Studiebloggen header 3

Hvad er god undervisning?

I mit sidste blogindlæg, Hører computere hjemme til forelæsninger, kom der en masse kommentarer, som får mig til at stille spørgsmålet: Hvad er god undervisning? Jeg mener, at det bl.a. er, at de studerende går klogere fra undervisningen end de kommer til den. Men hvilke midler til dette er effektive, og kan jeg få studerende/undervisere/andre på Version2 i tale, og fortælle hvad de kendetegner som god undervisning?

Der er flere ting man kan stræbe efter som underviser. At docere, at motivere, at inspirere, at perspektivere. At skabe sammenhænge i stoffet, at give gode eksempler. At være pædagogisk. At være reflekteret om sine metoder. At være åben for forslag og forandring. At være tunet ind på holdet, og lytte til og fornemme hvor de er forståelsesmæssigt.

 At føre den røde tråd gennem kurset.

Ud over disse ærinder i undervisningen, er der de mere faste elementer på tværs af uddannelserne. Forelæsninger, pensum, opgaver, afleveringsopgaver, øvelsestimer, gruppearbejde, eksaminer, lektiecaféer, spørgetimer, projektuger, tværfaglige samarbejder, samarbejder med virksomheder.



Men hvordan skal det hele gå op? Det kan sættes sammen på mange måder, og de fleste institutter har en kultur, hvor man oftest gør det ene, det andet, eller det tredje. Hvor skal inspirationen til forandring så komme fra? Der findes adjunktkurser, workshops, og forskellige pædagogiske centre. Spørgsmålet er, om der også findes efterspørgsel for undervisningsudvikling blandt universitetsunderviserne. Har så dygtige mennesker brug for hjælp til at være pædagogiske eller til at udvikle deres undervisning? Måske er der, for nogens vedkommende, en fin pointe i at undervise som de selv blev undervist.



Jeg bliver glad når jeg ser et indlæg som dette, fra en underviser der aktivt diskuterer og forholder sig til det at undervise. Hans Hüttels blog, er en guldgrube for cs-undervisere, har jeg personligt erfaret.

Men hvordan går det derude? Er der nogen der overvejer, hvordan vi kan udnytte den teknologiske tidsalder, til at skabe bedre og mere inddragende undervisning? Videokonferencer, fildeling, clickers, podcasts. Er det noget der findes på din uddannelse?

De fleste har sikkert en mening om forelæsningsformen (som vi kender den), øvelsestimerne, den mundtlige eksamen, osv. Lad os tage gruppearbejde, som eksempel. For de dygtige, er det en pinsel. For de fleste andre, er det heller ikke hverken sjovt eller effektivt at blive tvunget til at samarbejde, om hvad der somme tider kan virke som trivielle og uopfindsomme opgaver. Men alligevel er der tider, hvor det hele går op, og man som gruppe producerer noget, man ikke ville kunne have lavet alene. De individuelle kompetencer kommer i spil, og alle går rigere fra arbejdet. Ja, sådan kan det faktisk være. Men hvor tit er det sådan?

Har du en episode, et forløb, en metode, et emne eller en underviser (undgå navne) du gerne vil fortælle om? Er læring noget vi får foræret, når en uddannelse er noget man tager? Det synes jeg det er, når undervisningen - dvs. hele forløbet fra pensum, til ugeplan, opgaver og eksamen - er godt tilrettelagt.

Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Kenneth Larsen

Jeg tror, at det er svært at få sat rammerne for god undervisning. På dette semester har vi en underviser, der har brugt meget energi på at bryde 'de kedelige' rammer, der normalt er fastsat for en forelæsning. Der brydes i mønstret ved at lave små summeøvelser og nogle gange blev vi også sendt ud og lave gruppearbejde for at komme tilbage til foreslæningen og diskutere. Det har resulteret i en storm af elevklager, og vi er nu tilbage til den traditionelle form med tre timers ren forelæsning.

Ser jeg tilbage på sidste semester var der et fag, der virkelig adskilte sig fra alt andet, vi har prøvet. Forelæsningerne var et helvede, og det var meget svært at holde sig vågen og koncentreret. Da eksamen var overstået kunne vi hurtigt se, at vi aldrig har fået så meget ud af et fag som netop dette. Om det er grundet undervisningensformen eller underviserens kompetencer, er ikke let at svare på.

I hvert fald har det være klart på min årgang, at for mange forsøg på at gøre en forelæsning til andet end en forelæsning, er forstyrrende.

  • 1
  • 0
Michael Niebuhr

Hej Kenneth.

Fedt du åbner diskussioner her. Hvis jeg ikke tager meget fejl, så har jeg selv undervist dig sidste år, så lad mig slå fast, at indlæget her ikke er tænkt som en salgstale eller et forsvar for min egen undervisnig. Tværtimod. Jeg vil gerne åbne en diskussion om, hvad der værdsættes af studerende, hvad der virker læringsmæssigt, og hvad der ikke gør.

Forelæsningerne var et helvede, og det var meget svært at holde sig vågen og koncentreret. Da eksamen var overstået kunne vi hurtigt se, at vi aldrig har fået så meget ud af et fag som netop dette. Om det er grundet undervisningensformen eller underviserens kompetencer, er ikke let at svare på.

Skal det forstås sådan, at undervisningen var så tung og kedelig, at I oplevede det som et helvede og næsten ikke kunne holde jer vågne? I så fald, må læringen jo have fundet sted, da I selv læste stoffet op, eller til øvelsestimerne (hvis I var vågne der). Er det sådan det forholder sig, eller mener du, at der fandtes læring på højt plan til disse helvedesforelæsninger?

  • 0
  • 0
Jørgen Elgaard Larsen

...er når man endelig fatter noget, som man ikke forstod, da man læste bogen. Det kræver som regel, at underviseren har sat sig ind i, hvad det er, man har svært ved at forstå, og forberedt et godt eksempel.

Netop eksempler er en rigtig god måde at bibringe forståelse. Jeg husker selv med glæde en forelæsning på DIKU, hvor forelæseren havde gjort sig den ulejlighed at trykke nogle spillekort på overhead-transparent og brugte dem til at demonstrere QuickSort live på overhead'en. Det var opfindsomt, enkelt, underholdende og uhyre lærerigt.

Mindre kan naturligvis også gøre det, så længe underviseren er engageret og forstår at sætte fingeren på de ømme punkter og forklare dem på en ny måde. Og kan holde tråden i sin præsentation af stoffet.

Omvendt er det et mareridt, hvis underviseren nærmest bare læser op af bogen, og bruger de samme eksempler som i bogen uden at bibringe noget nyt. Eller hvis underviseren roder rundt i alle mulige retninger og afbryder sig selv med nye tankerækker.

  • 5
  • 0
Kenneth Larsen

Hej Michael,

jeps du underviste mig sidste år, og jeg har ikke tænkt mig at forholde mig til din undervisning i denne debat.

Undervisningen på sidste semester var tung, fordi den var uinteressant fremlagt. Den bestod af teksttunge slides, som bare blev læst op. Jeg tror, at grunden til, at vi blev kloge på faget, var underviserens evne til at indrage os efter forelæsningen. Han afholdte 'møder', hvor vi enkeltvis skulle ind og forklare pensum. Det skulle vi et par gange i løbet af semesteret, og det havde en klar effekt - selvom det var upopulært. Og han var bestemt ikke bange for at fortælle os, når vi tog fejl.

  • 0
  • 0
Peter Mortensen

Og jeg må indrømme, at jeg har svært ved at finde ud af hvad forelæsningerne er til for. Når man starter på et studium på bachelor/kandidat-niveau, får man typisk at vide, at et studium på dette niveau i princippet er et selvstudium, og at forelæsninger/undervisning mv. kun er et tilbud til de studerende.

Dette betyder så, at forskellige undervisere har forskellige opfattelser af, hvad en forelæsning skal bruges til, og hvad den i IKKE skal bruges til.

Nogle forelæsere har den opfattelse, at forelæsning skal bibringe de studerende en viden som er nyere end den de studerende selv læser i pensum - altså i princippet ikke pensum, men ekstra viden der ligger uden for pensum(hvilket historisk set formentlig også var oprindelige formål med forelæsninger). Forelæsere med denne opfattelse, kan ydermere have den opfattelse, at de ikke svarer på spørgsmål vedr. forståelse af pensum, eller i hvert fald ikke såfremt det - i følge forelæserens opfattelse - klart fremgår af pensum.

Andre forelæsere har en mere pragmatisk tilgang, og er til tider endt der hvor de gennemgår pensum fra a til å, med fine slides osv. Hvilket giver problemet med, at de studerende ikke gider at læse pensum.

Personligt, så har jeg i min studietid kun yderst sjældent oplevet forelæsninger/undervisning, der ikke lige så godt kunne have været envejs-kommunikation, f.eks. i form af en video på nettet.

Derudover så hader jeg, at jeg SKAL læse en bestemt del af pensum til bestemte datoer fordelt ud over et helt semester. Typisk så læser jeg bedst(og husker bedst), hvis jeg læser hele pensum over en tidsmæssig kort periode, og derefter udfører noget projektarbejde hvori jeg skal bruge pensum som helhed.

Jeg synes derfor, at gammeldags forelæsninger nærmest bør afskaffes.

I min verden, ser det perfekte undervisningsforløb således ud:

I den første del af studieforløbet:

  1. Pensum læses/selvstuderes af de studerende.

  2. Optaget videoforelæsninger på nettet stilles til rådighed for de studerende, hvor en forelæser gennemgår pensum(only), og derved får udpeget de områder i pensum, som er specielt vigtige osv. (vigtigt at videoer dækker hele pensum, allerede fra studiestart, således at de studerende selv kan styre tempoet i forhold til den enkeltes læsning af pensum)

  3. Diskussionsfora på nettet tilknyttet pensum stilles til rådighed, hvor de studerende løbende kan stille spørgsmål til pensum og får svar.

  4. En elektroniske baseret multiple-choice pop-quiz, til de forskellige dele af pensum, så de studerende har et værktøj til at presse sig selv.

Når det formodes, at alle de studerende har gennemgået pensum:

  1. Et par forelæsninger hvor forskellige praktiske eksempler i relation pensum gennemgås

  2. Projektarbejde. De studerende stilles forskellige opgaver i relation til pensum, som efterfølgende fremlægges i plenum. Dette assisteres f.eks. af ældre studerende, der tidligere har gennemgået forløbet.

  3. Derefter forelæsninger fra forskere til perspektivering af pensum - tilføjelse af ny viden som ligger uden for pensum.

  4. Afslutningsvis en quick-brushup: En enkelt forelæsning på en hel dag, hvor man i lyntempo gennemgår hele pensum.

  5. Eksamen.

  • 3
  • 0
Michael Niebuhr

Jeg tror, at grunden til, at vi blev kloge på faget, var underviserens evne til at indrage os efter forelæsningen. Han afholdte 'møder', hvor vi enkeltvis skulle ind og forklare pensum. Det skulle vi et par gange i løbet af semesteret, og det havde en klar effekt - selvom det var upopulært. Og han var bestemt ikke bange for at fortælle os, når vi tog fejl.

Det er netop sådan nogle tiltag, jeg ønsker at høre om. Det er jo helt unikt, at en forelæser (nu kan jeg regne ud hvem det er), forholder sig til hver enkelt af 75 studerende - flere gange på et semester.

Nu siger du, at han fortalte jer sin mening om jer, når I tog fejl. Gjorde I det samme, og fortalte jeres mening om hans forelæsninger og fremlægning/design af slides?

  • 1
  • 0
Michael Niebuhr

Jeg synes din opskrift på et kursusforløb, er både spændende og forfriskende. Den minder på nogen punkter, om den måde jeg selv er blevet undervist på, på den forholdsvis nye it-bachelor-uddannelse (på Datalogisk Institut, AU fra 2007).

Vi har haft i de fleste fag haft projekter, hvor vi udviklede fysiske prototyper, som så var vores produkt til eksamen. Det er en spændende måde at arbejde med tingene, fordi man får stoffet igennem hænderne, og får lyst til at lave gode produkter. Det giver også en vis selvsikkerhed, ift. at kunne anvende det lærte, i konkrete sammenhænge - også uden for studiet. Og endelig er man stolt til eksamen, og kender sit produkt inside-out.

Havde vi kun haft 3-4 kurser om året, havde dette været den ideelle måde at blive undervist på, for mig. Desværre havde vi cirka 10 kurser hvert år, hvoraf de fleste var på 5 ECTS. Dvs. en "røvfuld" prototyper, som endte med at ligne hinanden (for meget), og genbruge den samme teknologi som vi havde lært på 2. semester. Det var frustrerende, fordi det til sidst blev en kunst at gå til eksamen og sige "Vi ville have gjort det bedre i næste iteration". Selv om det sikkert er sandt, kom vi aldrig til 2. iteration, og derfor blev vi i princippet uddannet til at lave noget makværk - med troen på en dag at kunne lave noget godt.

Dette er naturligvis en af problemstillingerne ved uddannelser, de har et andet tidsperspektiv end kommerciel udvikling (på godt og ondt).

Jeg kan alligevel godt lide dit indlæg, fordi du underbygger og viser, hvordan du ønsker at undervisningen skal sættes sammen, så den giver mening for dig. Det er et meget konkret eksempel på hvad du kalder god undervisning.

Mht. forelæsninger, kan man vel lægge i ordet hvad man vil (forstået på den måde, at betydningen forskydes af hvordan begrebet anvendes i praksis på en uddannelsesinstitution), men den originale betydning, må være at læse en tekst for andre, og derefter forklare den. (Min fortolkning)

I praksis vil dette nok inkludere at eksemplificere teori, inddrage egen erfaring og anden teori, og at samle de studerende op, der hvor de sidder fast i "teksten".

  • 0
  • 0
Kræn Hansen

Jeg tror på at en læringsprocess er en tovejs ting. Der bliver nødt til at være et samspil imellem underviser og eleven, ellers bliver læring alt for ufokuseret. Jeg tænker at det handler om at en elev opbygger sig en indre forståelse af stoffet, og hvis underviseren ikke får feedback fra eleven så kommer underviseren ikke ind på det som eleven endnu mangler viden om. Det er jo i grunden super simpelt og ret banalt.

Samtidig tænker jeg at et forelæsningslokale med 200 elever er et konstrueret læringsmiljø - det er ikke "naturlig" indlæringsmiljø at en person har noget så unikt at sige, at han får til så mange menneskers opmærksomhed i 13x4 timer. Det er urealistisk at en person har noget der er vigtigere end noget andet som de 200 personer kunne ha' fortalt hinanden.

Anyway - jeg ser det som en synergi. Når jeg får en ny forelæser kigger jeg efter om ønsker han at undervise. Vil han virkelig lære mig noget og er han opsat på at få det over pulten? Hvis ja, så deltager jeg aktivt i hans undervisning, forsøger at stille de afklarende spørgsmål der giver ham en oplevelse af hvor jeg som elev er i forhold til stoffet og jeg forsøger ikke at afspore undervisningen i pointer som ligger uden for det han bygger op til.

Hvis jeg derimod får oplevelsen af at han i bund og grund ikke gider at lære fra sig (stiller han fx mange retoriske spørgsmål som ham ikke heeelt synes at der er nogen elever der kan svare rigtigt på eller er han saboterende for sin egen undervisning på andre måder), så forholder jeg mig passivt og lader ham stå tilbage med oplevelsen af at de studerende nu til dags ikke fatter noget. Og giver ham samtidig lidt uforbeholden feedback på evalueringen af kurset.

(Nu skrev jeg lige han, men vi har selvfølgeligt også ganske glimrende kvindelige forelæsere på DTU)

  • 0
  • 0
Michael Niebuhr
  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere