Hvad en it-udvikler kan lære af karate

Jeg tilbragte sidste uge på en herlig karate-sommerlejr, hvor jeg fik lov at bruge energien på noget helt andet end jeg plejer til daglig! Men alligevel syntes jeg, at det var et par pointer, jeg kunne tage med hjem til hverdagen som it-udvikler:
 

1. Bevar fokus 

Man præsterer langt bedre, når man har mulighed for at holde fokus på en ting ad gangen. Folk har varierende evner for at multitaske, men jeg tror, at det er fælles for alle, at context-switching tager tid. Alligevel lader jeg stadig Outlook poppe e-mails op i nederste højre hjørne, for tænk nu, hvis der kom en interessant mail... Måske kan man også klare små-afbrydelser. Det værste er det med at skulle sætte sig ind i et helt andet område end det, man lige var i gang med, f.eks. når man er nødt til at kigge på en urelateret bug report. Det er som om, hjernen kun kan holde et vist antal detaljer i RAM'en ad gangen, så idet man sætter sig ind i problemstillingen i bug reporten taber man lige en halv times tanker om det igangværende projekt. Dem må man så starte forfra på, når man er færdig med bug reporten. :-P
 
2. Undervurder ikke din modstander (Man kan både få en blodtud af de gamle nisser og de alfeagtige unge piger, har jeg erfaret.)
Udviklere er bare notoriske optimister. Ellers var de nok også bukket under for længst. De fleste har en tendens til at se på en svær problemstilling og tænke "jamen hvor svært kan det være, man skal jo bare lige..." (og i værste fald får man også sagt det højt, og så fanger bordet måske) Selvfølgelig kan man optræne evnen til at estimere, men spørgsmålet er, om man ikke i virkeligheden lærer at ignorere sin jubeloptimistiske mavefornemmelse? Min chef har engang sagt, at det plejer at være en god tommelfingerregel at gange udvikleres tidsestimater med pi. Hrmf.
 

3. Forståelse fremmer præstationen

Hvis man ikke forstår den opgave, man skal løse, er det svært at løse den godt, selvom venlige mennesker har forsøgt at udspecificere, hvad man skal gøre. I karate kan man eksempelvis beskrive den bue, en arm skal bevæge sig i, og man kan måske sige noget om med hvilken hastighed, den skal bevæges, og om hænderne skal være åbne eller lukkede. Men hvis man ikke har forstået, om formålet med bevægelsen er at slå modstanderen, frigøre sig fra et greb eller vifte en flue væk fra hovedet, så vil man uværgerligt komme til at gøre den forkert. Derfor bekymrer det mig, at man mange steder i it-branchen tror, at man kan slippe afsted med at lade et hold af mennesker lave en kravspecifikation med "al den nødvendige information" og give den til et andet hold af mennesker, som ikke har den oprindelige forståelse af de behov, som et givet system skal løse. Det kan ikke undre, at en del it-projekter af den beskaffenhed ender med ikke at producere et brugbart resultat.

Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Mikkel Meyer Andersen

Lidt flere overvejelser, man måske kan tage med:

4) Opvarmning!
Muskler kan ikke yde optimalt uden at være varme - måske det samme gælder for hjernen. Så udover at tage pauser og lade underbevidstheden arbejde for sig, er det måske en idé at bruge 15 min. på at komme ind i den ånd, hvormed man forlod projektet/udviklingen dagen før.

5) Nedvarmning/udstrækning
I projekter i gruppearbejde har jeg personligt ofte haft stor glæde af aller sidst på dagen lige at opsummere, hvad man har lavet i dag, og hvilke problemer, der er blevet løst, og hvilke nye, der er kommet til.

6) Modstanderens svage led (lettere omtalt tidligere)
En modstander har ikke kun ét svagt led - måske et mindre synligt svagt led er et mere oplagt og ømt punkt end det mest synlige.

7) Hvis de svære angribsåbninger svigter, ty da til de simple
Hvis man sidder og stirrer sig blindt i et problem og har på fornemmelsen, at man har prøvet ALT, så er det oftest det mest simple, der er i vejen. Hvem nævnte eksempelvis relative vs. absolutte stier? (Hurra for statisk typede sprog!)

8) Time-out
Som tidligere nævnt, skal man måske holder pauser. Et alternativ til at holde dem selv, skal man måske holde fælles pauser.

9) Energi
Simpelt som det er: spis og drik ordentligt. Hurtige kulhydrater kan være gode, hvis man kun skal lave noget i 15 min., men kodning foregår nu bedst på rugbrød, vand og frugt!

Det var bare nogle forslag, der ikke er tænkt i gennem. Blot hurtige skud fra hoften her i tusmørket.

  • 0
  • 0
Thomas Ammitzbøll-Bach

Det er altid godt at bringe karate eller anden budo-træning ind i sin hverdag. Jeg vil dog alligevel tisse lidt i din lagkage:

1) Fokuser ikke. At fokusere er at filtrere sine sanser, og budo-træning og meditation er at skrue ned for bevidstheden og reagere på alle sanser på een gang. Der er kun een ting, der er værre end at fokusere på sin modstander, det er at fokusere på sig selv eller pointgivningen eller noget, man har lært ved en træning. Man skal blive som Neo i den sidste scene i Matrix, hvor han nærmest ikke er tilstede i sig selv.

2) Man skal ikke undervurdere sin modstander, man skal ikke overvurdere sin modstander, man skal slet ikke vurdere sin modstander. Man skal beslutte sig inden kampen, at man har vundet. Det hænger sammen med det første. Det lyder hovmodigt, men hvis det var hovmod, så lå der en vurdering i det.

3) Man bruger 7 år på at lære te-ceremoni og 21 år til at "ikke-lære" te-ceremoni. Først ser man, så "forstår" man, så træner man, og så til sidste "forstår" man ikke mere. Det eneste, der er tilbage, er at man gør det.

Det er så svært for os, der er vesterlændinge at lære budo. Vi vil have en rationel begrundelse for alt. Vi kan godt få begrundelserne, men det "ki" (ånden), der gør forskellen. Japanere synes, at vi stiller alt for mange spørgsmål. Man skal jo bare blive ved og ved, indtil det er rigtigt. Pludselig får man oplevelsen af, "hov, nu var det rigtigt", og så irriterer det en, at man ikke kan gøre det igen.

Mere budo i hverdagen

Thomas

  • 0
  • 0
Mikkel Meyer Andersen

Så altså har vi forskellige måde at tingene på; ikke overraskende, og der er vel næppe en rigtig måde at gøre det på.

Jeg har aldrig prøvet budo - og kunne ikke forestille mig at sidde og lave noget ekstremt udfordrende uden at fokusere - men dermed ikke sagt, at det måske ikke virker.

Jeg har til gengæld spillet meget håndbold og løbet marathon, og der tvivler jeg endnu mere på, at det ville hjælpe at slippe fokus for så "vupti" at vinde.

  • 0
  • 0
Martin Falck-Hansen

Jeg synes at det er meget positivt at lade sig inspirere af andre (fag-)områders måde at gøre tingene på. Mest kendt inden for software udvikling er vel design patterns som stammer fra arkitektur.

At lade sig inspirere af andre mådet at gøre tingene på er, basalt set, en måde at "tænke uden for boksen" uden dog at skulle genopfinde tingene helt fra bunden. En praksis/gøremål/foreskrifter er jo en måde at samle viden på og derfor en rig kilde til inspiration.

At bruge budo/kampsport er ikke helt ukendt inden for softwareudvikling. Et godt eksempel er fra Robert Martins blog:
http://butunclebob.com/ArticleS.UncleBob.TheBowlingGameKata

Her bruger han Kata-begrebet til at demonstrere Test-drevet udvikling. Se evt en forklaring af "Kata" her:

http://en.wikipedia.org/wiki/Kata_(martial_arts)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere