Hold da kæft, det er svært at skifte arbejde

Jeg er skiftet fra Oticon, over en anden virksomhed, til at nu sidde i NNIT som DBA. Dette forklarer min blog pause i de sidste måneder

Jeg havde nærmest glemt hvor svært det er at skifte arbejde, når man nu har arbejdet det samme sted i næsten 4 år. Der er en række faktorer, som virkelig står ud og som man ikke kan se i job samtalen, jeg vil prøve at liste nogen af dem op:

1: Hvor individuel må man være. Det sted jeg var henover, var det meget svært at få lov til at være individuel. Man havde en standard for mus, tastatur, skærm og man skulle nærmest i kontakt med en fysioterapeut, for at få noget andet end standarden. Der er altså virksomheder hvor man må være mere individuel end andre. Her snakker vi ikke om bare piger på desktoppen, men om ganske almindelige præferencer for hvordan man arbejder med IT. Er man til bærbare, flere pc?ere, kan lide Logitech eller Microsoft tastatur, er til den ene eller anden slags mus eller trackball osv.

2: Administrative procedurer. Det sted jeg var henover, havde jeg ikke en mobil telefon og den var heller ikke på vej, efter jeg havde været der i et par uger. Dette på trods af den var en del af det aftalte og jeg havde snakket med dem 4 uger før jeg startede, for at forhøre mig om det. En virksomhed kan have for meget administration og andre for lidt. For meget giver træghed, for lidt giver anarki, begge dele er frustrerende.

3: Gabet mellem image og real life. Marketing og HR er altid lyserødt, men forskellen kan være for stor. Jeg synes det er svært at starte og se den ironi gamle medarbejdere, har over den måde deres arbejdsplads præsenteres på. Man bør have realistiske forventninger til den arbejdsplads man starter på, her synes jeg at det nogen gange er blevet lidt for meget marketing og for lidt real life.

4: Er man værdifuld som ny medarbejder. Det sted jeg var henover, følte man sig ikke som 'en del af stammen', før man havde været igennem en vis prægning. Her hos NNIT føler jeg mig så næsten for velkommen, ment som at man har manglet en ressource. NNIT gør mere for at bruge nye medarbejderes meninger, som egentlig er værdifuld, for en ny medarbejder kan gøre opmærksom på uhensigtsmæssigheder, som de gamle har vænnet sig til.

Jeg hører gerne andres meninger, men jeg synes selv det er blevet sværere at skifte job i forhold til tidligere. Både grundet arbejdsmængde og intensitet, men også fordi man føler en vis mængde blår i øjnene, når man starter.

/Kenn

Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jan Keller Catalan

Her hos NNIT føler jeg mig så næsten for velkommen, ment som at man har manglet en ressource. NNIT gør mere for at bruge nye medarbejderes meninger, som egentlig er værdifuld, for en ny medarbejder kan gøre opmærksom på uhensigtsmæssigheder, som de gamle har vænnet sig til.

Dét må være rart - jeg håber, det holder ved, også når du er lidt mere fast installeret i NNIT :)

  • 0
  • 0
Therese Hansen

Du beskriver min opfattelse af det jobskifte jeg var igennem forrige mandag fra IBM til Trifork.

Det var en fantastisk kulturchok at gå fra at der er faste procedurer for alt til at man lige har en snak med direktøren, og han sir, at kulturen er at man handler som om det var ens eget firma. Det er virkelig noget der giver handlekraft på en helt anden måde end jeg er vant til. Frihed under ansvar og tillid til medarbejdernes dømmekraft.

Hos IBM gik der næsten 6 måneder før jeg var inde i alle procedurerne og følte at jeg virkelig kunne få lov til at bidrage med noget, mens hos Trifork havde jeg følelsen af at jeg bidragede med en hel masse allerede fra dag 1. Det er virkelig motiverende.

Jeg er ufattelig glad for mine 3 år hos IBM, men jeg kan mærke at jeg bliver om muligt endnu gladere for at arbejde hos Trifork. Fantastisk.

  • 0
  • 0
Michael Rasmussen

Hej Kenn,

Bliv du ansat gennem et bureau? Jeg oplever ofte, at dem der sidder og interviewer i bureauerne, ofte ikke aner en pind om IT-branchen. Typisk er det en eller anden med en HR-grad fra handelshøjskolen, som blot sidder og laver en 1-1 relation mellem mit CV og jobbeskrivelsen, oftest uden dybere kendskab til hvad de enkelte emner/områder dækker over. I en sådan situation vil jeg mene chancen er stor for, at virksomheden og den nyansatte har en forskellig opfattelse af, hvad de har fået/hvad der skal leveres.

  • 0
  • 0
Michael Rasmussen

Hej Kenn,

Bliv du ansat gennem et bureau? Jeg oplever ofte, at dem der sidder og interviewer i bureauerne, ofte ikke aner en pind om IT-branchen. Typisk er det en eller anden med en HR-grad fra handelshøjskolen, som blot sidder og laver en 1-1 relation mellem mit CV og jobbeskrivelsen, oftest uden dybere kendskab til hvad de enkelte emner/områder dækker over. I en sådan situation vil jeg mene chancen er stor for, at virksomheden og den nyansatte har en forskellig opfattelse af, hvad de har fået/hvad der skal leveres.

  • 0
  • 0
Kenn Schjødt

Det første job var igennem et head hunting, hvilket gav den følelse at først blev man behandlet virkelig godt, når man så startede kunne jeg lige så godt have søgt selv.

Så kom følelsen af blår i øjnene, når man startede og fandt at det var mere marketing. Lidt ligesom da der var den Cola Light Lemon, som smagte mere af opvaskemiddel ;-)

/Kenn

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere