Jesper sandal header

Hurra for BYOD! - But show me the money

Jeg er it-chefens mareridt. Det er mig, der kobler fremmede pc'er på netværket og kører med betasoftware i produktionen. Og det er mig, der lige så ofte bruger min private pc til mit arbejde, selvom den ikke kører firmaets antivirus eller samme software som resten af firmaet.

En del af det sker selvfølgelig som en naturlig del af mit arbejde som it-journalist. Vi anmelder og afprøver jævnligt ny hardware og software, fordi vi er nødt til at vide, hvad det er, vi skriver om.

Men der ligger også en grum sandhed gemt i min rebelske adfærd, nemlig at min private hardware passer mig langt bedre, end den hardware jeg får udleveret.

Det er den drift, der ligger bag Bring Your Own Device-bølgen eller BYOD. Det begyndte med min smartphone, som overtog SIM-kortet fra min arbejdstelefon. Nej, faktisk begyndte det med min bærbare pc, og mine år som it-korrespondent i San Francisco, hvor jeg var min egen it-chef.

Når man sidder otte timer om dagen ved tastaturet, så betyder selv små procenters forbedring i produktivitet ret meget målt over en pc's levetid. Derfor var jeg selv temmelig kræsen, når jeg købte ny bærbar: Den skulle være let, den skulle have lang batteritid, og den skulle have et godt tastatur.

Som regel det stik modsatte af beskrivelsen af de pc'er, jeg har fået udleveret fra mine forskellige arbejdsgivere gennem årene. Min nuværende bærbare fra firmaet er faktisk udmærket og en undtagelse, men jeg ved også, at den skal holde2½ år endnu, og jeg med sikkerhed vil sukke efter en ny allerede næste år ved denne tid.

Allerhelst ville jeg skifte den bærbare på kontoret ud med en stationær med flere store skærme og så supplere den med en let Ultrabook, når jeg skulle til konferencer. Det går it-chefen naturligvis ikke med til, for der skal helt særlige omstændigheder til for at sprænge det stadig skrumpende budget, som alle it-chefer kæmper med.

Så skal jeg selv investere i det? Det vil jo forøge min arbejdsglæde, og jeg ved, præcis hvad jeg vil have. Jeg er allerede begyndt i det små med mit Logitech K750-tastatur, som dette blogindlæg er skrevet på. Med et klistermærke i bunden for at markere 'MIT!' tydeligt.

Men det rejser også nogle problemer, hvis jeg selv begynder at slæbe udstyr med. Selvfølgelig kommer jeg selv til at stå for supporten, og jeg kan nok heller ikke få lov til at komme på det kablede netværk, men må nøjes med det trådløse.

Men det er kun det praktiske. Det store spørgsmål er, om jeg selv skal betale for mine arbejdsredskaber?

Det var sådan, man gjorde, da man som udlært tømrer eller stenhugger drog rundt i Europa for at bygge katedraler, men siden den industrielle revolution har vi været vant til, at arbejdsgiveren stiller redskaber til rådighed for produktionen.

En af undtagelserne er kokke, som har deres private knivsæt, men vi ser ikke mange postbude på deres egne cykler eller skolelærere, der køber deres eget kridt.

Selv afskrevet over tre år, vil det være en ret stor besparelse i it-indkøb, jeg forærer min arbejdsgiver, hvis jeg tager min egen hardware, og det vil være penge ud af min egen lomme, som jeg virkelig skal finde en god revisor for at kunne trække fra.

Vi har befordringsfradrag for store transportafstande, men betaler skat af fri telefon. Så hvad gør vi, når BYOD får pengene til at flyde den anden vej, og vi bruger vores egne penge på smartphones, bærbare pc'er og i mit tilfælde også de kameraer, jeg bruger?

Og hvor langt skal vi gå med BYOD? Og er det rimeligt, at videnarbejderen selv tager sit værktøj med, eller skal arbejdsgiverne gå væk fra 'one pc fits all' tankegangen og punge ud til Ultrabooks og 30 tommer skærme til dem, der ønsker det?

Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Martin René

Eftersom du vælger at bruge dit eget udstyr, så mener jeg at man må accepterer at omkostningerne forbundet med reparationer og lign. er ens egne. Dem kan man ikke tørre af på virksomheden.
Det kan du kun, hvis der foreligger en klar aftale herom.

Virksomheden stiller vel udstyr til rådighed fordi det er den valgte standard, som de betaler alle omkostninger til - support og lign.

"Selv afskrevet over tre år, vil det være en ret stor besparelse i it-indkøb, jeg forærer min arbejdsgiver, hvis jeg tager min egen hardware, og det vil være penge ud af min egen lomme, som jeg virkelig skal finde en god revisor for at kunne trække fra."
Tja. Du forærer vel ikke din arbejdsgiver dit udstyr. Du vælger vel "kun" ikke at bruge det de stiller til rådighed.

"Vi har befordringsfradrag for store transportafstande, men betaler skat af fri telefon. Så hvad gør vi, når BYOD får pengene til at flyde den anden vej, og vi bruger vores egne penge på smartphones, bærbare pc'er og i mit tilfælde også de kameraer, jeg bruger?"
Pengene flyder vel ikke den anden vej - du betaler vel ikke for at bruge dit eget udstyr? Tværtimod sparer du firmaet for en omkostning, hvilket de jo naturligvis kun kan være glade for. Men det skal vel ikke være en økonomisk belastning at du vælger at bruge dit eget udstyr.

Det er jo også værd at overveje hvor store driftsomkostninger - både i kroner og øre men også i tid - man vil acceptere at du bruger på udstyret i "arbejdstiden".

  • 1
  • 4
Michael Myrhøj

Det er jo et interessant spørgsmål! Hvis du øger din produktivitet grundet BYOD, så bør arbejdsgiveren jo gå ind og betale - såfremt produktivitetenstigningen er højere end omkostningen.

Men hvor mange laver ROI på sådanne investeringer? Og hvor mange burde få skiftet bærbar efter 1,5 år, fordi de er blevet for langsomme at starte op og folk spilder 15 minutter hver morgen

  • 1
  • 2
Lars Remmen

eller skolelærere, der køber deres eget kridt.

Næh, det har du ret i, vi bruger sjældent kridt. Derimod kender jeg ikke en eneste lærer som ikke bruger penge på IT og telefoni privat for at kunne udføre arbejdet ordentligt. Forberedelsesforholdene på skolerne er elendige - for få og små, så bærbare computere transporteres til og fra arbejde, printerne bruges privat til forældresedler og fotos og telefonerne gløder i aftentimerne for at informere forældrene om podernes unoder m.m. For at kompensere for dette drister få lærere sig til at tage (nogle få heldige får lov af chefen) lidt printerpapir med hjem ind i mellem...

Ingen aner hvad kommunerne sparer, så ja, show me the money!

/Lars

  • 2
  • 0
Brian Jensen

Jeg har 'BYOD' på min telefon, og er helt sikkert mere produktiv, (email på telefonen, og hotspot dvs internet overalt, så jeg kan yde support til mine kolleger). Det var ikke muligt med den ældre nokia telefon.
Men jeg kan ikke forvente at min arbejdsgiver:
1. yder support på mit medbragte grej,
2. skal betale noget af det udstyr jeg medbriger, om det går i stykker på mit arbejdssted,
3. at min højere produktivitet belønnes.

Min arbejdsglæde er dog væsentligt forhøjet og det synes jeg er belønning i sig selv. Der hvor jeg arbejder er alt software MS base, men jeg kører linux og virtuelle maskiner, for en windows pc med alt det nødvendige software der bruges på mit arbejde gør pc'en utrolig langsom.

Det at kunne dele det op er guld værd, og ved pc skift og hardisk nedbrud, kan man importere en hel maskine med alt sat op på 15 minutter.
Det betyder også at jeg i praksis er min egen it-afdeling og alt support udfører jeg selv, fordi ingen i it-afdelingen kan linux. (150 ansatte i firmaet).

Hvis man ikke kan klare sine BYOD problemer selv, bør man accepterer ens arbejdsplads udleverede udstyr, og dermed gøre sig selv nem at supportere for it-afdelingen.
BYOD er i sidste ende ens eget valg.

  • 1
  • 0
Maciej Szeliga

Hmm
Faktisk er der noget der tyder på BYOD er dyre at holde i luften...


Det afh. helt og holdent hvordan systemet er skruet sammen.
For os er der stort set ingen udfordringer i BOYD da vi i forvejen kører XenApp over hele linjen, hvis vi kørte VDI ville det heller ikke give udfordringer.
Kører man derimod med fede klienter (altså Windows på PC under skrivebordet som afvikler 90% af alle applikationer) så er BOYD ren pain in the ass både teknisk, sikkerhedsmæssigt og økonomisk.

  • 1
  • 1
Ida Jacobsen

"Men der ligger også en grum sandhed gemt i min rebelske adfærd, nemlig at min private hardware passer mig langt bedre, end den hardware jeg får udleveret."

Tak, det er såre sandt. Den dag jeg får noget ordentligt hardware udleveret, der rent faktisk matcher mine arbejdsmæssige behov, er endnu ikke kommet.

  • 1
  • 1
alex kjær nielsen

I bund og grund handler vores daglige arbejde om at skabe en god bundlinje og i den forbindelse er det vel ikke helt forkert at se på økonomien i BYOD. Nogle indlæg beretter om større arbejdsglæde qua "bedre" udstyr, hvilket rent umiddelbart giver god mening. Men hvad så med sikkerheden og dens samspil med BYOD og firmaets sik/IT-politik, er den analyse gratis og er den overhovedet udført?
Hvis vi tager indlægget, hvor firmatelefonen omtales som ældre sag, uden mulighed for at understøtte den fleksibilitet, der gør medarbejderen rationel arbejdenede og ikke mindst effektiv, tjae, så skal der ikke mange vundne timer til, før en ny telefon har tjent sig ind.
Så hvis BYOD skal overvejes, tror jeg, at skal der udføres en del analyse i virksomheden og ikke bare afvisning ved havelågen - jeg mener; hvem vil ikke gerne præsentere besparelser og større arbejdsglæde på EN OG SAMME TID?

  • 0
  • 0
Jesper A. Frederiksen

Først og fremmest: God artikel med gode tanker! Er helt tosset med, når typisk "fluffy" IT-snak bliver oversat til, hvad der sker i den virkelige verden rundt omkring i de ganske, danske virksomheder.

Bring-Your-Own-X er netop et spørgsmål om, at vi som "håndværkere" inden for vores fag gerne vil arbejde med de værktøjer, der – efter vores helt egen subjektive holdning – løser opgaven bedst. Og så er det lige meget om vores håndværk er fysisk eller vidensbaseret - fra revisoren, der skal kunne rådgive sin kunde, til den kreative designer, der skal kunne tegne på skitse lige der, hvor idéen opstår osv. osv.

Artiklens analogi omkring håndværkeren, der benyttede (og strengt taget gør man det jo stadigt) sit eget værktøj, når arbejdet skal udføres er super rammende. Baggrunden herfor er jo netop, at specialisten - med sit eget "grej" – kan udføre sit arbejde bedre/hurtigere eller mere effektivt. Hvilket igen betyder, at slutproduktet ofte bliver af bedre kvalitet, end hvis det var udført med standard værktøjer. Nogle gange ville opgaven måske endda slet ikke kunne udføres uden disse ”specielværktøjer”.

Så for virksomheden betyder det, at man kan få udført arbejdet af en "håndværker" (læs: medarbejder), der får lov til at udfolde sig 100% med det grej vedkommende arbejder bedst med. Og medarbejderen får lov til at få mest mulig arbejdsglæde. Det er da et gensidigt værdifuldt setup, der vil noget!

Og så kommer den: Men hvad så med sikkerhed, administration, support, life-cycle-management etc. etc. af disse IT-værktøjer? Hvordan skal virksomhedens IT-afdeling kunne følge med her? Det bliver jo et stort kaos... altså medmindre man vil slippe kontrollen og lade brugeren selv håndtere det. Der er intet teknologisk umuligt ved at adskille brugerejet grej fra virksomhedsejede applikationer mv. samtidigt med, at der er adgang til nødvendige systemer. Det er jo hele idéen bag desktopvirtualisering, VDI eller hvad man nu vil kalde det. Og det er ikke sikkert, at alle medarbejdere skal "bto'e" (bring-their-own) fra Dag 1. Men lad dem, der kan, gøre det. Adskil systemerne og så brug de ressourcer, der frigøres fra den daglige drift af disse "bto'ere" på at forbedre virksomhedens systemer, så de passer endnu bedre til forretningen. Man kan nok ikke undgå, at IT-afdelingerne rundt omkring kan slippe for hele opgaven med at håndtere devices; men i disse dage, hvor hver sten vendes i IT-budgetter, så kan selv indledningsvist 5-10% gøre en stor forskel!

Og så bliver jeg nødt til lige at kaste en lille makro ”burre” ind til sidst: Hvis vi i Danmark skal fremad som vidensbaseret vækstøkonomi, så bliver vi altså nødt til at gøre op med denne ”hvad-koster-det” mentalitet og så skifte gear og klinge til et fokus på en ”hvilken-værdi-giver-det” holdning…

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere