Hullet i kæmpeskoven

Engang for rigtig mange år siden, tidligt i 1980'erne tror jeg, fik jeg en stak blå-hvide A4-ark, laser-udskrevet på en mainframe, formodentlig hos Sparekassernes Data Central.

Indholdet var PL/1 (?) kildeteksten til spillet "Hullet i Kæmpeskoven".

Den udskrift er for længst flydt bort i tidens malstrømme, hvilket er lidt ærgerligt, for Det Kongelige Bibliotek er begyndt at interessere sig for de tidligste danske computerspil.

Helt specifikt er det Allan Christophersen, @Duffadash på Twitter, der søger vores samling ude på datamuseum.dk igennem, for at prøve at datere det første danske computerspil.

Pt. ligger Kaptajn Kaper fra 1981 vist nok i føring, men det tror jeg simpelthen ikke en meter på.

At spillene skal være danske betyder naturligvis at de "hangman" og andre spil-programer som kom med mainframe- og minicomputere fra udlandet ikke tæller med: Det skal være dansk skrevne spil og de skal helst have været gjort til genstand for en eller anden form for deling eller salg.

Er der nogen der har prior art til Kaptajn Kaper fra 1981 ?

Er der nogen der ved noget om "Hullet i Kæmpeskoven" ?

phk

Kommentarer (34)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Allan Christophersen

Vi har netop fået fingre i en original kopi af Kaptajn Kaper i Kattegat, som viser sig at være noget nyere end hidtid antaget (1985), som jeg har beskrevet i denne Twitter tråd:
https://twitter.com/Duffadash/status/1155403593983430656

Det betyder at det tidligste danske spil til hjemmecomputere vi er bekendt med er er håndfuld titler fra 1982. Vi er derfor meget interesserede i at høre fra alle der måtte være bekendt med, eller ligge inde med tidligere danskudviklede spil.

Det Kongelige Bibliotek har siden 1998 fået indleveret to eksemplarer af alle fysisk udgivede danske computerspil og har siden 2004 også indsamlet digital udgivelser, men det efterlader hele den tidlige danske spilhistorie udenfor vores samling, og jeg sidder derfor nu og forsøger at opspore, registrere og indsamle så meget som muligt fra den periode.

Hvis der er nogen der ved noget om den danske oversættelse af Colossal Cave Adventure teksteventyr spiller som Poul-Henning nævner, eller som har andre informationer (eller vil donere spil til samlingen) så kontakt os på twitter via @duffadash, eller på vores mail "spil" ved "kb" punktum "dk".

Michael Rasmussen

Da jeg i slutningen af 70'erne var i praktik på RC, var der installeret en art rollespil på et antal Picolo/Picoline. Jeg har desværre glemt navnet, men det havde en vis lighed med det hedengangne DikuMUD. Altså, man bevægede sig rundt i en virtuel verden, hvor man skulle indsamle ting for at kunne komme videre. Helt tekstbaseret, og man angav bevægelsesretning med kompas referencer.

Jens Jönsson

Jeg kan huske at jeg gik til Comal 80 på aftenkursus i folkeskolen. Det var i 80'erne, men hvornår sådan helt nøjagtigt kan jeg ikke huske.
Mener det var en piccoline fra RC.

Der var ihvertfald et spil, som vi spillede meget, som huserede og blev flittigt kopieret.

Mener det hed Taipei og det gik ud på at købe/sælge varer og passe på ikke at blive fanget af pirater.

Men om det var det først danske spil, skal jeg ikke kloge mig på.

Imponeret var vi ihvertfald :-)

Jens Jönsson

Det lyder ikke som et spil vi har registreret nogen steder.
Der er en noget software til Piccoline her: http://rc700.dk/software.php men meget lidt af det er spil, og intet lyder som spillet du beskriver.
Lad mig endeligt høre hvis der er andre der genkender spillet.


Mener helt bestemt at spillet hed Taipei. Men det kan sagtens have heddet noget andet.

Hvad kom først, var det Piccolo'en eller Piccolinen ?
Det var til den computer, der fandtes først.
Det har været omkring 1981-83 tror jeg, kan det passe ?
De var flunkende nye maskiner med brun skærm og fantastisk tastatur i aluminium, perfekt til en skole, ikke til at ødelægge.

Benny Lyne Amorsen

Erwin Neutzsky-Wulff skrev tidligt i 80'erne en række bøger om BASIC-programmering til forskellige mikrodatamater (godt ord, ikke?). Bl.a. "Mikrodatamaten, programmering og anvendelse : en bog om ZX81 BASIC" fra 1982. Den har jeg ikke læst, for jeg har aldrig ejet en ZX81, men den tilsvarende bog fra året efter til VIC-20 indeholdt så vidt jeg husker spil.

Det slår selvfølgelig ikke 1981, men det er da tidligt, og bibliotekerne har allerede materialet.

Allan Christophersen

Det er helt korrekt. ZX-81 bogen indeholder skam spil-eksempler (se dette tweet: https://twitter.com/Duffadash/status/1156193462506655745), men ikke nok med det, så udgav han i samme forbindelse en håndfuld bånd med spil til ZX-81 også. Via en Ny Elektronik artikel med anmeldelser af ZX-81 spil fra 1983 ved vi at der var mindst tre af slagsen: Rumslag, Tennis og "Programbånd 1", som blev solgt via DanMikro butikken, Hvis nogen skulle ligge inde med nogle af dem, eller de andre bånd nævn i artiklen må de meget gerne kontakte os!
https://twitter.com/Duffadash/status/1155556346319839232

Gorm Jensen

Vinteren 1972/1973 (ca.) gik jeg til Basic på folkeskolens aftenundervisning. Det var papirøvelser, men hveranden gang kørte vi 10 km i bus til et gymnaium, hvor der stod en enkelt TTY med forbindelse til ØK Data. Der skulle vi indtaste og afprøve vore nedskrevne programmer - hulstrimmel.

Der kunne vi adsprede os med at spille månelanding. Raketten skulle affyres (et tal var doseringen) og jeg endte med at lande med for stor hastighed eller have brugt al brændstoffet.

En aften besøgte vi regnecentralen, som stolt kunne fremvise verdens hurtigste hulstrimmellæser. Fra besøget fik jeg Kasket Karl og en nøgen dame udskrevet på linjeskriver.

Det er således adspredelserne jeg husker mest. Jeg kan ikke huske noget om programmeringen.

Allan Christophersen

Min forståelse er at Månelandings genren var rimeligt udbredt i 70'erne. Først som rene tekst spil, men fra 1979 blev de udskiftet med den grafiske udgave af Lunar Lander som mange af os er mere bekendte med.
https://en.wikipedia.org/wiki/Lunar_Lander_(video_game_genre)#Text_games

1973 kunne sagtens passe sammen med at nogen havde fået fingre i David H. Ahls bestseller 101 BASIC Computer Games bog og implementeret månelandingsspillet Lunar derfra.

Allan Christophersen

Ja, Taipan udkom først til TRS-80 datamaten i 1979 og blev sidenhen portet til Apple II, og øjensynligt også CP/M 80?
Piccolo (RC702) udkom i 1979/1980. Piccoline (RC759) var lidt senere på den i 1983/1984, begge var designet til skolebrug.
Der er en glimrende feature artikel om dem at finde hos DR.

Jeg gad nok vide hvem der havde oversat spillet...

Andy Fischer

Der fandtes en del spil til DDE SPC/1, udviklet i Danmark, og så vidt jeg husker portet fra ID-7000, og så er vi tilbage i midt 70'erne. Børnenes By (er ikke sikker på navnet) havde et økonomispil til deres ND (husker ikke præcis hvilken model) også tilbage i midten af 70'erne. Jeg har også set tic-tac-toe på hulkort kodet i Danmark.

Allan Christophersen

Det lyder spændendende. Jeg kan se at Dansk Datahistorisk Forening ligger inde med et eksemplar af DDE/SPC 1 med noget software. Kan være at vi er heldige.

Skriv mig eventuelt en mail på "spil" ved "kb" punktum "dk", jeg vil meget gerne høre mere, specielt om hvordan du selv er stødt på dem.

Michael Deichmann

Jeg må tilstå at jeg har brugt noget af EDB bevillingerne på NEUCC i sin tid til at spille Startrek. Det eksisterede i en tekst version. Jeg aner ikke om den var skrevet lokalt på NEUCC.
Da jeg kom til Mærsk Data som nyuddannet ingeniør begyndte jeg at kode det samme i APL2 ligesom jeg lavede et hestevædeløbsspil. Begge var grafiske med anvendelse af 3279-3G matrix grafik (symbolset). Hestevæddeløbet blev i hvert fald færdigt, mens jeg er i tvivl om jeg nogensinde blev færdig med STARTREK klonen.
Og under alle omstændigheder har jeg ikke sourcekoden. Den er givet gået til de evige bitspande.

Allan Christophersen

NIMBI er generelt regnet som Danmarks ældste spil, jo. Når det er sagt er der et enormt hul mellem 1963 og næste spil i rækken i '82.
Den titel som Kaptajn Kaper indtil for nyligt besad var det første danske originale spil til hjemmecomputere og det første originale danske distribuerede spil.
Vi leder naturligvis også efter alle andre titler der har relevans for dansk spilhistorie, hvilket er hvor blandt anden den danske oversættelse af Colossal Cave Adventure som Poul-Henning snakker om kommer ind i billedet.

Det skal siges at der i øvrigt er forskellige definitioner af hvad der tæller som "spil" i forhold til hvad der udgør det første computerspil. Man tæller normalt ikke titler primært lavet for at vise hvad en computer kan præstere, som var tilfældet med tidlige ordlege og kryds-og-bolle spil. Tennis for Two er således regnet som det første spil lavet udelukkende med formålet at underholde. Der kan man sige at NIMBI ligger lidt på grænsen.
En anden ting er at GIEr udgaven af NIMBI jo er en computer-udgave af et eksisterende spil af Piet Hein.

Erik Jacobsen

Jeg tror faktisk der er tidligere spil på GIER og DASK, blandt andet et hvor computeren skal gætte et land, ved at stille forskellige spørgsmål af typen "Er der bjerge i landet?"

Som jeg har fået historien fortalt blev GIER udstillet på en messe et sted i Europa, og man kunne netop spille "20 spørgsmål" om et land. En mand satte sig ved tastaturet, blev bedt om at tænke på et land, og det gjorde han, trykkede på tasten.

"Tænkte du på Frankrig" - manden sad stille i et minut eller to, rejste sig langsomt og gik stille hjem. Han havde netop tænkt på Frankrig, og computeren måtte have læst hans tanker.

Hemmeligheden ved gættet, hvis man kan sige det sådan, var at programmet holdt styr på det land, der blev tænkt på oftest den dag, og da der var rigelig plads til et sådant indledende spørgsmål, kunne man jo li'sågodt prøve.

John Vedsegaard

Det spil spillede jeg engang, den gang havde jeg en 286 10 MHz.
Men da jeg skiftede til en 40 MHz, 486, gik det alt for hurtigt.
Det var muligt at snyde computeren, da spillet var skrevet i Basic, ved simpelthen at sætte en masse pauser ind, ligedom man kunne ændre skibenes egenskaber og navne, for eksempel til hangarskib.
Jeg har det ikke mere, undtaget måske på en meget gammel harddisk, som aldrig smider ud.
Spillet kørte i tekstmode mode CO 80, så vidt jeg husker.

Men der burde være muligheder i forskellige adventure spil, de var dog ofte ret kedelige og blev smidt ud efter kort tid, så du skal nok være heldig for at finde et.

Lars Skovlund

Er det det samme spil vi har spillet så? Den version jeg kender er grafisk (det er den PHK linker til, der er billeder hvis du ikke har klikket på det) og er ganske rigtigt skrevet i Basic, men compilet til en EXE-fil; jeg har ikke prøvet hvor meget man kan hex-editere sig til, men det er næppe simpelt at indsætte delay loops.

Mogens Kjær

Den gemmer erfaringen fra spillet fra dag til dag ved at programmet til slut huller en strimmel ud med hvilke lande der er gætte på hvor mange gange.

Den strimmel skal indlæses igen ved næste kørsel.

Pointen har nok været at nogle lande kan være op i tiden hvis der fx har været noget i pressen for nyligt om dem.

Tænkepausen på 15 sekunder i starten af spillet er i øvrigt ikke bare en pause, det er dér der sker en sortering af hitlisten.

Log ind eller Opret konto for at kommentere