Hvad mener din folketingskandidat om overvågning?

En meget interessant information angående folketingsvalget er kandidaternes holdning til overvågning - i praksis er det især digital overvågning. Søren F. Jørgensen har trawlet holdninger sammen for 525 kandidater her: http://hallon.fuglede.dk/overvaagning.html

Når du står i stemmeboksen, så tænk dig om.

Se også om din kandidat har IT-baggrund: http://www.version2.dk/artikel/her-er-alle-kandidaterne-med-it-baggrund-...

/pto

Relateret indhold

Peter Tofts billede
Peter Toft er algoritme-designer hos Fingerprints Cards. Han har blogget om open source og Linux siden Version2's begyndelse. Blogger også jævnligt om andre sjove teknologi-områder.

Kommentarer (26)

Kommentarer (26)
Tommy Bell

Man kan godt have en fornuftig holdning til IT, uden at have en baggrund i IT.

Det er ikke en garant for at man forstår IT at have en baggrund i det, slet ikke hvis det er IT-projektleder eller IT-chef. Det kan jo være hvilken som helst uddannelse der fører til den post.

Tommy Bell

Det var ikke direkte myntet på dit parti, eller andre partier. Men jeg kan godt have en holdning uden at have en baggrund i det. Der hvor det springende punkt er for mig, om i kan argumentere. Sagligt. Læg mærke til det ord. Sagligt. Jeres smarte spins, og talking bits, er ligegyldige. Ingen ved hvad i står for, eller nogen andre står for, fordi det tales der slet ikke om.

Der er jo ingen tvivl om at alle kandidater er for at vi skal gøre det rigtige, men ingen snakker om hvordan eller hvad der så ikke skal gøres.

Der lukkes bare salgsgas ud.

I min optik, bør ingen sidde i folketinget der ikke har fået nok personlige stemmer. Folketingen burde afspejle afstemningen, og ikke være baseret på at X har fået stemmer, men X kommer ikke ind, ergo går de stemmer til Y, som så er lede for partiet.

Partier hvor partisoldaterne fylder pladserne er ikke godt nok. Min stemme bør afspejles i folketinget, og ikke som af afledt konsekvens.

Jeg er ikke fan af hverken den ene eller anden kandidat til statsministerposten. Men jeg har ligesom ikke noget valg, fordi en stemme er direkte en stemme på en af dem.

En blank stemme er ugyldig, en ikke stemme tælles ikke med. Tilykke, i har effektivt fået sat demokratiet ud af effekt. Vi har ikke noget valg, vi har en mulighed for at sige hvem vi mindst vil have. Sikke en status at have.

Karen Melchior

en jeg kan godt have en holdning uden at have en baggrund i det. Der hvor det springende punkt er for mig, om i kan argumentere. Sagligt. Læg mærke til det ord. Sagligt. Jeres smarte spins, og talking bits, er ligegyldige. Ingen ved hvad i står for, eller nogen andre står for, fordi det tales der slet ikke om.

Fuldt forståeligt og jeg tror nu en del ved hvad jeg står for, men det kan jeg takke langvarige dialoger online for og ikke de danske medier. Det er også her, hvor jeg får mest og bedst viden fra folk.

Optælling af blanke stemmer og måske parti-støtte til de blanke stemmer til noget ikke-partipolitisk folkeoplysning?

Rune Jensen

Hmmm... ja. Men
http://www.version2.dk/artikel/gymnasieelever-snyder-til-eksamen-faceboo...

Men det var selvfølgelig også ment i sjov... for mht. sikkerhed, så ville jeg hellere at min kandidat forstår hvorfor det at man kalder det "cookie-direktivet" er misvisense ifht. privacy.

Der er så en parallel til CSI-joken iøvrigt... cookies er næppe den eneste metode man vil bruge til sporing i dag. Og sporingen i sig selv; hvilke data som udveksles og med hvem, burde være overskriften, ikke metoden. Så:

Sporingsdirektivet

Jeg er ret ligeglad med metoden, hvis resultatet er, jeg bliver sporet og jeg mister privacy.

Og hvis denne kandidat så kan nævne minimum én anden sporingsmetode, som IKKE involverer cookies overhovedet.

Karen Melchior

Og hvis denne kandidat så kan nævne minimum én anden sporingsmetode, som IKKE involverer cookies overhovedet.

Er det en test? :)

IP-adresse kombineret med browser, dine browser indstillinger (sprog, font og lignende), dit styresyste/hardware. Vil ofte skabe en nogenlunde unik kombination, som man så vil kunne følge. Og så er der din MAC adresse og dit IMEI nummer.

Bjarne Nielsen

... det at man kalder det "cookie-direktivet" er misvisense ifht. privacy.

Helt enig i, at det kælenavn, som det har fået, i bedste fald er misvisende. Og desværre ofte også vildledende.

Men måske er det forståeligt, for hvem vil bruge det fulde navn for f.eks.

"Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af eller adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr"

eller

"Direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation"?

Rune Jensen

Er det en test? :)

Det kan man vel kalde det...

Men jeg kan da godt afsløre, at jeg leder efter den kandidat:

  • Som er mest for uddannelse
  • Som forstår hvad diktatur er i fht. demokrati
  • Som er mindst religiøs, allerhelst erklæret ateist eller humanist. Dette punkt er vigtigt på den måde at hvis man er religiøs, er man helt ude af billedet. Jeg kan ikke bruge kandidater som tror uden beviser til noget.

Det er derfor klart vigtigt, man ved noget om IT og jeg mener man bør kunne give acceptable svar til almindelige spørgsmål indenfor emnet, ellers viser man manglende interesse.

Men jeg er ikke ude efter en nørd i emnet. Også en, som er interesseret i verden udeom. Og man skal have en logisk holdning til verden, deraf ingen religion.

Rune Jensen

Jeg har kun set unikke svar, på Panopticlick

Man kan lave en fingerprint af din header uden IP, som er forholdsvist unik. Særligt, hvis du bruger Linux...

Useragent
Accept-language
Accept-encoding

Mere behøver man egentlig ikke. Det kan ikke bruges til egentlig sporing ved f.eks. advertising, dertil er det for usikkert. Men det kan bruges i forbindelse med antispam, virker ganske udmærket :)

Men der er andre metoder, f.eks. E-tagsporing. Ingen cookies ingen Flash, ingen HTML5 storage, kun browserens cashe.
http://lucb1e.com/rp/cookielesscookies/

Siden siger, jeg har besøgt den to gange, sidste gang var 3. juni, og alle cookies har været clearet i mellemtiden. Flash er slået fra, javascript er slået fra.

Rune Jensen

Tak enig,(på it baggrund) man kan godt have en god politik på et område uden at være ekspert, men man skal have respekt for eksperterne. :)

Korrekt, en ren nørd vil ikke væredet rigtige valg.

Men hvordan kan jeg vide, hvordan du tager en evt. eksperts udtalelser?

Hvis denne ekspert siger et eller andet, som du synes lyder fuldstændigt hen i vejret, vil du så stille spørgsmål indtil han har enten bevist rigtigheden af hvad han siger med klare beviser og du har forstået hvad han siger, eller vil du acceptere et ekspertudsagn uden noget?

Og når tales om overvågning, som i hvert fald klart har at gøre med moral, hvordan stiller du dig generelt til autoritære udtalelser? Er du vant til at stille spørgsmål, indtil du har klare beviser, eller godtager du hvad en højere position siger uden noget?

Har du før stemt imod andre pga. din egen overbevisning? Og hvornår gjorde du det?

Hvad hvis f.eks. det kom op at nu skulle alle overvåges med kamera i deres hjem og der var fuldt flertal for det i alle partier, ville du stemme for det fordi det gør dit parti?

Hvad ville DIN begrundelse være for vi skulle have mere overvågning?

Kan du se tilfælde, hvor vi ikke kan undgå det?

Og dette må gerne svares ærligt.

Peter Christiansen

Jeg tror ikke nogen folketings kandidat tager overvågning særligt
seriøst, det er bare een af mange "mønter" man kan forhandle
med, når partiets mærkesager skal igennem.

Det er sørgeligt at et så vigtigt et punkt viger for

  • Mere hjælp til de svageste
  • Bedre uddannelse
  • Bedre sygehuse
  • Bedre forhold for de ældre.

Alle ovenstående koster kassen, men beskyttelse af borgernes
frihed og fred for statsmagetn koster ikke noget, så det
undrer i hvertfald mig at det ikke har større plads på
dagsordenen. Det er jo ikke budgetter der skal passes til,
tvært imod bliver det billigere at drosle ned for overvågningen.

Men ak, valgkampen er som altid en omgang bræk af gode intentioner,
hvilket som bekendt, vejen til helvede er belagt med.

2 partier i folketinget tager borgernes frihed seriøst,
Enhedslisten og Liberal Alliance, indtil andet er bevist,
er det hvad partierne har stemt i folketingssalen der tæller.

Valgkamps snak er en gang bullshit og minder om en dårlig reklame
for et alt for dyrt produkt.

Sune Vuorela

For mig er det ikke så meget IT-politik som frihedspolitik.

Den dag vi for alvor har mistet vores privatliv har vi også tabt vores frihed og dermed demokratiet.

Det er lidt mærkeligt at man stort set skal stemme på de gamle kommunister og ikke på liberalisterne for at stemme på dem der går op i personlig frihed. Men sådan må det vel være.

Those who would give up essential Liberty, to purchase a little temporary Safety, deserve neither Liberty nor Safety. -- Benjamin Franklin

/Sune

Jesper Frimann

Måske skulle man starte i sin egen baghave først i det offentlige ?

Og IMHO så er IT blevet så stor en del af det offentlige, at det kræver sit eget ministerium. Netop for at få fokus på fagligheden i det.

Man kan så frygte at med den bekæmpelse af fagligheden der sker i andre ministerier, så vil det måske kun gøre tingen værre.

// Jesper

Rune Jensen

Vær opmærksom på at det også kan være en religion.

Ateisme kan føre til mange ting, da det kun er ét statement; "der er ingen gud". Hvis ikke man definerer hvordan man går videre derfra, så kunne man godt lave et samfund, hvor det handler om i stedet at dræbe alle troende.

Derfor vil de fleste ateister heller ikke kalde sig ateister, men i stedet fritænkere, humanister, anti-theister o.lign, som viser der er mere bag end som så.

Hovedtanken er, alle handlinger man gør, skal være fornuftsbaseret, dvs. baseret på testbare fakta, og ikke baseret på hvad en "åndelig overmagt" fortæller er det rigtige.

En handling som f.eks. omskæring er 100% trosbaseret, ikke fornuftsbaseret. Der er ikke noget videnskabeligt belæg for at lave barnemolestrering. Tværtimod.

Fuldstændigt, som der ikke er videnskabeligt belæg for at sige, at kvinder er mindre værd end jord, eller homoseksuelle skal stenes.

Et helt konkret eksempel er netop homoseksuelles ret til at få/adoptere børn. Nedsætter man et udvalgfor for at finde ud af, om dette skal være muligt, så vil det at man er præst eller religiøs ikke være en fordel, da der ikke er belæg for at sige at religion har "højere moral" end videnskab (tværtimod - læs de hellige skrifter...). Derfor vil det alene at man er præst, ikke kunne bidrage til en løsning.

Tværtimod vil det, at man f.eks. er sociolog have betydning, da en sociolog vil kunne give meningsfuld information i en sådan debat.

Det er en fuldstændig objektiv måde at behandle ethvert emne på. Fordi det netop kan testes, om det man påstår er sandt via. videnskabelige studier.

Det er derfor vigtigt, hvor du får dine kilder til dine handlinger og meninger fra. At de er vidensbaseret, ikke trosbaseret. Og da det intet sted i videnskab, Einstein, Newton, Darwin bla. er nødvendigt med en "skaber" i de videnskabelige ligninger, så kan man ligeså godt udelade denne. Det er ren støj ikke andet.

Så... vidensbaserede handlinger indeholder ateisme (eller mere reelt agnostisime); det er det simpelthen nødt til.

Rune Jensen

Den dag vi for alvor har mistet vores privatliv har vi også tabt vores frihed og dermed demokratiet.

Ja. Men én ting er at kunne læse den sætning. En anden er at forstå dens betydning.

Vi er nødt til at se på det på flere fronter. F.eks.:

1) Hvorfor kommer der mere overvågning? Og kan man gøre de faktorer mindre, sådan at argumentet for mere overvågning også gør det?

2) Hvad er Fall back til en sådan løsning? Hvad hvis man f.eks. ikke kan finde flertal for at få indført ewn whistle blower ordning? (som er ret sandsynligt, man ikke kan). Er der så andet man kan gøre, som man kan få alle med på?

AD1) Den store "forklaring" fra vores politikere på mere overvågning er terrorisme. Og særligt religiøs terrorisme.

En måde at få religiøsiteten i et land ned, er at give bedre uddannelse. Folks religiøsitet daler, når de får mere reel viden om den virkelige verden.

Det har så også den fordel, at man får mere velstand. Så STORT PLUS TIL UDDANNELSE her.

http://www.gallup.com/poll/142727/religiosity-highest-world-poorest-nati...

http://hubpages.com/hub/Religion-Atheism-and-Wealth

AD2) Hvad kan man gøre i mellemtiden? Én løsning er at fokusere folk mere på IT og hvilken betydning det har for os.

F.eks. kunne man med rimelighed argumentere for, at fik man hævet det generelle IT-niveau (over GUI Interface-niveauet), så ville folk være mindre tilbøjelige til at åbne scam mails.

Men også hvad angår privacy, vil det kunne batte. F.eks. vil en sådan generel højere IT-viden kunne gøre det nemmere for folk at bruge krypteret mail, samt browser white listing. Og andre sikkerhedsordninger som https.

Igen... KÆMPE PLUS FOR UDDANNELSE.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer