovedsageligt været en trussel imod manuelt rutinearbejde, men i stigende grad begynder de at overtage kognitive og ikke veldefinerede områder: ovenstående paper nævner selv-kørende biler - at bevæge sig i trafikken er bestemt ikke en rutineopgave, men det er ved at ske. Vi ser også jurister være under pres med systemer, som ikke alene med stor sikkerhed kan forudsige udfaldet af domme, men også kan levere den sagsfremstilling, som har de bedste chancer. Og servicefag er også under pres, vi betjener i stigende grad os selv, så vi kan ikke engang flygte derhen.

Og derfor er det svært at sige, hvor længe vi kan blive ved med at løbe foran, og finde nye udveje for os som arbejdende mennesker. Men der bliver færre og færre "heller" tilbage.

Til gengæld virker det uomgængeligt, at kapital bliver endnu vigtigere i fremtiden, og arbejde yderligere vil miste sin betydning. Så gamle penge vil vinde stort på den korte bane. Men hvor skal den fremtidige efterspørgsel komme fra på langt sigt?

Så ulven kommer nok denne gang ... medmindre vi igen formår at tage skeen over i den anden hånd. Man skal ikke undervurdere menneskelig kreativitet, og vi skal tro på fremtiden!

kenneth krabat

Og lige som ulvene i Danmark har en funktion og en nytteværdi i det økosystem, hvor de udgør en niche, har den tekno/økonomiske ulv også en funktion af direkte betydning for arten menneske - og givet også alle andre arter på denne klode, som påvirkes af vore handlinger.

Maskinautomatisering er intet nyt. Det er en direkte forlængelse af alle menneskelige overspringshandlinger og "bestig det bjerg, som ligger dér"-tankegang. Gør det nemmere, skab variation, gør det bedre, flottere, mere effektivt - hvad så moden pt. dikterer som innovationsmål. Mere strømbesparende, mere sikkert... Men i samme modus.

Og selvfølgelig kommer ulven, når innovationen påvirker globalt og innovationen MED AL TYDELIGHED ikke rummer hensyntagen til menneskenes indtjening og selvværd, og INGEN har mulighed for at indtænke artsomsorg (ja, nyt ord) BAGEFTER.

Et hvilket som helst råd, som ville "tage sig af fremtiden" er nødt til at tage sig af nutiden. Det "opbrydende og forstyrrende" ved teknologiovertagelse er her allerede. Alene valget af det engelske ord "disruption" antyder, at hele sagsbehandlingen skal holdes i strakt arm og ikke forbindes med Danmark af i dag.

Ulven kom i går, den er her i dag, og den er der stadig, når vi vågner. Det er ikke ulven, der er farlig. Det er menneskenes omgang med den. Manglende respekt eller anerkendelse af dens funktion som oprydder. For det er, hvad den er i naturen og i overført forstand. Den tekno/økonomiske robotulv rydder op for menneskene, hvor vi ikke er i stand til at gøre det fysisk fællesskab. Det er svært at se, om det fører til artens udryddelse at blive bremset i hensynsløshed over for verden, til borgerkrig af kedsomhed, til kollektiv medicinering, fødselsophør, mindsket innovation og IQ, eller om flertallet bare dør med stress-affødte terminaldiagnoser - indtil evolutionen har bortsorteret stress-overfølsomhed, dårlige spisevaner og anden uhensigtsmæssig livsstil. Og dém, der er tilbage, fint kan leve i samklang med robotterne, sølvfadet og den autobanede vej gennem vildnisset og på ingen måde føler at noget er mistet i den kollektive afsked med nybyggeradfærd, vehicle-betvingelse, far-ved-bedst og min er større end din.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer