simon shine bloghoved

Holdundervisere fyres på DIKU

I november stoppede jeg modvilligt med at være hjælpelærer på DIKU.

DIKU tillader nemlig kun timelønnede undervisere som enten er indskrevet og aktive studerende, eller har en kandidatgrad. Har man fx en bachelor, men tager orlov eller undlader at indskrive sig på kandidaten, kan man ikke undervise.

Ironien er, at en førsteårsstuderende i økonomi kan undervise kandidatstuderende i datalogi (mig sidste år), men en bachelor i datalogi med 5 års undervisningserfaring og et job som software-udvikler kan ikke undervise bachelorstuderende (mig i år).

Problemet kan koges ned til at der kun findes to relevante stillingsbeskrivelser:

  • Instruktor: Her kræver fagforeningen SUL at man er indskrevet og aktiv studerende.
  • Undervisningsassistent: Her kræver Københavns Universitets centrale HR-afdeling, at man har en kandidatgrad.

DIKU og Københavns Universitet trænger til modernisering

I Moderniseringsstyrelsens Circulære om overenskomst for studenterundervisere ved universiteter side 7, §1 stk. 2 står der:

Ansættelse som undervisningsassistent forudsætter normalt et fagligt niveau svarende til kandidatniveau, som også kan opnås på anden måde end ved kandidateksamen. Institutionen vurderer, hvorvidt ansøgeren har de forudsatte faglige kvalifikationer for at varetage stillingen.

Og for at der ikke skal herske tvivl omkring denne mulighed siger Circulære om Timelønnet undervisning, side 9 (side 11 i PDF-filen), bilag 1:

**Vejledning om satsplacering** *[...]* For undervisning inden for områder, hvor sats I-III *[hvor undervisning på universitetsniveau er sats I]* kan anvendes, skal der ydes vederlag efter sats I-III, selvom underviseren i det konkrete tilfælde ikke har en akademisk uddannelse."

Når DIKU's HR-afdeling (ja, DIKU har fået en HR-afdeling - suk) i stedet for at varetage den faglige vurdering, fralægger ansvaret til KU's centrale HR-afdeling, opgiver de en tiltrængt fleksibilitet som i denne omgang kostede fire timelønnede undervisere, som over et enkelt semester dækkede 13 instruktorater!

Nogle af disse instruktorater dækkede tilmed det nye førsteårskursus, hvor man bruger F# i stedet for Standard ML, og hvor man ved kursusstart knap kunne finde halvdelen af de ti holdundervisere, der skulle bruges.

Maksimal studietid, minimal villighed

Ovenstående er først blevet et problem efter indførslen af maksimal studietid og minimal studiebelastning. Førhen kunne man lade være med at tage kurser, undervise lidt, gøre hvad der passede en. I dag er studerende nødsaget til at vurdere hvordan de vil bruge deres tid som indskrevet, og om de har råd til at dumpe et fag fordi deres studiejob fylder for meget. Her bliver instruktoraterne fravalgt, og det kan mærkes.

Førhen virkede det ikke til at der var nogen betydelige konsekvenser for instituttet ved at studerende gentog de samme kurser i vilkårligt tempo (4. og 5. eksamensforsøg blev givet i større udstrækning end de gør nu), og instituttet kunne derfor tillade sig at ansætte studerende under de ufleksible 16,5 timer om ugen (normeret - kan dog være så højt som 25 timer og så lavt som 3 timer i praksis, afhængigt af personlig erfaring og kursets belastning). Til sammenligning giver de fleste private arbejdsgivere, som ansætter datalogistuderende, en vis fleksibilitet fx op til eksamener.

Det er ikke de rene linjer ang. studiestatus, eller den maksimale studietid, jeg kritiserer her. Jeg ville bare sådan ønske at instituttet ville forny rammerne for timelønnede undervisere uden kandidatgrad, så der er plads til dem som tilvælger perioder uden studieaktivitet.

Erfaring fra økonomistudiet

Da jeg sidste år læste økonomi, lærte jeg at det var meget mere udbredt for økonomer at blive holdundervisere efter færdiggjort uddannelse, parallelt med deres normale job. På den måde blev jeg undervist af både nylige kandidater, som savnede studiet for meget til at give slip, såvel som mennesker med årtiers erfaring med praktisk samfundsøkonomi fra råd og ministerier.

Gad vide hvad der skulle til for at lokke dataloger til at undervise en dag om ugen i 7 uger fra tid til anden?

Løsningsforslag

Der findes flere løsninger på problemet, som jeg gerne så at SUL eller DIKU hjalp med at udføre:

  • SUL kunne lempe på kravet om at instruktorer skal være indskrevne, aktive studerende. DIKU håndhæver alligevel reglen ekstremt bogstaveligt og kræver ikke at der skal være sammenhæng mellem hvad man underviser i og hvad man undervises i. SUL har ikke kunnet levere et svar på hvorfor kravet eksisterer, så mit gæt er: for at fagforeningen kan opnå eksistensberettigelse. SUL's definition af en studenteransat er ikke fleksibel nok til at dække det mønster vi ser for datalogistuderende efter indførslen af den maksimal studietid. Spørgsmålet er blot om SUL har lyst til at ændre deres definition, eller om timelønnede undervisere skal finde en anden fagforening.
  • DIKU kunne lempe på kravet om at undervisningsassistenter skal have en kandidatgrad. Moderniseringsstyrelsen har ikke noget imod det, så længe universitetet tillader instituttet denne grad af selvbestemmelse og instituttet magter at bruge den. Ingen af disse virker dog til at være tilfældet.
  • SUL, DM eller endda Prosa kunne tegne en ny overenskomst hvor det hverken kræves at man er indskrevet eller kandidat. Timelønnen kunne ligge midt imellem instruktor og undervisningsassistent og kravet kunne være at man havde en bachelor. Men eftersom undervisningsassistent ikke engang kræver en bachelor, ville det være passende bare at give den kursusansvarlige sin forbandede ret til selv at ansætte kvalificerede undervisere.

I mellemtiden må nye DIKU-studerende slås lidt om instruktorerne, PhD-studerende må tage en ekstra tørn, og ældre DIKU-studerende må nøjes med jobs som udviklere. Det er vel også okay...

Kunne du forestille dig at tage fri fra arbejde en dag om ugen for at undervise i dit gamle yndlingsfag, eller bør instruktor-rollen være forbeholdt aktive studerende?

Relateret indhold

Simon Shines billede
Simon er tidligere studieblogger på Version2, har læst datalogi på DIKU og et enkelt år økonomi. Han arbejder som FinTech-udvikler og er ved at starte et detektivbureau. Han kan godt lide funktionsprogrammering, oversættere, webudvikling og brætspil.

Kommentarer (4)

Kommentarer (4)
Niels Gustav Westphal Serup

Jeg er selv instruktor på DIKU og har været det i diverse kurser. Jeg er indskrevet, så det er ikke noget problem for mig at blive ansat.

Jeg vil lige prøve at afværge nogle frygter. Jeg kan forestille mig at nogen ville være bange for at en afskaffelse af krav om aktivt studie for at være instruktor ville gøre at DIKU bare ville hyre en masse eksterne undervisere. Men der er kendte fordele i at hyre instruktorer:

  1. Som studerende-turned-instruktor kender man immervæk de andre studerende bedre end en ekstern undervisningsassistent, og det kan godt betyde en hel del for nogle af de studerende der måske har svært ved at få stillet spørgsmål eller får brug for pludselig hjælp udenfor de officielle timer.
  2. Jeg er ret sikker på at flere undervisere på DIKU gerne vil have studerende ind som instruktorer som en måde at "fange" de dygtige studerende på til senere projekter.
  3. Undervisningsassistenter er en smule dyrere end instruktorer (nok ikke et stort problem).
  4. Det er et universitet, og som underviser vil man da gerne have at studerende bliver uddannede -- også i at undervise!

Og selv hvis DIKUs undervisere, hvis de kunne, faktisk ville ansatte ingen eller meget få instruktorer, ville det sandsynligvis være et kvalitetsvalg, for kvaliteten af et kursus er vigtigere end kvaliteten i at uddanne undervisere (og der findes trods alt også folk der søger instruktorater der ikke er kvalificerede). Og nu er det altså ikke fordi datalogistuderende har svært ved at få et pengegivende studiejob, så selv i det scenarie skal vi nok overleve. Nogle af os kan bare godt lide at være instruktorer, og det ved instituttet og underviserne godt.

Så i det store hele kan jeg ikke se noget problem i at DIKUs undervisere bare vælger og vrager selv, ligesom Simon foreslår. Men jeg ved ikke hvordan det er med holdundervisere på resten af KU. Måske har nogen brug for SUL?

Simon Shine Blogger

Det er nogle meget gode argumenter for at have studenter-undervisere (instruktorer) i stedet for eksterne holdundervisere med svag eller ingen relation til de studerende og instituttet. Men her er mine indevendinger til at male det sådan op:

  1. Det er ikke derfor DIKU ikke tillader eksterne holdundervisere uden kandidatgrader. Og selvom det er grunden til at SUL kræver at man er studerende, er det ikke et krav som kommer de faktiske studerende til gode.

  2. Der findes ingen skjult skare af eksterne holdundervisere med svag eller ingen relation til de studerende og instituttet. Det er præcis de samme studerende i varierende stadier af deres uddannelse. Frygten for at rollen som studenter-underviser bliver overtaget af en hidtil ukendt skare af eksterne undervisere, er komplet konstrueret. Ærketypen er en DIKU-studerende med en bachelor som gerne lige vil holde en pause og enten arbejde i et år eller undervise i et halvt år indtil de søger ind på kandidaten.

  3. Selv hvis der var "professionelle" holdundervisere, ville det ikke være en dårlig idé. I et enkelt af mine mange år som instruktor på DIKU formåede jeg at undervise på mindst et kursus i hver blok på hele første år. Det var den mest nærværende oplevelse, jeg har haft. Kontinuiteten og det niveau af ansvar, jeg følte for at følge de studerende og deres enkelte behov fra kursus til kursus var utroligt og slog mentor-ordningen med bådlængder.

Og som du selv siger, så handler det ikke om at have adgang til et pengegivende studiejob, men om at have muligheden for at undervise, fordi det er så sjovt og givende. DIKU vil gerne have alle os bachelorer, som stadig snuser rundt, men har desværre svært ved at få fingeren ud og udforme nogle kompatible kontrakttyper.

SUL er bestemt ikke en overflødig organisation. De har hver uge tilfælde hvor studenter-undervisere landet over behandles primitivt. Men de har desværre ikke kunnet hjælpe mig og de andre pårørende i denne sag. Egentlig vil jeg også hellere holde DIKU ansvarlig, for det er dem som står med det største ressourcetab.

Troels Henriksen

Det er værd at bemærke at ingen af de ovenstående løsningsforslag kræver udgifter (muligvis hvis man vil skabe en ny løngruppe mellem instruktorer og undervisningsassistenter - men de ligger så vidt jeg husker på hhv. 200 og 225kr i timen).

Vi har her et sjældent eksempel på regler der skaber problemer, uden at have nogen som helst formildende omstændigheder. Det er ofte man omtaler regler sådan, men typisk har selv de dummeste regelsæt et formål med at simplificere en arbejdsgang (for bureaukraterne), undgå en eller anden form for svindel, eller måske spare nogle penge et eller andet sted. Det er ikke tilfældet her - disse regler fratager primært kursusansvarlige for at træffe faglige og pædagogiske vurderinger af hvem de vil have til at varetage klasseundervisning på deres kursus.

Einar Rasmussen

Du har tegnet fronterne op, så jeg formoder du har snakket med de forskellige parter. Nu virker dine forslag meget fornuftige, så hvordan er det gået sidenhen - kan de se problematikken? Overvejer de at gøre noget ved det? Hvad vurderer du, der skal til, for at sætte gang i sagerne hos hver af dem?

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer