bloghoved it-valgkamp

Højhastighedsbredbånd giver øget produktivitet

For godt to uger siden (13. april) offentliggjorde Erhvervsstyrelsen en spændende og på mange måde epokegørende it-nyhed. En analyse blandt 16.000 virksomheder foretaget af DAMVAD for Erhvervsstyrelsen dokumenterer, at der er en klar sammenhæng mellem de virksomheder, der har højhastighedsbredbånd og øget produktivitet. Det var dog ikke en nyhed, der bevirkede nogen større opmærksomhed fra erhvervslivets minister, Henrik Sass Larsen. Og det er en skam. For nyheden er stor, og det er ikke bare i Danmark. Faktisk er analysen unik internationalt, og jeg mener, at den bør danne grundlag for en mere ambitiøs telepolitik.

Konkret så bekræfter undersøgelsen en sammenhæng mellem højhastighedsbredbånd (30-100 Mbit/s) og øget produktivitet for virksomheder. Helt præcist er virksomheder med højhastighedsbredbånd 3,9 pct. mere produktive end lignende virksomheder med en mellemhurtig forbindelse. En højere produktivitet som repræsenterer en samfundsøkonomisk årlig merværdi på op til 5,6 mia. kr.!

Desværre var analysen ikke klar til at kunne indgå under de forhandlinger om den digitale vækstaftale, som vi og resten af Folketingets partier havde med erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen. Det er en stor skam. Med en mulighed for at kunne udnytte en sådan merproduktivitetsgevinst, så burde vi have kigget meget mere på vilkår for at udrulle højhastighedsinternet til alle virksomheder. Som en trøst er ministeren dog på min opfordring gået med til at lade analysens resultater indgå i en kommende informationsindsats i medfør af den politiske aftale om en vækstplan for digitalisering af Danmark.

Det er i øvrigt interessant, hvordan analysen også passer fuldstændig med den oprindelige anbefaling, som regeringens eget Vækstteam for IKT og Digital Vækst afleverede til regeringen, som grundlag for den digitale vækstplan. Her anbefalede vækstteamet, at man i vækstplanen etablerede et nyt mål om, at alle virksomheder i Danmark får adgang til højhastighedsnet hurtigt. Ikke som regeringen siger i 2020, men nu!

Det er en ambitiøs anbefaling, for ifølge Erhvervsstyrelsens seneste opgørelse over bredbåndsdækningen i Danmark, viser det sig, at kun 62 pct. af alle danske virksomheder i øjeblikket har adgang til højhastighedsnet. Det vil sige, at den merproduktivitetsgevinst på 3,9 pct. ikke uden videre kan realiseres for 38 pct. af alle danske virksomheder. Her skal først etableres ny infrastruktur. Det kan man gøre nemt nogle steder, men andre steder kan det blive utroligt dyrt.

Det skal selvfølgelig nævnes, at denne slags målinger ikke kan sige noget om, at det nødvendigvis er hurtigt bredbånd, der giver øget produktivitet eller, om det er produktive virksomheder, der vælger højhastighedsbredbånd. Men man ved, at der er en klar sammenhæng. Så svaret for en politiker som mig er derfor at fokusere på at øge digitaliseringsgraden af danske virksomheder, og i den forbindelse forbedre deres adgang til såvel mobil og fast bredbånd – og navnlig højhastighedsbredbånd. Det skal i hvert fald ikke være højhastighedsbredbånd, der agerer flaskehals for at kunne indfri digital vækst i Danmark.

Derfor vil en af de ting, vi går til valg på være, at der skal opstilles en plan for, hvordan vi får Danmark tilbage som en førende it-nation, så vi kan indfri det vækstpotentiale, som de digitale muligheder giver os. Blandt dem er en satsning på at digitalisere endnu flere arbejdsprocesser i erhvervslivet, og en forudsætning herfor er, at der er adgang til højhastighedsbredbånd for alle virksomheder i Danmark. Det er det Væksttemaet for IKT og Digital Vækst har anbefalet regeringen, og det er det, som virksomhederne selv efterspørger for derved at kunne styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne.

Kommentarer (124)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#3 Nils Bøjden

Det har intet med båndhastigheden at gøre. Det er et udslag at at der med stor sandsynlighed foregår en langt bedre arbejdsfordeling, tilrettelæggelse og udvikling i et firma som bevidst planlægger en større båndhastighed.

At sammenligne forskellige virksomheder i et statisk billede og derefter påstå at hvis man øger båndhastigheden vil man forøge produktiviteten er debat tæt på debilt niveau.

Hr. Mikkelsen burde vide bedre og debattere på et mere fornuftigt niveau.

  • 4
  • 0
#4 David Nielsen

Hurtigere facebook surfing øger formentlig ikke produktiviteten....

Men hvad kan det så?

Firmaet's servere og programmer der bruges i virksomheden sendes oftere i skyen i dag - men det ændrer dog nok ikke båndbrede kravene væsentligt. Det kan dog måske gøre folk mere mobile hvis der bruges cloud services frem for komplekse lokale installs - og ikke nær så afhængige af kontoret (mere båndbrede i hosting centeret frem for i kontoret).

Video møder frem for personlige møder - her er der formentlig en gevinst ved båndbrede (men de fleste normale adsl linier kan også fint trække video møder) - og ikke 100mbit der er brug for - 10mbit vil være så rigeligt. Måske ting som robotter vil gøre møder bedre i fremtiden - ala http://www.doublerobotics.com/ - men i dag er video møder ikke specielt smarte og egen erfaring er at der i 90% af tele/video-møderne mellem firmaer er knas i teknikken.

Kan ikke umiddelbart komme på andet end video møder til fremme produktiviteten (og møder er i sig selv ikke altid særlig produktivitetsfremmende :-) )

Til Brian Mikkelsen - bruges video møder i folketinget? og evt. hvilke procenter? og har du andre ideer til hvad der konkret skulle gøre øget båndbrede til produktivitetsfremmende?

  • 1
  • 1
#6 Bent Jensen

Ja har 90/90 til 333,- på fiber alt incl, som den snart mindste hastighed man kan få. For 10,- kr mindre kan man få en 40/40 og det er også rigeligt, hvis man kun er en som ser TV i HD.

Glad for jeg ikke er afhængigt af Mobilnet, TDC eller kobber mere.

Burde udbygges til alle faste husstande i Danmark, hvis ikke mulig på kommerciel vilkår, så med en lovgivningen der kan bruge nogen af pengene fra el afgifterne på dette. I stedet for vindmøller der bare øger prisen på EL. som jo med til at sænke produktiviteten. Som det nuværende lille opsving er dreven af de lave energipriser, her på olie.

Nu venter vi jeg bare på JO :-)

  • 3
  • 2
#7 Michael Weber

Min første tanke var, at jo mere produktiv en virksomhed er, jo mere har de brug for internet, og jo højere hastighed køber de.

Undersøgelsen tager følgende forbehold:

Det har ikke været muligt at teste årsagssammenhængen og dermed udlede, om den højere produktivitet skyldes anvendelsen af højhastighedsbredbånd eller mobilt bredbånd, eller om højproduktive virksomheder generelt anvender højhastighedsbredbånd/mobilt bredbånd. Undersøgelsens resultater skal fortolkes med en vis forsigtighed. https://erhvervsstyrelsen.dk/samfundsoekonomiske-gevinster-af-hoejhastig...

  • 7
  • 0
#8 Jens Jönsson

Video møder frem for personlige møder - her er der formentlig en gevinst ved båndbrede (men de fleste normale adsl linier kan også fint trække video møder) - og ikke 100mbit der er brug for - 10mbit vil være så rigeligt.

Du har ret i at båndbredde, altså hastighed ikke er det primære ved video møder. Her er det latency (svartid) og stabilitet der er de vigtigste faktorer. Det finder man hurtigt ud af, når man prøver at opsætte et videomøde system, der skal fungere mellem Danmark og f.eks. Sydamerika. Det gjorde en verden til forskel, da Sydamerika enden fik fiber og dermed en forbindelse med lave svartider og stabilitet.

  • 6
  • 0
#9 Jens Jönsson

Firmaet's servere og programmer der bruges i virksomheden sendes oftere i skyen i dag - men det ændrer dog nok ikke båndbrede kravene væsentligt. Det kan dog måske gøre folk mere mobile hvis der bruges cloud services frem for komplekse lokale installs - og ikke nær så afhængige af kontoret (mere båndbrede i hosting centeret frem for i kontoret).

At kunne etablere velfungerende VPN/MPLS og lignende forbindelser mellem virksomhedens afdelinger, hvad enten de er nationale eller internationale gør en verden til forskel. Når man har lavet disse systemer i virksomheder, med mange afdelinger, så er man hurtigt klar over hvad det betyder for virksomheden og hvor mange problemer der opstår når det ikke virker. Og netop mulighederne med at flytte systemer ud i skyen, giver også nogle helt nye muligheder...

Jeg har kun set produktivitetsforbedringer ved sådanne systemer. Bare det at man f.eks. kan se aktuel lagerstatus opdateret indenfor for millisekunder på samtlige lagre i hele verden betyder en hel del...

  • 4
  • 0
#10 David Nielsen

Jeg har kun set produktivitetsforbedringer ved sådanne systemer. Bare det at man f.eks. kan se aktuel lagerstatus opdateret indenfor for millisekunder på samtlige lagre i hele verden betyder en hel del...

Det vil man bare også fint kunne på fx. en synkron 2mbit adsl/sdsl forbindelse i udkantsdanmark i dag....

Produktivitetsforbedringen kommer af at gøre det - ikke om det er en 2mbit eller 100mbit forbindelse.

  • 2
  • 5
#11 Lars F. Jensen

Undersøgelsen tager følgende forbehold:

Undersøgelsen dækker kun virksomheder med over 10 ansatte, medens 80 % af alle virksomheder har under 10 ansatte.

Virksomheder med under 10 ansatte er som sagt ikke dækket af analysen. Disse virksomheder udgør mere end 80 pct. af alle virksomheder i Danmark. Virksomheder med mindst 10 ansatte står imidlertid for ca. 72 pct. af beskæftigelsen og ca. 77 af værditilvæksten.

Men alligevel citerer BM erhversstyrelsens opgørelse af virksomheder, der kan få hurtigt bredbånd til 62%. Dette tal omfatter imidlertid ikke blot alle med et aktivt CVR nummer, men alle BBR adresser, der er registreret som erhverv. Dette tal er indlysende ikke sammenligneligt med en undersøgelse kun af virksomheder med 10 eller flere ansatte.

Erhversstyrelsen angiver selv, at der er mange fejlmuligheder i deres tal: http://www.evm.dk/~/media/oem/pdf/2015/15-03-13-tjek-dit-net/bredb-ndsd-... side 14-15

Usikkerheden skyldes primært:

  • Mange virksomheder består af flere bygninger, der er registreret på forskellige adresser i BBR, og som er beliggende på forskellige matrikler. Der er typisk foretaget en intern kabling imellem disse bygninger. I bredbåndskortlægningen af virksomheder er der delvist taget højde for denne problematik ved at antage, at hvis én adresse har dækning, har hele den tilknyttede matrikel dækning. Metoden tager dog ikke højde for de tilfælde, hvor en virksomhed er beliggende på flere matrikler, hvilket er en af de primære årsager til, at dækningen for erhverv er lavere end for boliger.
  • Erhvervsbygninger er ofte beliggende i områder, hvor bredbåndsforbindelsen først etableres, når den konkret er efterspurgt. Det betyder, at mange virksomheder vil have mulighed for at få en bredbåndsforbindelse, selvom de ikke er dækkede af eksisterende bredbåndsinfrastruktur.
  • Der medregnes i kortlægningen bygninger, hvor der ikke nødvendigvis er en aktiv virksomhed tilknyttet. Dette skyldes, at formålet med kortlægningen både er at estimere, hvor mange af de eksisterende boliger og virksomhede, der aktuelt har dækning, og at kortlægge dækningen for potentielle boliger og virksomheder.
  • Derudover kan der være virksomheder, der er registreret med forskellige produktionsenheder, hvor bredbåndsforbindelsen alene er nødvendig i nogle af dem. Fx kan man have en lagerbygning uden bredbåndsforbindelse.
  • Der kan ligge virksomheder i bygninger, der er registeret som boliger, som derfor ikke indgår i beregningen.

Når styrelsen kun medtager virksomheder med et CVR nummer (aktive), så stiger dækningen fra 62% til 75%.

Men det må være meget få virksomheder med 10 eller flere ansatte, der ikke i dag kan bestille og få en endog meget hurtig forbindelse til internettet.

Lars :)

PS! Der kan være nogen med tilknytning til helt små virksomheder, der synes 'det er uretfærdigt' at di ikke medregnes. Men produktivitet er ikke noget med retfærdighed. Produktivitet er et erhvervs-begreb, og her er de 77% af værditilvæksten den helt afgørende vigtige del forsamfundsøkonomien. De helt små virksomheder har kun en større samfundsværdi, hvis de vokser og vokser hurtigt, og derved skaber flere job og (endnu mere) vækst i indtjeningen.

  • 1
  • 3
#12 Baldur Norddahl

Men det må være meget få virksomheder med 10 eller flere ansatte, der ikke i dag kan bestille og få en endog meget hurtig forbindelse til internettet.

Der kan leveres erhvervsfiber til alle adresser i Danmark. Det er kun et spørgsmål om pris. Derfor giver kortlægningen ikke mening. Man har valgt at gøre det til et ja/nej spørgsmål for hver enkelt adresse, hvor det burde have været en pris per adresse.

For private har man indirekte taget prisen med. For den egentlig forskel på privat og erhvervsfiber er prisen. Privatfiber er der, hvor fiber kan leveres til den laveste pris.

I nogle tilfælde dækkes virksomhedsadresser af fibernet, der egentlig er bygget til private. Vi leverer således fiberforbindelse på DONG nettet til adskillige virksomheder, hvor den største vel har omkring 20 ansatte på kontoret. De betaler bare normal privatpris, da de har besluttet at de kan leve med de betingelser og vilkår som vores privatprodukt har. Det er ikke en naturregel at fiber til virksomheder skal koste flere tusinder kroner per måned.

Der er også et problem med kortlægningen af mulig hastighed. Når der er mulighed for fiber, så er alle hastigheder mulige. Det er igen bare et spørgsmål om pris. Det kan selvfølgelig være interessant at kortlægge hvilke hastigheder der markedsføres og til hvilken pris, men det er ikke lykkedes. I stedet har man fået et rod af adresser markeret med 100, 1000 eller 10.000 Mbit/s - selvom vi kunne levere 100.000 Mbit/s på dem alle, hvis der var nogen der efterspurgte det.

  • 5
  • 0
#13 Lars F. Jensen

...Bare det at man f.eks. kan se aktuel lagerstatus opdateret indenfor for millisekunder på samtlige lagre i hele verden betyder en hel del...

Det vil man bare også fint kunne på fx. en synkron 2mbit adsl/sdsl forbindelse i udkantsdanmark i dag....

Nu er de helt lave hastigheder ikke ikke specielt i det, der kaldes Udkantsdanmark, men de mere relateret til 'Ud-over-marken-eller-ind-i-skoven-danmark' dvs, hvor der er langt til lidt tættere bebyggelse. Javel nogle steder er der fortsat mange kilometer til centralen, men der sker en hastig udbygning mange sådanne steder.

Meget ofte er der mulighed for en god og høj hastighed i selv små byer, medens det kniber mere med faste forbindelser ved 2-3 huse ved landevejen eller en gård midt ude på markerne.

Lars :)

  • 1
  • 1
#14 Lars F. Jensen

Der kan leveres erhvervsfiber til alle adresser i Danmark. Det er kun et spørgsmål om pris. ....I nogle tilfælde dækkes virksomhedsadresser af fibernet, der egentlig er bygget til private. Vi leverer således fiberforbindelse på DONG nettet til adskillige virksomheder, hvor den største vel har omkring 20 ansatte på kontoret. De betaler bare normal privatpris, da de har besluttet at de kan leve med de betingelser og vilkår som vores privatprodukt har. Det er ikke en naturregel at fiber til virksomheder skal koste flere tusinder kroner per måned.

Men en virksomhed med blot 10 ansatte, har en lønudgift på (som oftest meget) over 200.000 kr/md. og en del mere, hvis man medregner husleje, kontorudstyr og nødvendig elektronik. Alle udgifter skal naturligvis holdes nede, men selv en erhvervslinje udgør under 1% af udgiften til personalet.

Hvis der er en målelig produktivitetsgevinst for firmaet ved så hurtigt internet, så kan firmaet også let betale erhverspris for linjen.

Når der er mulighed for fiber, så er alle hastigheder mulige. Det er igen bare et spørgsmål om pris....

Har jeg ret, når jeg siger, at ekstraprisen på de meget høje hastigheder ( >1Gbit/s ) ikke er styret af den lokale access-fiber, men mest af prisen for internet peering med de særligt høje hastigheder ?

.... giver kortlægningen ikke mening. Man har valgt at gøre det til et ja/nej spørgsmål for hver enkelt adresse

Jeg kan se, at kortlægningen af '30m til fiber' i mange tilfælde er meget misvisende. Her ved min private adresse er der fx over 30m til en fiber, men vor varmecentral, der kunne være den naturlige føringsvej til næsten 200 husstande, har under 30m til nærmeste fiber.

Lars :)

  • 0
  • 1
#15 Jens Jönsson

De helt små virksomheder har kun en større samfundsværdi, hvis de vokser og vokser hurtigt, og derved skaber flere job og (endnu mere) vækst i indtjeningen.

Så du mener ikke at en lille virksomhed der holder status quo ikke har samfundsværdi ? Det vil jeg da mene den har, især hvis man ser på alternativet at den går nedenom og hjem og ejeren kommer på understøttelse....

  • 4
  • 1
#16 Jens Jönsson

Der er også et problem med kortlægningen af mulig hastighed. Når der er mulighed for fiber, så er alle hastigheder mulige. Det er igen bare et spørgsmål om pris.

Enig, prøv at overføre prisen på f.eks. vand, varme eller el. Hvis der var så stor prisforskel, så så Danmark noget anderledes ud. Med andre ord, så var der mange der ikke havde strøm, måske fyrede med brunkul osv...

  • 3
  • 0
#17 Jens Jönsson

Det vil man bare også fint kunne på fx. en synkron 2mbit adsl/sdsl forbindelse i udkantsdanmark i dag....

Produktivitetsforbedringen kommer af at gøre det - ikke om det er en 2mbit eller 100mbit forbindelse.

Ikke enig. Der vil ikke være idé i at gøre det på en ustabil forbindelse. Teknologisk, så er fiber bare mere stabilt end kobberbaserede forbindelser.

Derudover, så sker mange ting fordi man kan. Det er de færreste der har tid og råd til at forsøge, hvis man ved resultatet ikke er 100% sikkert.

  • 4
  • 0
#18 Jens Jönsson

Nu er øgning af produktiviteten ikke den eneste gevinst der kan opnås, hvis der er adgang til hurtigt bredbånd.

Hvad tror I at hurtigt bredbånd på Samsø har gjort for øen ? At dem der har sommerhus måske tager derover en dag eller 2 før, fordi de kan arbejde derfra. Hvad betyder det for omsætningen i øens butikker at folk bliver lidt længere ?

  • 3
  • 0
#19 Lars F. Jensen

Så du mener ikke at en lille virksomhed der holder status quo ikke har samfundsværdi ?

Nej, jeg sagde 'større samfundsværdi'. Hvis vi skal have fuld gang i økonomien og skaffe job til mange flere, så er de små virksomheders særlige værdi at de kan fordoble eller firedoble deres størrelse. Det er her de små virksomheder er bedre end store, der typisk er glade for 5 eller 10 procent vækst.

Det vil jeg da mene den har, især hvis man ser på alternativet at den går nedenom og hjem og ejeren kommer på understøttelse....

Ja, alt, der betaler en løn, er vel bedre end arbejdsløshed.

Men skal samfundet betale for de flere pensionister, den nødvendige bedre uddannelse af vore børn og unge eller de meget højere omkostninger til sygdomsbehandling, så skal du ikke blot arbejde mere, men langt hellere organisere vækst, så flere danskere kommer i arbejde og tjener mere.

Så stiger BNP stiger og vi kan betale regningerne.

Jo mere og flere, der kan lave god indtjening, jo mindre pres bliver der på fx at øge folkepensionsalderen eller skulle overspare.

Det er da så indlysende nødvendigt og rigtigt.

Lars :)

  • 0
  • 3
#20 Jesper Louis Andersen

Du har ret i at båndbredde, altså hastighed ikke er det primære ved video møder. Her er det latency (svartid) og stabilitet der er de vigtigste faktorer.

Ja, men båndbredde betyder stadig noget for en almindelig virksomhed, fordi det også tager tid at overføre data ind og ud. Så man kan godt argumentere for at mere båndbredde medfører en øget effektivitet. Men om den er målbar, det er så spørgsmålet.

  • 2
  • 0
#21 Jn Madsen

Så snart firmaer når en hvis størrelse,- så går man som regel over på en fiber løsning, og disse leveres over hele landet.

Argumenterne for at have en dedikeret fiber er bl.a.

  1. Mulighed for failover løsninger.
  2. Trafik separering,- f.eks. vrf løsninger, hvor internet, voip, data adskilles.
  3. QoS løsninger
  4. SLA aftaler
  5. Meget højere hastigheder 1/10/40/100 Gb eller mere,- både up og down.
  6. Sammenhængende IT,- løsninger kan integreres med cloud, sikkerhed og alle mulige services.

Bredbånd til større firmaer er efter min bedste viden ikke udbredt. De slår over på "professionelle" løsninger. Og fiber leveres alle steder.

Så begrænsninger i bredbåndshastigheder er nok mere et "issue" for firmaer i opstarts fasen.

  • 4
  • 0
#22 Lars F. Jensen

Men om den er målbar, det er så spørgsmålet.

I Midt- og Syd-jylland, hvor SE har brugt deres el-kunders opsparede midler til at 'fibre' overalt, er det ikke let at se nogen større erhvervs-effekt i forhold til andre landsdele. Javel, der er gang i Esbjerg, men det er ret indlysende nordsøolien, der her driver udviklingen.

Og fiber leveres alle steder.

Så begrænsninger i bredbåndshastigheder er nok mere et "issue" for firmaer i opstarts fasen.

Det er ikke en reel issue for ret meget andet end virksomheder, der nødvendigvis skal ligge væk fra andre fx landbrug, skovbrug måske visse pensionater eller hoteller ol.

Lars :)

  • 3
  • 3
#23 Jn Madsen

Det er ikke en reel issue for ret meget andet end virksomheder, der nødvendigvis skal ligge væk fra andre fx landbrug, skovbrug måske visse pensionater eller hoteller ol.

Helt enig. Mine tanker gik mere omkring mindre virksomheder med "opstarts"-skrøbelig økonomi. Nogle af dem går måske lige og samler flasker inden de bestiller "den store fiber pakke",- det koster jo lidt.

Så det er måske dem der hænger lidt i en simpel bredbånds løsning,- og måske lider under lokale lave hastigheder.

  • 1
  • 0
#25 Bent Jensen

men der sker en hastig udbygning mange sådanne stede

Fra TDC ?

Som mener at de vil trække de sidste kroner ud af kobber, og lade nettet forfalde. Da de piver over at investerings muligheder ikke er gode i Danmark, og derfor vil have tilskud til at levere fiber ?

http://mediawatch.dk/Medienyt/TV/article7607806.ece

Microsoft synes også at det er svært at sælge Mobiltelefoner, sikkert af mange af de samme grunde som TDC synes det er svært at drive televirksomhed.

  • 2
  • 0
#26 Jn Madsen

Folk er altid så hårde ved teleselskaberne ..

Cisco udgav for over 10 år siden et dokument der beskrev fremtiden for tele og data virksomheder. De har ramt rimeligt plet.

I al korthed, så bliver det mere og mere umuligt at leve af at være ISP'er. Investeringer bliver enorme,- indtægterne skrumper. Alle står og skriger "det ska være billigere, det skal være bedre",- men det koster enorme summer i investeringer.

Man kan ikke forvente at private firmaer skyder utallige milliarder i infrastruktur,- uden den ringeste udsigt til at tjene pengene hjem igen.

Forskellige lande har håndteret tingene på forskellig måde. I Danmark valgte politikerne den værst mulige. Man solgte TDC med "hele pivtøjet". Kobber, centraler og fiber.

Lykketoft var dengang desperat for at få penge i kassen,- der skulle bl.a. købes de glimrende IC4 tog :-) (dygtig mand)

Lad være med at skyde så hårdt på ISP'erne, de er i en af de værste brancher der findes. De problemer vi ser, skyldes politikernes elendige beslutninger. De lavede spillereglerne og havde ikke den ringeste indsigt i konsekvenserne (måske ikke overraskende).

  • 4
  • 1
#27 Jens Jönsson
  • 4
  • 0
#28 Jens Jönsson

I Midt- og Syd-jylland, hvor SE har brugt deres el-kunders opsparede midler til at 'fibre' overalt, er det ikke let at se nogen større erhvervs-effekt i forhold til andre landsdele. Javel, der er gang i Esbjerg, men det er ret indlysende nordsøolien, der her driver udviklingen.

Næh, det er ikke kun nordsøolien, det er også vindmøller...

Nu har jeg så kontakt til en del virksomheder i Esbjerg, også de større (eller meget store om du vil). Størstedelen af dem har sjovt nok fiber fra SE. Det er rigtigt mange år siden de fleste har fået det. Dengang hvor TDC tog en krig for en fiberforbindelse. Så jeg tror ikke du kan udlede det på den måde. En masse ting ville afgjort være sværere for de virksomheder, hvis de ikke havde haft en hurtig bredbåndsforbindelse. Især dem med afdelinger i mange lande, og at de har fået det for mange år siden betyder så bare at de har været med på forkant....

  • 5
  • 0
#29 Jn Madsen

TDC benyttede i sin tid sit monopol på telekommunikation. Man brugte forhøjede tele-takster og brugte pengene på at udbygge kabel tv nettet. Grundlæggende uhæderligt,- men politikerne må stiltiende have accepteret det,- da pengene reelt blev brugt til re-investering i ønskværdig infrastruktur.

Vi ser det samme nu med elselskaberne,- de gør strømmen dyrere end nødvendig,- for at få råd til at investere i tele/data infrastruktur.

Igen er politikerne helt tavse,- men et eller andet sted er det vel i orden,-eller hvad?

I f.eks. Sverige besluttede man at opdele Telia. Man fraskilte det fysiske net,- som nu er et selvstændigt selskab der forbinder fiber/kobber til alle kunder. Alle teleselskaber skal så handle igennem samme fysiske leverandør. At det så i virkeligheden kører meget omstændigt, langsommeligt og med en masse bøvlede regler,- det er en anden sag. De bliver vel også dygtigere med lidt øvelse.

At danske politikere nu render rundt og skyder med spredhagl i utilfredshed med udviklingen,- det skyldes helt reelt at de i sin tid lavede tåbelige spilleregler ved salget af TDC.

Jeg kunne have en lille mistanke om, at fokus ikke var på en ønskværdig udvikling i infrastrukturen,- man ønskede mere at lave et så attraktiv pakke som mulig man kunne sælge. Jo højere pris for TDC jo bedre.

Og så skal man lige trække vejret,- så slemt er situationen vel heller ikke. Folk der flytter langt ud på bøh-landet,- de forventer vel heller ikke at der er et supermarked, et hospital, en ambulance og Tivoli lige om hjørnet. (Motorveje er tilsyneladende ok at kræve)

Hvorfor skulle man kunne kræve at der er højteknologisk og rasende dyr telekommunikation ude hvor kragerne vender??

  • 2
  • 0
#31 Johnny Olesen

Her er et meget godt eksempel på en der er låst....

http://nyhederne.tv2.dk/samfund/2015-04-29-daarligt-internet-goer-det-su...

Lars, han kan selvfølgelig bare flytte ;-)

Nej, Jens det er endnu et eksempel på en uheldig person, der her og nu kan få leveret lynhurtig 4G LTE mobilt bredbånd fra både TDC, Telenor og Telia, hvis han ringer til dem og får tilsendt en mobiltbredbåndsrouter.

  • 0
  • 4
#32 Jens Jönsson

Vi ser det samme nu med elselskaberne,- de gør strømmen dyrere end nødvendig,- for at få råd til at investere i tele/data infrastruktur.

Faktisk bruger de pengene, som de fik for salget af hovednettet til EnergiNet. Problematikken er at de penge kan de ikke sende tilbage til forbrugerne i form af lavere elpriser. Det ville konflikte med at vi så ville se et større forbrug af el, med deraf større CO2 udledning. At de så har brugt pengene på at rulle fiber ud kan man så sige er en god ting for samfundet. Der hvor kæden så knækker er i min optik:

  1. De er andelsselskaber, hvorfor har de så lukket fibernettene for andre udbydere, hvor er andelstanken ?
  2. De udruller ikke til >alle< adresser, kun dem de finder interessante. Så der er nogen der får og andre ikke (har alle ikke strøm ?)
  3. Vi får nye små monopoler. Se bare SE i Sønderjylland. Hvis du ude på landet skal have en fornuftig forbindelse, så er der kun én mulighed og det er SE fiber. Det udnytter de og de har hævet priserne betragteligt.

Og så skal man lige trække vejret,- så slemt er situationen vel heller ikke. Folk der flytter langt ud på bøh-landet,- de forventer vel heller ikke at der er et supermarked, et hospital, en ambulance og Tivoli lige om hjørnet. (Motorveje er tilsyneladende ok at kræve)

Faktisk er der netop fiber mange steder ude på landet. Men elselskaberne har nu fået øjnene op for at det giver ikke så mange kunder, så de etablerer sig kun der hvor det kan betale sig og så forsvandt andelstanken da fuldstændigt...

  • 3
  • 0
#33 Jn Madsen

Her er et meget godt eksempel på en der er låst....

http://nyhederne.tv2.dk/samfund/2015-04-29-daarligt-internet-goer-det-su...

Lars, han kan selvfølgelig bare flytte ;-)

Jo, der er også de situationer ...

Men helt grundlæggende,- det er ikke teleudbydernes skyld. Det var politikerne der lavede tåbelige regler omkring salget af TDC.

Det var politikerne (S med Lykketoft i spidsen) der havde enormt travlt med at sælge noget,- for at få penge i kassen (ikke et ord om DONG). Man tænkte ikke det mindste over fremtidsudsigterne på det marked. Det er det der gør lidt ondt nu. Man skal ikke pege fingre af ISP'erne,- man skal pege fingre af vores folkevalgte politikere der (bevidst eller ubevidst) skabte de forhold vi nu har.

  • 1
  • 0
#35 Jn Madsen

http://www.anycom.dk/anycom-blog/109-infrastruktur/595-hvorfor-mobilt-br..

Det dokument du henviser til,- det forstår jeg ikke helt. Det henviser bl.a. til overbookningsfaktoren,- det er en generel ting man benytter ved datakommunikation.

Man kan typisk sælge kapacitet 20-100 gange,- man udnytter at alle kunder ikke benytter sin service på samme tid. Hvis alle skulle kunne det,- så ville anlægsomkostningerne stige helt vildt. Det svarer til at alle landets biler skulle kunne køre på samme vej på samme tid ... det skulle være en stor vej.

Det var gode gamle Erlang fra KTAS der for snart 100 år regnede på de formler,- som i dag stadig er biblen for enhver tele/data udbyder :-)

Mobil data har vist stadig det grundlæggende problem,- at der er en stort delay på data (sammenlignet med fiber/DSL). Det gør mobil data elendigt til flere former for datatransmission.

  • 4
  • 0
#36 Johnny Olesen

http://www.anycom.dk/anycom-blog/109-infrastruktur/595-hvorfor-mobilt-br...

Det eneste forkerte ved det link er konklusionen.

Investeringen i LTE vil finde sted under alle omstændigheder, og når infrastrukturen alligevel er på plads, hvorfor så ikke sælge kapaciteten.

Netop derfor er LTE et fint alternativ til udrulning af kablede forbindelser i Udkantsdanmark. Ikke fordi LTE er bedre end fiber, men fordi LTE kan leveres her og nu uden en stor mer-omkostning.

Eneste problem med LTE er den kunstige begrænsningen, som teleselskaberne opsætter mht. trafikmængde. Skal man bruge mere end 500 GB data per måned, så må man finde en anden løsning - det kunne f.eks. være en punkt til punkt løsning fra nærmeste mobilmast, hvilket er en reel mulighed når vi taler om erhvervskunder.

  • 1
  • 3
#38 Jn Madsen
  • 0
  • 0
#39 Lars F. Jensen

Lars, han kan selvfølgelig bare flytte ;-)

Nej, Jens det er endnu et eksempel på en uheldig person, der her og nu kan få leveret lynhurtig 4G LTE mobilt bredbånd fra både TDC, Telenor og Telia, hvis han ringer til dem og får tilsendt en mobiltbredbåndsrouter.

Der er i det mindste ingen produktivitetsinteresse i at samfundet skulle støtte at denne persons internetadgang, hverken direkte eller via et pålæg til fx TDC.

Men han bor mellem 2 TDC 4G/LTE800 mobilmaster, den ene ca 1200 m væk, den anden ca 2 km i modsat retning. Desuden har TT en 4G/LTE800 mast ca 2,7 km væk. Han kan uden tvivl få 50/25 eller bedre fra begge 4G net.

Dette eksempel er totalt ringe og uvederhæftigt.

Det ligner ren valgkamp!

Lars :)

  • 2
  • 4
#40 Keld Simonsen

Jeg har svært ved at få en ordentlig forbindelse i København, fx 100/100. Hos waoo kan jeg få 100/100 til cirka 400 kr/md, men hvor kan jeg få det i København? Der er rimeligt mange virksomheder i København, så det er virkeligt et tab for Danmark at denne del af Udkantsdanmark ikke kan få ordentligt internet. Det ser ud til at man kan få 50/10 hos en del firmaer for cirka 300 kr/md, men noget hurtigere end 10 op er svært. Måske noget LTE, men det kan man ikke rigtigt basere en virksomhed på. Jeg kunne håbe på at C kunne få forbedret forholdene her.

  • 1
  • 0
#41 Lars F. Jensen

På adressen kan man få 20/2 xDSL (min 17/1,5) fra flere leverandører. Men er man erhvervskunde, kan man ret sikkert også få to trådpar og dermed få dobbelt hastighed via pair-bonding. En enkelt opringning til TDC-erhverv vil kunne afklare dette. Hvorfor er dette ikke sket ? og hvis det er sket, hvorfor omtales det så ikke.

Det er da nogle voldsomt store filer, der tager timer at få downloaded over en 17 Mbit/s linje - dvs med 7.2 GByte/time. Selv ved den lave garanterede uploadhastighed kan man overføre over 600 MByte/time.

Dette indslag er det rene vrøvl og valgkamp i mine øjne.

Lars :)

  • 0
  • 3
#44 Johnny Olesen

Jeg har svært ved at få en ordentlig forbindelse i København, fx 100/100. Hos waoo kan jeg få 100/100 til cirka 400 kr/md, men hvor kan jeg få det i København? Der er rimeligt mange virksomheder i København, så det er virkeligt et tab for Danmark at denne del af Udkantsdanmark ikke kan få ordentligt internet. Det ser ud til at man kan få 50/10 hos en del firmaer for cirka 300 kr/md, men noget hurtigere end 10 op er svært. Måske noget LTE, men det kan man ikke rigtigt basere en virksomhed på. Jeg kunne håbe på at C kunne få forbedret forholdene her.

Så kommer 1000 kroners spørgsmålet: Har du brug for mere end 10 Mbit/s? Altså hvis man er en lille virksomhed med 10 eller 12 medarbejdere, har man så brug for mere end 10 Mbit/s upload i daglig dagen?

Ja, det har man nok brug for, hvis der er tale om en grafisk virksomhed, der daglig har brug for at sende 50 GB data.

Men hvis der er tale om en frisør, en revisor, en detailbutik, en entreprenør eller privat børnehave så opfylder 10 Mbit/s upload mere end rigeligt behovet.

Hvis virksomheden har brug for skyhøj hastighed, så må virksomheden betale det som en erhvervs-fiber koster. Og sammenlignet med alle mulige andre omkostninger, så er det en lille udgift, selvom regningen fra f.eks. TDC er 2.495,- for en 100/100 Mbit/s forbindelse (andre leverandører kan nok gøre det billigere).

  • 2
  • 3
#45 Christian Nobel

Men hvis der er tale om en frisør, en revisor, en detailbutik, en entreprenør eller privat børnehave så opfylder 10 Mbit/s upload mere end rigeligt behovet.

Det er fantastisk så kloge I er om hvad virksomheder har behov for.

Når det så er sagt, så ER KVALITET ALTSÅ IKKE UNDERORDNET!

Det er fløjtende ligegyldigt om en mobilforbindelse teoretisk, ned ad bakke, med solen i ryggen, kan uploade med 6-10 MBps, hvis hastigheden ræser op og ned som en yoyo, og latency er total uberegnelig og nogen gange svinger op på adskillige hundrede millisekunder.

Herudover, så er der stadig noget med fast IP og IP V6.

  • 5
  • 2
#46 Jn Madsen

Når det så er sagt, så ER KVALITET ALTSÅ IKKE UNDERORDNET!

Det er helt rigtigt.

Data via mobil er noget forrygende skod.

Data via DSL (traditionelt kobber-bredbånd) er bedre, men stadig noget skod.

Virksomheder som virkeligt har brug for "kvalitet" køber fiber løsninger, og det koster bare lidt mere.

Jeg kan ikke forestille mig et firma med flere mennesker på et kontor, med cloud-løsninger, remote farme, voip og internet sidde og tøffe på mobil/DSL løsning. Afhængig af branche naturligvis,- men der skal være hul igennem = fiber. Ellers spilder man de ansattes tid og løn.

Det gælder også for et firma i midten af København. De benytter heller ikke "hurtig" DSL selv om tilbuddet er der,- det er altid fiber. Mobil data er en joke i det sammenhæng, svingende kvalitet og elendigt delay.

  • 1
  • 1
#47 Johnny Olesen

Det er fantastisk så kloge I er om hvad virksomheder har behov for.

Når det så er sagt, så ER KVALITET ALTSÅ IKKE UNDERORDNET!

Det er fløjtende ligegyldigt om en mobilforbindelse teoretisk, ned ad bakke, med solen i ryggen, kan uploade med 6-10 MBps, hvis hastigheden ræser op og ned som en yoyo, og latency er total uberegnelig og nogen gange svinger op på adskillige hundrede millisekunder.

Herudover, så er der stadig noget med fast IP og IP V6.

Nej, kvaliteten er ikke underordnet, men mange virksomheder kan sagtens "nøjes" med en VDSL2 forbindelse med 10 Mbit/s upload - eller mobilt bredbånd, hvis man bor på Jens' brakmark.

Jeg benyttede 4G LTE mobilt bredbånd, som min primære forbindelse i over to år, og jeg oplevede altså meget sjældent problemer med "hastigheden ræser op og ned som en yoyo" eller en uberegnelig latency. 4G forbindelsen kørte stabilt og uden store problemer ved hverken streaming, online gaming eller backup, men jeg må have været heldig?

Nu har jeg skiftet til en VDSL2 forbindelse med 50/10, og den kører også fint og stabilt, selvom latency faktisk er højere end på tidligere 4G LTE forbindelse.

Hvis virksomheden har et presserende behov for en rasende hurtig fiberforbindelse, så må virksomheden betale for det. Alle virksomheder i Storkøbenhavn kan få leveret fiber... hvis de vil betale for det.

  • 1
  • 2
#48 Jn Madsen

Jeg benyttede 4G LTE mobilt bredbånd, som min primære forbindelse i over to år

Du bruger ikke 4G, hvis du har brug for failover løsninger, QoS, høje SLA'er, 100Mb eller mere, konstant lavt delay, trafik separering f.eks. vrf løsninger til voip, internet og data og "sikker" transport til andre afdelinger.

4G er en god løsning til personligt brug eller små virksomheder,- ikke til 5-10 mand eller mere der sidder i et firma og flytter data.

Der er DSL/mobil væk og fiber kommer på banen.

  • 1
  • 1
#49 Christian Nobel

Virksomheder som virkeligt har brug for "kvalitet" køber fiber løsninger, og det koster bare lidt mere.

Det er altså ikke korrekt - der er mange steder, eksempelvis i TDC's fiberørken, aka Nordsjælland, hvor man absolut ikke "bare lige" kan få fiber.

Og TDC siger jo også selv at 3 ud af 5 kan skifte til fiber for kr. O - underforstået at 2 ud af 5 kan glemme alt om fiber.

Herudover, så er det jo ikke just sådan at TDC er specielt åbne omkring det - det er altid noget med "vi-ringer-dig-op-med-et-tilbud".

En anden ting omkring fiber (og det gælder ikke kun TDC) - der er ikke mulighed for at vælge andre ISP'er end dem der også ejer nettet.

Her har Jens så afgjort en pointe i at politikerne har snorksovet i timen.

  • 1
  • 2
#50 Johnny Olesen

Du bruger ikke 4G, hvis du har brug for failover løsninger, QoS, høje SLA'er, 100Mb eller mere, konstant lavt delay, trafik separering f.eks. vrf løsninger til voip, internet og data og "sikker" transport til andre afdelinger.

4G er en god løsning til personligt brug eller små virksomheder,- ikke til 5-10 mand eller mere der sidder i et firma og flytter data.

Der er DSL/mobil væk og fiber kommer på banen.

Når vi taler om trafik separering, voIP osv. så stiller det selvfølgelig nogle krav til forbindelsen, men mange små virksomheder har ikke et behov, der er større end private har.

Jeg kan spadsere 200 meter ned af gaden og komme forbi de første 20 små virksomheder, som slet ikke har brug for trafik separering, voIP eller andet smart, der kræver en fiberforbindelse.

Små virksomheder har ofte simple behov, som fuldt ud kan løses med mobiltelefoner og en xDSL forbindelse - også selvom disse virksomheder bruge både dropbox, hosted exchange, remote backup eller andre off-site løsninger.

I den kontekst er en 4G forbindelse ude på landet et fint alternativ til en halvsløj ADSL2 forbindelse, og netop disse små virksomheder er det som det danske erhvervsliv i høj grad består af.

Arnes VVS og traktorservice kan sagens leve med en 4G forbindelse, mens Store Oles landsdækkende Oste udsalg med 117 afdelinger rundt om i landet måske har nogle andre krav.

  • 2
  • 2
#51 Johnny Olesen
  • 2
  • 2
#52 Jn Madsen

Jepper,- jeg har aldrig påstået det er gratis at få fiber :-)

I gamle dage kostede det altid det samme at få telefon. Uanset om man boede i midten af København med kobber ind i boligen,- eller om man skulle have telefonen ud på en lille øde ø. Udbyderen måtte så lige skovle et par håndfulde millioner ud på søkabel-skib og lidt andre småting. Man havde krav på telefon til samme pris.

Sådan er det ikke med fiber,- prisen afhænger af omkostningerne i forbindelse med etablering. Derfor skal man nogen gange "have et tilbud". Priserne er ofte standart,- men de virkeligt spegede steder der vil f.eks. TDC gerne have et kig på sagen først. Det er vel fair nok.

Fiber kan man altid få,- det er mere hvad prisen bliver.

Og det er ikke TDC's skyld,- pilen peger på politikerne der lavede reglerne,- som blev vredet for at få så høj en pris for TDC som muligt.

@Johnny Olesen

Du har helt ret. Det er meget branche afhængigt. Der er også gået lidt mode i det her med hastighed. Der er mange der kunne leve fint med en 2Mb :-) (Goodbye Netflix,- men pyt)

  • 0
  • 0
#54 Jn Madsen

Bare lige for godt ordensskyld, så kan man sagens streame Netflix i fin SD kvalitet på en 2 Mbit/s forbindelse.

Tror du ikke chefen og de 4 kontordamer brokker sig, - dem der samtidigt downloader filer fra hovedkontoret?

:-)

Ja, Netflix kører fint på lave hastigheder. Jeg undrede mig i starten over at min ene datter på 14 dage kunne opbruge sine 12G inkluderet i måneds-abonnementet på hendes 3G telefon. Jeg undrer mig ikke mere ... :-)

  • 1
  • 0
#55 Johnny Olesen

Tror du ikke chefen og de 4 kontordamer brokker sig, - dem der samtidigt downloader filer fra hovedkontoret?

:-)

Jo, helt sikkert, men hvis virksomheden består at en chef og 4 kontordamer, så er behovet nok også større end hvad en 2 Mbit/s forbindelse kan klare.

Og hvis denne fiktive virksomhed så uheldigvis bor midt på Jens Hansens brakmark i Vestjylland, så er det oplagte alternativ en trådløs forbindelse.

Hvis behovet ikke er noget særligt, så vil en 4G LTE forbindelse fra TDC måske kunne række - eller måske må virksomheden punge 12.000 kroner ud for at etablere en trådløs ponit-to-point forbindelse til en bygning eller mobilmast 3 km væk, hvor der kan leveres fiber.

Hvor der er en vilje til at betale ved kasse 1, der findes der en rimelig løsning på problemet.

  • 2
  • 1
#57 Lars F. Jensen

Der er mange der kunne leve fint med en 2Mb :-) (Goodbye Netflix,- men pyt)

Bare lige for godt ordensskyld, så kan man sagens streame Netflix i fin SD kvalitet på en 2 Mbit/s forbindelse.

Denne tråd handler om produktivitet - firmaers evne til at levere varer/ydelser på en effektiv måde. Det handler om at skabe vækst, så flere kan komme i job, udskifte overførsel med løn og betale en reel skat. Det drejer sig også om at firmaerne kan tjene nok til at de har råd til investeringer i vækst.

Men der er inter der skal være sjovt eller underholdende eller privat eller noget af lyst.

Produktivitet drejer sig kun om at give alle andre mulighed for at kunne dække flere af samfundets samlede udgifter.

I øvrigt omhandler artiklen kun virksomheder med 10 eller flere ansatte.

Lars :)

  • 0
  • 2
#58 Lars F. Jensen

Udbyderen måtte så lige skovle et par håndfulde millioner ud på søkabel-skib og lidt andre småting. Man havde krav på telefon til samme pris.

Nu er der ikke noget krav om et søkabel, en radiolink er mange steder den valgte løsning. I øvrigt er pligten til at levere en telefon alle steder kun forlænget midlertidigt og vil ophøre indenfor det/de nærmeste år.

Lars :)

PS! Din historiske viden er ikke op til standard, din påståede/antydede årsagssammenhænge er tvivlsomme og flere gange endda anakronistiske.

  • 0
  • 2
#60 Lars F. Jensen

Tror du ikke chefen og de 4 kontordamer brokker sig, - dem der samtidigt downloader filer fra hovedkontoret?

Sammenlign dog udgiften til fx erhvers-internet med de udgifter et sådant firma har.

En chef og fire kontordamer, så er lønbudgettet mindst i 125-150.000 kr/md klassen. Hvis der er nogen nævneværdig produktivitetsgevinst ved en hurtigere forbindelse, så er det småpenge at anskaffe en erhvervs-adgang.

Hvorfor skal vi altid gå over til at tale om noget, der ender op i Netflix og privat undrholdnings-liderelighed. Hvorfor skal vi høre om naive håb og endda ønsker om, at det der noget staten - andre , bare ikke lige mig - vil/skal betale.

Hvor ynkelig kan man blive ?

Lars :)

  • 2
  • 6
#62 Lars F. Jensen

stadig kan kan lære af dem der virkeligt forstår tingene. Takker ...

Ja når du fx skriver:

" Lykketoft var dengang desperat for at få penge i kassen,- der skulle bl.a. købes de glimrende IC4 tog :-) (dygtig mand) "

Så er der ikke en sådan sammenhæng - slet ikke. Nye dieseltog (IC4) blev først valgt i november 1999 - rigtigt med Lykketoft og FM-'bønnetællere', som de stærke kræfter bag - som en selvstændig besparelse ved at stoppe elektrificering i praksis fra 2001 og fremad.

TeleDanmark/TDC blev dannet og gjort salgsklart fra 1990 og blev solgt i 1994 - længe før nogen tænkte på nye IC-tog.

TDC blev privatiseret som et led i den liberalisering af telesektoren, der var på vej overalt i verden, i første række drevet af ny teknologi. Vel mest synligt som mobiltelefoni, men også udsigten til store datanet. Staten indså - klogt - at udviklingen ville gå hurtigere og følge veje, som et statsselskab tvivlsomt kunne følge i hverken retning eller beslutningsdygtighed. Det var vel også en nødvendig følge af den indre marked fra 1986.

Ligeledes når du skriver:

Og det er ikke TDC's skyld,- pilen peger på politikerne der lavede reglerne,- som blev vredet for at få så høj en pris for TDC som muligt.

så er det sådan, at kravene om en telefon til en ens pris til alle netop blev fashold og tydeliggjort af staten, netop fordi TD/TDC skulle sælges til private. Der var ingen, der så noget behov for at lægge fiber ud til private eller mindre firmaer. Man byggede hybrid-nettet, der vel er endt som backbone og kabel-tv (youSee)

Dengang i de tidlige 1990'er var der heller ingen, der tænkte i kobbernettet som andet end taleforbindelser og evt. et dialup-modem. Man var vel næppe kommet til 56 kbit/s modems endnu da TDC blev solgt. Man så udviklingen som en mulig overgang til ISDN2 for det enkelte linjepar.

Mulighederne i at sende MHz signaler gennem de eksisterende kabler med kobberpar er først kommet med den umådelige regnekraft til ingen penge, vi har fået op gennem 0'ern. Det har muliggjort xDSL forbindelser og nu en fordobling eller firdobling gennem vectoring og pair-bonding. Det kunne ingen se i 1990-1994.

Lars :)

  • 1
  • 2
#63 Lars F. Jensen

Og så er det jeg endnu en gang spørger dig - hvad er din forudsætning for at udtale dig om hvordan verden ser ud for mindre virksomheder?

Det har ingen større betydning for samfundsøkonomien, medmindre det vokser kraftigt og hurtigt.

Men et firma der ikke kan betale for simple ydelser og anskaffer sig andet end hvad der direkte giver overskud - er i alle måder værdiløst for samfundet.

I denne tråd handler det i øvrigt o firmaer med 10 eller flere ansatte.

Lars :)

  • 1
  • 3
#65 Bent Jensen

Det var da lidt sent du kom. Hvis man smider en mobiltelefon ud over en skrænt, følger du så med :-)

Nej det kan man ikke bruge til noget som helst, hvor lang tid kan du se en film i HD, før din data er brugt op. Hvis altså du kan oprette holde hastigheden og forbindelsen under hele filmen..

JO. Den diskussion har du startet utallige gange, og alttid med samme resultat. Du får ødelagt diskussionen, og tråden.

Hvis det er muligt at hente og vise en HD film via mobildata, så er din forbrugsgrænse brugt på under en dage ved normal brug. Hvis ikke du kan bruge det til samme, så er det heller ikke noget værd. Mobil data er mobil, og vikker fint til det,altså mobil. Til stort set alt andet professionelt, spil og viderosteam kan det ikke bruges. Undtagen i en nødsituation, hvor fiberen graves over.

Vil igen være fortaler for, at penge fra EL energiafgiften bruges til fiber i hele landet, hvis det ikke kan klares på kommercielle vilkår. TDC kan jo ikke brokke sig over denne konkurrence, de er jo alligevel på vej ud. Mobil selskaberne bliver ikke ramt, da vi alle stadig har brug for mobil data til vores smartphone, når vi er på farte.

http://mediawatch.dk/Medienyt/TV/article7607806.ece

  • 1
  • 2
#67 Johnny Olesen

JO. Den diskussion har du startet utallige gange, og alttid med samme resultat. Du får ødelagt diskussionen, og tråden.

Hvis det er muligt at hente og vise en HD film via mobildata, så er din forbrugsgrænse brugt på under en dage ved normal brug. Hvis ikke du kan bruge det til samme, så er det heller ikke noget værd. Mobil data er mobil, og vikker fint til det,altså mobil. Til stort set alt andet professionelt, spil og viderosteam kan det ikke bruges. Undtagen i en nødsituation, hvor fiberen graves over.

Bent Jensen, du skal have lov til at have din mening, om hvordan verdenen ser ud, men så tillader jeg mig, at stille spørgsmålstegn ved, om dine forudindtagede holdninger også kan holde til et fakta check. Og jeg kan godt forstå, hvis det irriterer dig... sådan er det med religionskritik - man bliver sjældent populær ved at påpege de åbenlyse fejl og mangler i teorierne.

Fakta er, at stationært 4G LTE mobilt bredbånd i en hel række situationer sagtens kan benyttes i stedet for en halvsløj ADSL2 forbindelse. Bestemt ikke alle - men i mange situationer.

Selvfølgelig bør virksomheder og private bruge deres penge på en fiberforbindelse, hvis det er en mulighed for dem, men hvis fiber ikke er en mulighed, så må man kigge på alternativerne, og her er 4G LTE et fint alternativ, som kun kræver lidt teknisk snilde.

4G LTE har nogle store begrænsninger og det er ikke fremragende til alt, men for landmanden Jens eller den lille erhvervsvirksomhed med 10 ansatte ude på landet er LTE en reel mulighed, når ADSL2 forbindelsen kun kan levere 2 Mbit/s downloadhastighed.

Regeringen har spændt et sikkerhedsnet ud under danskerne, og det net hedder LTE. Men ligesom med kontanthjælpen, så er det ikke for alle, og der er mange begrænsninger. Kan man ikke leve med begrænsningerne, så må man selv i arbejdstøjet, og SELV finde den løsning, der afhjælper problemet.

Der var ingen, der kom og hjalp de vestjyske landmænd da Skywire gik på røven, og derfor etablerede de Vestjyllands.net - hvis en flok bonderøve i Vestjylland selv kan skaffe sig bredbånd, så kan de veluddannede mennesker i Storkøbenhavn vel nok også finde på noget?

  • 2
  • 1
#68 Brian Mikkelsen

Tak for alle de gode indlæg og synspunkter. Spændende!

Lige en hurtig pointering fra min side. Der påvises i analysen en positiv korrelation mellem højere produktivitet hos de virksomheder med højhastighedsbredbånd end dem med mellem hastighed. Jeg siger også meget klart, at der ikke kan påvises nogen kausalitet. De fleste analyser påviser at højhastighedsbredbånd er en forudsætning for at digitalisere arbejdsprocesser, der alt andet lige fører til øget produktivitet.

Når samtidig kun 62% af virksomhederne har adgang til højhastighedsbredbånd og de små og mellemstore virksomheder i en anden omfattende undersøgelse for Erhvervsstyrelsen faktisk efterspørger bedre mobil og fastnet bredbånd for at kunne digitalisere endnu flere arbejdsprocesser, så er det et budskab, jeg mener, vi i Folketinget skal reagere langt mere ambitiøst på.

  • 2
  • 1
#69 jan robin stenmo

Rapporten fra DAMVAD er meget interessant til trods for forbeholdene. Det er afgørende at man får kvantificeret den samfundsøkonomiske værdi af bredbånd hvis man skal kunne forsvare offentlige investeringer i at tilrettelægge for bedre infrastruktur. Når man skal overveje investeringer i konkrete tiltag kan forhåbentligvis også cost-benefit analysen blive mere konkret. Dermed kan man komme ud over det stadie hvor offentlige investeringer i bredbånd holdes op mod driftsomkostninger til ældrepleje og undervisning, og hellere diskutere om investeringer i bredbånd faktisk giver flere penge i de offentlige kasser i form af effektiviseringer og merværdi i offentlig og privat sektor.

  • 0
  • 0
#70 Jn Madsen

TDC kan jo ikke brokke sig over denne konkurrence, de er jo alligevel på vej ud.

@ Bent Jensen

Det skal du nok ikke være så sikker på, undervurder dem ikke. Det lyder mere som et ønske :-)

@ Brian Mikkelsen

Held og lykke :-) Det er et hvepsebo af utallige EU direktiver, dansk lovgivning, nationale interesser, ISP'ers interesser, kunder - hvor mange snakker mere end de har forstand på, skeletter i skabene og naturligvis forskellige politiske partiers interesser. Det bliver svært at gøre alle parter glade :-)

  • 0
  • 0
#71 Mogens Ritsholm

Når samtidig kun 62% af virksomhederne har adgang til højhastighedsbredbånd og de små og mellemstore virksomheder i en anden omfattende undersøgelse for Erhvervsstyrelsen faktisk efterspørger bedre mobil og fastnet bredbånd for at kunne digitalisere endnu flere arbejdsprocesser, så er det et budskab, jeg mener, vi i Folketinget skal reagere langt mere ambitiøst på.

Måske skulle i politikere nærstudere den seneste bredbåndskortlægning fra erhvervsstyrelsen, hvor der er flere opsigtsvækkende nye tal.

https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/publikation/bredb...

Efter at kortlægningen i årevis har sagt, at 99,9% har adgang til 2 Mbit/s downstream er tallet nu 98 %. Og for erhverv er det af en eller anden grund kun 90% (se side 6).

Det er da ekstremt alvorligt, at 10% end ikke kan få 2 Mbit/s via fastnet. Det er sikkert landbrug og andre decentrale enkeltmandsforetagender.

Nogen af dem kan måske bruge mobil til en vis grad og på den måde halte sig igennem uden fast IP osv.

Men alligevel. Hvis tallene er rigtige er der 60.000 i Danmark, der ikke kan få 2 Mbit/s via fastnet og halvdelen er virksomheder.

nb. Den markante ændring skyldes ikke, at mobil var med i tidligere opgørelser. For man brugte der en metode, hvor mobildækningen kun var 30% landsdækkende, fordi mange ikke kan bruge mobil samtidigt på samme måde, som man kan via fastnet.

Jeg ved, at der artikler på vej, der går ned i materien.

  • 2
  • 1
#72 Jn Madsen

Måske skulle i politikere nærstudere den seneste bredbåndskortlægning fra erhvervsstyrelsen

En trist fejl man har set gennem mange år,- det er at man i erhvervsstyrelsen har en masse folk med juridiske kompetencer. Desværre sætter de så også en ære i ikke at besidde et minimum at tekniske kompetencer.

Det giver nogle problematikker i det praktiske arbejde mellem ISP'er og erhvervsstyrelsen. Og det giver endnu værre problemer,- hvis politikerne bruger erhvervsstyrelsen som "sandhedsmedium".

Som i mange andre tråde her på Version2,- så vækker det altid undren, at man i både offentlige og private ledelser ikke tager dem der "ved og kan" med på råd.

Som PHK ofte har argumenteret for,- så burde staten oprette en gruppe (ministerium??) af IT-kyndige. De ville kunne hjælpe rigtigt mange steder.

  • 3
  • 1
#73 Bent Jensen

ADSL2 forbindelsen kun kan levere 2 Mbit/s downloadhastighed.

De steder hvor du kan få en Adsl forbindelse på 128/64 bit findes også, samt en hastigheds test på mobilnettet giver 12 bit/sec. Men JO de steder hvor der ingen Adsl muligheder er, der er der typisk heller ingen Mobilnet. SÅ det er ingen høne eller æg. Men heldigvis fiber hvis man er så heldig at bo i Syd Energis område.

  • 3
  • 2
#75 Johnny Olesen

De steder hvor du kan få en Adsl forbindelse på 128/64 bit findes også, samt en hastigheds test på mobilnettet giver 12 bit/sec. Men JO de steder hvor der ingen Adsl muligheder er, der er der typisk heller ingen Mobilnet. SÅ det er ingen høne eller æg. Men heldigvis fiber hvis man er så heldig at bo i Syd Energis område.

Ja, der er nok nogle steder, som er så langt uden for landets rige og lov, at du har ret i din påstand. Men den slags steder er der bare meget langt imellem. Lige umiddelbart kan jeg kun komme på et håndfuld adresser midt i Ulfborg statsskovdistrikt (som er omfattet af TDC 800 licenskrav til dækning).

Kan du huske et par adresser udover foden af Mønsklint, hvor man i Danmark kan opleve den påstand i virkeligheden?

Og så er din påstand omkring et sammenfald mellem ringe ADSL muligheder og mobilt bredbånd altså lodret forkert. Du har simpelthen ikke fakta på din side omkring den påstand, hvilket Erhvervsstyrelsens kortlægning af mobilt brebånd på Tjekditnet.dk om nogle måneder også vil vise.

  • 0
  • 1
#76 Christian Nobel

Jeg kunne have den tanke at det allerede er ved at ske.

Ja klart.

Ligesom ATP i hvert fald ikke skal tage noget etisk ansvar for høfde 42, for det skulle jo nødigt gå ud over din pension.

Og storkapitalen må i det hele taget på ingen måde anfægtes, så det er sikkert ikke gået op for dig at de små firmaer stadig kæmper en daglig kamp for at overleve og betale af på den gæld som uansvarlige banker fik anbragt dem i under den såkaldte finanskrise.

Og medicinalbranchen og forsikringsselskaberne skal selvfølgelig også bare have fri adgang til befolkningens mest personlige oplysninger.

For mit vedkommende, så ville jeg ikke have det godt ved at se mig selv i spejlet, hvis jeg havde et sådant livssyn.

  • 2
  • 2
#77 Johnny Olesen

http://www.anycom.dk/anycom-blog/109-infrastruktur/595-hvorfor-mobilt-br...

Nu har jeg haft lidt tid til at læse lidt nøjere på den gang vrøvl Anycom har skrevet.

På 800 MHz båndet kan TDC, som har den største kapacitet, tilbyde i snit ca. 120 Mbps pr standard 3 sektor site. Hvis man er alene og er tæt på siten, kan man få mere, og hvis der er mange brugere langt fra siten, bliver kapaciteten mindre.

Hvad så med den kapacitet TDC leverer med LTE1800 og LTE2600? TDC er allerede i gang flere steder i landet. Og hvad med LTE2100, LTE700 og LTE900 i fremtiden? Hvor kommer den ind i ligningen?

Hvis TDC sælger dette som fast bredbåndsprodukt med datahastighed 30 Mbps, hvor mange bredbåndskunder kan een site så understøtte? Umiddelbart vil nogen mene 4. Men sådan er det ikke. Sandsynligheden for at alle kunder burger den maksimale kapacitet på sin bredbåndsforbindelse på samme tid er lav, så udbyderen vil typisk tillade sig at overbooke. Hvis de overbooker med en faktor 10, så er der plads til 40 kunder på een mast.

40 kunder per site?

TDC har omkring 3.200.000 mobilkunder (omkring 2.800.000 på taledelen), og når TDCs netværk er færdigudbygget senere i år, så har TDC 3650 mobilmaster. Det er små 876 mobilkunder per mobilmast.

Ved at tilføje ekstra kapacitet til de eksisterende sites eller refarme allerede anvendte frekvenser, så kan TDC sagtens have plads til 40 ekstra kunder per site - også selv om disse kunder benytter ekstra meget kapacitet.

Derudover er det muligt, at tilføje flere sektorer til en eksisterende mobilmast, hvis behovet opstå og derved næsten fordoble kapaciteten. Det er netop det trick de små WiSP benytter sig af med deres udstry fra Ubiquiti Networks.

Hvis det koster 400.000 kroner at etablere LTE800 (basestationsudstyr, antennesystem, andel af transmission, masteleje, site support, core netværk), så er det en investering på 10.000 kroner pr kunde. Sammenlignet er kr. 10.000 og rundt regnet prisen for en fiberopkobling til en husstand.

Hvis, hvis, hvis og min bagdel er spids.

Nej, udregningen er som minimum 400.000 / 876 = 456,62 kroner, da teleselskaberne allerede har mobilmaster og fiberforbindelser på plads over hele landet. Den passive infrastruktur er på plads, og eventuelle opgraderinger betales af alle teleselskabets kunder - ikke kun de 40, der skal have mobilt bredbånd.

Og hvordan kan man regne med 10.000 kroner per fiberopkobling, når branchens mest effektive hos Sydenergi bruger omkring det dobbelt per kunde for at føre fiber frem? Tallet på 10.000 kroner kan kun være reelt, hvis det forudsætter, at ALLE i et område vælger at få fiber lagt ind.

Jeg håber seriøst Anycoms folk er bedre til deres arbejde, end det umiddelbart lader til.

  • 0
  • 1
#78 Johnny Olesen

Ligesom ATP i hvert fald ikke skal tage noget etisk ansvar for høfde 42, for det skulle jo nødigt gå ud over din pension.

Nej hvorfor skule ATP da også det. Forureningen, som blev dumpet med tilladelse fra staten, blev foretaget mange år, før ATP investerede penge i Auriga industries.

Det var også tyskerne som gassede jøderne, men kan man give unge mennesker i Tyskland skylden for det?

  • 0
  • 5
#79 Christian Nobel

Nej hvorfor skule ATP da også det. Forureningen, som blev dumpet med tilladelse fra staten, blev foretaget mange år, før ATP investerede penge i Auriga industries.

Læg mærke til jeg talte om et etisk ansvar (hvis ikke du forstår ordet, så læs her: http://da.wikipedia.org/wiki/Moral), i forbindelse med der blev scoret en kæmpe gevinst ved salget.

En gevinst der bla. var mulig, fordi man tørrede fortidens synder af på det omkringliggende samfund - og i den situation er det underordnet at man havde en mere laissez-faire agtig miljøpolitik i slutnngen af 50'erne.

Personligt så jeg i hvert fald gerne at mine ATP penge (som jeg alligevel anser for værende lidt tabte) bruges til noget nyttigt.

Det var også tyskerne som gassede jøderne, men kan man give unge mennesker i Tyskland skylden for det?

Og nu du så lige fik bragt usmagelighederne på bane, så burde du måske lukke øjnene op og se på at der netop i disse dage tales om krigsskadeerstatning til Grækenland og der er mange tyskere der faktisk mener at Tyskland har et ansvar i den forbindelse, da man fik "reddet" sig en konkurs efter krigen.

  • 3
  • 3
#80 Johnny Olesen

Læg mærke til jeg talte om et etisk ansvar (hvis ikke du forstår ordet, så læs her: http://da.wikipedia.org/wiki/Moral), i forbindelse med der blev scoret en kæmpe gevinst ved salget.

En gevinst der bla. var mulig, fordi man tørrede fortidens synder af på det omkringliggende samfund - og i den situation er det underordnet at man havde en mere laissez-faire agtig miljøpolitik i slutnngen af 50'erne.

Personligt så jeg i hvert fald gerne at mine ATP penge (som jeg alligevel anser for værende lidt tabte) bruges til noget nyttigt.

Men Christian - det var jo ikke nogen synd. Giften blev deponeret med alle tilladelse fra staten.

Giften blev deponeret, og efterfølgende viste det sig at være et problem. Staten gav tilladelse til deponeringen med åbne øjne, og så skal man ikke efterfølgende komme og kræve bod pga en moralsk forpligelse.

Moral og etik er noget for de mennesker, der har reserveret en plads på første klasse efter døden indtræffer. Alle os andre lever efter den devise at med lov skal land bygges, og Auriga Industries har fulgt loven til punkt og prikke.

Nej, det fjerner ikke forureningen, men så må skatteyderne til lommerne. Den eneste grund til at staten ikke allerede har betalt for oprydningen er, at Harboøre tange er nogenlunde så langt væk fra Christiansborg, som man kan komme i Danmark. Lå giften på Amager var den fjernet for 30 år siden.

Det var også tyskerne som gassede jøderne, men kan man give unge mennesker i Tyskland skylden for det?

Og nu du så lige fik bragt usmagelighederne på bane, så burde du måske lukke øjnene op og se på at der netop i disse dage tales om krigsskadeerstatning til Grækenland og der er mange tyskere der faktisk mener at Tyskland har et ansvar i den forbindelse, da man fik "reddet" sig en konkurs efter krigen.

Krigsskadeserstatningerne fra 1. verdenskrig var den direkte årsag til 2. verdenskrig, og derfor var det ganske fornuftigt, at tyskerne slap "billigt".

  • 1
  • 3
#81 Christian Nobel

Krigsskadeserstatningerne fra 1. verdenskrig var den direkte årsag til 2. verdenskrig

Det var en medvirkende faktor, men mere medvirkende var børskrakket i 1929, et børskrak der var resultatet af grådige kapitalisters uhæmmede forsøg på at rage til sig, som medførte at selv veldrevne virksomheder kom i uføre, med stor arbejdsløshed til følge (og har man lært noget af historien - nej!).

En anden vigtig faktor var en strudsepolitik der ikke ville se i øjnene hvad der skete, hvilket Hitler så behændigt udnyttede.

  • 1
  • 2
#84 Jens Jönsson

4G LTE har nogle store begrænsninger og det er ikke fremragende til alt, men for landmanden Jens eller den lille erhvervsvirksomhed med 10 ansatte ude på landet er LTE en reel mulighed, når ADSL2 forbindelsen kun kan levere 2 Mbit/s downloadhastighed.

Vrøvl, den moderne landmand og hans landbrug har i dag større behov end du går og tror. Mobiltbredbånd er en mulighed ja, men en problematisk én bla. pga. begrænsningen i datamængder, men også stabiliteten.

Jeg har efterhånden skiftet en del landmænd over fra mobiltbredbånd. De kan mange sjove historier om ustabilt mobiltbredbånd.

  • 2
  • 1
#86 Jens Jönsson

TDC har omkring 3.200.000 mobilkunder (omkring 2.800.000 på taledelen), og når TDCs netværk er færdigudbygget senere i år, så har TDC 3650 mobilmaster. Det er små 876 mobilkunder per mobilmast.

Og det mener du ikke er problematisk, f.eks. hvis der kommer flere brugere på, som bruger forbindelsen som fast forbindelse ? Nu er det jo netop sådan at det er et fåtal af masterne der er fiber til. Forbindelsen til masten sker over punkt til punkt forbindelser og disse har en vis kapacitet. Primært benyttes 18 GHz og hvis man ved hvad et kraftigt regnvejr gør ved sådan en forbindelse, så er det også en udfordring som de skal tage hånd om.

Der er en klar årsag til at mobilselskaberne ikke aktivt går ud og tilbyder 4G som erstatning for en fastforbindelse....

  • 1
  • 0
#88 Jens Jönsson
  • 2
  • 0
#89 Johnny Olesen

Vrøvl, den moderne landmand og hans landbrug har i dag større behov end du går og tror. Mobiltbredbånd er en mulighed ja, men en problematisk én bla. pga. begrænsningen i datamængder, men også stabiliteten.

Jeg har efterhånden skiftet en del landmænd over fra mobiltbredbånd. De kan mange sjove historier om ustabilt mobiltbredbånd.

Lad mig høre? Hvilke dele af en landbrugsproduktion kan ikke klares med relativ langsomme bredbånds hastigheder - f.eks. 2/2 Mbit/s ?

Og mener du seriøst at en moderne landbrug generer over 200 GB data per måned, som skal sendes over internettet? Sådan en hightech landmand vil jeg gerne møde.

  • 1
  • 3
#90 Johnny Olesen
  • 0
  • 1
#91 Johnny Olesen

Johnny, tror ikke du skal regne med at Jan ikke kan stå inde for sit blogindlæg. Det er nok ikke for sjov han skriver det. Han arbejder trods alt i branchen....

Hvori mener du at manglen på objektivitet består ?

Ja, det er faktisk det som skræmmer mig lidt, hvis man ved, hvad/hvem Jan ellers har rådgivet.

Problemet er, at eksemplet er forkert, når virkeligheden ser markant anderledes ud.

Udgangspunktet er, at man skal levere mobilt bredbånd til 40 kunder, og så tager man udgangspunkt i de omkostninger der er forbundet ved at opsætte én mobilmast, og derefter konkluderer, at det er ligeså billigt (eller billigere) at levere fiber til de 40 kunder.

Problemet er, at ude i virkeligheden er det IKKE 40 kunder, der skal forrente en investering på 400.000 kroner - det er over 20 gange flere per mobilmast.

Det ved alle indenfor telebranchen, og derfor er det skræmmende, at dette "glemmes" i eksemplet.

Det må skyldes, at konklusionen er skrevet på forhånd, og at man derefter har tilpasset eksemplet uden hensyntagen til virkeligheden, for jeg håber/tror ikke, at forfatteren er direkte inkompetent på området.

Jeg kunne langt nemmere forstå, hvis blog indlæget stod på pressesektionen hos Dansk Energi, men nu står det på Anycoms hjemmeside...

  • 0
  • 1
#92 Jens Jönsson

Derudover er det muligt, at tilføje flere sektorer til en eksisterende mobilmast, hvis behovet opstå og derved næsten fordoble kapaciteten. Det er netop det trick de små WiSP benytter sig af med deres udstry fra Ubiquiti Networks.

Det er ikke altid muligt. Der kan bla. være fysiske begrænsninger. Desuden er sektor antenner til mobiltelefoni/data noget større fysisk end de antenner fra Ubiquiti du nævner. Alene vægten gør en verden til forskel. Det 2" rør der kan bruges til UBNT antenner er vist lige i underkanten til mobilsektorantenner.....

  • 1
  • 0
#94 Johnny Olesen

Det er ikke altid muligt. Der kan bla. være fysiske begrænsninger. Desuden er sektor antenner til mobiltelefoni/data noget større fysisk end de antenner fra Ubiquiti du nævner. Alene vægten gør en verden til forskel. Det 2" rør der kan bruges til UBNT antenner er vist lige i underkanten til mobilsektorantenner.....

Ja, sektorantennerne til mobiltelefoni er noget større, men der findes også forskellige systemer. Nogle leverandører har 6-sektor løsninger med 6 individuelle antenenr.

Huawei leverer f.eks. en dual-beam antenne, hvor 3 fysiske antenner leverer 6 sektorer - altså to sektorer per antenne.

  • 0
  • 1
#96 Jens Jönsson

Lad mig høre? Hvilke dele af en landbrugsproduktion kan ikke klares med relativ langsomme bredbånds hastigheder - f.eks. 2/2 Mbit/s ?

Og mener du seriøst at en moderne landbrug generer over 200 GB data per måned, som skal sendes over internettet? Sådan en hightech landmand vil jeg gerne møde.

Johnny, jeg kan kun sige at du ikke aner hvad du snakker om. De kan sagtens generere meget mere data. Men du ved jo bedre, end de kunder jeg kan gå ind og se tal på, på deres forbindelse. Forbruget fra sidste år til i år pr. kunde (gennemsnittet) er steget ca. 25%

Det er jo ikke raketvidenskab. Alle undtagen Johnny forudser en eksplosion i datamængderne.

Hvorfor tror du det skulle være anderledes hos en landmand ? Netop landmænd driver i dag en kæmpe produktion. De har nemt >10 ansatte, og det hele automatiseres. Malkesystemer, fodringsanlæg osv. fjernstyres fra leverandøren og der indsamles statistik. De bruger kort til at overvåge markerne, hvor meget de sprøjter, gøder osv.

Spørger du også om deres køer kan lave cola ?

Det sjove er at du selv nævner at der er 800 kunder på én mobilmast. Hvis bare en brøkdel af dem begynder at bruge de datamængder vi snakker om, så vil der være seriøse kapacitets problemer på masten. Kan du slet ikke se det ?

  • 3
  • 1
#97 Jens Jönsson

Ja, sektorantennerne til mobiltelefoni er noget større, men der findes også forskellige systemer. Nogle leverandører har 6-sektor løsninger med 6 individuelle antenenr.

Huawei leverer f.eks. en dual-beam antenne, hvor 3 fysiske antenner leverer 6 sektorer - altså to sektorer per antenne.

Jeg er udemærket klar over hvilket udstyr de sætter op og hvordan. Jeg har udstyr siddende mange af de samme steder som dem....

Alene kablerne, størrelsen og mængden af dem, vil få enhver østeuropæisk kobbertyvs fingre til at krible...

  • 3
  • 0
#98 Johnny Olesen
  • 1
  • 4
#99 Jens Jönsson

Så han har ikke lige glemt det 876 kunder, der også betaler til mobilmasten? Altså glemt alle indtægterne?

Hvilke indtægter ? Se bare tilbud fra f.eks. Callme her: https://www.callme.dk/

Nu lejer Callme sig ind på Telia's net. Så Callme skal i det beløb have overskud til sig selv, løn, markedsføring osv. før Telia får deres del..

Hvad i øvrigt med strøm til udstyret ? Jeg kan da kun kalde Skywire bredbånd for grønt bredbånd, for den måler jeg har siddende ved siden af mobilselskabernes måler, den når ikke slet ikke op i det niveau.

  • 1
  • 0
#100 Jens Jönsson

Men jeg prøver lige igen Jens - hvor meget data overfører en landmand sådan i gennemsnit, når du har renset tallet for privat Netflix og porno?

Jeg tror sgu næppe de landmænd har tid til at se enten Netflix eller porno. Men hvem ved ?

Men hvorfor mener du at de specifikt er dem der ser Netflix/Porno, bare fordi der bruges meget data ?

Jeg leverer bla. til en gård, hvor der ikke bor nogen. Men måske er det medarbejderne der midt i arbejdstiden ser porno i stedet for at muge ud og fordre ?

Nu kan jeg ikke gå ind og "snuse" på hvad forbindelsen bruges til, så om landmænd er specifikt mere liderlige end andre danskere kan jeg ikke sige....

Men i øvrigt sjovt at du altid trækker porno kortet ;-)

  • 4
  • 0
#101 Johnny Olesen

Hvilke indtægter ? Se bare tilbud fra f.eks. Callme her: https://www.callme.dk/

Nu lejer Callme sig ind på Telia's net. Så Callme skal i det beløb have overskud til sig selv, løn, markedsføring osv. før Telia får deres del..

Hvad i øvrigt med strøm til udstyret ? Jeg kan da kun kalde Skywire bredbånd for grønt bredbånd, for den måler jeg har siddende ved siden af mobilselskabernes måler, den når ikke slet ikke op i det niveau.

Jens, en kunde generer i snit 120-130 kroner i omsætning hos et teleselskab. Den omsætning mangler i eksemplet.

Den omsætning gange med 876 kunder + de 40 ekstra er med til at forrente mobilmastens investering.

Jeg er godt klar over, at sådan udregner man ikke tingene som WiSP, men det gør man altså som mobilselskab.

Og så er Callme og Telia én og samme juridiske enhed - ergo samme virksomhed.

Mht. til strømforbruget, ja så er det nok lavere på WiSP udstyret - det har du med garanti ret i.

  • 0
  • 3
#104 Jens Jönsson

Jens, en kunde generer i snit 120-130 kroner i omsætning hos et teleselskab. Den omsætning mangler i eksemplet.

Den omsætning gange med 876 kunder + de 40 ekstra er med til at forrente mobilmastens investering.

Jeg er godt klar over, at sådan udregner man ikke tingene som WiSP, men det gør man altså som mobilselskab.

Tror ikke du skal regne med at man udregner tingene så forskelligt. Det er som sagt ikke raketvidenskab at lægge forudsete indtægter ind og trække udgifter fra...

Derfor tror jeg også selskaberne er forsigtige med at sælge for meget mobiltbredbånd, som erstatning for fast forbindelse. Det er jo sådan set sjovt at det gælder dem alle. Man kunne måske forstå at TDC ville gøre det, da de jo selv har infrastruktur til fasteforbindelse. Men både Telia, Telenor og 3 gør det jo heller ikke...

Hvorfor ikke ?

Og hvorfor fjernede 3 mobil sin 1 Tb datapakke ? (Mit gæt! Den var ekstrem dårlig forretning for dem)

Så Johnny, vi prøver igen! Hvorfor ikke ?

  • 3
  • 0
#105 Johnny Olesen

Jeg tror sgu næppe de landmænd har tid til at se enten Netflix eller porno. Men hvem ved ?

Men hvorfor mener du at de specifikt er dem der ser Netflix/Porno, bare fordi der bruges meget data ?

Jeg leverer bla. til en gård, hvor der ikke bor nogen. Men måske er det medarbejderne der midt i arbejdstiden ser porno i stedet for at muge ud og fordre ?

Nu kan jeg ikke gå ind og "snuse" på hvad forbindelsen bruges til, så om landmænd er specifikt mere liderlige end andre danskere kan jeg ikke sige....

Men i øvrigt sjovt at du altid trækker porno kortet ;-)

Hvorfor skulle landmænds medieforbrug være anderledes end resten af befolkningen? Danskerne ser i stor til Netflix (eller andre streaming tjenester) og de ser nok også lidt porno som resten af befolkningen. Landmænd går også i operaen og ser fodbold...

Porno står for en stor del af streamingen, og derfor er det relevant at nævne - ikke fordi det er porno, men fordi det er svært at komme uden om, at porno datamæssig forbruger mange ressourcer. Netflix, piratfilm og porno står for hovedparten af al internettrafik, og derfor er det relevant - og så tør jeg ikke længere nævne piratfilm, da mange føler sig voldsomt provokeret, hvis man næver, at NOGLE folk streamer (eller via P2P) ser piratfilm.

Streaming bruger meget data, det skal jeg ikke belære dig om, og hvis du renser tallene for streaming, så vil du se, at en normal landmand ikke overfører enorme mængder data sammenlignet med resten af befolkningen.

Du behøves ikke rense tallene for streaming - find 10 af dine kunder som har et landbrug, tag gennemsnittet af deres dataforbrug i sidste måned og sammenlign det gennemsnitstal med 10 "almindelige" kunders gennemsnitlige forbrug.

Hvor meget anderledes er landmændenes forbrug så sammenlignet med en normal beboer på landet? Igen forskel overhovedet - hvilken overraskelse?

Internetbaseret videoovervågning er nok det som potentielt tager data hos landmand, og her taler vi altså stadigvæk kun om nogle få GB data per måned per kamera.

(Jeg har både svinebønder og mælkeproducenter i familien, og selvom de alle er ramt af problemet med halvsløje og ustabile ADSL2 forbindelser, så får de altså overført alle de data bedriften kræver. Det er dog langt værre med skolearbejdet og underholdningen fra YouTube.)

  • 0
  • 3
#106 Johnny Olesen

Derfor tror jeg også selskaberne er forsigtige med at sælge for meget mobiltbredbånd, som erstatning for fast forbindelse. Det er jo sådan set sjovt at det gælder dem alle. Man kunne måske forstå at TDC ville gøre det, da de jo selv har infrastruktur til fasteforbindelse. Men både Telia, Telenor og 3 gør det jo heller ikke...

Hvorfor ikke ?

Og hvorfor fjernede 3 mobil sin 1 Tb datapakke ? (Mit gæt! Den var ekstrem dårlig forretning for dem)

Så Johnny, vi prøver igen! Hvorfor ikke ?

Teleselskaberne udbyder selvfølgelig de produkter, som de kan tjene penge på.

Men når man benytter licenseret spektrum, så bliver man også nød til at tage højde for, at man kan levere en kapacitet en række år ud i fremtiden, hvis man vil sælge et produkt. Man kan ikke bare lige tilføje 20 MHz ekstra som man kan som WiSP.

3 blev nød til at droppe produktet, fordi de fik for stor en del af kagen sammenlignet med det spektrum de havde til rådighed. Bemærk dog, at 3 blot lukkede for nysalget - de eksisterende kunder forsætter med abonnementet uændret.

Forøvrigt sælger Telia stadigvæk 500 GB data for 399 kroner, og det har de gjort længe - i den anden boldgade har både TDC og Telmore nu 200 GB data abonnementer, hvilket de ikke havde tidligere.

  • 0
  • 2
#107 Johnny Olesen

Det sjove er at du selv nævner at der er 800 kunder på én mobilmast. Hvis bare en brøkdel af dem begynder at bruge de datamængder vi snakker om, så vil der være seriøse kapacitets problemer på masten. Kan du slet ikke se det ?

Johnny, vi prøver igen. Kan du ikke svare på ovenstående ?

Jo hvis ALLE 876 kunder pludselig bruger dobbelt så meget data, så er det selvfølgelig en udfordring.

Men sådan fungerer det ikke ude i virkeligheden!

Forbruget stiger jævnt år for år, og teleselskaberne kan løbende tilføje ekstra kapacitet, splitter celler, tilføje flere frekvenser, opsætte flere mobilmaster osv. At nogle få kunder pludselig køber et 200 GB bredbånds abonnement, det er ikke det, som vælter læsset.

  • 0
  • 2
#108 Jens Jönsson
  • 2
  • 0
#110 Jens Jönsson

Fint - så fik du et svar, får jeg så svar på, hvor meget anderledes en landmands dataforbrug er sammenlignet med en normal bruger?

Hvordan vil du have jeg skal kunne svare på det ? Det er ikke mig der påstår at forbruget er så anderledes. Jeg "snuser" som sagt ikke på hvad de bruger data til. Det er dig der påstår de kan klare sig med 100 Gb. Det påstår jeg så ikke er nok. Det vil i øvrigt være alt for lidt til største delen af kunderne og jow, jeg har kunder der bruger under 100 Gb, men det er mere undtagelsen end reglen.

Det eneste jeg siger at de bruger >meget< data. Det er ikke anderledes end f.eks. andre virksomheder (Ja, landbrug er en virksomhed). Jeg har endda givet dig forklaring på, hvad de bla. bruger forbindelsen til. Men som sædvanligt smider du porno kortet. Måske ser du selv meget porno, og bruger derfor meget data. Men det er altså ikke ensbetydende med at andre gør det.

  • 2
  • 0
#111 Jens Jönsson

Streaming bruger meget data, det skal jeg ikke belære dig om, og hvis du renser tallene for streaming, så vil du se, at en normal landmand ikke overfører enorme mængder data sammenlignet med resten af befolkningen.

Jo, faktisk så kender jeg til én landmand der har videoovervågning af en ubeboet gård. Hjemme har han sjovt nok højt forbrug. Det er jo så nok fordi han overvåger den anden gård (Så ja der har du ret mht. streaming). Måske han er lidt kinky og ser køerne parre sig ? Så fik vi også pornodelen med ;-)

  • 2
  • 0
#112 Johnny Olesen

Hvordan vil du have jeg skal kunne svare på det ? Det er ikke mig der påstår at forbruget er så anderledes. Jeg "snuser" som sagt ikke på hvad de bruger data til. Det er dig der påstår de kan klare sig med 100 Gb. Det påstår jeg så ikke er nok. Det vil i øvrigt være alt for lidt til største delen af kunderne og jow, jeg har kunder der bruger under 100 Gb, men det er mere undtagelsen end reglen.

Det eneste jeg siger at de bruger >meget< data. Det er ikke anderledes end f.eks. andre virksomheder (Ja, landbrug er en virksomhed). Jeg har endda givet dig forklaring på, hvad de bla. bruger forbindelsen til. Men som sædvanligt smider du porno kortet. Måske ser du selv meget porno, og bruger derfor meget data. Men det er altså ikke ensbetydende med at andre gør det.

Nu får jeg igen skudt noget i skoene; Jeg har ikke påstået (i denne tråd i hvert fald), at landmænd kan nøjes med under 100 GB - hvor har du læst det?

Men ja, det er da rimeligt realistisk at et landbrug bruger under 100 GB data per måned - en ganske normal landmands dataforbrug til bedriften er altså ikke uoverskuelige mængder på flere TB.

Jens, du skrev:

Johnny, jeg kan kun sige at du ikke aner hvad du snakker om. De kan sagtens generere meget mere data. Men du ved jo bedre, end de kunder jeg kan gå ind og se tal på, på deres forbindelse. Forbruget fra sidste år til i år pr. kunde (gennemsnittet) er steget ca. 25%

Så du kan altså se tallene?

Landmænd kan altså generere >>MEGET<< data. Hvor meget er meget? Er det 10 MB i timen eller 2 TB om dagen? Det gør altså en væsentlige forskel.

Jeg kan godt læse, at du påstår, at landmænd bruger MEGET data, men hvor meget er "MEGET"?

Landmænd kan godt "nøjes" med et mobilt bredbånds abonnement med 200 GB data, og hvis det ikke er nok, så er det fordi forbindelsen bruges til private fornøjelser som f.eks. Netflix, piratfilm og porno.

  • 0
  • 4
#113 Johnny Olesen

Jo, faktisk så kender jeg til én landmand der har videoovervågning af en ubeboet gård. Hjemme har han sjovt nok højt forbrug. Det er jo så nok fordi han overvåger den anden gård (Så ja der har du ret mht. streaming). Måske han er lidt kinky og ser køerne parre sig ? Så fik vi også pornodelen med ;-)

Jeg skal ikke afvise, at visse landmænd fråser med båndbredden, fordi de har muligheden for det, men et ganske normalt HD videokamera med H.264 forbruger altså kun 512 kbit/s, når der live-streames (230 MB per time).

Man kan altså sidde 24 timer i døgnet 30 dage hver måned og glo på et live-feed fra en stald... og kun have brugt ~165 GB data.

Man kan godt få modeller, der benytter højere båndbredde, men til brug i en stald, er det helt og holdent unødvendig.

  • 0
  • 2
#114 jan robin stenmo

Jan Robin Stenmo må forøvrigt gerne forklarer mig, og han vitterligt vil stå inde for indholdet af det blogindlæg, som jeg har tilladt mig, at svine til på det groveste for den åbenlyse mangel på objektivitet.

Jeg responderer desværre dårlig på tilsvining, og har ikke til hensigt at bruge tid på dine kommentarer. Jeg står naturligvis inde for mine analyser. Og hvis nogen har behov for en nærmere forklaring / uddybning bidrager jeg gerne. Men jeg har simpelt hen ikke tid til polemik.

  • 3
  • 2
#115 Bent Jensen

Kan du huske et par adresser udover foden af Mønsklint, hvor man i Danmark kan opleve den påstand i virkeligheden?

Ja hele landsbysamfund, også hvor der slet ikke er dækning. Men ikke hovmodigt, men fordi jeg har prøvet det før, så gider jeg ikke spilde min tid med at diskutere det med dig. Det kommer der ikke noget ud af, jeg holder bare telefonen forkert.

JJ opgiv at diskutere med JO, du kommer ingen vegne. Det er næsten som at diskutere med JS, bare ikke så morsomt. Der kommer ikke de total vilde påstande, med istedet kun de samme. Også går det i ring. Prøv at låse tråden fra du begyndte, også se om du gider mere.

Bare lige for at give dig et hint.

Man kan godt få modeller, der benytter højere båndbredde, men til brug i en stald, er det helt og holdent unødvendig.

JO ved også alt om landbrug.

  • 3
  • 2
#116 Johnny Olesen

a hele landsbysamfund, også hvor der slet ikke er dækning. Men ikke hovmodigt, men fordi jeg har prøvet det før, så gider jeg ikke spilde min tid med at diskutere det med dig. Det kommer der ikke noget ud af, jeg holder bare telefonen forkert.

Man kan altid få noget ud af en diskussion - også selvom man ikke bliver enig.

Hvilke landsbyer taler vi om - sådan helt konkret? Hvilke landsbyer er det, hvor der slet ikke er udendørs mobildækning?

Man kan godt få modeller, der benytter højere båndbredde, men til brug i en stald, er det helt og holdent unødvendig.

JO ved også alt om landbrug.

Nej, det har jeg ikke påstået, men når det gælder videoovervågning (i f.eks. stalde) via internetforbundne IP-kameraer, så har jeg rimelig styr på emnet.

  • 0
  • 4
#118 Johnny Olesen

Så landmænd er begrænset til ét kamera og så i øvrigt overhovedet ikke andet udstyr ?

Johnny, come on!

Jeg stopper her. Det fører som altid ingen vegne.....

Det er altså ikke nødvendig for en landmand, at have 8 kameraer kørende 24 timer i døgnet med livestreaming tilbage til TV'et inde i køkkenet.

Mange landmænd har et simpelt behov for at sikre sig, at mælken er blevet afhentet, eller for at checke om en ko har født - eller måske bare et live feed hvor landmanden hurtigt kan checke om alt er som det skal være i stalden.

Der findes mange forskellige overvågningsløsninger til det brug, men nogle af de mest simple og effektive cloudbaserede løsninger kræver altså ikke mere end 512 Kbit/s for at livestreame et HD signal fra stalden direkte til landmandens smartphone, tablet eller PC - uanset hvor i verdenen landmanden befinder sig.

Er der brug for det, så kan landmanden lade kameraet foretage optagelser og modtage advarsler, når der er bevægelse foran kameraet - f.eks. når chaufføren fra Arla åbner en dør for at komme ind.

(Jeg må hellere lige sige, at jeg ikke er helt neutral på dette område, da jeg sælger en del af sådanne løsninger til brug i netop landbruget - derfor ved jeg også noget emnet).

  • 1
  • 4
#119 Michael Weber

Er der brug for det, så kan landmanden lade kameraet foretage optagelser og modtage advarsler, når der er bevægelse foran kameraet - f.eks. når chaufføren fra Arla åbner en dør for at komme ind.

Man man faktisk lave videoovervågning på køer om natten og analysere, hvad køerne laver for på den måde at optimere udbyttet af malkning.

Fun fact: Det har det vist sig, at køer faktisk mopper hinanden om natten, hvilket bevirker at køer ikke får nok foder og hvile.

  • 2
  • 0
#120 David Nielsen

På Samsø har de selv taget opgaven:

http://www.version2.dk/artikel/samsoe-tog-internet-i-egen-haand-fra-nul-...

Synes egentlig heller ikke det er statens opgave..... argumenterne for at staten skal ind over er primært for at "andre folk" skal betale regningen.

Lav nogle andels-internet-selskaber lokalt - etabler fiberen - og udliciterer evt. services på fiberen til en eller flere udbydere som kan levere båndbreden derpå. Er man en mindre virksomhed så gå sammen med andre mindre virksomheder i lokalområdet og del - og få evt. de lokale borgere med også og bliv lokal hero.

Hvis staten skal løse opgaven - så er der noget nær statsgaranti for at gå galt.

  • 2
  • 1
#122 Johnny Olesen
  • 0
  • 1
#123 Jens Jönsson

Synes egentlig heller ikke det er statens opgave..... argumenterne for at staten skal ind over er primært for at "andre folk" skal betale regningen.

Problematikken er at staten ikke kan finde ud af at lave det "rigtigt". For at det passer ind i deres firkantede kasse, så er der ved tilskud og udbud, kun ét firma der kan byde ind. Det er helt forkert tænkt. Se bare hvad det har ført til på Bornholm. Er der i øvrigt nogen der tror der kommer fiber til hele Bornholm ? Tror I prisen bliver billig ? Næppe....

Staten skulle hjælpe med en fond. Fonden sørger for at der kommer tomrør og kabler i rørerne (så er de ikke tomme !?!?) ned, hvergang der åbnes det mindste hul i jorden. De forskellige selskaber kan så leje sig ind på fiberen efter behov. Pengene for leje går tilbage i fonden, som så kan betale staten tilbage (startkapitalen) og bruge resten til at etablere mere fiber. Sværere er det i virkeligheden ikke....

  • 1
  • 1
#124 Johnny Olesen

Problematikken er at staten ikke kan finde ud af at lave det "rigtigt". For at det passer ind i deres firkantede kasse, så er der ved tilskud og udbud, kun ét firma der kan byde ind. Det er helt forkert tænkt. Se bare hvad det har ført til på Bornholm. Er der i øvrigt nogen der tror der kommer fiber til hele Bornholm ? Tror I prisen bliver billig ? Næppe....

Staten skulle hjælpe med en fond. Fonden sørger for at der kommer tomrør og kabler i rørerne (så er de ikke tomme !?!?) ned, hvergang der åbnes det mindste hul i jorden. De forskellige selskaber kan så leje sig ind på fiberen efter behov. Pengene for leje går tilbage i fonden, som så kan betale staten tilbage (startkapitalen) og bruge resten til at etablere mere fiber. Sværere er det i virkeligheden ikke....

Lige til info så er det allerede afgjort, at Bornholm ikke får fiber overalt - ifølge Erhvervsstyrelsen. Bornfiber, som det nye firma hedder, kommer til at benytte både fiber og trådløse forbindelser.

GlobalConnect forventer, at 2.000 af de 7.000 adresser vil blive dækket med fiber, mens de resterende 5.000 adresser vil blive dækket trådløst. Kilde: https://erhvervsstyrelsen.dk/bedre-bredbaand-paa-bornholmm

Det tankevækkende er, at Airnet allerede dækker store dele af Bornholm med 80/50 Mbit/s trådløse forbindelser for 199 kroner pr. måned... 60 millioner statskroner spildt på Bornfiber for at udkonkurrere en privat WiSP.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere