Hurtigt bredbånd skal på den politiske radar

Det lyder spændende, men du siger ikke rigtigt noget om hvordan det skal foregå.

Som jeg ser det er en af de store hindringer for tidssvarende bredbåndshastigheder i udkantsområder som København og Århus (!) TDCs monopol på kobbernet og fibernet. Den letteste, billigste og bedste løsning på problemet er derfor i større eller mindre grad enten at tilbagerulle privatiseringen af nettet eller at tvinge TDC til faktisk at udbyde plads på fibernettet til kunder og konkurrenter.

Spørgsmålet er så: Er du klar til at lægge stemmer til det?

Dermed ikke sagt at staten skal til at agere teleselskab og stå for udrulningen af hurtigt bredbånd. Men der er områder hvor der er længere imellem husene og hvor der ikke er noget marked.

Hvorfor ikke?

Teleselskaberne tænker kun på penge, de har ingen interesse i at bruge penge på ting som ikke giver en økonomisk gevinst.

Når man så samtidig har påtvunget private og virksomheder at alt skal ske digitalt, og fjernet en hel del lokale afdelinger af offentlige institutioner. så er det vel kun fair at det er staten som også sikrer at alle har lige adgang til det digitale univers.

Hvis målet er at undgå et A og B hold, og få udlignet digitaliseringen på landsplan, så er den bedste måde vel at vi skal løfte i fællesskab. At hjemtage udrulning af infrastrukturen kunne være en god løsning her.

så undrer det mig som teleordfører for Dansk Folkeparti, at området ikke fylder mere i de politiske diskussioner, vi har i Folketinget.

Fordi at dit parti f.eks. hellere vil bruge tiden på at tale om udnødvendige grænsevagter ?

Og det er sjovere for medier at tage op, end at Danmark som nation er tekniske inkompetente og til grin inden for IT, vi IT folk skammer os rigtig meget, når vi ser Lone fra regnskab for 5 gang har brændt en HDMI port af fordi hun forsøgte at stoppe et USB stik ind i den :-)

Jeg havde engang adgang til internettet med 100 Mbit/s for 69 kr, så købte TDC selskabet der leverede båndbredden og nu koster 30 Mbit/s 179 kr.

Det kan godt lade sig gøre at levere +100/100 Mbit/s til almindelig borgere for små penge, hvis blot den lokale politiske vilje er tilstede, men da den forsvandt, så forsvandt mine bits også som dug for solen (ny borgmester i byen).

Staten solgte TDC (TeleDanmark) for at få penge i kassen. De nye ejere lovede at arbejde for at forbedre teleinfrastruktur.

Fejlen er, og vil altid være,- at man solgte kobber/fiber nettet med. Punktum.

I andre lande adskilte man televirksomhederne og den grundlæggende infrastruktur. Den danske stat lavede en kæmpe fejl. Et børsnoteret firma vil altid varetage sin ejerkreds højest.

Til gengæld fejrede Lykketoft salget af TeleDanmark med at indkøbe IC4 tog. En anden bragende succes :-)

Er at ændre kommunal fuldmagten således at kommunerne kan etablere internet forbindelser hvis man mener at diverse firmaers service ikke er god nok.

Her i Taastrup blev der et forfærdeligt skrigeri og råben fra teleselskaberne da kommunen satte antenner op i masterne på hovedgaden.

Sørg for I folketinget at definere internetforbindelser som nødvendig infrastruktur og tilpas lovene således at man lokalt er i stand til at tilbyde den service man mener er passende tilborgerne i kommunen.

Da staten udbød 800 MHz frekvensen valgte den, at den ville have penge. Det betyder at de fleste i dag, kan få en hurtig forbindelse - men de kan ikke vælge et produkt, der passer til deres behov. Og hvis man ikke allerede kan få 4G fra TDC i dag, skulle det ske inden længe (dog fortsat uden et brugbart produkt).

TDC som vandt auktionen, da de fik 2x20 MHz på 800 MHz båndet, har ingen interesse i at udkonkurrerer kobbernettet. Det var derfor super billigt for dem at købe frekvenserne for over 627 millioner kroner. For konkurrenterne, der ikke har en anden forretning der skal passes på, var denne pris for høj.

Når 700 MHz frekvenserne kommer på auktion, vil jeg derfor håbe at det bliver en skønhedskonkurrence. I den skal teleselskaberne komme med bud på det bedste abonnement/produkt til udvalgte steder i Danmark.

Infrastruktur bør ikke være en indtægtskilde for staten, men et gode for borgerne. Staten skal kun stille krav til produkter og dækning.

Fejlen er, og vil altid være,- at man solgte kobber/fiber nettet med. Punktum.

Kan ikke være mer enig. Jeg er på ingen måde tilhænger af at staten skal eje og styre alle ting, men nettop infrastrukturen er et stats anlæggende og den eneste mulighed for at der ikke helt går kr. i sagen. Det er jo det samme med vejene. Staten bør eje IT infrastrukturen, så kan udbydere leje infrastrukturen for at levere indhold (TV/Internet/telefoni osv)

Men de har aldrig nogen konkrete forestillinger om hvad et nyt forlig skal indeholde.

Det problem, der skal løses, er sikring af dækning, udbredelse og fortsat modernisering af den grundlæggende infrastruktur, mens man samtidigt sikrer en virksom konkurrence.

Som jeg så tit har sagt er strukturel adskllelse et af de midler, der skal indgå sammen med andre elementer.

Men ingen tænker åbenbart i løsninger, der så efterfølgende kan stadfæstes i et nyt forlig.

Derfor får vi aldrig et nyt forlig og en ændret telepolitik.

eller at tvinge TDC til faktisk at udbyde plads på fibernettet til kunder og konkurrenter.

Alle kan levere på fibernettet. Problematikken er at den pris TDC tager for det (engrosprisen) er alt for høj til at der kan laves en fornuftig forretning ud af det.
Det gælder i øvrigt også for xDSL produkter.

Da staten udbød 800 MHz frekvensen valgte den, at den ville have penge. Det betyder at de fleste i dag, kan få en hurtig forbindelse - men de kan ikke vælge et produkt, der passer til deres behov.

Nej, det er en fast og bevist politik fra både rød og blå blok, at netop pakningen af ydelser i produktpakker er noget markedet skal styre. Det store antal kunder kan vælge mellem 2 og de fleste mellem 3 net. Hvert net markedsføres af flere salgsselskaber med forskellig pakketering. Fx TDC, youSee, Telmore og Fullrate har og har da haft meget forskellige muligheder og priser over TDCs 4G net. Men det er da indløsende, at den fulde markedsføring nok først indsættes, når TDCs udbygningen er færdig her i februar 2015.

Bor du på fx Endelave eller Tunø , bør du naturligvis vælge et selskab, der anvender TDCs net, da TDC er alene om at have en mobilmast på disse øer.
Ligeledes skal man selvindlysende have en god fastmonteret udendørs 4G antenne og en 4G router, hvis man skal opnå en rigtig god hastighed og en sikker stabilitet udenfor mobilmasten, der dækker ens bolig.

Og hvis man ikke allerede kan få 4G fra TDC i dag, skulle det ske inden længe (dog fortsat uden et brugbart produkt).

"Skagen Uge 4. Du har fået 4G fra Danmarks bedste mobilnet. Medio februar 2015 vil du også få forbedret 3G."
( TDC.dk/netvaerk )

TDC som vandt auktionen, da de fik 2x20 MHz på 800 MHz båndet, har ingen interesse i at udkonkurrerer kobbernettet. Det var derfor super billigt for dem at købe frekvenserne for over 627 millioner kroner. For konkurrenterne, der ikke har en anden forretning der skal passes på, var denne pris for høj.

Helt ugennemtænkt og en ganske utroværdig konspirationsteori. Med sammenlægningen af Telias og Telenors spektrum har disse selskaber samlet set godt dobbelt så meget spektrum i de andre frekvensbånd som TDC har - indtil disse andre bånd igen skal udbydes (senere i dette årti, tidligt i 20'erne).

TDC var indlysende nødt til at vinde meget 800 MHz spektrum.

Både TeliaTelnor (TT) og TDC vandt 800MHz spektrum (10MHz og 20MHz), men kun TDC er underlagt ret stramme dækningskrav indenfor 207 postnumre. TT vil nu nok gøre meget for at matche TDCs høje dækning - vil jeg tro.

TDCs kobbernet er underlagt en stram markeds-/pris-regulering overfor andre udbydere. Faktisk er det nok et større problem, at få udbygget/omstillet kobbernettet så hurtigt som ønskeligt. Det er noget med antallet af fremskudte punkter i kobbernettet, som bliver renoveret og omstillet til pair-bonding og/eller vectoring pr. måned.
Sidst er forøgede hastigheder og vectoring blevet udsat fra de små centraler - grundet uenighed om prissætningen af forbindelserne opad i nettet.

Her kunne man nok med rimelighed om et års tid 'sparke' hårdt til TDCs udbygningshastigheder.

Mobilnettene skal jo kun anvendes til fast internet, hvor det er helt uden fornuftig økonomi at levere internet via faste forbindelser.

Når 700 MHz frekvenserne kommer på auktion, vil jeg derfor håbe at det bliver en skønhedskonkurrence. I den skal teleselskaberne komme med bud på det bedste abonnement/produkt til udvalgte steder i Danmark.

A'hva. 800MHz er da fint fordelt og der er sikret en god dækning især i hidtil svagt dækkede områder. TTs 10 MHz i 800MHz båndet vil desuden overgår til høj sendestyrke også på Sjælland, Bornholm og Midtvestjylland, hvor der pt skal taget hensyn til DR/Boxer via tv-antenne.

Der er megen grund til, at overveje en løsning på mobilspektrum a'la jernbanen, hvor banestyrelsen ejer og udbygger alle jernbanespor og flere selskaber markedsfører transportydelserne til brugerne.

Men det bliver sikkert vanskeligt at sikre den nødvendige kapital til den hurtige omstilling, der er indenfor mobile net, via politiske beslutninger og et rent statsligt selskab.
Det kan også blive vanskeligt at sikre den nødvendige brutalitet i prissætningen af produkter og de deraf nødvendig besparelser hos selskaberne, hvis politikerne skal til valg.

Det er altså langt vigtigere, at alle i København og Aarhus mfl. har de absolut billigste mobil-/internet-priser, end at der er mere end dækning til 112 ved fyret på Anholt.

Lars :)

I USA definerer FCC nu bredbånd som minimum 25/3Mbit/s

Problematikken er at den pris TDC tager for det (engrosprisen) er alt for høj
...
Det gælder i øvrigt også for xDSL produkter.

Hvad er engrospriserne da for adgang til en TDC fiber og for fx en 100/30 VDSL over vectoring ?

Lars :)

PS! Priserne er jo for TDC fastsat af erhvervsstyrelsen udfra omkostningerne.

Et andet argument for at afprivatisere den digitale infrastruktur (i al fald den kablede), som delvist er nævnt i ovenstående kommentarer er at internettet i dag må være at betragte som så vital en infrastruktur at det kan side stilles med vejnettet mm. Jeg ved ikke om der findes nogen opgørelser for hvad det koster for virksomheder i tilfælde af total internet blackout i dele eller hele landet? Men jeg kan forestille mig at det ikke er billigt for dem eller for Danmark.

Jeg forestiller mig naivt at staten har en større interesse i at sikre sig stabiliteten og kvaliteten i sin digitale infrastruktur. Herefter kan de så sælge ud af kapaciteten til internet udbydere og holde sig omkosningsløse.

Et andet kontrovers må også være sikring i sikkerheds og militær forstand. Vi vil gerne være robuste over for et givet trusselsbillede som kunne inkludere både fysisk såvel som digital sabotage.

En statsovertagelse er umulig med gældende EU-regler.

Og det vil også være helt nytteløst.

Hvis staten overtog hele teleinfrastrukturen skulle der nok lægges 150 mia. på bordet, og dette beløb ville optræde som statsgaranteret gæld i det nye statslige selskab.

Det er en romantisk tanke, at et sådant selskab ville handle på måder, der ikke er i selskabets egen økon omiske interesse. Og det statslige ejerskab vil straks stikke piben ind, hvis man prøver at stille krav mod selskabets økonomiske interesse.

Så i virkeligheden er der større mulighed for at påvirke en sektor med regulering og rammekrav, når der ikke indgår et statsligt ejerskab.

Problemet er bare - som tidligere nævnt - at man ikke kan finde ud af at bruge disse redskaber til at tilgodese samfundsinteressen.

sammenlægningen af Telias og Telenors spektrum har disse selskaber samlet set godt dobbelt så meget spektrum i de andre frekvensbånd som TDC har - indtil disse andre bånd igen skal udbydes (senere i dette årti, tidligt i 20'erne).

Er du sikker på, at det samlede selskab beholder Telias og Telenors frekvenser?

Kan de bruge frekvenserne til et samlet net uden at det strider med tilladelserne?

Ved Telias køb af Orange fik Telia jo ikke dispositionsret over Oranges frekvenser, der så vidt jeg husker blev fordelt mellem alle operatører.

Hvorfor skulle det ikke gå på samme måde denne gang?

Hvis Telia og Telenor får lov at bruge deres samlede frekvensressourcer helt frit, vil det formentligt hurtigt koste TDC Mobil og 3 livet, hvis de ikke fusionerer tilsvarende.

Så det kan jeg slet ikke forestille mig, at man vil tillade.

I sverige har kommunerne kunne udrulle fibernetværk. Man bør lave samme konstruktion i DK. Kommunen kan udrulle fiberen og sikre dækningen. Borgeren/virksomheden kan efterfølgende vælge en eller flere indholdsudbydere.

http://www.opennet.se

Du har helt ret Claus.

I Sverige er der mange åbne net - også privatejede som f.eks. på Gotland. Og det er nu normen, at alle nye fibernet er født som åbne net, hvor ejeren ikke selv udbyder tjenester.

Men det tog Sverige 10 år at ændre kulturen væk fra vertikal integration.

Man kan godt bygge åbne net i Danmark.

Men alle væsentlige aktører vil foretrække egne net.

De vil hellere lægge en "tråd" ved siden af end de vil bruge andres tråde.

Så det bliver desværre ikke nemt at ændre den danske kultur på kort sigt.

På længere sigt er det bydende nødvendigt.

Så vi har mange år med milliardtab og dårlig dækning foran os indtil sektoren falder ind i et mere moderne mønster som i Sverige.

I sverige har kommunerne kunne udrulle fibernetværk.

Såvidt jeg ved er dette ikke altid sandt, i min kommune har Kommunen kun trukket fiber til deres institutioner og lejer overkapacitet ud til ISP'er. Mange stadsnät er selvejende institutioner og selvstyrende og ejet af medlemmerne. Men det offentlige er meget progressiv i at sætte projekter igang og støtter dem både med og uden penge og garantier. Og inden for det sidste år har Telia's strukturel adskilte netselskab Skanova købt flere stadsnet. Når man læser i Danske medier hvor godt alting er i Sverige har vi et gangske broget struktur.
Den helt store forskel er, at politikerne tror virkelig på, at netværket bliver en rigtig stor konkurrence parameter i fremtiden.

Når man læser i Danske medier hvor godt alting er i Sverige har vi et gangske broget struktur.

Det er klart, at det bliver broget, når man nedbryder den vertikale integration. Det er selve meningen med det. Hvis det forstyrrer øjet er det måske fordi man stadig har det danske helleverandør syn på det (vertikal integration).

Opennet ejer ikke selv nettene. Men de driver brugerejede og kommunalt ejede infrastrukturer med åbne net, som så igen kan anvendes af udbydere af internet, tv og telefoni i indbyrdes konkurrence. Der er således mindst 3 led involveret i din internetadgang. En lokal ejer af fiber, en specialist i åbne net og så din valgte udbyder.

Og så er Opennet vist nu ejet af Telenor.

I Danmark kan man godt lokalt sætte spaden i jorden og bygge et fibernet.

Men der er ikke som i Sverige etablerede aktører i de næste led af værdikæden til at nyttiggøre dette til åbne net og tjenester.

For det er jo ikke givet, at dem der lokalt er gode til at bruge spaden eller bygge anlæg sammen med andre infrastrukturer, også kan drifte net og tjenester fornuftigt.

Derfor hænger vi fast i de parallelle monopoler, som giver dobbeltinvesteringer og manglende dækning.

Kære IT-ordfører for DF,

"Hurtigt bredbånd"

Der er mig bekendt ikke nogen større problemer med latency på de danske bredbåndsforbindelser. Generelt ligger den under 10 ms for alt national trafik. Jeg tror ikke man opnår nogen specielle fordele ved at gøre bredbåndsforbindelserne hurtigere - hvis det da overhovedet er teknisk muligt at optimere dem i nævneværdigt omfang.

"Hurtige to-vejs bredbåndsforbindelser"

Jeg vil give dig helt ret i at hvis der i dag findes borgere der kun har "een-vejs bredbåndsforbindelser" til rådighed, så er det sandelig på tide at få disse opgraderet til "to-vejs". Det nytter jo ganske rigtigt ikke noget at der kun kan sendes data den ene vej på forbindelsen, da borgeren jo så er tunget til at betale for 2 forbindelser for at kunne sende data den anden vej.

I øvrigt tak for et godt indlæg i IT-debatten. Det er rart at der endelig er en kompetent IT-ordfører der kommer med nogle gode og brugbare forslag - i stedet for diskussioner om den ligegyldige totale masseovervågning af borgerne.

PS! Priserne er jo for TDC fastsat af erhvervsstyrelsen udfra omkostningerne.

Ja de er. Men se på Gigabit's udfordringer. Det er altså ikke helt billigt og hvis man skal til at regne det med i det samlede regnestykke, så fordyrer det hver forbindelse gevaldigt...

Pssst. Pssssst. Jeg er bange for at dit dygtigt skrevne, spydige indlæg er Guds spildte ord på Ballelars. Den gode IT-ordfører lader til at være forsvundet som dug for solen når de store ord skal konkretiseres lidt.

Det er da ellers ikke noget vi har set hos Dansk Folkeparti før...

Er du sikker på, at det samlede selskab beholder Telias og Telenors frekvenser?

Kan de bruge frekvenserne til et samlet net uden at det strider med tilladelserne?

Ved Telias køb af Orange fik Telia jo ikke dispositionsret over Oranges frekvenser, der så vidt jeg husker blev fordelt mellem alle operatører.

Hvorfor skulle det ikke gå på samme måde denne gang?

Hvis Telia og Telenor får lov at bruge deres samlede frekvensressourcer helt frit, vil det formentligt hurtigt koste TDC Mobil og 3 livet, hvis de ikke fusionerer tilsvarende.

Så det kan jeg slet ikke forestille mig, at man vil tillade.

Mogens, du skal huske på, at situationen ikke kan sammenlignes med Telias overtagelse af Orange. I sidste ende er det nok et spørgsmål for konkurrencestyrelsen om mener, at det skader konkurrencen, at èt selskab sidder på så mange frekvenser.

Konkurrencestyrelsen har jo allerede én gang sagt god for et fælles Telia/Telenor radionetværk, og det var begrænset med løftede pegefingre dengang. Det må blive op til en konkret vurdering ny vurdering fra konkurrencestyrelsen om det er et problem, at Telia/Telenor nu ikke længere nøjes med at dele radionetværk.

Jeg TROR faktisk ikke konkurrencemyndighederne vil stille sig i vejen, da flere af de vigtige frekvensbånd (900 og 1800 MHz) skal i udbud indenfor de næste par år, og derfor vil det være tosset at tvinge Telia/Telenor til at afgive f.eks. 1800 MHz spektrum, som konkurrenterne måske kun kan benytte i et år eller to.

Men hvis vi skal tilbage til emnet, så skal staten lære at stille nogle konkrete krav.

Staten, regionerne og kommunerne har været alt for dårlig til at stille krav i offentlige udbud. 800 MHz frekvensauktionen viste at det godt kan lade sig gøre at stille skrappe krav til teleselskaberne, og nogle kommuner har også fundet ud af, at man både kan få bedre dækning og samtidig spare penge (http://www.version2.dk/artikel/seks-kommuner-har-fundet-en-samlet-mobill...).

Hvad er engrospriserne da for adgang til en TDC fiber og for fx en 100/30 VDSL over vectoring ?

Lars :)

PS! Priserne er jo for TDC fastsat af erhvervsstyrelsen udfra omkostningerne.

Ja de er. Men se på Gigabit's udfordringer. Det er altså ikke helt billigt og hvis man skal til at regne det med i det samlede regnestykke, så fordyrer det hver forbindelse gevaldigt.

Jeg kan og vil ikke forholde mig til løse udsagn at typen "Det er altså ikke helt billigt...".

Hvilke priser taler vi om? For fiber? For VDSL2 m/u vectoring ?

Der skal tal på bordet.

Mange af de steder, hvor man allerede kan få hurtigt internet til priser man kan betale - fx hos youSee - er det jo ikke den vilde efterspørgsel herpå fra de mange.
De fleste skal bare have internet der kan klare banken og måske lidt Skype til barn eller barnebarn.

Lars :)

Mogens, du skal huske på, at situationen ikke kan sammenlignes med Telias overtagelse af Orange. I sidste ende er det nok et spørgsmål for konkurrencestyrelsen om mener, at det skader konkurrencen, at èt selskab sidder på så mange frekvenser.

Det er rigtignok godt, at du kan huske mig på noget, som jeg ikke er i stand til selv at indse.

Det er ikke konkurrencestyrelsen - men erhvervstyrelsen - der forvalter tilladelserne og deres vilkår.

Og det er i strid med gældende tilladelser, hvis det nye selskab slår frekvenserne sammen. Det gør de jo heller ikke i TT-nettet, som bare er et faciltymæssigt samarbejde om master osv. Men stadig med skarp adskillelse af brugen af Telias og Telenors frekvenser.

Så det er erhvervsstyrelsens problem. Men konkurrencestyrelsen kan selvfølgelig have en mening med hensyn evt. til ændring af tilladelsesvilkårene.

Sagen ligner Telias køb af Orange. Der indgår jo bl. a. frekvenser, der i sin tid blev uddelt i en skønhedskonkurrence - dvs. uden auktion. Og "prisen" var derfor i stedet pligten til at drive sit eget net med frekvenserne.

Det kan vel ikke helt overse, selv om frekvenserne skal refarmes i fremtiden.

Hvad tror du f. eks. TDC og 3 mener om det?

Hvilke priser taler vi om? For fiber? For VDSL2 m/u vectoring ?

Der skal tal på bordet.

Tallene kan jeg ikke give dig, da de kun udleveres under NDA. Men som en der har afsøgt markedet for gensalg af fiberforbindelser i det gamle DONG-område kan jeg entydigt berette at det er umuligt at bygge en forretning på de gældende engros-priser.

TDC er mere end smarte nok til at løbe om hjørner med Erhvervsstyrelsen, og det har de da også udnyttet til fulde. De "omkostninger" engrospriserne baserer sig på, indeholder langt, langt mere end TDCs reelle udgifter.

Den gode IT-ordfører lader til at være forsvundet som dug for solen når de store ord skal konkretiseres lidt.

Vel nærmere den gode IT-ordførers spindoktor er forsvundet.

I Danmark kan man godt lokalt sætte spaden i jorden og bygge et fibernet.

Men der er ikke som i Sverige etablerede aktører i de næste led af værdikæden til at nyttiggøre dette til åbne net og tjenester.

Såvidt jeg forstår den svenske model er der tilstrækkelig adskillelse mellem infrastruktur og tjenesteudbydere til at det er mulig at fordele ikke ubetydelige tilskud til infrastrukturetablering uden at dette vurderes at være konkurrenceforvridende, eftersom det ikke er mulig at diskriminere tjenesteudbyderes adgang til de kunder som er tilsluttet via denne infrastruktur. Adgangen til denne type tilskud og finansiering er måske et væsentlig incitament som gør den segmenterede danske model økonomisk attraktiv. Men for markedet og brugerne giver modellen langt større valgfrihed og konkurrence på tjenesteniveau, så det kan være at de midler man investerer i offentlige tilskud kommer hjem igen i form af bedre konkurrence og valgfrihed samt hurtigere udbygning hurtig bredbånd.

Såvidt jeg forstår den svenske model er der tilstrækkelig adskillelse mellem infrastruktur og tjenesteudbydere til at det er mulig at fordele ikke ubetydelige tilskud til infrastrukturetablering

Rigtigt Jan.

Men de offentlige tilskud i Sverige er nu ikke så store. Det er først og fremmest til kanalisering(rørføring) i meget øde områder, hvor anlægsomkostningerne er væsentligt højere end landsgennemsnittet. Men det er kun ca. 100 mio. pr. år.

Nej det helt væsentlige er, at man erkender, at infrastruktur som fiber er et såkaldt naturligt monopol. Der bliver kun et fibernet i hvert område, og så må man sørge for, at så mange som muligt kan bruge det ligeværdigt via åbne net.

Det gør også fibernettet mere attraktivt for brugerne. Og så bliver der høj tilslutningsprocent, som er helt afgørende for et fibernets økonomi.

Så det er ikke offentlige tilskud, der er den store drivkraft. Det er snarere erkendelsen af naturligt monopol og en filosofi, der matcher dette.

Sammenlign Bornholm og Gotland.

Gotland får fiber til alle med udgangen af 2016. De mangler lige nu en tredjedel af sognene - herunder Visby, som har kabel-tv. Tilslutningsprocenten i de nye fibernet har hidtil været i gennemsnit 96%!!!

Det offentlige tilskud er 2000skr. pr. husstand svarende til 1600dkr.

Med Bornholms 20.0000 husstande svarer det til 32 Mkr., hvis vi gjorde det samme på Bornholm.

Men nu gives der 64 Mkr. i statsstøtte til Bornholm. Alle får ikke fiber og økonomien i projektet er tvivlsom, fordi tilslutningsprocenten bliver lav. Folk kan jo stadig vælge XDSL og TDC og andre vil jo gøre alt for at kapre de kunder, som de kan dække.

Forskellen på Bornholm og Gotland er opsigtsvækkende.

Det korte udlægning er, at Gotland laver konkurrence med åbne net, som sikrer økonomi i ny infrastruktur, mens Bornholm hælder penge i en af flere konkurrerende infrastrukturer, som dermed alle bliver nødlidende.

Jeg fatter ikke, at Bornholm contra Gotland ikke vækker mere politisk opsigt.

Men det er kun ca. 100 mio. pr. år.

http://www.pts.se/bredbandsstod
Ser ud til til at der er afsat 3.25 milliarder SEK til bredbånd frem mod 2020. det giver knapt 500 mio / år. Det er ikke ubetydelig når det er målrettet mod landsbygden. Og det giver åbenbart de resultater man ønsker i form af bedret adgang til hurtig bredbånd.

At du ikke fatter hvorfor det ikke vækker politisk opsigt....
Kan jeg så ikke forstå.
Hvornår har nogen påstået at de pt. valgte politikere godtager rationelle argumenter og kan regne ved brug af + - / * ??

før du kan tilbagevise min påstand vil du altid blive overrasket.
Det handler alene om statsstøtte til de eksisterende firmaer. Hvorfor forstår jeg ikke.

Ser ud til til at der er afsat 3.25 milliarder SEK til bredbånd frem mod 2020. det giver knapt 500 mio / år. Det er ikke ubetydelig når det er målrettet mod landsbygden. Og det giver åbenbart de resultater man ønsker i form af bedret adgang til hurtig bredbånd

Det er fremadrettet og bliver først endeligt her i foråret. De 3,25 mia. er rammen. Først når ansøgninger er kommet ind kan man se, hvad det bliver til.

Der har også tidligere været mia-rammer for støtte til bredbånd i Sverige, som ikke tilnærmelsesvis blev udnyttet. Bl. a en skattefradragsordning og støtte til oplandsnet, der nærmest ikke blev udnyttet.

Den samlede ramme for støtte i det nye landsbygdprogrammet frem til 2020 er 36 mia. kr. Så det budgetterede til bredbånd er kun en mindre del.

De 100 Mkr., som jeg henviser til er den løbende kanaliseringsstøtte, som PTS står for, og som faktisk udbetales.

Til jer, der tror, at fiber til alle på Gotland er baseret på massive statstilskud. Læs dette fra april 2014:

http://www.bredbandgotland.se/component/docman/doc_download/146-2014-04-...

Det er rigtignok godt, at du kan huske mig på noget, som jeg ikke er i stand til selv at indse.

Det er ikke konkurrencestyrelsen - men erhvervstyrelsen - der forvalter tilladelserne og deres vilkår.

Og det er i strid med gældende tilladelser, hvis det nye selskab slår frekvenserne sammen. Det gør de jo heller ikke i TT-nettet, som bare er et faciltymæssigt samarbejde om master osv. Men stadig med skarp adskillelse af brugen af Telias og Telenors frekvenser.

Det er altså ikke helt korrekt. TT-netværket deler alle frekvenser allerede i dag. Der er IKKE blot tale om et facility samarbejde, og konkurrencestyrelsen har altså sagt okay til det.

I den rapport som konkurrencestyrelsen udgav omkring TT-netværket – benævnt Newco i rapporten – fremgår det tydeligt at ”parternes aftale vedrører MOCN.”

I rapporten er der også en fin forklaring på hvad MOCN er:
MOCN (Multi Operator Core Network) indebærer en deling af hele Radio Access netværket og frekvenser. MOCN indebærer en højere grad af deling og samarbejde end MORAN-løsningen, idet en større del af produktionsfaciliteterne er fælles. Der opleves ingen forskel på de to typer RAN-deling fra kundernes side. Alene MOCN-delingen kan anvendes til de nyeste teknologier inden for telekommunikation, LTE samt LTE-Advanced, der netop øger hastigheden i netværket ved at pulje frekvenserne og derved udnytte frekvensressourcerne mere efficient.

Kilde:
https://www.kfst.dk/~/media/Afgoerelsesdatabase/Konkurrenceomraadet/Afgo...

Så det er erhvervsstyrelsens problem. Men konkurrencestyrelsen kan selvfølgelig have en mening med hensyn evt. til ændring af tilladelsesvilkårene.

Sagen ligner Telias køb af Orange. Der indgår jo bl. a. frekvenser, der i sin tid blev uddelt i en skønhedskonkurrence - dvs. uden auktion. Og "prisen" var derfor i stedet pligten til at drive sit eget net med frekvenserne.

Det kan vel ikke helt overse, selv om frekvenserne skal refarmes i fremtiden.

Man kan blandt andet læse punkt 410 til 421 i rapporten, hvor konkurrencestyrelsen siger, at mange af selskabets frekvenser snart skal omfordeles ved ny auktion, og at myndigheder (Erhvervsstyrelsen) har mulighed for at begrænse selskabets mulighed for at byde for frekvenser i de kommende auktioner.

Hvis TT-netværket skulle tvinges til at afgive frekvenser, så ville det allerede være gjort i 2012. Men det er selvfølgelig Erhvervsstyrelsen og Konkurrence og Forbrugerstyrelsen, som har det sidste ord i den sag, men det vil være meget ulogisk, hvis myndighederne pludselig ændre deres standpunkt.

Hvad tror du f. eks. TDC og 3 mener om det?

Jeg tør slet ikke gætte på, hvad andre virksomheder tænker om det, men både TDC og 3 har tidligere til diverse udtrykt bekymring omkring Telia og Telenors fremtidig samarbejde.

Men i Konkurrence og forbrugerministeriets rapport fra 2012 kan man finde noget ganske interessant på side 57-59. Her er 3 og TDC indvendinger imod Telia og Telenors netværkssamarbejde. Set i forhold til den konkurrencefordel netværkssamarbejdet giver Telia og Telenor, så var det altså meget begrænset hvad de to selskaber ”brokkede” sig over.

Det er altså ikke helt korrekt. TT-netværket deler alle frekvenser allerede i dag. Der er IKKE blot tale om et facility samarbejde, og konkurrencestyrelsen har altså sagt okay til det.

Som jeg har forstået det er der stadig logisk set to opdelte net relateret til respektive tilladelsers frekvenser.

Man kan dele ressourcen for nogle celler. En sådan form for fællesudnyttelse er sådan set ikke nyt. Det kunne man også med national roaming, og det blev f. eks. udnyttet af 3, da de jo ikke selv havde 2G.

Men når man slår to net helt sammen, tager man integrationen et skridt videre. Det reducerer selvfølgelig konkurrencen. Men det gør også samdriften endnu mere effektiv og rejser en række problemstillinger.

Hvordan skal man f. eks. forholde sig til de dækningskrav, som hvert af de oprindelige selskaber havde alene med deres egne tilladelser ?

Kan de efter sammenlægningen blot henvise til deres samlede dækning og samtidigt beholde de tidligere opdelte frekvenser.

Tidligere var det således, at et vilkår i tilladelserne var, at de ikke kunne sælges eller overdrages uden erhvervsstyrelsens tilladelse.

Og det er jo netop det, der sker, når tilladelserne skal overdrages til det nye selskab.

Det bør ikke ske uden en fastsættelse af vilkår fra erhvervsstyrelsens side, herunder omfang og tidsplan for en evt. tilbagelevering af frekvenser, der herefter kan udbydes igen.

Den proces fulgte med Telias overtagelse af Orange. Oranges 3g-tilladelse blev som bekendt tilbageleveret, og den gik efterfølgende til Telenor.

Og der var en lang proces om tidsplan og omfang af tilbagelevering af 1800-frerkvenser, der herefter blev genudbudt.

Det vil for mig at se være temmelig ulogisk, at sammenlægningen af Telenor og Telia ikke medfører en tilsvarende proces.

Og det er formentlig i gang lige nu.

Men jeg ved det ikke.

Johnny:
Det er altså ikke helt korrekt. TT-netværket deler alle frekvenser allerede i dag. Der er IKKE blot tale om et facility samarbejde, og konkurrencestyrelsen har altså sagt okay til det.

Mogens:
Som jeg har forstået det er der stadig logisk set to opdelte net relateret til respektive tilladelsers frekvenser.

Telia og Telenor har hvert deres corenetværk (deraf navnet MOCN). Alt andet (spektrum, basestationer, antenner, BSC/RNC, transmission, udstyrsrum, kraft og køl) er delt - jeg har selv været med til at implementere det. Det betyder bl.a. at man kan støde på enkelte U2100 sites med 6 carriers :-)
Hvert sit spektrum på fælles basestationer er det der henvises til som MORAN (multi operator radio access network).

Den proces fulgte med Telias overtagelse af Orange. Oranges 3g-tilladelse blev som bekendt tilbageleveret, og den gik efterfølgende til Telenor.

Den blev leveret tilbage af økonomiske årsager. Telia købte Orange før HSPA-tiden, så det gav ikke meget mening at have 2x30 MHz på 2100 MHz båndet. Derfor valgte Telia selv at opsige licensen til Oranges 2100 MHz licens. Når Telia har valgt at beholde 900 MHz og 1800 MHz frekvenserne, skyldes det at de koster 0 kr. om året. Det skal ses i forhold til 71.249.100,07 kr. om året for at beholde 2100 MHz licensen.

Set i bakspejlet tror jeg at Telenor havde tabt på det danske marked, hvis Telia havde valgt at beholde 2100 MHz licensen - og dermed havde udkonkurreret Telenor. Så hvis Telia kunne skrue tiden tilbage, ville de nok gerne have smidt en lille millard efter at slippe for Telenor på det danske marked. Men på daværende tidspunkt, var der ingen der vidste hvor meget det ville udvikle sig. HSPA kom først to år efter Telenor købte licensen, og på dette tidspunkt var downloadhastigheden blot 1,5 Mbit. Året efter kom den nye standard der tillod 3,6 Mbit og kort efter 7,2 Mbit.

Udover denne lille sætning i dit indlæg, er du desværre forkert på den på mange områder. Telia og Telenor har fået frit spil til at lege med deres frekvenser, hvilket blandt andet gør det muligt for dem at benytte 2x20 MHz til 4G på 1800 MHz båndet. Deres frekvenser matcher hinanden perfekt på flere af båndende, ikke mindst på 1800 MHZ båndet. Så da de fik lov til at slå deres netværk sammen, inklusive aftaler, fik de en stor gave fra myndighederne.

Hvordan skal man f. eks. forholde sig til de dækningskrav, som hvert af de oprindelige selskaber havde alene med deres egne tilladelser ?

Kan de efter sammenlægningen blot henvise til deres samlede dækning og samtidigt beholde de tidligere opdelte frekvenser.

Tidligere var det således, at et vilkår i tilladelserne var, at de ikke kunne sælges eller overdrages uden erhvervsstyrelsens tilladelse.

Og det er jo netop det, der sker, når tilladelserne skal overdrages til det nye selskab.

Sådan som jeg har forstået det, så skal selskaberne stadigvæk leve op til deres licensvilkår, men at de kan gøres det med det fælles netværk.

Der er noget juridisk omkring konstruktionen af TT-netværket (Newco), som betyder at TT-netværket ikke selv må bestemme noget udover den operative del, men at alle større beslutninger skal tages af Telia og Telenor.

Og så er det korrekt at tilladelserne tidligere ikke kunne overdrages til 3. part, men TT-netværket er juridisk set ikke 3. parts, sådan som jeg har forstået det. Juridisk set ligger tilladelserne stadigvæk ved moderselskaberne, men fremtidige frekvenser skal køre via TT-netværket.

Men hele denne konstruktion bliver jo ny igen, når/hvis Telia og Telenor fusionerer. Men så er vi ude i noget juridisk, og da jura og logik ikke altid går hånd i hånd, så skal jeg ikke begynde at gætte på noget.

Telia og Telenor har hvert deres corenetværk (deraf navnet MOCN). Alt andet (spektrum, basestationer, antenner, BSC/RNC, transmission, udstyrsrum, kraft og køl) er delt - jeg har selv været med til at implementere det. Det betyder bl.a. at man kan støde på enkelte U2100 sites med 6 carriers :-)
Hvert sit spektrum på fælles basestationer er det der henvises til som MORAN (multi operator radio access network).

Tak for din præcisering, som jeg tror svarer til min opfattelse, selv om jeg ikke kender det i detaljer.

Der er stadig 2 core net svarende til respektive tilladelser.

Jeg går ud fra, at det nye selskab vil reducere fra 2 til en operatør på sigt, selv om det nok ikke er noget, man kan gøre med et snuptag.

Telia og Telenor kan næppe i fremtidige auktioner byde som to selskaber.

Overordnet må det betyde, at det nye selskab går fra at være 2 ud af 4 til 1 ud af 3, når spektrum skal omfordeles eller nyt spektrum skal tages i anvendelse.

Det må alt andet lige betyde, at det nye selskab må forvente en mindre luns af de samlede frekvenser i fremtiden.

Spørgsmålet er så, om man skal tage "hugget" så hurtigt som muligt efter etableringen af det nye selskab eller senere i takt med nye tilladelser.

Men principielt burde overdragelsen af tilladelserne til det nye selskab betyde, at myndighederne så på muligheden for tilbagelevering hurtigst muligt, som et krav knyttet til accept af overdragelse af tilladelserne. Og det har de hjemlen til, da de skal acceptere overdragelse af tilladelserne.

Det er ikke bare noget tomt juristeri. For det vil jo også få betydning for eventuelle fremtidige konsolideringer, hvor de spektrummæssige forhold kan være anderledes.

Uden at kende detaljerne vil jeg tro, at TT-nettet har en sand overflod af 1800 frekvenser i forhold til 3 lige nu og her. Og den relation må jo nok blive anderledes i fremtiden - selvfølgeligt afhængigt af hvad selskaberne byder på.

Men jeg aner ikke, hvad der evt. er aftalt. Aftaler om MOCN med myndighederne fra 2012 kan ikke umiddelbart antages at være fortsat gældende, når der sker en egentlig fusion af selskaberne.

Den blev leveret tilbage af økonomiske årsager. Telia købte Orange før HSPA-tiden, så det gav ikke meget mening at have 2x30 MHz på 2100 MHz båndet

Jeg tror du overser, at det helt overordnede lovkrav til frekvensforvaltningen er, at frekvenser skal udnyttes effektivt.

Derfor kan man ikke have en situation, hvor en operatør har overflod af frekvenser gennem en konsolidering i forhold til de øvrige. Det gælder også selv om frekvenserne er erhvervet ved auktioner.

Så Telia havde aldrig fået lov til at beholde 3g-licensen for Orange. Derfor kunne de lige så godt erkende det med det samme. Bevarelse var ikke en option.

Det er netop kravet om styrelsens accept af overdragelse, der i denne situation er myndighedernes redskab.

Der er stadig 2 core net svarende til respektive tilladelser.

Så er spørgsmålet om frekvenserne følger corenetværket eller om det følger radionetværket. Det virker meget ulogisk, hvis corenetværket skulle være det udfaldsgivende, da frekvenserne jo bliver benyttet i radionetværket.

Specielt når frekvenserne lægges sammen og benyttes samlet i radionetværket.

Telia og Telenor kan næppe i fremtidige auktioner byde som to selskaber.

Nej, det er korrekt. De SKAL byde igennem TT-netværket, hvilket også fremgår af dokumentet fra Konkurrence og forbrugerstyrelsen.

Men jeg aner ikke, hvad der evt. er aftalt. Aftaler om MOCN med myndighederne fra 2012 kan ikke umiddelbart antages at være fortsat gældende, når der sker en egentlig fusion af selskaberne.

Helt enig, men det vil være ulogisk, hvis myndighederne begynder at stille skrappe krav blot fordi to juridiske enheder bliver til én.

Juridisk set sker der en ændring og to corenetværk bliver til ét, men selve radiodelen bliver der jo ikke ændret på, og selskaberne får ikke pludselig en ekstra fordel på radionetværket sammenlignet med før en fusion.

sænke skatten istedet for så er det nemmere for folk at købe bredbånd i den hastighed de vil :)

sænke skatten istedet for så er det nemmere for folk at købe bredbånd i den hastighed de vil :)

Staten skal da ikke støtte forbrugernes lyst.

Socialhjælp ydes efter andre regler og til en beskeden livsførelse - ikke for at underholde folk.

Produktivitetskommisionen har netop noteret, at værdien ved bredbåndshastighed i første række kommer hver enkelte bruger til gav.
Derfor er det et meget fint eksempel på en udgift, der ikke skal betales fælles, men af hver enkelt efter en personlig overvejelse om fordelene vs. prisen ved de forskellige opkoblingsmuligheder.

Staten skal ganske enkelt ikke betale, blot fordi du synes "det ville være meget rart".

Der kan være andre overvejelser om fri adgang til internet i vore fælles områder. Der kan også være fornuftige overvejelser om at sikre en minimal adgang for alle, så man kan afskaffe postbuddet nogle dage og den personlige betjening i fx kommunerne.

Men alle har mulighed for en sådan beskeden adgang til en rimelig beskeden pris.

Lars :)

Så er spørgsmålet om frekvenserne følger corenetværket eller om det følger radionetværket. /Johnny Olesen

Det skriv fra konkurrencemyndighederne, som du linke til, har jeg kendt og altid været overbevist om, at radionetværket helt tilbage til den videre routning var/blev helt fælles.

TT har anskaffet deres 800MHz spektrum helt i fællesskab, og ønsket om fælles bud på 800MHz auktionen var netop årsagen til at konkurrencemyndigheden gav tilladelsen.
"TT-Netværket (Telia og Telenors fælles infrastrukturselskab) har vundet 2x10 MHz (791-801 MHz og 832-842 MHz). Samlet tilladelsespris 111.463.000 kr."

Jeg her ikke set, at tilladelsen er begrænset til 800MHz båndet eller til 4G/LTE.

Teknisk set giver det for mig også liden mening, at opretholde en adskilt struktur før man har mux-/demuxet den enkelte forbindelse. Det giver ej heller hverken teknisk eller økonomisk mening, at skulle nedgrave nye kabler til "det andet selskabs master".

Det er teknisk set helt fornuftigt at lave en "mobil-bit-styrelse", der overtog og drev ét radionet og den nedgravede infrastruktur, som Mogens ofte fremfører.

Men det overordnede mål om konstant og nådesløst at skulle spare hver en overflødig hånd - synes Mogens imidlertid ikke at have noget svar på.

Lars :)

Staten skal ganske enkelt ikke betale, blot fordi du synes "det ville være meget rart".

Det sjove er jo netop, at det er det, som de gør på Bornholm.

Det var der faktisk lidt om i magasinet Penge i går. Se udsendelsen her: http://www.dr.dk/tv/se/penge/penge-116

Den uheldige kunde Anders Wik kunne kun få en halvsløj xDSL forbindelse på maks. 4 MBit/s fra TDC, og det er "mobilt bredbånd" der ellers kunn opfylde behovet, det var for dyrt... ja 349 kroner var åbenbart for dyrt for en velbetalt reklamemand.

Han kunne selvfølgelig også have undersøgt markedet, og ringet til Airnet og fået en 80/50 Mbit/s trådløs forbindelse for 199 kroner om måneden, da Airnet har en sender i den by, hvor den uheldige TDC kunde bor.
(Noget som DRs journalist, som sædvanligt fuldstændig glemmer at undersøge, men det er DR journalistiske niveau, der ikke er højere, og det kan de ikke gøre for)

Hvis Dennis Flydtkjær engang læser alle kommentarerne, så synes jeg han skal bide mærke i, at mange danskere ikke aner, hvilke alternativer de reelt har adgang til.
Det er lidt ligesom, når TDCs kobberkabler ikke kan levere, så giver folk op, og så skal staten komme og redde dem.
Hvad blev der af: "jeg undersøger lige alternativerne og betaler gerne 100 kroner mere, hvis blot det fungerer."

Den uheldige kunde Anders Wik kunne kun få en halvsløj xDSL forbindelse på maks. 4 MBit/s fra TDC,
....
Det er lidt ligesom, når TDCs kobberkabler ikke kan levere, så giver folk op, og så skal staten komme og redde dem.

Det bliver jo ikke mindre absurd eller mindre ringe/dovent journalistik af, at netop Årsdale, 3740 Svaneke i august blev varslet om installation af et nyt fremskud punkt (DSLAM), der skulle være i drift her fra det nye år.
https://wholesale.tdc.dk/Produkter/B82_Kort.docx (side 13)

Adressen ligger kun 615 kabel-meter fra det fremskudte punkt, hvilket indikere en hastighed på mellem 35/5 og 50/10 uden vectoring og 80-100/30, hvis der installeres vectoring i dette fremskudte punkt.

Med det nye 60 mio pengespild på Bornholm, kan man måske nok forvente, at Bornholm vil komme helt bag i køen til udrulning af vectoring ?

Ja, sådan kan 60 mio jo gøre så megen gavn.

Lars :)

Så er spørgsmålet om frekvenserne følger corenetværket eller om det følger radionetværket. Det virker meget ulogisk, hvis corenetværket skulle være det udfaldsgivende, da frekvenserne jo bliver benyttet i radionetværket.

Specielt når frekvenserne lægges sammen og benyttes samlet i radionetværket.

Frekvenserne følger radionetværket. En Telia kunde kan bruge alle radioressourcer i en given celle og vice versa. Jeg må dog indrømme, at jeg ikke kan huske, hvordan det er trafikken skilles og sendes mod det korrekte corenet - jeg har "bare" med transmissionsnettet at gøre.

Med det nye 60 mio pengespild på Bornholm, kan man måske nok forvente, at Bornholm vil komme helt bag i køen til udrulning af vectoring ?

Ja, sådan kan 60 mio jo gøre så megen gavn.

Lars, det er så firkantet og ensporet...

Jeg håber at de Bornholmere der ikke får vectoring (eller må vente på det) får fiber.

Jeg vil hellere levere på fiber fra CG end kobber fra TDC.
Nu er det jo så dejligt at CG skal åbne nettet for andre. Så helt spildt er de 60 millioner heldigvis ikke.

Hvad mange ikke har fattet og tydeligvis stadig ikke forstår, så prøv at læs hvad Mogens skriver om Gotland.
Sammenlign Bornholm og Gotland og hvad det har kostet i statstilskud på Gotland kontra hvad det koster på Bornholm og hold det op i mod hvad de har fået på Gotland, kontra hvad CG lover Bornholm (Fiber til 2000 husstande og Wimax til resten).
På Gotland kan alle levere på kablerne og det koster det samme om leverandøren hedder A eller B.

Hele forudsætningen for statstilskuddet har fra starten af været en fejl.
Det har kun været muligt for de store at byde ind (ja, så kan alle de små gå samnmen, vrøvl drop det).
Hamrende ugennemtænkt statstilskud, som kunne have været værdifuldt for alle, selvfølgelig primært de kommende brugere, men også for teleselskaberne, både store og små.

Mht. kobberkabler...
Har lige haft en sag i sidste uge, hvor TDC lover at nu kan kunden bimle og bamle for centralen 700 meter væk kan dit dyt og dat...
(Sidst de kontaktede kunden var det med VDSL, som ikke gav forbedring ifht. ADSL.)
Men kablerne er stadig lorte dårlige, så nej desværre da vi gik TDC på klingen, så var det en >meget< lille forskel, der kunne opnås.
Heldigvis viste det sig helt tilfældigt at CG fiber tilslutningspunktet lå lige udenfor i fortovet....
Ja, det er en enlig sag, men man skal altså passe på med at love for meget og tro at der er guld for enden af tunnellen.
(Jeg har >ikke< spurgt naboerne hvordan det forholder sig hos dem)...

Jeg håber at de Bornholmere der ikke får vectoring (eller må vente på det) får fiber.

Jeg vil hellere levere på fiber fra CG end kobber fra TDC.

Men nu har GC kun lovet:
"GlobalConnect forventer, at 2.000 af de 7.000 adresser vil blive dækket med fiber, mens de resterende 5.000 adresser vil blive dækket trådløst."

Og GC skal 'kun' levere 30/5 og det først ved udgangen af 2016. Så selv uden vectoring vil beboerne i Årsdale nok være lige så godt tjent med den nye fremskudte tilslutning (DSLAM).

Men det helt afgørende er nu, at fjernsynet laver et eksempel ud af en adresse, som var planlagt til, at kunne få 35-50/10 allerede med udgangen af december 2014 - uden at DRs oplyste dette.

TDCs 4G netværk blev opdateret før april 2014 og har en høj dækning ved Årsdale adressen (kun 2300 m fra TDCs 4G mast).
Hvis det havde været bare det mindste vigtigt med en bedre internetadgang, så havde TDCs net en 4G router og evt. en 4G antenne kunne løse hastigheds problemet allerede for 10 mdr siden i Årsdale og i øvrigt på store dele af Bornholm.

Hvad mange ikke har fattet og tydeligvis stadig ikke forstår, så prøv at læs hvad Mogens skriver om Gotland.

Nu er jeg nok ikke meget til "komme hinanden ved" løsninger (eller anarki).

SE(Stofa) fortalte sidste år, at en total fiberudbygning på Bornholm ville koste i området 300-400 mio. De 60 mio tilskud dækker 7000 adresser dvs over 8500 kr/adresse bare for tilskuddet.

Og det kun hvis alle 7000 adresser vælger at købe den støttede GC løsning. Ellers vil tilskudsprisen naturligvis skulle fordeles på færre tilslutninger.

Lars :)

PS! De store centraler bliver ikke udbygget med vectoring direkte fra centralen, da der typisk er alt for mange lederpar i kablerne til at vectoring kan virke effektivt med at eliminere X-talk/støj.
I en vis afstand fra de store centraler, vil fremskudte punkter blive udbygget med vectoring.

Nu er jeg nok ikke meget til "komme hinanden ved" løsninger (eller anarki).

Du mener måske kun at alt skal lægges i hænderne på kapitalfondene - det var da en underlig forstokket holdning at give udtryk for.

Jeg formoder du så også gør alt hvad du kan for at undgå at tale med dine naboer - vor herre bevares.

Gotlandsløsningen passer jo ellers meget godt på den måde man her i landet i sin tid benyttede andelstanken - men den synes du måske også er forkert, fordi der ikke var et firma der kunne malke bønderne?

Men hvis vi ser bort fra din ultrakonservative holdning, så passer der der sker på Gotland da ellers meget godt i tråd med det Johnny plæderer for, nemlig at folk selv gøre noget - men det passer dig sikkert heller ikke, for fy da føj for en gang anarki at de kan få godt og billigt bredbånd på Gotland.

Frekvenserne følger radionetværket. En Telia kunde kan bruge alle radioressourcer i en given celle og vice versa. Jeg må dog indrømme, at jeg ikke kan huske, hvordan det er trafikken skilles og sendes mod det korrekte corenet - jeg har "bare" med transmissionsnettet at gøre.

Jeg tror du misforstod midt spørgsmål lidt, eller også så kan jeg ikke læse og forstå i dag :-) Spørgsmålet var om licenserne til frekvenserne var "bundet" til corenetværket eller radionetværket.

...så passer der der sker på Gotland da ellers meget godt i tråd med det Johnny plæderer for, nemlig at folk selv gøre noget - men det passer dig sikkert heller ikke, for fy da føj for en gang anarki at de kan få godt og billigt bredbånd på Gotland.

Så må jeg hellere lige præcisere, at jeg godt nok går ind for, at folk selv skal gøre noget ved sagen, men at direkte branchespecifik statstøtte ikke bør indgå i "gør-det-selv" løsninger.

Vi allerede mange eksempler på, at danskerne godt kan "gøre det selv" eller i det mindste gå sammen om et projekt, der er til gavn for deres nærområde. Primanet på Djursland er et fint eksempel på en græsrods organisation, som voksede sig til en rigtig virksomhed, men stadigvæk har bibehold fokus på det oprindelige formål.

Det er heller ikke utænkeligt at Samsø Bredbånd måske vælger samme vej engang i fremtiden efterhånden som antal medlemmer vokser, og behovet for en professionel organisation bliver større.

Airnet på Bornholm er derimod et fremragende eksempel på, at Bornholmenerne ikke har bakket nok op om et "projekt". Hvis Bornholmerne i stedet for at klynke havde støttet Airnet mere aktivt, så ville Bornholmerne have samme muligheder som beboerne på Samsø.

men at direkte branchespecifik statstøtte ikke bør indgå i "gør-det-selv" løsninger.

Hvori ligger det "branchespecifikke" i Gotlandsløsningen?

Hvori ligger det "branchespecifikke" i Gotlandsløsningen?

Nu var min kommentar en mere en generalisering og noget specifikt omkring Gotland. Men hvis vi holder os til Danmark, så er "Bornholmer-modellen" branchespecifik statsstøtte med et specifikt formål.

Der findes andre former for egnsudvikling, som ikke er branchespecifik, og den slags har jeg mindre ondt i r*ven over, da det så er de lokale selv, der vælger, hvad pengene specifikt skal bruges på.

Men det har ikke noget med Gotland-modellen at gøre. Jeg skal ikke indlade mig i et større slagsmål om et projekt i Sverige, som jeg personlig dybest set er ligeglad med. Gotland-modellen er sikkert fin for svenskerne, og de er sikkert glade for den fiberbredbånd de får rullet ud.

Men hvis vi holder os til Danmark, så er "Bornholmer-modellen" branchespecifik statsstøtte med et specifikt formål.

Nej "Bornholmer-modellen" er noget eklatant rod, og udelukkende støtte til de store, ikke Bornholm.
Lige præcis derfor er sammenligningen med Gotland rigtig interessant.

Der findes andre former for egnsudvikling, som ikke er branchespecifik, og den slags har jeg mindre ondt i r*ven over, da det så er de lokale selv, der vælger, hvad pengene specifikt skal bruges på.

Du har stadig ikke rigtig forstået hvad det er der sker på Gotland.

Men det har ikke noget med Gotland-modellen at gøre. Jeg skal ikke indlade mig i et større slagsmål om et projekt i Sverige, som jeg personlig dybest set er ligeglad med.

Jeg mener ikke der er tale om "noget slagsmål", men konstatering af at lige pærcis på Gotland har man strikket noget sammen, uden at favorisere en og kun en leverandør - hvilket er præcis det modsatte af hvad Bornholmer rodet er.

Gotland-modellen er sikkert fin for svenskerne, og de er sikkert glade for den fiberbredbånd de får rullet ud.

Og den kunne være ligeså fin for danskerne hvis man havde et andet approach, og tilgodeså en strukturel adskillelse, mv.

Og du svarede aldrig på hvad du mener med branchespecifikt.

Distributionsnet er det, som man i økonomisk teori kalder naturlige monopoler. Marginalomkostningen ved at dække 60% i stedet for 50% er lille, mens indtægten er stort set proportional med tilslutningsprocenten.

Forestil jer, at man kunne knipse med fingrene og dække alle på Bornholm med fiber.

Så ville man have et fremtidsikret net med lave driftsomkostninger og et grundlag for yderligere tjenesteudvikling.

Men det vil jo koste 300 millioner, vil I sikkert indvende. Man kan gøre det billigere med Docsis på CATV, vectoring på kobber, FWA til de øde steder og 4G til resten.

Men hvis man først havde fiber til alle, kunne man nedlægge kobbernettet, lukke traditionelle kabel-tv-net og reducere investeringer i mobilnet til den rigtige mobile anvendelse.

Så hvis vi først har knipset med fingrene er jeg ikke i tvivl om, at de 300 millioner let kan forsvares.

Hvis vi ikke knipser med fingrene vil de eksisterende infrastrukturer komme i skærpet indbyrdes konkurrence, og de vil hver for sig kun opnå begrænsede markedsandele – og dermed ifølge teorien om naturlige monopoler høje omkostninger pr. enhed.

Statsstøtten til Bornholm skærper denne konkurrence. Vi får dækket de nødlidende på en eller anden måde, men økonomien i GCs net er afhængig af høj tilslutning blandt de øvrige. Og her vil f. eks. TDC fortsat hælde penge i kobbernettets anvendelse for at imødegå den nye konkurrent.

Så resultatet af statsstøtten på Bornholm er i virkeligheden, at den samlede drift af net på Bornholm bliver mindre effektiv.

Men hvordan knipser man så med fingerene?

Det er det, som de har fundet en løsning på på Gotland. Men der findes sikkert også andre løsninger, hvor det offentlige på en eller anden måde kan medvirke som katalysator – uden de store udgifter.

Men den første forudsætning for løsninger er, at man har forstået problemet med fornyelse af infrastruktur på et område, der er et naturligt monopol, og hvor flere eksisterende ældre infrastrukturer vil forsøge at fastholde deres greb om dele af området.

Og det har man slet ikke forstået i Danmark – primært fordi TDC og myndighederne ikke har de nødvendige intellektuelle hestekræfter til at se det i et større perspektiv.

I stedet sidder man i en uendelighed og diskuterer dyder og udviklingsmuligheder for kobber, kabel-tv, fiber og mobilt bredbånd. Og det er rigtigt, at der er udviklingsmuligheder på alle disse områder.

Men det er slet ikke det, som er kerneproblemet for udviklingen af en fremtidssikret infrastruktur drejer sig om.

Det vil kun resultere i en samlet ineffektivitet og meget forskellig forsyningssikkerhed for borgerne.

I øvrigt tak for et godt indlæg i IT-debatten. Det er rart at der endelig er en kompetent IT-ordfører der kommer med nogle gode og brugbare forslag - i stedet for diskussioner om den ligegyldige totale masseovervågning af borgerne.

Når det gælder politikere er hovedreglen jo, at hvad de ikke siger er mindst lige så vigtigt at bemærke som hvad de faktisk siger.

I dette tilfælde gælder det, at Dennis Flydtkjær ikke nævner overvågningen, fordi han godt ved, at hans overvågnings-begejstring ikke er populær i dette forum.

Sandheden er, at overskriften på Dennis' indlæg lige så godt kunne have været "Hurtigt masseovervåget bredbånd skal på den politiske radar".

@Flemming hvordan skulle jeg som bor i TDC monopolområde kunne vælge min hastighed - TDC vil IKKE sælge mig fiber eller eller anden form for ordentlig forbindelse. Jeg skal enten betale for hele min ejendom eller også skal jeg købe deres gamle forældede kobberforbindelse på den gamle central.

Der skal en politisk indsats til for at bryde monopolet - man kunne evt. forsøge at presse TDC til at reelt at levere den service, som de har forpligtet sig til.

som bor i TDC monopolområde kunne vælge?.... - TDC vil IKKE sælge mig fiber ....

TDC har netop pga. at være markedsledende fået pålæg om at tillade andre i deres kobber og fiber.

Hvis der er under 30 m fra TDCs fiber, kan andre levere dig en fiber, hvis de vil (og sikkert også skal se en forretning deri). http://gigabit.dk/ er et sådant firma, der anvender TDCs fibre/tomrør og også leverer til private.

Men hvis det er vigtigt kan du vel blot bestille en erhvervsløsning fra fx TDC. Skal der graves længere, må du muligvis betale selv på samme måde, som du skal betale, hvis du skal have et større elkabel indlagt eller en ny kloak.

Men det lyder da, som om du skulle få undersøgt en løsning via en fast 4G router og evt. en 4G antenne. Sidst jeg så efter kostede 500 GB/md omkring 400 kr hos Telia og 200 GB/md 300 kr hos TDC.
Hvad der er bedst vil naturligvis afhænge af dit forbrug og kræve at du har en 4G mast fra det relevante selskab.

Lars :)

Dennis Flydtkjær skriver (eller er det bare en ansat spindoktor?) et debatindlæg i Version2, men deltager på ingen måde selv i debatten på Version2 om det han skriver. Det virker ærlig talt mest som om at han er bedøvende ligeglad med hvad brugerne på Version2 mener.

Og GC skal 'kun' levere 30/5 og det først ved udgangen af 2016. Så selv uden vectoring vil beboerne i Årsdale nok være lige så godt tjent med den nye fremskudte tilslutning (DSLAM).

Du lever i en TDC verden. For det er netop hvad de ville gøre. Levere det de 'kun' er forpligtet til.
Jeg er sikker på at GC vil levere mere en det de 'kun' er forpligtet til....

Nu er jeg nok ikke meget til "komme hinanden ved" løsninger (eller anarki).

Nej, det er jo dit valg, men hvorfor vil du have at det skal så gå ud over andre ? Og hvorfor mener du det er anarki ?

SE(Stofa) fortalte sidste år, at en total fiberudbygning på Bornholm ville koste i området 300-400 mio. De 60 mio tilskud dækker 7000 adresser dvs over 8500 kr/adresse bare for tilskuddet.

Og det kun hvis alle 7000 adresser vælger at købe den støttede GC løsning. Ellers vil tilskudsprisen naturligvis skulle fordeles på færre tilslutninger.

Som sagt, udbuddet er helt hen i vejret, og ødslen med skatteborgernes penge.
Færre penge kunne være brugt med bedre resultat, hvis man havde benyttet Gotland modellen, som Mogens beskriver.
Det havde så gjort at samtlige husstande på Bornholm var løftet op på højeste tekniske niveau, endda en fremtidssikret løsning (fiber ligger i rør), såfremt der skal komme et endnu bedre type kabel end fiberkablet. Træk det gamle kabel ud af røret og ind med det nye. Hvor længe holder det koncept lige ? 100 år ? 200 år ? 1000 år ?

Og TDC behøvede ikke bruge penge på drift og vedlighold af kobberet. De kunne også levere på det nye fiberkabel.

WIN WIN for alle, udbydere og kunder.....

Jeg føler det som om jeg lever i et middelalder land hvad angår internet hastighed i danmark. Jeg bør i København og har ikke adgang til fiber.

Hvis jeg benytter eller taler med mennesker der benytter TDC's hardware er det ikke muligt at snakke i mobil med dem.

Når politikere snakker om IT danmark, er det blot varm luft. Ligesom med så meget andet. Det vigtiste for dem er at blive genvalgt - alt andet er sekundært/ligegyldigt/løgn fra deres side.

Hvis jeg benytter eller taler med mennesker der benytter TDC's hardware er det ikke muligt at snakke i mobil med dem.

A-hva' - mit danske rækker ikke her!

Har du i det hele taget undersøgt hvilke muligheder du har for at anskaffe internetadgang? Har du opgjort dine ønske og dit budget?

Eller er du bare rygtespreder ? "Jeg føler" - min bare.

Lars :)

Lars skrev:
>Har du i det hele taget undersøgt hvilke muligheder du har for at
>anskaffe internetadgang? Har du opgjort dine ønske og dit budget?

Ja det har jeg. Hvis jeg vil have fiber, skal det graves ned og installeres. Jeg bor I valby. Jeg antager at du mener jag bare skal betale for det :) Og du har ret, jeg kunne betale for at få gravet fiber osv. Min pointe er, at der i 2015 burde være gravet fiber ned til ALLE i tætbefolket områder. Og at dette umuligt kan være et politisk ønske, uanset hvad politikkerne siger. Det var internet adgang.

Hvad mobil angår, bor jeg I en stue leglighed, hvor der IKKE er optimal dækning hvis jeg eller dem jeg taler med benytter TDCs netwærk. Dvs at forbindelsen ofte bliver afbrudt medens vi taler, eller kvaliteten bliver så dårlig, at vi ikke kan høre hvad vi siger til hinanden. Jeg har kontaktet TDC omkring det. Jeg har de sidste par år skiftet til en udbyder der IKKE benytter TDC's netværk, og har derfor kunne tale i mobil uden at skulle gå udenfor legligheden.

Lars skrev:
>Eller er du bare rygtespreder ? "Jeg føler" - min bare.

Jeg synes du har gjort det helt klart hvad din hensigt med dit svar var :)

Ja det har jeg. Hvis jeg vil have fiber, skal det graves ned og installeres.
Jeg bor I valby.

Det man forsøger er at sikre enhver bolig en rimelig og hurtig internetforbindelse inde 2020. Man vil vil imidlertid ikke understøtte en bestemt teknologi, men lade markedet bestemme.

I Valby er der da typisk et valg mellem flere rimelige faste forbindelser. Der er jo kabel-tv rigtigt mange steder, hvor man nu eller meget snart kan få 100/30 eller mere.

Kan du ikke få kabel-tv eller har du måske det allerede ?

Selv om der er adresser, hvor fastnettelefoner er opkoblet over lange kobberledning til centralen, så er der også et meget stort antal adresser, hvor man fint kan få internet via xDSL.
Der er flere områder i Valby, der nu er opkoblet til fremskudte punkter og flere fordelingsområder fx både nord og syd for Folehaven, de allerede er på listen over aktivering af vectoring og hastigheder på 100/30 indenfor de nærmeste måneder.

... Min pointe er, at der i 2015 burde være gravet fiber ned til ALLE i tætbefolket områder. ...

Men nu er der kun gravet fiber ned ret få steder. Hvis det skal gøres, så er det dyrt og skal naturligvis betales. Her ser jeg slet ingen grund til, at jeg skal betale for dine lyster, som ikke gavner mig eller andre borgere i min og andre kommuner på mindste måde.

Man betaler også selv for at få indlagt vand, el, kloark og fx for at få hentet affald.

Der er imidlertid nedgravet kobber til alle i bla. Valby og mange steder er det helt i stand til at dække almindelige behov for internet og særligt de krav, som stilles af nødvendige aktiviteter på internettet - fx digital post ol.

Der skal opsættes lidt ny elektronik og evt. skal forbindelser, som nu går en lang omvej, omlægges til at gå mere direktet. Men vi taler helt anderledes lave omkostninger og hurtig udbygning end de mange års udbygningsperiode og en pris på over 30 milliarder, for at udrulle fiber i Danmark.

Hvad mobil angår, bor jeg I en stue leglighed, hvor der IKKE er optimal dækning hvis jeg eller dem jeg taler med benytter TDCs netwærk. ...

Jeg har de sidste par år skiftet til en udbyder der IKKE benytter TDC's netværk, og har derfor kunne tale i mobil uden at skulle gå udenfor legligheden.

Alt hvad der er sket for over et år siden i Valby, er stort set uden relevans for dagens TDC dækning (eller for de andre selskabers dækning) - så 'for et par år siden' er nu kun af ren historisk interesse.

TDC har udskiftet store dele af sit netværk og udbygget både 3G og 4G nettene meget kraftigt.
Siden (i det mindste) sidste forår, har TDC i Valby da en meget fin dækning med både 2G,3G og 4G også indendørs.

Men bor man nederst i en stor bygning, så er det da klogt at overveje et selskab, der har eller anvender det bedste net i netop din lejlighed (TDCs, TTs eller 3s net).

Lars :)

Men nu er der kun gravet fiber ned ret få steder. Hvis det skal gøres, så er det dyrt og skal naturligvis betales. Her ser jeg slet ingen grund til, at jeg skal betale for dine lyster, som ikke gavner mig eller andre borgere i min og andre kommuner på mindste måde.

Så det gavner ikke alle at få oprettet et fornuftigt backbone net, der ikke er ejet af et teleselskab?

Man betaler også selv for at få indlagt vand, el, kloark og fx for at få hentet affald.

Stråmand... Klavs har så vidt jeg kan se ikke givet udtryk for at han ikke vil betale for at for installation og gravning på egen jord. Ganske som du gør med kloak, strøm og hvad har vi.

Der skal opsættes lidt ny elektronik og evt. skal forbindelser, som nu går en lang omvej, omlægges til at gå mere direktet. Men vi taler helt anderledes lave omkostninger og hurtig udbygning end de mange års udbygningsperiode og en pris på over 30 milliarder, for at udrulle fiber i Danmark.

Man skal da vist være telemand for at kunne se logikken i at hælde penge i et kobbernet fremfor at gøre det ordenligt og så lagt noget fiber i jorden når man alligevel graver...

Så det gavner ikke alle at få oprettet et fornuftigt backbone net, der ikke er ejet af et teleselskab?

Jamen, der er et meget stort og fornuftigt backbone. Der er meget få problemer med fx at få erhvervsforbinddelser i Danmark.

Men man skal som privat naturligvis sikre sig, at man har opdateret xDSL /kaelmodem/4Gantenneu-route og andet udstyr. Man må også løbende tjekekke og evt opdaterede aftaler med sin leverandør eller måske skifte leverandør.

Men værdien af at private får en særlig type hurtig forbindelse er nu meget langt fra indlysende for alle. Faktisk sælges der rigtigt meget internet med meget lavere hastigheder end det er teknisk muligt på den brugte forbindelse.
Nok nærmest de fleste vil ikke betale mere end en af de billige priser og lever fint med 10, 20 Mbit/s blot for at spare 20-30 kr/md op til næste hastighedsklasse.

Men helt afgørenende for at andre ikke skal betale - staten, kommunen eller teleselskabets andre kunder - er at værdien af at en bestemt højere hastighed eller særlig teknologi stort set kun kun kan tilskrives netop den husstand der får forbindelsen.

Alle andre borgere/kunder får ikke nogen glæde af at du har fiber eller kan bruge TB/md data.

Det er din og kun din "slikpose" og den må du helt og alene betale selv.

Myndighederne sikrer i et vist omfang, at der er adgang til TDC fiber, kobber og coax og at engros priserne er maksimerede.
Et selskab som gigabit.dk sælger fx internetadgang over TDCs fiber, men udbygning tager tid.

Det er da snarere den manglende adgang til SE/Stofas nærmest totale fiber-monopol i den sydlige halvdel af Jylland, der burde få alarmklokkerne til at ringe hos myndighederne og os alle.

Ligeledes er der regulering af alternativ adgang til mobilnettene for andre selskaber. Det sidste har jo afgørende været med til at mindske priserne på mobil, daselskaber som Telmore, Onphone, BiBob, CBB startede som uafhængige ovenpå TDCs og andre udbyderes engrospriser.

Der tales meget om at infrastruktur gavner væksten. Men produktivitetskommisionen kunne ikke finde nogen generel produktivitetsforbedring alene udfra mere fiberudbygning. Jo en kortvarig vækst i gravebranchen.

Det er da også meget svært at se, at den massive fiberudbygning i Syd- og Sønderjylland har givet nogen særlig ekstra vækst. Esbjerg har (haft) vækst pga. olie og vind og fiber udbygningen der kan alene begrundes i en reel markedsbaseret efterspørgsel.

Lars :)

Jeg undskylder at jeg ikke har gjort det krystal klart:

Politikkerne har i mindst 20 år sagt 'IT Danmark, IT Danmark, IT Danmark'. Fx titlen på denne tråd 'Hurtigt bredbånd skal på den politiske radar'.

Min pointe er at dette er en joke, da de i 20 år har sagt at vi skal være et IT land. Sammenlign fx med vores nærmeste nabo.

Til slut vil jeg sige at det føles lidt som spild af tid at diskutere det her, da det er en kejserens nye klæder diskussion. Alle(?) som har været branchen i mange år, ved at det er et cirkus. Staten er inhabil når det kommer til udvikling og implementering af noget som helst der rimer på IT, uanset hvilke samarbejdspartnere de benytter. Dette skyldes at det offentlige ikke i stand til at tage ansvar og konsekvens OG grundet dette kan det være ligemeget hvor mange penge vi poster i projekter, da det ikke er muligt at implementere "rigtige" systemer med en partner der ikke er til at samarbejde med.

Lars skrev:
>Det man forsøger er at sikre enhver bolig en rimelig og hurtig Internetforbindelse

Hvilket staten implicit lovede i 1995. Det er 20 år siden.

Lars skrev:
>[Lars skriver en masse om forbindelser der ikke er fiber forbindelser]

Jeg synes du skal kigge lidt på hvilke muligheder folk i Sverige har OG hvad deres succes med internet skyldes.

Lars skrev:
>ser jeg slet ingen grund til, at jeg skal betale for dine lyster, som ikke
>gavner mig eller andre borgere i min og andre kommuner på mindste måde.

For det første betaler andre også for dine ønsker. For det andet antager du at Danmark, ikke får nogen indtægter fra en forbedret infrastruktur. Det er lidt ligesom at sige det ikke er staten der bør bygge veje. Men det er ikke relevant, da staten lovede os et IT samfund for 20 år siden. Nu lover de hurtigere bredbånd :) Hvad du mener du bør betale i skat er irrelevant.

Lars skrev:
>Alt hvad der er sket for over et år siden i Valby, er stort set uden
>relevans for dagens TDC dækning (eller for de andre selskabers dækning)
>- så 'for et par år siden' er nu kun af ren historisk interesse.

Her antager du, at jeg ikke har testet TDC mobil, efter at jeg skiftede udbyder. Jeg har jævnligt testet TDC, fordi Telenor er lidt dyrere end de andre selskaber. Desuden får jeg testet TDC hver gang jeg snakker i mobil med min nabo, med ca syv meter imellem ham og mig, hvor jeg oplever de samme symptomer, som hvis jeg benyttede et TDC afhængigt simkort.

Lars skrev:
>TDC har udskiftet store dele af sit netværk [snip]

Hvilket ikke er relevant.

Det ville være rart hvis du i højere grad stolede på hvad folk skriver, så de ikke behøver spilde tid på opfølgning af dine svar, hvor du benytter 'name calling' og antyder at man ikke ved hvad man taler om. Derudover er det hensigtsmæssig hvis du holder dig til hvad folk de skriver, og ikke går igang med en større roman, som går af sporet (jvf din udgifts og skattesnak samt hvad TDC har gang i, etc).

Hvilket staten implicit lovede i 1995. Det er 20 år siden.

Hvor kan man læse mere om det staten lovede i 1995?

Lars skrev:
>TDC har udskiftet store dele af sit netværk [snip]

Hvilket ikke er relevant.

Det ville være rart hvis du i højere grad stolede på hvad folk skriver, så de ikke behøver spilde tid på opfølgning af dine svar, hvor du benytter 'name calling' og antyder at man ikke ved hvad man taler om. Derudover er det hensigtsmæssig hvis du holder dig til hvad folk de skriver, og ikke går igang med en større roman, som går af sporet (jvf din udgifts og skattesnak samt hvad TDC har gang i, etc).

Nej, det er netop meget relevant at pointere, at udviklingen på ingen måde står stille. Både på mobilområdet, på kabel-TV og kobber området sker der enormt meget i øjeblikket, og i de sidste 3 år er det sker enormt meget.
Det lægger folk måske ikke rigtig mærke til, men hvis man følger området, så kan man tydelig se en enorm forskel.

Det er vigtigt, at gøre folk opmærksom på denne enorme udvikling, fordi fordommene om 'de gamle dage' alt for tit dominerer disse debatter.

Ligesom det også er vigtig at huske på, at rigtig mange danskere rent faktisk har mulighed for hurtig bredbånd, men at ikke alle er villige til at betale for det - f.eks. hvis man kan få kabel-TV fra Stofa eller YouSee.

Mht. skattesnak så er det da yderst relevant at diskutere hvem der skal betale for hvem. Vi har en liberal telesektor i Danmark, hvor udbud og efterspørgsel for det meste sørger for billige priser til flertallet.

Hvis staten pludselig skal være en spiller på et kommercielt marked, så har det nogle omkostninger, hvilket også er yderst relevant at diskutere, når folk går i selvsving over udsigten til skatteyderbetalt fiber til alle.

Johnny skrev:
>Nej, det er netop meget relevant [udvikling, folk kan få bredbånd
>men vil ikke betale, skattesnak]

Jeg synes vi snakker forbi hinanden. Jeg gentager:

0) Staten har givet løfter om et IT samfund. Fra min adresse er dette ikke tilfældet, selvom jeg bor i hovedstaden i et tæt befolket område.

1) Min tillid til staten er lav.

Ud fra disse to punkter, er det for mig irrelevant om staten implementerer sine løfter liberalt, socialt eller moderat. Det er irrelevant, om der er stillet X mobilmaster op andetsteds. Og det er irrelevant, når der nævnes 'enorme fobedringer', som ikke er tidssvarende.

0) Staten har givet løfter om et IT samfund.

Og hvem er "Staten" der lover - Det er det rent vrøvl.

At nogle politikere vil arbejde for, at der bliver fx landbrug eller IT virksomheder er en helt anden sag. Hvis du ikke fårstår det, skulle du lære noget om politik.

Når der tales om fremgang indenfor IT, er det et ønske om en underliggende erhvervs- og eksport fremgang, der kan indbringe valuta, skatter og skabe arbejdspladser.

Alt med underholdning er kun noget demagogisk snak op til et valg fra visse 3. grads politikere/partier.

1) Min tillid til staten er lav.

Det skulle du gøre noget ved, for

Det er ikke godt. Et land uden en god og stærk stat er helt sikkert ikke værd at leve i. Uden love og regler, uden udøvende magt og uden rimelige domstole er "hell loose" hel bogstaveligt kun et spørgsmål om tid.

Den danske stat lover ikke noget, politikere lover noget, der kun kan ske, hvis der er 90 medlemmer af folketinget som stemmer for og - desværre med undtagelser - de løse udtalelser er teknisk og økonomisk grundigt undersøgt.

Lars :)

0) Staten har givet løfter om et IT samfund. Fra min adresse er dette ikke tilfældet, selvom jeg bor i hovedstaden i et tæt befolket område.

Hvad er det HELT KONKRET staten har lovet dig? Det er sådan set det springende punkt.

Staten har lovet danskerne, at den arbejder på hæve niveauet, at indføre mere IT og sikre rimelig bredbånd til alle (100/30 mibt i 2020).

Disse TOMME LØFTER skal staten så have andre til at udføre - bland andet telebranchen. At du i 2015 ikke kan få en fiber forbindelse, har intet med hvad statens mål er.

Men Klavs - har du ikke adgang til (eller mulighed for) TDCs kobbernet eller YouSee kabel-TV på adressen?

Kobber og Coax er og bliver den primære adgang til internettet i regerings 2020 mål, selvom både fiber og mobilt bredbånd også spiller en rolle. Og det hænger sådan sammen, fordi regerings målsætning skal føres ud i livet af de kommercielle selskaber, som hellere vil opgradere deres eksisterende infrastruktur til relativt få penge sammenlignet med at grave ny fiberinfrastruktur ned.

Hvis ingeniører og politikere havde respekt for grundloven, så vidste man, at skatter kun kan opkræves ved lov!!!!
Når man sælger en monopolbelagt infrastruktur til private selskaber, så åbner man for mange beskatningsmuligheden gemt i alle efterfølgende faktureringer udstedt af det private selskab. (Det måtte politiet/justitsministeriet erfare, da man hævede prisen for pasudstedelsen for meget i forhold til de reelle udstedelsesomkostninger. Det afgjorde retten for nogle år tilbage.)

Moralen er, at al salg af infrastruktur er ulovligt med mindre, der er lagt strenge regler ind om, at køber ikke må eller kan forledes til at opkræve urimelige gebyrer eller foretage andre konkurrenceblokerende foranstaltninger!!!

Hvis ingeniører og politikere havde respekt for grundloven, så vidste man, at skatter kun kan opkræves ved lov!!!!
Når man sælger en monopolbelagt infrastruktur til private selskaber, så åbner man for mange beskatningsmuligheden gemt i alle efterfølgende faktureringer udstedt af det private selskab. (Det måtte politiet/justitsministeriet erfare, da man hævede prisen for pasudstedelsen for meget i forhold til de reelle udstedelsesomkostninger. Det afgjorde retten for nogle år tilbage.)

Moralen er, at al salg af infrastruktur er ulovligt med mindre, der er lagt strenge regler ind om, at køber ikke må eller kan forledes til at opkræve urimelige gebyrer eller foretage andre konkurrenceblokerende foranstaltninger!!!