Martin Ernst bloghoved

Hvad sagde jeg? Regeringen ser ANPG som en god business case!

Illustration: Burst - Pexels

Hold nu op, lige der kom regeringen til at stikke hånden ned i en hvepserede på størrelse med middelstor midtsjællandsk landsby. Her tænker jeg naturligvis på regeringens udspil om masseovervågning. Et emne, der har været flittigt debatteret ikke bare her på Version2, men samtlige medier med respekt for sig selv. Den generelle holdning blandt danskerne er; ”We don’t like”.

Historien gentager sig …

For 1½ år siden skrev jeg en blog, der handlede om den gode business case ved ANPG . Jeg var forholdsvis ny blogger og kom med et skabt synspunkt om, at det der overvågnings-noget da var en skide god business case. Jeg har sjældent været i så meget modvind.

Bare tjek kommentarsporet ud …

  • ”Dette blog indlæg forekommer mig noget naivt, og jeg synes, at det udstiller forfatteren uheldigt.”
  • ” Jeg syntes, det er problematisk, at du ikke finder det synderligt problematisk, at man i den grad, på flere områder, er begyndt at veksle folks frihedsrettigheder til "profitmaksimering".”
  • ” Grunden til, at de ikke råber højt om ANPG's fortræffeligheder er da åbenlyst, at de ikke ønsker den debat om deres overtrædelse af alle etiske regler.”

Bare for at tage nogle af de mere fredelige af slagsen. Og så var der dem på Twitter.

Det gennemgående tema den gang var, at kommentatorerne ikke ønskede masseovervågning (hvor ANPG kun er et af mange tiltag i udspillet). Med de kommentarer, der er på de sociale medier, så virker det generelt, som der er en overvægt i befolkningen (uden jeg har reelt statiske belæg for det) imod masseovervågning.

Hvis man ikke kan få folk til at acceptere den nye løsning, så bliver det bare – i min terminolog – bare en dårlig business case. Sådan ser regeringen bare ikke på det. De står bare udfordringen om at få folk til at acceptere uden at diktere. Der er nemlig 1000-vis af eksempler på, hvor det hele er gået knap så godt, fordi man dikterede. Se bare Sundhedsplatformen.

Hvornår lærer vi af historien?

Hvorfor gør vi det så?

Er der et reelt behov?

Mit svar er: Det håber jeg så sandelig, der er, og at politikerne/politiet har en god grund til at gøre, som de gør.

Udfordringen er, om der er en god grund til denne beslutning om mere overvågning?

Dette er et klassisk eksempel på, at den brede masse ikke får fuld indsigt, men skal leve under konsekvenserne af de beslutninger, som andre træffer på baggrund af en viden, som kun få har indsigt i.
Hvis dette skal fungere, skal man have tillid til beslutningstageren.

Hvor tit er det ikke, at man på arbejdet er blevet mødt med ”Tror mig. Hvis du havde min viden, så ville du havde gjort det samme – jeg kan bare ikke dele det med dig.” Der er også det gamle indianerudtryk ”Før du kan forstå en mand, må du vandre en mil i hans mokkasiner”. Udfordringen her er, at vi ikke har tillid til vores politikere. Men har vi selv gået en mil i deres mokkasiner?

Tror jeg, der er et behov?

Ja! Det tror jeg på. Det kan godt være jeg fremstilles naivt, som f.eks. kommentaren fra den første blog indikerer. Jeg tror på, at vores trusselsbillede er forøget, og at der er sket en stigning i antallet af voldshændelser gennem de senere år. Flere og flere træffer selv private foranstaltninger mod dette trusselsbillede. Både fysisk og elektronisk. Dvs. vi opsætter ikke noget – uden, at behovet er der.

Men jeg kan også se, at vi har et generelt behov for, at færre skal håndtere mere. Det gælder ikke kun inden for Politiet (og andre sikkerhedsorganisationer), men også andre medarbejdergrupper som læger, sygeplejersker etc. Tag for eksempel udfordringen med at få praktiserende læger skal dække hele landet.

Dvs. vi har brug for at bruge teknologien til at hjælpe os til, at ”færre kan lave mere”. Det kan bl.a. lade sig gøre med flere sensorer, flere kameraer etc. Udfordringen er blot, hvordan kan vi komme ud over ”at det krænker privatlivets fred” eller ”nu kommer Big Brother”?

Hvis vi får det løst, så får ANPG og andre tiltag en anden klang – og bliver dermed en god business case for samfundet.

Relateret indhold

Kommentarer (14)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Benny Amorsen

Jeg tror på, at vores trusselsbillede er forøget, og at der er sket en stigning i antallet af voldshændelser gennem de senere år. Flere og flere træffer selv private foranstaltninger mod dette trusselsbillede.

Du deler sikkert denne opfattelse med rigtigt mange andre. Men har du noget at have det i?

Man kan f.eks. kigge på antallet af voldsanmeldelser i Danmark, som ganske rigtigt er steget ret kraftigt de sidste 3 år. God grund til panik! Men stigningen viser sig at være sket indenfor arbejdsrelateret vold, hvor man ændrede reglerne så der ikke kan udbetales erstatning uden en anmeldelse til politiet. (Det har i øvrigt haft nogle ret tragiske konsekvenser, udover forvanskningen af statikkerne.)

Hvis man i stedet kigger på antallet af voldstilfælde fundet på skadestuerne, så er tallene anderledes positive: https://dkr.dk/materialer/vold-og-voldtaegt/vold-i-danmark-skadestuetal-...

Jeg kan anbefale bogen Factfulness https://www.saxo.com/dk/factfulness_hans-rosling_haeftet_9788711557266 der handler om at få en faktabaseret tilgang til verden -- og om at det faktisk er svært at bevare pessimismen.

  • 19
  • 0
Aslak Stage

Helt enig

Udover Bennys gode henvisninger, så vil jeg også gerne henvise til det faktum at England, som er et af de mest kameraovervågede samfund i verden, ikke har opnået den form for begrænsning af vold og lignende, som var (panik) begrundelsen for at indføre alle de kameraer.

Tværtimod har det ført til en enorm mulighed for masseovervågning af fuldstændigt uskyldige mennesker, hvilket jeg finder dybt betænkeligt, samtidig med at det er som at skyde gråspurve med kanoner og ikke fokuserer på, hvad der burde fokuseres på.

  • 17
  • 0
Martin J. Ernst Blogger

når forfatteren ikke engang gider at forklare hvad ANPG står for?

Det beklager jeg, at jeg ikke gjorde mere ud af. Jeg havde lidt håbet, at da jeg henviste til den blog, som jeg skev for 1½ år siden, så ville man der læse om ANPG og det jeg skrev om den tilhørende business case.

Du kan læse bloggen her: https://www.version2.dk/blog/dissektion-business-case-anpg-politiets-skj...

  • 2
  • 0
Mads T. Jensen

.. at man kan være så naiv?

Dvs. vi opsætter ikke noget – uden, at behovet er der.

At have denne ide, samtidig med at man skriver på et IT-fagligt medie - det er simpelthen hovedrystende. Jo der er - MASSER- der opsættes uden der er behov for det. Både i samfundet, men OGSÅ indenfor IT. Det hedder "what if" og "better safe than sorry". Wauw

Jeg tror på, at vores trusselsbillede er forøget, og at der er sket en stigning i antallet af voldshændelser gennem de senere år

At skrive ovenstående, uden at tjekke baggrunden for statistikken - sådan må man aldrig (ALDRIG) bruge statistik ! Det burde være en del af pensum i din uddannelse ?

Det håber jeg så sandelig, der er, og at politikerne/politiet har en god grund til at gøre, som de gør.

og.. wauw.. "they say jump you say how how"-much ?

Det kan godt være jeg fremstilles naivt

.. det sørger du helt selv for..

  • 10
  • 1
Martin J. Ernst Blogger

Jeg kan anbefale bogen Factfulness https://www.saxo.com/dk/factfulness_hans-rosling_haeftet_9788711557266 der handler om at få en faktabaseret tilgang til verden -- og om at det faktisk er svært at bevare pessimismen.

Men det er hele pointen i min artikel. At vi ikke kender facts! Jeg anerkeder de facts som du angiver, men vi har ikke det fulde billede.
Jeg er også stor fan af den bog, som du anviser til.

Det som jeg også angiver som en udfordring er at hvis vi skal stole på beslutninger er de rigtige (og vi ikke har fuld indsigt), så skal vi også stole dem, som tager beslutningerne. Vi stoler bare ikke på vores politikkerer - vi er desværre kommet ind i verden hvor verden bliver ledet af nogen vi ikke har tillid til. Og det er 100% deres egen skyld. De glemmer at tillid er noget man tjener. Ikke noget som kommer automatisk med en titel eller rang.

Jeg vedkender mig gerne, at jeg tror vi har et behov. Husk dette behov er todelt.
1) Vi lever bare i verden, hvor vi ikke kan leve i fred. Vi kan se overalt at vi tager forholdsregler. Bare se de store kampesten foran Christiansborg. Vi havde bombning i København fornyelig. En synagoe i Tyskland var mål for et skyderi. Jeg har hørt at antallet af åbne sager i Politiet stig og stiger. Gentofte har startet dialog om et vægterkorps, som kunne tage sig af de opgaver, som Politiet ikke kunne nå. Det er de facts, som jeg ser på.
2) Vi kommer bare ind i en tid, hvor "færre skal lave mere - og servicere flere ...". Det kommer også til at gælde Polititet. Bl.a. bruger de rigtig mange ressourcer til at passe på demokratisk valgte (og dem som ikke blev valg) politikkere. Da pengene kun kan bruges en gang, så må den indsats gå fra noget andet (nemlig varetage Politiopgaver for den alm. borger) ... Det er også facts, som jeg ser på.

Det store spørgsmål er så - hvordan kan Politiet bruge den ny teknologi til at hjælpe med os borgere, uden at vi føler det er masseovervågning af den alm. borger?

  • 0
  • 10
Jens-Erik Thuesen

Det er jo nemt og hurtigt for eksperten at skive det fulde navn for evt. forkortelser, som ikke er alm. kendt for lægmand. Det øger læsbarheden og man når ud til et bredere publikum. Det ser jeg generelt anvendt i andre videnskabelige indlæg og rapporter.
Et eks. : https://jamanetwork.com/journals/jamainternalmedicine/article-abstract/2...

  • 2
  • 4
mikkel Holm

Det store spørgsmål er så - hvordan kan Politiet bruge den ny teknologi til at hjælpe med os borgere, uden at vi føler det er masseovervågning af den alm. borger?

Som udgangspunkt, som de gør i dag. De kan tage flere ved hjælp af systemet, som ellers ikke var spottet af betjenten. Systemet virker og den del kommer borgerne tilgode. Biler med synssag, ingen forsikring eller tidligere frakendt billister der fortsat køre, bliver fjernet fra vejene. Dermed mere sikkert at bevæge sig ud i trafikken. Det er i min optik ikke masseovervågning, men fornuftigt brug af den teknologiske udvikling.
Lovforslaget ligger dog op til at alle nummerplader scannet, nu må gemmes i mere end 24 timer - uden en øvre tidsgrænse og at der er foretaget noget ulovligt. Det er masseovervågning af uskyldige borgere, der alle bliver sat under mistanke - data der senere kan sammenkøres. Kan du fortælle mig, hvorfor jeg skal have tillid til beslutningstagere når denne massive masseovervågning bliver sat i spil? Hvis din begrundelse er manglende perspektiv grundet information forbehold beslutningstagere, vil jeg mene du er meget naiv.

Du kan med fordel se Michael Schøts tale 302: Øget overvågning, der revser forslaget. I dag har det aldrig været mindre kriminalitet i Danmark. Det har aldrig været så sikkert at bo i Danmark, som det er i dag. Det er fakta der kan findes i Dansk statistik.
https://www.facebook.com/44360438050/videos/2568540956542482

Så de åbne sager du henviser til, handler i højere grad om politiets overarbejdstimer - der er resultatet af nedskæringer (effektivisering og spareøvelser) - end en egentlig stigning i kriminalitet.

  • 3
  • 1
Benny Amorsen

At vi ikke kender facts! Jeg anerkeder de facts som du angiver, men vi har ikke det fulde billede.
Jeg er også stor fan af den bog, som du anviser til.


Hvad er det for et fuldt billede vi ikke kender? Vi har statistik for stort set hvad som helst i Danmark.

1) Vi lever bare i verden, hvor vi ikke kan leve i fred. Vi kan se overalt at vi tager forholdsregler. Bare se de store kampesten foran Christiansborg. Vi havde bombning i København fornyelig. En synagoe i Tyskland var mål for et skyderi. Jeg har hørt at antallet af åbne sager i Politiet stig og stiger. Gentofte har startet dialog om et vægterkorps, som kunne tage sig af de opgaver, som Politiet ikke kunne nå. Det er de facts, som jeg ser på.


Du remser en masse enkeltbegivenheder op som dukker op i medierne, fordi det er den slags chokerende nyheder vi alle sammen vil høre om. Factfulness handler om at se det store billede, ikke alle mulige tilfældige ting som andre har udvalgt fordi de trigger dit fight/flight-instinkt.

Kampesten foran Christiansborg og vægterkorps i Gentofte er udtryk for at folk er utrygge, de er ikke udtryk for at truslen er højere. For det er den ikke.

Jeg finder det noget modstridende at du kan være fan af Factfulness og samtidigt tale imod det centrale budskab i bogen.

  • 6
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere