Torben Mogensen header

Hvad er det ideelle valgsystem?

Hvis man ser bort fra regler om fordeling af de sidste plader, er det danske valgsystem egentlig ret enkelt: Hver vælger afgiver en stemme, og hvis en kandidat har stemmer nok til at komme ind, kommer denne ind, og overskydende stemmer på denne kandidat fordeles til partiets øvrige kandidater, enten ligeligt eller prioriteret. Dette gentages indtil ingen kandidater har nok stemmer, hvorefter der trækkes lod efter et mere eller mindre sindrigt system.

Dette system kan kritiseres for at give "spildte" stemmer: Hvis man stemmer på et parti, der ikke kommer over spærregrænsen, har ens stemme ingen indflydelse på fordelingen af pladserne. Af den grund har man f.eks. i Australien og Irland indført prioriterede stemmesedler: En vælger prioriterer alle kandidater/partier med prioriteter fra 1 og opefter, hvor 1 indikerer førstevalg, og 2 indikerer den kandidat, man foretrækker, hvis første prioritet ikke kommer ind.

Det sker på følgende måde: Hvis en kandidat har nok førsteprioritetsstemmer til at komme ind, får denne en plads, og alle stemmesedler med denne kandidat som første prioritet tages ud af puljen. Dette gentages indtil enten alle pladser er fordelt (usandsynligt) eller ingen kandidater har nok førsteprioritetsstemmer til at komme ind på dem alene. Nu fjerner man så den kandidat, der har færrest førsteprioritetsstemmer. Alle de resterende stemmesedler justeres, så kandidater med lavere prioritet end den fjernede kandidat rykkes op på listen. Hvis der derefter er en kandidat men nok førsteprioritetsstemmer, vælges denne ind, ellers fjerner man den nu mindste populære kandidat. Det hele gentages, indtil alle pladser er fordelt. Hvis der, når man vil fjerne en kandidat, er lighed i førsteprioriteter, ses på antallet af andenprioriteter osv. indtil man finder en forskel. Hvis ingen forskel er, trækkes lod.

Selv om dette system hindrer stemmespild ved stemmer på en kandidat, der ikke kommer ind, så er der en anden slags stemmespild: Hvis en kandidat har mange flere førsteprioritetsstemmer end nødvendigt, er de overskydende stemmer på denne kandidat spildte, og man tager ikke hensyn til prioriteringen af de øvrige kandidater på de fjernede stemmesedler. Hvis f.eks. 99% af alle vælgere har Adam som første prioritet og Eva som anden prioritet og den sidste 1% har Kain som første prioritet, får Adam og Kain en plads hver, mens Eva ingen plads får. Hvis de første 99% havde handlet strategisk, havde halvdelen af dem stemt på Eva som første prioritet, så de havde fået begge deres top-to favoritter ind.

Man kan for at undgå dette bruge "melodigrandprixmetoden": Prioriteter omsættes til point, flest til første prioritet osv, og kandidaterne kommer ind i rækkefølge af pointsum. Men heller ikke dette er uden problemer: Personer, der har fået deres første prioritet ind, har stadig en del at sige gennem deres anden prioritet, så selv store mindretal kan udelukkes fra repræsentation. Det er lidt det omvendte af problemet med det Australske system. Dette problem kan mindskes, hvis førsteprioriteten tæller dobbelt så meget som anden prioritet osv, men det er en svær balancegang at vægte prioriteterne retfærdigt.

Faktisk er det umuligt at lave et system til fordeling af pladser, der opfylder et antal rimelige antagelser:

  1. Hvis alle vælgere foretrækker A over B, så kan det ikke ske, at B kommer ind uden at A også gør det.
  2. Hvis alle vælgeres relative prioritering mellem A og B er uændrede, men deres prioritering mellem andre kandidater relativt til hinanden eller til A og B ændres, kan det ikke ændre på hvem af A og B, der får en plads, hvis kun en af dem gør.
  3. Der er ingen "diktator": Ingen enkeltperson kan diktere valget udfald.

Det kaldes Arrow's Impossibility Theorem.

Man kan dog gøre det sådan, at f.eks. kriterium 2 og 3 er opfyldt, og kriterium 1 er probabilistisk opfyldt: Hvis alle vælgere foretrækker A over B, har A en større sandsynlighed for at komme ind end B. Det er derfor, at de fleste valgsystemer indeholder et element af lodtrækning, og ikke kun som tie-breaker.

Men uden at gå helt over til en prioriteret liste over kandidater, så kunne man tage hensyn til, at de fleste danskere bedre ved hvem, de absolut ikke vil have ind, end hvem, de helst vil have ind, så man giver hver vælger en plusstemme og en minusstemme, hvor en minusstemme eliminerer en plusstemme på samme kandidat/parti. Eller hvad siger I?

Kommentarer (29)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Mikael Boldt

Det er partiforeningerne i opstillingskredsen som bestemmer hvem du kan stemme på, så det er vel deres problem hvis de synes deres stemmer går til spilde? Her på Bornholm har mindre end 100 personer besluttet, hvem jeg kan stemme på.

Prioriteringen af kandidater er foretaget af partiernes vælgerforeninger: sideordnet eller prioriteret rækkefølge.

Man kunne måske ønske sig et system som ved kommunal valget, hvor valgforbund var muligt?

  • 0
  • 0
Anders Johansen

En anden metode kunne være en tilpasning af det nuværende, hvor man fjerner den nuværende spærregrænse og derefter laver en procentuel opdeling af stolene på borgen... Altså 179 pladser som udgør 100% af stemmerne. Så for at opnå 1 plads på tinge skal man have i runde tal 0,55% af stemmerne.

Antallet af blanke/ugyldige/ikke-afgivne stemmer konverteres til tomme pladser for at repræsentere disse vælgeres ønske om ikke at vælge nogen blandt udbuddet på tinge.

  • 7
  • 0
Jan Gundtofte-Bruun

Antallet af blanke/ugyldige/ikke-afgivne stemmer konverteres til tomme pladser


Siger du, at hvis der kun er 76% vælgerdeltagelse, så skal 43 stole stå tomme indtil næste valg? Det kunne have en meget spændende effekt. Dels sender det et meget tydeligt signal om "færre tosser, tak", men samtidigt giver det de resterende politikere relativt mere magt. Hmm, den er ikke lige til højrebenet, men ikke desto mindre meget interessant.

  • 3
  • 0
Jacob Larsen

Siger du, at hvis der kun er 76% vælgerdeltagelse, så skal 43 stole stå tomme indtil næste valg? Det kunne have en meget spændende effekt. Dels sender det et meget tydeligt signal om "færre tosser, tak", men samtidigt giver det de resterende politikere relativt mere magt. Hmm, den er ikke lige til højrebenet, men ikke desto mindre meget interessant.

Der skal nok tilføjes noget der sørger for at der er et ulige antal fyldte stole. Desuden mener jeg at det kun bør være blanke/ugyldige stemmer der skal tælle med her. Sofavælgere sender et helt andet signal, og bør derfor ikke tælle med overhovedet.

Det relativt mere magt de resterende politikere får, det får de allerede nu pga. den meget strenge partidiciplin vi har. De gyldige stemmer der afgives vil jo så bare give flere kandidater til de pågældende partier, så det vil gå lige op.

Så jo, jeg er helt for signalet om "færre tosser tak", så længe vi sørger for at det kun kommer fra stemmer der aktivt har valgt dette signal. Der må aldrig opfordres til at vælge sofaen.

  • 1
  • 1
Henrik Christian Grove

Langt de fleste vil nok sætte deres minusstemme på det parti der efter deres mening er mest yderligtgående i en retning de ikke bryder sig om.

Hvis man stemmer på blå blok hvorfor skulle man give sin minusstemme til socialdemokraterne når man kan give den til enhedslisten. - Mediernes opdeling i rød og blå blok er meningsløs (grænsende til det skadelige), men går det lidt nemmere at formulere eksemplet, som jeg vil hævde er godt nok.

Dengang Nyrup sagde at Dansk Folkeparti aldrig ville blive stuerene, kunne jeg nemt forestille at de havde fået så mange minusstemmer at de ikke havde fået nogle mandater, og mandater på tinge giver en markant øget synlighed, jeg er slet ikke sikker på Dansk Folkeparti ville eksistere det i dag (det er der sikkert nogle der mener ville være en god ting).

Jeg så gerne spærregrænsen fjernet, men ellers synes jeg at simpeltheden ved det nuværende system slår det meste, det er også vigtigt at det nemt at overbevise folk om at valget er gjort rigtigt op, det er nemmere med et simpelt system.

.Henrik

  • 1
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Ja, det vil også spare landet for en masse udgifter til valgkamp m.m.

Det, man kan frygte, er et embedsmandsstyre. Tænk på "Yes, (Prime) Minister", hvor den (her godt nok folkevalgte) Jim Hacker bliver trukket rundt i manegen af Sir Humphrey. Hvis ikke de udtrukne har initiativ nok til at sætte sig ordentligt ind i sagerne og rygrad nok til ikke lade sig påvirke af embedsmændene, så ender det nok der.

Man kunne mindske den effekt ved at skifte embedsmænd i folketing og ministerier ud med jævne mellemrum, så de ikke bliver for indspiste. Men det er næppe nok til helt at undgå effekten. Og det vil ikke hindre, at en enkelt meget veltalende af de udtrukne kunne styre forsamlingen. Det kan selvfølgelig også ske i en folkevalgt forsamling, men de fleste politikere er ret immune overfor argumenter (lidt for meget efter min smag), så der kommer man nok ikke langt.

Hvis man begynder at kræve et vist minimum af kompetencer af de udtrukne, er det et skråplan, der ender med meritokrati. Selv om meritokrati har visse gode egenskaber, så ender det nemt med, at kriterierne for optagelse i "klubben" bliver bestemt af klubben selv, så man ender med en indspist klike. F.eks. vil et meritokrati bestående af djøffer lægge vægt på djøf-kompetencer som optagelseskriterium, og så vil ingeniører, læger, håndværkere, skolelærere, osv. blive holdt ude.

Det, man kunne bruge tilfældigt udvalgte borgere til, er direkte afstemning om lovforslag: Man udpeger 25 tilfældige borgere, der sættes sammen på et hotel, får det nødvendige materiale i hånden, og ikke lukkes ud, før de er blevet enige med 2/3 majoritet. Ligesom juryer bør de ikke kunne påvirkes af folk udefra, men de skal kunne rekvirere specifik ekstra information.

  • 0
  • 0
Rasmus Iversen

Man kunne mindske den effekt ved at skifte embedsmænd i folketing og ministerier ud med jævne mellemrum, så de ikke bliver for indspiste. Men det er næppe nok til helt at undgå effekten. Og det vil ikke hindre, at en enkelt meget veltalende af de udtrukne kunne styre forsamlingen. Det kan selvfølgelig også ske i en folkevalgt forsamling, men de fleste politikere er ret immune overfor argumenter (lidt for meget efter min smag), så der kommer man nok ikke langt.

Den model bruger man i USA, hvor store dele af embedsapparaterne både på føderalt og statsligt niveau skiftes ud - politikerne medbringer egne, politiske embedsmænd. Og hvis der skulle være tvivl: Det er et cirkus uden lige, og på ingen måde befordrende for et effektivt embedsmandsværk. I Danmark bryster vi os faktisk af at have et upartisk embedsmandsværk. Man kunne måske kritisere det for at trække politikerne rundt i manegen - jeg ville kalde det, at punktere de allermest åndssvage prøveballoner.

Hvis man i stedet gik over til, at skifte apparetet ud med jævne mellemrum, ville man jorde vidensamlingen, rykke en masse dygtige mennesker over i usikre ansættelser, og i det taget blæse knoppen af den danske embedsmand. Det virker mildt sagt ikke velovervejet.

  • 1
  • 0
Anders Johansen

Siger du, at hvis der kun er 76% vælgerdeltagelse, så skal 43 stole stå tomme indtil næste valg? Det kunne have en meget spændende effekt. Dels sender det et meget tydeligt signal om "færre tosser, tak", men samtidigt giver det de resterende politikere relativt mere magt. Hmm, den er ikke lige til højrebenet, men ikke desto mindre meget interessant.

De får ikke relativt set mere magt, da de med den nuværende fordeling blot distribueres udover de tomme stole som de blanke stemmer jo reelt er.

Med mit forslag får de netop mindre magt. I dit eksempel bliver 24% af stolene ikke besat, dvs. 24% af folketinget stemmer ikke for nye lovforslag.
Så enten skal de resterende partier til at sluge exeptionelt store kameler henover blokgrænserne for at få ting igennem eller også er de nødt til at adressere de vælgere som har stemt på tomme stole.

  • 2
  • 0
Anders Johansen

Der skal nok tilføjes noget der sørger for at der er et ulige antal fyldte stole. Desuden mener jeg at det kun bør være blanke/ugyldige stemmer der skal tælle med her. Sofavælgere sender et helt andet signal, og bør derfor ikke tælle med overhovedet.

Det bør være både blanke/ugyldige/ikke-afgivne stemmer der tæller som tomme af følgende årsager:

Blanke: De har aktivt valgt at udbudet ikke passer dem og stemmer derfor blankt = de ønsker ikke det nuværende udvalg skal repræsentere dem

Ugyldige: Årsagen til at deres stemme er ugyldig er mange, men den kan ikke placeres på nogen blok (derfor ugyldig) og bør derfor ikke komme nogen af de opstillede til gode

Ikke-afgivne: De har aktivt valgt (akut syge undtaget) at der er andet der er vigtigere for dem end at stemme på det udbud der er opstillet og derfor bør deres stemme i folketinget ligeledes være at stemme på andet end udbuddet (hvilket de-facto betyder imod hvad der fremsættes)

Alternativt til ovenstående hedder direkte demokrati hvor enhver sag kan ryge til folkeafstemning, eks. som i Schweiz...

  • 2
  • 0
Martin Kirk

Sidst jeg tog en test var jeg kun 56% enig med en kandidat - sikkert en fejl med testen, idet kun en repræsentant fra hvert parti har indlæst deres profil... Men det viser alligevel problemet med repræsentativt demokrati - at man som stemmeberettiget er nødt til at gå på kompromis med sin stemme.

I stedet kunne partierne (eller alle kandidater) stille op med 3-5 mærkesager.

Folket stemmer så om hvad de synes om 20-30 sager.

kandidaterne fordeles efter hvilke sager og retninger der vinder.

Folketingets mulighed for at indfører sager som ingen ville have stemt på, som del af forliger ville derved kunne undgås - eller blive mere transparente og ting som folket faktisk gerne vil have, ville blive indført.

fx:
Hvis flertallet af befolkningen gerne vil have en grænsebom men også gerne vil have en grøn politik, er det i dag ikke muligt at stemme på et parti som vil have begge dele. Der er sikkert mange flere eksempler.

Problemet er jo at holdninger har langt flere dimensioner end folketingets rød-blå

  • 1
  • 0
Anders Johansen
  • 0
  • 0
Michael Thygesen

Her risikerer man så at landets økonomi ikke vil kunne løbe rundt, idet der ingen garanti er for at folket som helhed vil stemme på et antal sager der summer til 0 i udgift. Hvis alle både vil have en ny grænsebom og flere varme hænder, men også mere ulandsbistand og en betalingsring, så falder det sammen.

Det vil også være et problem i og med at visse forslag har en meget længere økonomisk horisont. En investering i folkeskolen vil for eksempel ikke rigtigt bære frugt før ti år efter, mens lavere topskat vil kunne måles inden for et års tid eller to.

  • 2
  • 0
Anders Johansen
  • 0
  • 0
Jarnis Bertelsen

Direkte demokrati er vejen frem her.


Direkte demokrati fungerer kun med veloplyste, engagerede borgere. Taget i betragtning, hvor mange der reelt ikke er interesserede nok i politik til at tage stilleing til hvem de vil stemme på før sidste øjeblik, og hvor mange, der stemmer efter en flygtig fornemmelse, er jeg langt fra overbevist om at nogen form for direkte demokrati er at foretrække.

Moderne samfund og moderne lovgivning er meget komplekse, og at en sikkert velment lov (som knivloven), kan have meget vidtgående implikationer, der er svære at gennemskue for professionelle (politikere), selvom de har deres arbejdstid og et stort antal rådgivere til at hjælpe dem. Menigmand har ekstremt dårlige forudsætninger for at lave et informeret valg.

I mange delstater i USA er det netop muligt for borgere at fremsætte lovforslag, der med et vist antal underskrifter kommer til afstemning ved det næste valg. I 94/95 var der i Oregon (hvor jeg gik i skole på det tidspunkt) over 20 forslag på stemmesedlen, hvoraf mange lød ummiddelbart fornuftige, men havde vidtrækkende, skjulte konsekvenser. Fx. var der et lovforslag om at staten på ingen måde måtte promovere homoseksualitet. Det er nemt at tænke at det ikke er statens opgave at promovere nogen form for seksualitet, og dermed være enig. Den måde loven var formuleret på ville desværre tvinge de offentlige biblioteker til at tage en lang række bøger, bode skøn- og fag-litteretur af hylderne.

Hvis vi ikke kan få folk til at vælge ordenlige, ansvarlige politikere, ud fra et sagligt grundlag om hvad de står for og hvad de har gjort i praksis, finde jeg det ekstremt utopisk at de skulle kunne lave infromerede valg om mange specifikke lovforslag. Når vi en gang imellem har haft en folkeafstemning om EU eller et forbehold, har det gang på gang vist sig at folks grunde til at stemme som de gør, ofte har meget lidt af gøre med det specifikke forslag.

Der er masser af problemer med det representative demokrati, og mulighed for forbedringer, men direkte demokrati løser ikke mange af disse problemer, og indfører et helt sæt nye, større problemer.

  • 3
  • 0
Anders Johansen

Direkte demokrati fungerer kun med veloplyste, engagerede borgere.

Jeg sagde heller ikke det var det bedste system, men at det i eksemplet som blev opstillet løste den udfordring som skriveren havde.

Der er masser af problemer med det representative demokrati, og mulighed for forbedringer, men direkte demokrati løser ikke mange af disse problemer, og indfører et helt sæt nye, større problemer.

Enig i der er andre problemstillinger i direkte demokrati, men det primære problem med at politikerne lover som vinden blæser for derefter at gøre noget andet adresseres. Det kan de ikke i samme omfang i et direkte demokrati for befolkningen kan omgøre beslutningen så essentielt set får befolkningen den politik de ønsker...

  • 0
  • 0
Michael Thygesen

Er løsningen så ikke mere i retning af at kunne holde repræsentanterne op på hvad de lover, frem for at flytte beslutningen over på en gruppe der har endnu ringere forudsætninger for at træffe den korrekte (objektivt set) beslutning?

En anden alternativ løsning kunne være anonym opstilling. Et parti forfatter en sammenhængende plan, der så bliver stillet op til valg uden information om hvem der står bag. Dermed bliver vælgere nødt til at tage stilling til indholdet frem for personen/partiet.

  • 1
  • 0
Martin Kirk

Direkte demokrati fungerer kun med veloplyste, engagerede borgere. Taget i betragtning, hvor mange der reelt ikke er interesserede nok i politik til at tage stilleing til hvem de vil stemme på før sidste øjeblik, og hvor mange, der stemmer efter en flygtig fornemmelse, er jeg langt fra overbevist om at nogen form for direkte demokrati er at foretrække.

De gange jeg har tænkt over direkte demokrati, har jeg også tænkt (ligesom med alm demokrati), at man burde indføre end multiple choice samfundsprøve inden/mens man stemmer.

hvis man score over 75-80 % eller point, tæller ens stemme 100% - ellers tæller den kun 20-50 % eller lign... man kunne også bare mappe direkte at hvis man svare 100% rigtigt, tæller ens stemme 100%

derved burde afstemningen ske på det bedste grundlag

(der er sikkert masser af huller i sådan en metode...)

  • 1
  • 0
Anders Johansen

Er løsningen så ikke mere i retning af at kunne holde repræsentanterne op på hvad de lover, frem for at flytte beslutningen over på en gruppe der har endnu ringere forudsætninger for at træffe den korrekte (objektivt set) beslutning?

Men hvordan vil du gøre det? For indfører du et økonomisk ansvar er der nok ikke nogen der vil have posten, alternativt kunne betale X antal milliarder i erstatning for en fejlslagen lovgivning...

En anden alternativ løsning kunne være anonym opstilling. Et parti forfatter en sammenhængende plan, der så bliver stillet op til valg uden information om hvem der står bag. Dermed bliver vælgere nødt til at tage stilling til indholdet frem for personen/partiet.

Også en mulighed. Et opstillet parti får stemmer modsvarende den procentuelle vælgerandel de har. Men igen, hvordan tilsikrer du dig at partiet lever op til det de lover?

  • 0
  • 0
Torben Mogensen Blogger

No one pre­tends that democ­racy is per­fect or all-wise. Indeed it has been said that democ­racy is the worst form of Gov­ern­ment except for all those other forms that have been tried from time to time.

Ingen styreformer -- afprøvede eller tænkte -- er uden fejl, så det bedste vi kan håbe på er at minimere fejlene og maksimere nytten.

Et diktatur kan være fint, hvis diktatoren er kompetent og vil folkets bedste. Desværre har historien vist, at dette sjældent er tilfældet. "Power corrupts" og alt det der.

Demokrati (i enhver form) kræver en oplyst og rationel befolkning. Det er heller ikke altid tilfældet.

Anarki er en modstrid til begrebet "styreform", da det netop kendetegnes ved manglen på styring. Det kan dog virke, hvis alle folk er oplyste, rationelle og altruistiske (yeah, right).

Og sådan kan vi finde fejl ved alle styreformer.

En måde at mindske problemerne er at have flere forskellige styreformer samtidigt: To eller flere instanser, der er udvalgt på vidt forskellig vis, skal alle godkende lovforslag. Det er det velkendte tokammersystem, som man ser i f.eks. USA. Men for at det skal virke, så skal de to kamre udvælges ved vidt forskellige mekanismer, så hvis det ene er demokratisk valgt, skal det andet ikke også være det, og dermed falder den amerikanske model igennem. Ud fra det kriterium var det gamle engelske "House of Lords" + "House of Commons" system egentligt ikke så skidt, men at lade pladser i et kammer være arvelige eller gå til de rigeste er næppe en god løsning.

  • 2
  • 0
Anders Johansen
  • 0
  • 0
Anders Johansen

dét jo så her der er behov for at spørgsmålene berører alle aspekter ved samfundet - og at spørgsmålene evt. er godkendt af alle partier..

Men igen, hvordan skal det udformes... For enten skal du have en rent fakta-baseret test som favoriserer dem med god hukommelse, alternativt noget der demonstrerer samfundsforståelse men her kan der være uenighed om hvad et korrekt svar bør være da det afhænger af hvordan man anskuer verden (eksempelvis om en stor offentlig sektor er kilde til eller forhindrer af velstand)...

  • 3
  • 0
Philip Munksgaard

Jeg er forundret over at ingen har nævnt approval voting. Basalt set går det ud på at man kan stemme på lige så mange kandidater man har lyst til, uden nogen form for prioritering. Det fjerner taktisk stemmeafgivning (jeg lader være med at stemme på parti X, selvom det er dem jeg er mest enig med, fordi de ikke kommer over spærregrænsen), man kan bruge det til at afgive netto-negative stemmer (jeg stemmer på alle andre end parti Y, fordi jeg ikke vil have dem med i folketinget), og du får altid det folketing som har den højeste approval.

Kombineret med en form for lodtrækning ved stemmelighed virker det, efter min mening, som den mest fair fordeling.

  • 2
  • 0
Carsten Gehling

Hvis ikke de udtrukne har initiativ nok til at sætte sig ordentligt ind i sagerne og rygrad nok til ikke lade sig påvirke af embedsmændene, så ender det nok der.

Som det også foreslås i indlægget, så skal de udtrukne spørges om de vil. Jeg tror mange vil svare nej tak. Jeg tror, at man virkelig skal ville magten, før man bevæger sig op i folketings-niveau.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere