henrik knopper bloghoved

Hører du efter?

Efter jeg i sidste uge havde skrevet om ejerskab til digital musik, fik jeg en meget interessant mail (bl.a.) om kvaliteten af den musik man kan købe på nettet.

Afsenderen ville desværre ikke poste sit indlæg her på forum, mens hans holdning var at der gik så meget musikalsk kvalitet tabt i en hvilken som helst form for ripning og komprimering, at hvis man købte fabrikskomprimeret musik på nettet så var man altså selv ude om det.

Derudover mente han at kvaliteten af en ripning var så dårlig, at man ville være bedre stillet ved at overspille sin DVD til et gammeldags kassettebånd af middelmådig kvalitet.

Det giver jo et par interessante spørgsmål:

1) Har han ret?

Jeg troede faktisk i min grænseløse naivitet at en DVD opbevarede musikken i en fejltolerant binær form - ligesom en harddisk - så en kopi altid ville være 100% nøjagtig. Er det en gammel løgn?

Og er såkaldt tabsfri kompression bare et reklametrick?

Jeg ved godt at en 128bit mp3 svarer til at putte persille i ørerne, men nu kan man jo få mp3-encoders der genererer 256 bit, ligesom der findes encoders der er en del bedre end de indbyggede i iTunes og WMP.

Men hvor mange skulle man have spillet sin gamle LP - med en ikke helt ny pickup - før lydkvalitetn var ligeså ringe som en standard-mp3' Som en top-mp3' Som AAC?

2) Gør det nogen forskel?

Hvor godt skal anlægget være før man kan høre forskel?
Og hvor højt skal man spille?

Udover hvad jeg tidligere har harceleret over med de unges brug af mobil-telefoner som moderne ghetto-blastere, så virker det som er det mest udbredte sted at spille så høj musik at man ville kunne høre kvalitetsforskelle er i det dårligste lytterum af dem alle, nemlig bilen.

Hjemme i stuen hvor husets største højttalere som regel står er det som oftest meget, meget sjældent at anlægget får lov at vise hvad det kan.

Selvom det er fedt at give Katchaturian alt hvad han kan trække i Spartacus (jeg spillede fagot i den på et orkesterseminar mange år tilbage og den har haft en ganske særlig plads i mit hjerte siden) så er det ikke ALLE naboerne der deler min smag.

Eller for at gå til den anden yderlighed: Man piller en del af (eller al?) vildskaben ud af Metallica ved at spille det med muzak-lydskyrke. Og alligevel er det det der oftest sker.

Så hvorfor bekymre sig om lydkvaliteten? Netbutikkerne går helt åbenlyst ikke. De pengestærke forbrugere heller ikke.

På mange måder er det egentlig en god udvikling: Det gør forskellen til "The Real Thing" så meget større at det igen bliver en stor oplevelse at gå til koncert.

Ahhh...:

Mere dårligt komprimeret musik nu!!!

Kommentarer (14)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Helge Svendsen

Jeg troede faktisk i min grænseløse naivitet at en DVD opbevarede musikken i en fejltolerant binær form - ligesom en harddisk - så en kopi altid ville være 100% nøjagtig. Er det en gammel løgn?

Så vidt jeg ved opererer cd'ere og dvd'ere på samme led der. Der er ingen måde at lave en checksum på en læst blok musik fra en cd/dvd. Man løser det ved at læse samme blok data flere gange og regne på det og finde et "gennemsnit". Oversampling.

  • 0
  • 0
Morten Krogh Andersen

Da jeg læste til ingeniør (for ikke så mange år siden - 2002-3 stykker) havde vi, i vores projektgruppe i digital signalbehandling, besøg af nogle potentielt kommende studerende i form af nogle 9-10 klasses elever. Jeg huske at vi morede og meget over deres overraskelse over at at der forsvinder information ved konverting til mp3. Men det er nok mere reglen end undtagelsen for Hr. og fru dk - og de køber derfor gladeligt 128kb/s mp3 filer på nettet - personligt vil jeg ikke betale noget som helst for musik i den kvalitet. Jeg er på ingen måde audiofil, men har flere gange sammenlignet lyden fra en CD og fra en mp3 rippet fra samme - afspillet på samme anlæg, og det er ikke svært at høre forskel. Jeg kan iøvrigt anbefale at encode rippet musik til FLAC formatet. Se evt. http://en.wikipedia.org/wiki/Free_Lossless_Audio_Codec

  • 0
  • 0
Mark Gjøl

Jeg hører oftest musik når jeg går med mp3-afspiller og hovedtelefoner. Jo, mine hovedtelefoner leverer da god lyd, og jeg har også gået efter noget der lyder ordentligt, men det betyder ikke at jeg vil kunne høre de defekter man får ved mp3/ogg. Der er altid en vis larm omkring mig når jeg går på gaden, sidder på kontoret ol. så derfor er detaljerne ikke vigtige. Desuden hører jeg jo egentlig ikke efter. Når jeg hører musik der hjemme (På mit "rigtige" anlæg, vel at mærke) laver jeg jo også altid andre ting imens.

Min musik er typisk 256Kbps (Bemærk "k"), men er det virkeligt nødvendigt? Det er kun hvis jeg sætter mig ned og gør mig umage for at høre forskellen på "original"-cd'en og lydfilen at jeg (måske) lægger mærke til at det måske lyder lidt dårligere. Når jeg hører musik som jeg typisk gør, så er det ligemeget.

På arbejdet? Jeg koncentrerer mig om noget andet.
På vej til arbejdet? Nok hører jeg efter, men kan ikke høre detaljerne.
Hjemme? Jeg laver andet.
Fest? Jeg laver andet, og er i øvrigt for fuld til at lægge mærke til at musikken overhovedet spiller.

For mig er FLAC overkill.

  • 0
  • 0
Morten Krogh Andersen

Jeg er enig i at flac kan være overkill til de situationer du nævner, men det giver et bedre resultat at konvertere falc til mp3 end omvendt. Eller for drage en parallel: der er jo en grund til at vi køber digitalkameraer med høj opløsning (og god optik, for dem der husker at det også er vigtigt); vi kan altid lave små billeder hvis det er det rigtige til et givent formål. Jeg foretrækker at købe CD'er og så rippe/encode til flac - og mp3, for det bruger jeg også. Det skal lige tilføjes at jeg hører al musik hjemme (og på arb. streamet hjemmefra) via. Squeezecenter, så derfor skal kvaliteten være i orden. Så kan et script hakke nyt musik til mp3'er med jævne mellemrum. :)

  • 0
  • 0
Peter Olesen

Hele konceptet med de forfærdelige MP3 butikker har ødelagt det kunstneriske i musik fuldstændig. Det splitter værkerne op i dele, og sælger delene som uendeligt dårlige reproduktioner. Så ham gutten har ret i at kvaliteten er gået fløjten.
Musikken er blevet ligegyldig og er bare fyld, jvf. nogle af de andre kommentarer her. Og når musikken er fyld er det fuldstændig ligegyldigt hvor godt det lyder, så længe det ikke gør ondt i ørene.
Det er vel også grunden til at en radio som P3, kan slippe af sted med så elendigt et musik og program udbud, da det bare er fyld og folk egentlig er ligeglade.
Vi skal fandeme have passionen tilbage i musikken!
Apple bære i mine øjne en stor del af skylden for at musikken er gået fløjten, alle deres produkter handler kun om indpakning. Apple lave på intet punkt et produkt, der levere en god kvalitet. Og at folk købe det er mig en gåde, for det har jo prisen af noget der burde være kvalitet...
Har endnu ikke selv oplevet et digitalt medie der præsentere musikken med samme varme som en god gammel pladespiller, selv på et middelmådigt anlæg.
Hvis nu det skulle lykkedes at få gjort god lyd til noget der er smart igen, så tror jeg også at kvaliteten på musik vil stige igen. Jeg hører primært musik fra 70'erne (selv født i 79), da meget af denne musik indeholder kvaliteter der går ud over melodien og mængden af patter i musikvideoen...

  • 0
  • 0
Jens Kjellerup

Jeg tror ikke at vi kan skylde skylden på Itunes eller andre. Problemstillingen er vel snarere at kunderne accepterer dagens situation.

Dem som nyder den gode musik og sætter sig for alene at lytte og opleve er vel et meget lille mindretal der inkluderer mig selv.

Hr. og fru Danmark benytter vel hovesageligt musik som noget der udfylder et tomrum i omgivelserne eller til at fylde rummet med den stemning en bestemt musik giver mens de/man er optaget af noget andet. Det skal de sandeligt have lov til. Om det er via TDC's musikbutik eller Itunes er jeg rygende ligeglad med.

Jeg har selv været udøvende og nyder at høre musik og bruge tid på at fokusere på oplevelsen af og i musik. For mig spiller det derfor en stor rolle hvordan musikken gengives. Jeg bruger en til to timer ca. hver anden dag på at sidde og hente gode indre opleveler ud af at høre alskens musik gengivet så godt som muligt. Ved siden af nyder jeg også at forbruge musik som de fleste adre. Til at lægge en stemning omkring mig mens jeg beskæftiger mig med noget andet end at lytte.

Jeg ripper derfor CD'erne med Exact Audio Copy til Flac. Flac formatet giver mig en tro kopi og muligheden for senere at konvertere til et andet format når nye og bedre formater kommer til i fremtiden.

Lige så vigtigt for er at Flac er DRM frit. Jeg skal vide at jeg til enhver tid selv styrer hvordan jeg anvender den musik jeg en gang har betalt for.

Ripningen med EAC afhjælper CD'ernes og DVD'erne største problem - fejlretning og jitter.

Når en CD/DVD afspilles sker det i real time. De fejl der opstår under laserens aftastningen af bitmønsteret på CD'en - og der er fejl hver gang selvpå de dyreste afspillere - forebygges idet EAC omgår de korrektionskredsløb der i følge CD standarden skal være i et hvert CD drev.

EAC læser CD'en som en datakilde og ved fejl regisreres dette af programmet ikke af CD-drevets fejlkorrektionskredsløb. Ved fejlaflæsning initierer EAC en ny aflæsning - noget der ikke er muligt under realt time afspilning i en alm CD spiller. EAC bliver ved med at læse indtil der er aflæst alle bits uden fejl.

Resultatet er at en EAC rippet CD til Flac lyder bedre end originalen afspillet i selv de dyreste CD-afspillere. Noget jeg selv har hørt rigtigt mange gange - også i de af mange så forkætrede blindtests.

At EAC samntidigt kan sammenligne ens egen ripning med AccurateRip databasen bevirker at man kan sikre sit rip kvalitetsmæssigt uden at skulle lytte al musikken igennem med det samme. Dette var en stor hjælp da jeg initielt rippede alle mine 1400 CD'er til mit Nas drev.

  • 0
  • 0
Henrik Kramshøj Blogger

Du blander godt nok mange ting sammen i dit indlæg, eksempelvis tvivler jeg på at Apple eller iTunes holder har skyld i antallet af patter i musikvideoerne.

Men jo, det er rigtigt at folk idag er vant til at købe MP3, bruge MP3 og høre det hvor de nu synes - det er blevet de facto standarden. Derfor er det også MP3 formatet at hele min musiksamling er i!

HVIS jeg valgte VERDENS BEDSTE musikformat, hvad det så end var da jeg startede med MP3 og nu?!, så ville jeg ikke kunne høre min musik når jeg havde lyst.

Jeg bruger musik i bilen, på mobilen, på en mp3 afspiller - en lille bitte en der er god at løbe med og så på diverse computere. Skulle jeg konvertere hvert nummer før jeg kunne høre det på den pågældende enhed? Det er svært nok at huske at fylde noget nyt musik på mobilen før man bliver træt af det.

Jeg hører selv god musik fra perioder som 70/80 og opefter, hvoraf nogle albums skal høres som albums. Hvis du ikke kan spille dem i den rigtige rækkefølge er det din player du skal sparke!

MIN afspiller, iTunes KAN spille i den rigtige rækkefølge og iTunes music store har en rimeligt god prissætning på albums vs sange, tror faktisk ikke endnu jeg har købt et enkelt nr alene.

Skal vi så tilbage på sporet i denne artikel, ja der mistes information fra produktionen af musikken i studiet til det sted du afspiller.

Tidligere tiders audiofile købte DYRE padespillere og tilhørende forstærker og mente man skulle have LP'erne tidligt i produktionen - inden trykkemaskinen blev for slidt og lyden udvasket. Helt ude i hampen for mine ører der IKKE er specielt gode.

Tidligere da jeg voksede op brugte folk også spolebåndoptagere - måske grunden til at de ikke lyttede så meget til musik i bilen, på vej til arbejde osv.

Det giver mindst to konklusioner, hvis man kan kalde det det.

Vi lytter til musik "hele tiden", personligt har jeg det bedste med musik når jeg arbejder, kører bil, løber, går osv. (ikke mindst for at undgå lyden af andres musik, mobilsamtaler osv. i transportmidler). Vi samles altså ikke foran vores musik og lytter aktivt til musikken - hvilket i nogle tilfælde er lidt synd - så husk engang imellem at lytte til musik, for musikkens skyld.

Vi accepterer kvaliteten som den nu er - det gjorde vi med båndoptagere, LP'er, og lidt nyere eksempel DVD. Ser vi på "lytteenheder" set lidt bredt og inkluderer fjernsyn/video.
Vi accepterer den højtaler/det fjernsyn vi har købt. Enten har vi en begrænsning i teknologien, eller oftere i pengepungen. Selv audiofile må jo "nøjes med" det bedste.

Når vi således bruger audiofiler fra nettet eller rippet eller en CD så vil det aldrig være i samme kvalitet som da kunstneren sang og det blev behandlet i studiet. Det fylder ganske simpelthen for meget.

Tilsvarende med video, hvor jeg modsat lyd kan se forskelle. Der er jo STOR forskel på VHS, DVD og nu Blueray. Der er også sket store landvindinger fra gamle fjernsyn til nye (glem lige kort at der måske er farveproblemer på fladskærme) med højere opløsning. Med forbindelserne til fjernsynet er vi gået fra gamle coax.-kabler, til SCART (fuck hvor var SCART godt!!!) til VGA/DVI/HDMI digital billede.

Overordnet er min egen personlige konklusion således,
nej - jeg vil ikke rippe mine LP'er til filer, kvaliteten vil formentlig ende med at være værre end mp3
jeg vil rippe mine CD'er til MP3, som gør at jeg kan lytte til musikken NÅR og HVOR jeg vil.

Når kvaliteten stiger på det som udbydes vil jeg fra tid til anden overveje at skifte højere op - men i takt med dette er mine ører og syn blevet dårligere, så måske bevares status quo bare :-)

  • 0
  • 0
Daniel Møller

Jeg vil give ham fuldstændig ret i at online musik lider under komprimerede formater. Jeg kommer nok ikke udenom at være en smule audiofil og med investeringer for over 40k i anlæg, hovedtelefoner og lign. nægter jeg at købe musik online før vi kan få det i ukomprimeret format (og jeg regner bestemt mig selv som en købestærk forbruger, men jeg erkender også at vi tilhører en minoritet - de fleste unge er ligeglade og har alligevel ikke udstyr hvor forskellen er hørbar).

Det er rigtigt at der er tilfælde hvor det kan være svært at høre forskel på 320 Kbit MP3 og FLAC, men der er så sandelig også mange tilfælde hvor det er ganske hørbart på udstyr i high-end klassen.

Jeg gider dog ikke at skulle tage stilling til om det er hørbart for et givent nummer eller ej, så derfor opbevarer jeg stortset hele min musik-samling i FLAC, som jeg ripper fra CD'er med EAC.

Det betyder desværre også at jeg endnu ikke har kunnet vinke farvel til at skulle købe CD'er og vente på at de når frem med posten - jeg ville meget gerne hoppe med på online on-demand bølgen, men jeg vil ikke gøre det sålænge det betyder at jeg skal gå på kompromi med kvaliteten.

Noget helt andet er så at mastering-kvaliteten på CD'er har været stærkt faldende det seneste årti, men det er en seperat diskussion - tilgengæld ønsker jeg ikke at tage endnu et kvalitetstab i forhold til formatet - når prisen for at købe den samme musik på CD er minimal.

Hvad angår musik til bilen, mp3-afspillere og lign. så er det ganske nemt at konvertere FLAC til MP3 eller OGG til disse formål, hvor kvaliteten er underordnet.

Jeg har iøvrigt svært ved at se hvorfor man ikke skulle ønske at opbevare sin musik i bedst mulige kvalitet (på den måde er man også fremtidssikret, hvis man skulle gå hen og invistere i et high-end setup på et tidspunkt) - det eneste reelle argument jeg kan se er harddisk plads, men med harddisk-størrelserne idag er det et begrænset problem.

Konklusion: Netbutikkerne bør prøve at se ud over mainstream markedet - der er forbrugere som er villige til at betale ekstra for at få musikken i lossless kvalitet og vi bliver pt. ladt i stikken.

  • 0
  • 0
Henrik Kramshøj Blogger

Et af spørgsmålene er vel hvem der skal stå for opbevaringen af musikken - i det ukomprimerede format.

Det er rigtigt at harddiske er blevet billigere og større, men hvis man var startet med at gemme i FLAC fra starten ville man nok aligevel hurtigt være løbet tør for plads.

Da jeg blev skilt for nogle år tilbage rippede jeg hele CD samlingen og det fyldte aligevel en hel del.

Vi VED at studierne opbevarer i "gode formater", bruger de FLAC? og på et tidspunkt frigiver de bedre/andre/specielle udgaver.

Så selvom jeg idag har en musiksamling på MP3 kan jeg få det i højere kvalitet - hvis jeg nu pludselig investerer i en high-end musikløsning.

Hvordan jeg så får den nye musiksamling og om jeg kan gøre det lovligt afhænger i høj grad af musikselskaberne. I værste fald, hvis de ikke tilbyder fornuftige løsninger vil forbrugerne falde tilbage til den gode service fra piratløsninger - eksempelvis finder man jo nemt bluray rips på internet til populære film.

Desværre ser musikselskaberne ikke udsendelse i de bedste formater som løsningen - og resultatet bliver formentlig at de udsender i "dårlige formater" i mange år endnu.

  • 0
  • 0
Daniel Møller

Som det er idag er det svært at få kvaliteten meget højere end CD niveau (SA-CD og DVD-Audio har aldrig rigtig slået igennem), men pladeselskaberne ligger selvfølgelig inde med musikken i en væsentlig bedrer kvalitet end dette, hvilket bl.a. åbner op for senere DVD-Audio udgivelser og lign. (jeg tvivler dog på de anvender FLAC hertil)

Optimalt set burde det være musikselskaberne der stod for opbevaringen og man så blot kunne hente efter behov (tilbudt i forskellige kvaliteter - med mulighed for at fremtiden kunne byde på endnu højere kvalitets-udgivelser), når først man havde betalt for nummeret.

Der er vi desværre ikke endnu - idag er mulighederne enten at opbevare musikken på CD og rippe den til det ønskede format - eller at købe det via en online shop med mulighed for senere redownload, men tilgengæld skal du så acceptere et kvalitetstab.

Hvis du én gang har prøvet at rippe hele din CD samling til MP3 så ved du dog at det er en meget tidskrævende process og det vil ikke være sjovt at skulle igennem det en gang til for at få det hele som FLAC, men det er da rigtigt at det er en mulighed hvis man ikke har de store forventninger om at investere i hifi-udstyr.

Personligt gør jeg det at jeg ripper et album til både FLAC og MP3 med det samme (sidstnævnte version af albummet kræver kun 10% ekstra pladsforbrug), på den måde er det nemt at tage MP3 udgaven og overføre til bærbare enheder. 1 terabyte diske koster ca. 1000 kr idag og der kan være ca. 2000 FLAC albums på sådan en, så skal man altså have en seriøs CD samling for at det bliver et problem :)

Mit problem med musikbutikkerne er at jeg synes det er noget fis at man sælger os en betydelig ringere udgave af det samme produkt, blot fordi der er tale om online salg (og fordi de ved at de kan slippe afsted med det, da de fleste forbrugere er ligeglade).

Jeg kan iøvrigt nævne at jeg også tidligere havde det meste af min samling i MP3 - som jeg måtte skrotte da jeg så købte ny DAC, hovedtelefon-forstærker og et high-end par hovedtelefoner pga. at store dele af min samling var defekt. Pludselig opdager man at musikken indeholder såkaldte "artifacts", som høres som små tics i lyden, som er yderst generende (men som man var lykkelig uvidende om før man fik et afslørende setup). Disse skyldes typisk et problem i MP3 komprimeringen, men det er desværre ret udbredt.

  • 0
  • 0
Jens Kjellerup

Der er flere og flere pladeselskaber og net udbydere der er begyndt også att sælge deres musik i FLAC.
fx:
Magnatunes.com
HDtracks.com
Classical.com

Nogle af disse selvskaber giver dig endda lov til gratis at videre give musikken til 5 venner.

Der er sikkert flere selskaber men det er dem jeg har brugt når jeg ikke køber CD'er som jeg EAC ripper. HDtracks skal dog lige snydes lidt idet de ikke vil sælge udenfor USA.

Derudover har EBU besluttet at al deres interne kommunikaation af lyd i EBU netværket skal foregå i FLAC. Brgeundelsen er at FLAC er tabs- og drm frit og at FLAC kan understøtte mange forskellige kanal formater fx. stereo, 5.1, 7.1 etc. og at FLAC er opløsningsfri den indeholder lige godt 16bit/42Khz som 24bit/196Khz.

Når selv de professionelle har valgt FLAC som deres interne format må der jo være nogle egenskaber ved formatet der gør at de vælger det. Hvis jeg også vælger FLAC kan jeg så ikke ramme helt ved siden af.

320Kb/s mp3 eller WMA tenderer at lyde godt. Nogle typer af musik lider dog tab af detaljer i kmpressionsformaterne. Sammenholdt med FLAC er lydbilledet mere fladt og nuancerne i de enkelte instrumenters "tone" blivee mere udtværede.

For mig er fordelen ved FLAC, at jeg kan komme tilbage til den oprindelige opløsning. Det betyder at jeg ikke en anden gang skal rippe og tag'e musikken igen i fremtiden. Nye formater et nu kun et spørgsmål om at sætte et script til at konvertere formatet over night.

At Flac fylder mere end MP3 eller WMA er mig ligegyldigt. Diskplads er noget man fodrer svin med nu om dage.

Det eneste problem der er tilbage er backup. Sammenlagt har jeg et forbrug på lidt over 1 Tbyte. Jeg klarer backup opgaven ved at køre mit NAS i raid6. Backup'en består i at jeg har ialt 6 diske til mit 4 disk nas.

Når der skal laves backup lukker jeg nas'en ned, fjerner 2 af de 4 diske og sætter de overskydende 2 af de 6 i nas'en. Starter nas'en op hvorefter nas'en synkroniserer de 2 nye usynkroniserede diske op med de 2 der blev siddende. De 2 diske jeg lige har taget ud bliver transporteret ud til en ven og ligger der til næste måneds backup, hvor de bytter plads med de 2 diske der ikke blev skiftet sidstegang....

Prisen er at have 6 ens diske frem for 4. Husk at det skal være diske der kan tåle 7/24 drift.

  • 0
  • 0
Daniel Møller

Det er rigtigt at der er nogle niche-udbydere der tilbyder FLAC - har også tidligere benyttet mig af Magnatune.com.

Og det rækker da fint nok hvis man gerne til lytte til forskellige relativt ukendte kunstere eller opdage ny musik (der er faktisk nogle gode albums imellem på magnatune) - problemet er hvis man gerne vil have fat i noget lidt mere mainstream musik fra nogle kunstnere man rent faktisk har hørt om :)

Ang. at omgå blokeringen af lande udenfor USA på HDTracks, er det så overhovedet lovligt?

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere