Jesper sandal header

Hvad skal det koste at reklamere for en tablet frem for en tavledatamat?

Ups, kulturordfører Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti kom til at foreslå til Altinget.dk, at der burde lægges en afgift på engelske ord i danske reklamer. Han blev dog hurtigt sat på plads af Søren Espersen fra gruppebestyrelsen ifølge DR.

Men hvis forslaget nu var blevet til noget, så havde det givet store udfordringer. Sprogpedanterne ville nok påpege, at moderne dansk er et miskmask bestående af en stor del tyske ord, ligesom mange engelske ord har rødder i olddansk. Men mon ikke, det var de nyere ord som 'selfie' og 'smoothie' og ikke 'scooter' eller 'spray' (som i 'peberspray')?

Udfordringerne var især blevet store for it-branchen - undskyld, edb-standen - hvor de danske edb-ord ikke har fulgt med tiden. Version2 forsøgte - forgæves - i 2010 at få fundet et gangbart dansk ord for en tablet - altså datamatenheden, ikke det farmaceutiske produkt - men 'tavle-pc' slog aldrig igennem.

På redaktionen er vi naturligvis altid friske på at lege med sproget, og vi kigger til tider misundeligt på vore norske kolleger i faget, som er meget mere viking i deres attitude over for engelske låneord (ikke at ordet 'minnebrik' er udpræget viking). Men det vil også være småfesent, hvis vi bare låner norske eller svenske ord for edb-begreber.

Så hvad skulle Samsung fremover kalde en 'smartphone', hvis DF virkelig indførte sådan en afgift? Hvad skulle HP kalde et 'storage array', og hvad skulle Microsoft kalde 'Windows'?

Ok, den sidste kunne måske få dispensation for et eller andet med varemærker, men det kunne jo let blive en glidebane!

Er det nødvendigt at finde et dansk ord for 'harddisk' - eller er det tilgivet, fordi vi har adopteret det siden 1980'erne? Hvad så med 'browser' fra 1990'erne?

Er det i orden, hvis vi fordansker ordene og for eksempel taler om containere - også selvom det er i den nye virtualiseringsbetydning og ikke i Mærsk-sammenhæng? Eller hvad med en kommandoprompt?

Hvad med forkortelserne? SSD - Solid State et-eller-andet-med-D-som-vi-ikke-altid-er-enige-om - kunne jo passende få en ny dansk forkortelse, hvis nogen kan hoste op med et dansk udtryk for 'solid-state' - tyskerne har givet fortabt og gjort knæfald for det engelske begreb, og svenskerne har meget fantasiløst forsøgt sig med 'fasta tillståndet'.

Og det er nok dér, vi for alvor støder ind i et problem. For kan vi tolerere dårlige danske oversættelser af engelske begreber? Vi har i de gode gamle edb-dage forsøgt os med linjeskriver og fastpladelager, men vil Alex Ahrendtsen blive mindre irriteret over en reklame for en 'internetværksopkoblet datamattelefon med selvportrætskamera' end en 'smartphone med selfie-cam'?

Kommentarer (42)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Christian Bierlich

Her i Sverige har vi det godt.

Vi kigger på en webplats på vores surfplatta. Hvis vi har brug for at kunne skrive mere, bruger vi vores tangentbord, sluttet til vores dator. Ting gemmes naturligvis på vores skrivminne (hvis vi er over 50, yngre mennesker siger dog hårddisk).

Troels Henriksen

Der findes allerede en ordbog man kan bruge til at oversætte de danske begreber til engelske fremmedord: http://topdatamat.dk/ordbog.thc

Heri kan man se at en "smartphone" naturligvis er det velklingende "datafon".

Når det kommer til "SSD", så er jeg glad for ordet "fastlagermassiv" - det er et "fast lager" (ligesom i "fastpladelager"), og ordet "massiv" bruges for lidt som navneord.

Husk at oversættelser ikke nødvendigvis skal være direkte, men derimod skal være poetisk rammende! Jeg forstår ikke hvorfor du vil oversætte den engelske sammentrækning "selfie" til det danske "selvportrætskamera" - hvorfor ikke oversætte sammentrækning til sammentrækning og kalde det for en "sellert" (udtales som "sællert")? "Datafon med sellert" lyder da godt!

Thomas Nielsen

Jeg synes faktisk det er charmerende med en vis grad af fordanskning. Det er godt nok mange år siden jeg har brugt ordet datamat, men omvendt viser fordanskningen en form for aktiv stillingtagen. At vi så gennemgående kommer til at give op, særligt med den fart udviklingen har for tiden, det er så en anden sag. Men de svenske ord kan jeg godt være lidt misundelig på.

Jeg synes i øvrigt det er rigtig skægt når man (og mig selv med for den sags skyld) harcelerer ("hasselere" i 1849/ODS) over stavefejl og anglificismer (1919/ODS), når man til megen morskab kan kigge i Ordbog over det danske sprog, og se hvordan ord, betydninger og tegnsætning har ændret sig gennem årene. Det er ikke blot bagstræberisk (kan i 1962 staves med v) at standse sproget, det er også pløk-umuligt ("pløg" i 1759/ODS)

David Rechnagel Udsen
ab ab

Jeg forstår ikke hvorfor du vil oversætte den engelske sammentrækning "selfie" til det danske "selvportrætskamera" - hvorfor ikke oversætte sammentrækning til sammentrækning og kalde det for en "sellert" (udtales som "sællert")?


Du mener vel "selvert"? Sellert kommer efter min mening for tæt på "sællert", som er sælger-terminologi for noget, der går som varme burgerboller og "ellert", som hentyder til en dansk udviklet, elektrisk drevet kabineknallert, der forsøgte at slå igennem i firserne.

Og så bør det vel rettelig være en datafon med et selvert-kamera, da selfie jo i sig selv refererer til billedet, man tager og ikke kameraet, man tager det med.

I øvrigt ville jeg være meget tiltalt af en skat på alle skriftlige indlæg, der bruger synonymet for hovedpinepiller som betegnelse for en tavlecomputer. Sproglige nydannelser, der overlapper med eksisterende udtryk er efter min mening uønskede, da de bidrager mere til forvirring og obfuskering end til præcisering og enhver ingeniør kan vel være enig med mig i, at sprogets formål først og fremmest er at formidle betydning præcist mellem individer.

Svend Nielsen

Det må også gerne lyde lidt pænt. Jeg foreslår

Lagerklynge og fjerndrevet lagerklynge

Nå ja, jeg prøvede nu bare at være morsom.

Heldigvis er sprog ikke noget enkeltpersoner opfinder. Det dannes når mennesker kommunikerer og bruges til at overføre information. I den sammenhæng er det fløjtende ligegyldigt hvad man kalder noget som helst, når bare alle er enige om det samme.

Svend Nielsen

I øvrigt ville jeg være meget tiltalt af en skat på alle skriftlige indlæg, der bruger synonymet for hovedpinepiller som betegnelse for en tavlecomputer.


Den bødekasse bliver stor.
Jeg er fra en tid hvor Byte skulle kaldes og skrives Oktet. Det spillede - om man så må sige - ikke rigtigt men gav godt nok anledning til mange morsomheder.
Minder mig i øvrigt - og helt ude af sammenhæng - om denne lille joke (sorry vits) fra samme tidsperiode:

Hvad er definitionen på en duo?
Det er en russisk oktet der har været på turné i USA.

Finn Aarup Nielsen

Ups, kulturordfører Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti kom til at foreslå til Altinget.dk, at der burde lægges en afgift på engelske ord i danske reklamer. Han blev dog hurtigt sat på plads af Søren Espersen fra gruppebestyrelsen ifølge DR.

Det er vist ikke Alex Ahrendtsens forslag fra i dag. Det er vist gammelt som jeg forstår på Ida Auken. Hun har tilsyneladende fundet et DF-forslag fra 2012 og har tweetet: https://twitter.com/IdaAuken/status/606397577299415040

"Punktafgift på fremmedsprogede reklamer i såvel radioen ..."

Ditlev Petersen

bør naturligvis hedde vindøje eller vindauga, som det vist hed, da englænderne fik introduceret begrebet fra oldnordisk. Bortset fra at forslaget er ude i den hamp, som DF ikke er glade for, så var et ord som datamat nu meget bedre end 'puter. Det levede endnu i 80'erne. Uden at lægge afgift på noget, så kunne man meget nemt have brugt eller konstrueret danske udtryk. Men danskere har altid været af den mening, at udenlandske ord, p.t. de engelske, lyder finere. Det har især været galt inden for økonomi, ledelse og bureaukrati. Marketing er "mere sigende" end reklame, management er "mere præcist" end ledelse, og information technologi ... tja, det er det samme som elektronisk databehandling. Der er sikkert en nationalpsykologisk forklaring på det (som indbefatter DF).

Dator
Rechner
Ordinateur

Det er mest os, der har en svaghed.

Torben Mogensen Blogger

Det har især været galt inden for økonomi, ledelse og bureaukrati. Marketing er "mere sigende" end reklame, management er "mere præcist" end ledelse

Ja, jeg har også hørt folk sige, at de ikke vil erstatte "link" med "henvisning", fordi "link" er en mere præcis og entydig betegnelse. Javel ja, men kun, hvis man ignorerer de mange betydninger, "link" har i det engelske sprog. Det samme gælder mange andre fagudtryk, som danskere kender i en specifik betydning, men som på originalsproget har mange flere. Andre eksempler er "printer", "compiler", "assembler", "computer" og "browser".

Det primære problem med at finde danske ord er, at de engelske begreber når at blive brugt i danske medier, inden der er nogen, der finder på at lave danske ord, der dækker de samme begreber. Og det gør det svært at skifte de engelske ord ud med nogle andre -- uanset om de andre ord er danske eller engelske. Det var f.eks. problemet med "tablet PC", der på trods af den indbyggede tvetydighed ikke blev erstattet af f.eks. "skærmtavle": Udtrykket var ganske enkelt alt for veletableret til at blive udskiftet.

Maciej Szeliga

NEMT...
Storage Array = Lagermatrice
Windows = Vinduer
Harddisk = hårddisk (disk er også dansk ord) eller hård skive
floppy disk = blød skive
smartphone = smart fjernlyd (smart er også dansk - det er telefon så ikke)
tablet = brætdatamat eller det foreslåede tavledatamat
computer = datamat
keyboard = tastatur
mouse = mus (how!! det har vi jo oversat)
monitor = skærm eller overvåger (afh. hvilken betydning af monitor)
debugger = afluser
assembler = samler

Jeg går meget ind for ikke at indføre fremmedord bare fordi man kan... sproget bliver fattigt af det.

Gorm Jensen

Der er mange engelske ord, der i den danske anvendelse har en mere snæver betydning. Mail er elektronisk post og ikke breve, postkort, rudekuverter osv. Svenskerne kalder det i øvrigt mejl.

Jeg synes godt, at der kunne bruges flere danske ord i skrift; men det har været diskuteret længe og det synes ikke at ske. Det er jo ikke bare inden for EDB, for der er vel ikke mange danske virksomheder, der har en personaleafdeling længere. Det er blevet til HR.

Ditlev Petersen

En harddisk hed et pladelager eller ligefrem et fastpladelager i gamle dage.
Musene har været med os siden engang i Mesopotamien. Ordet mus fandtes på det indoeuropæiske stamsprog for både dansk, engelsk, latin og en masse andet. Hvis det er et låneord, er det i hvert fald mange tusinde år siden. Men et eller andet sted skal man jo stoppe galskaben.

Ditlev Petersen

Vi kan jo prøve med videnskværn eller (videns)mølle (med en venlig tanke til Babbage, han tænkte nok mere på ALU'en). Hulkort og -strimmel fungerede jo også fint på semidansk (kort er vist ikke dansk). En hulkorthuller kunne være en gafforator. Hvis nogen skulle have brug for sådan en.

Torben Mogensen Blogger

Storage Array = Lagermatrice
Windows = Vinduer
Harddisk = hårddisk (disk er også dansk ord) eller hård skive
floppy disk = blød skive
smartphone = smart fjernlyd (smart er også dansk - det er telefon så ikke)
tablet = brætdatamat eller det foreslåede tavledatamat
computer = datamat
keyboard = tastatur
mouse = mus (how!! det har vi jo oversat)
monitor = skærm eller overvåger (afh. hvilken betydning af monitor)
debugger = afluser
assembler = samler

Ifølge EDB-Ordbog (udgivet af Dansk Standardiseringsråd i 1970) og Forslag til tilføjelser til EDB-ordbog fra 1976, er de korrekte danske betegnelser:

Storage array: lagersæt (sammensat af oversættelserne for "storage" og "array"). Jeg synes dog, at "array" retteligen burde oversættes til "geled" og ikke "sæt".

Disk: pladelager (så "hard disk" er "fastpladelager"). "Floppy disk" er følgelig "blødpladelager" eller mere præcist "slattenpladelager", da Politikens røde angiver "slatten" som primær oversættelse af "floppy". :-)

Computer: Datamaskine eller datamat.

Keyboard: Tastatur.

Debugger: Fejlretter (afledt af "debugging" = "fejlretning").

Assembler: "Indsætter" eller "oversætter af symbolsk maskinsprog".

De øvrige (selv "monitor") er for nye begreber til at indgå i ordbogen og tilføjelserne. Det kan endvidere bemærkes, at "link" er oversat til "lænke", hvilket efter min mening ikke er et særligt god valg. Vi brugte såvidt jeg husker "hægte" i undervisningen omkring 1980.

Windows bør ikke oversættes, da det er et navn/trademark og ikke en generisk betegnelse. Begrebet "window" er da også normalt oversat til "vindue".

Den gamle EDB-ordbog er ikke meget bevendt i dag, da mange begreber er forældede (f.eks. "keypunch"), og mange nyere begreber helt mangler. Men løbet er nok kørt: Nye begreber oversættes enten slet ikke, eller de oversættes ordret til dansk (f.eks. er "The Cloud" ofte oversat til "skyen"), og ofte uden enighed om dette, indtil begrebet er tilpas udbredt til, at en bestemt oversættelse vinder hævd.

Troels Henriksen

korrekte danske betegnelser

Jeg er ikke tilhænger af en præskriptiv tilgang til sprogbrug, og følgeligt er jeg også tvivlende omkring hvorvidt noget kan være "korrekt" sprogbrug. Især når betegnelserne slet ikke er alment udbredte, således som det desværre er tilfældet med de fleste datalogiske fagbegreber. Af de eksempler du har citeret foretrækker jeg f.eks. også "afluser" som oversættelse af "debugger".

I dag har jeg brugt betegnelsen "spindelnisse" i ramme alvor. Denne tråd har givet mig langt mere end et skænderi om Windows versus Linux.

Ditlev Petersen

De øvrige (selv "monitor") er for nye begreber til at indgå i ordbogen og tilføjelserne. Det kan endvidere bemærkes, at "link" er oversat til "lænke", hvilket efter min mening ikke er et særligt god valg. Vi brugte såvidt jeg husker "hægte" i undervisningen omkring 1980.

At "lænke" er jo (også) at lænke forskellige objektmoduler sammen og justere adresser. Det er givet det, der var tænkt på. Hypertekst var stort set teori og drømme (Memex og Xanadu).

Jeg synes, der går franskmænd og islændinge i dette. Men hvis de to folk kan, hvorfor kan VI så ikke? Tyskerne bruger også gerne egne udtryk. Hvorfor har danskerne et mindreværdskompleks? Det synes ikke at være af ny dato. Måske er det slet ikke et mindreværdskompleks men snarere et ønske om at være smart og avanceret? Men det hed da "mikrodatamat" og "hjemmedatamat" i begyndelsen af 80'erne, udtrykkene blev brugt også i pop-bladene.

Ivan Skytte Jørgensen

Tyskerne bruger også gerne egne udtryk.


Ja, jeg studsede første gang jeg læste i en Sinix-manual og stødte på Festplatte og Hauptspeicher, men forståeligt var det. Og nogle begreber er bare mere præcise og rammende end knudrede vendinger på engelsk, f.eks. "zerflasht" - når man har skrevet en dårlig EPROM-fil til sin BIOS, eller smadret sin SSD pga. dårlig wear-leveling.

Så næste gang at du øderlægger en dims ved at skrive til dens flash e.lign, så brug det mundrette ord "sønderflashet". Det er bedre end at forsøge at sige "brick'et".

Dermed ikke sagt at alt skal oversættes. Man skal tage hensyn til:
- hvad folk er bekendt med
- om det udenlandske eller det danske alternative ord dækker bedst
- om det udenlandske ord lyder naturligt med danske lyde og bøjning.

Så jeg foretrækker klart "printer" fremfor "lineskriver", "udskrift" fremfor "hard copy", "flûte" fremfor "langt, tyndt hvedebrød", "burger" fremfor "bollebøf", samt "sønderflashet" fremfor "brick'et".

Ditlev Petersen

Så jeg foretrækker klart "printer" fremfor "lineskriver",


En linieskriver er jo kun en type skriver (printer), der skriver én linie ad gangen. I modsætning til dem, der skrev ét tegn ad gangen (fjernskrivere, elektriske skrivemaskiner) og skrivere, der kan skrive en hel side ad gangen (de var ikke så almindelige). De skulle så have heddet sideskrivere, men der var gået angelsaksisk i det hele på det tidspunkt. Og så var der fotosættemaskinerne, de må holde navnet endnu.

En plotter havde vist også betegnelsen kurveskriver, men det var der ingen, der brugte.

Og så de dejlige ord tromlelager og ferritkernelager. Og man kunne have et syet program (f.eks. i Apollo). Et firma, tror det var Facit, lavede en karrusel, en meget underlig konstruktion med små magnetbånd. Jeg har aldrig oplevet tingesten, SÅ gammel er jeg ikke, men den optrådte vist i vores lærebøger (som sad fast i 1968).

Torben Mogensen Blogger

Jeg synes, der går franskmænd og islændinge i dette. Men hvis de to folk kan, hvorfor kan VI så ikke? Tyskerne bruger også gerne egne udtryk. Hvorfor har danskerne et mindreværdskompleks? Det synes ikke at være af ny dato. Måske er det slet ikke et mindreværdskompleks men snarere et ønske om at være smart og avanceret? Men det hed da "mikrodatamat" og "hjemmedatamat" i begyndelsen af 80'erne, udtrykkene blev brugt også i pop-bladene.

Jeg tror netop, at det er "pop-bladene", der har den primære skyld i dominansen af de engelske udtryk. Indtil da, var det almindeligt at bruge danske termer, f.eks. fastpladelager, datamat, osv. Men de danske hobbyblade oversatte ofte artikler fra engelsk uden at gøre sig den umage, at finde danske ord for de engelske tekniske begreber -- selv i de tilfælde, hvor der fandtes etablerede danske ord. Da flere mennesker lærte sprogbruget gennem disse blade end gennem f.eks. universiteterne, vandt de engelske termer hævd. Sømmet i ligkisten for den danske sprogbrug var Den Store Danske Encyklopædi, hvor der var en lang diskussion om hvorvidt "datamat" skulle henvise til "computer" (som så ville indeholde den beskrivende tekst) eller omvendt, og tilsvarende med et antal andre fagtermer. Redaktørerne valgte de engelske termer som hovedindgangene, og så var det løb stort set kørt.

Der var dog artikler selv i hobbybladene, der brugte danske ord, specielt "datamat". Jeg mener, at f.eks. Ole Grünbaum var ret omhyggelig med sproget.

Thomas Nielsen

Det har det skam også heddet nogle steder, bl.a. i tidligere tider i Danske Bank. Egentlig ikke unaturligt, når man tænker på at en elguitar jo ikke (som i Tyskland) kaldes en e-guitar.

Apropos tysk, så har de det fantastiske ord Stapeldatei om en batchfil. Super.

Gert Madsen

Jeg tror at man glemmer Erasmus Montanus i denne sammenhæng.
Brugen af Amerikanske gloser har ofte til formål at dølge manglende indsigt.

Det er også derfor at der er så mange som ikke forstår hvad ordene egentligt dækker over.

Log ind eller Opret konto for at kommentere