Historien kan give os en forklaring på techs skæve kønsfordeling

...jeg tror det ikke, og så længe vi ikke formår at sætte mål risikerer vi at drive formålsløst rundt og skabe nul fremdrift.

Jeg kunne godt tænke mig dine syn på:
- Hvad er udfordringerne i tech-branchen i dag?
- Hvilke tiltag mener du skal iværksættes for at håndtere disse udfordringer?
- Hvilke er de typiske kvindelige egenskaber som techbranchen kan nyde godt af?

Med svar på ovenstående spørgmål vil vi kunne udpege mål for branchen og vurdere i hvilket omfang flere kvinder i tech er midlet der helliger målet.

Selv er jeg ikke i tvivl om, at min egen branche (it) har hårdt brug for flere kvinder. Hvis jeg skal beskrive årsagen meget kort, så har vi brug for kvinder til at tøjle bestanden af lidt for chance-betonede, risikovillige og rent tech-fikserede mænd som let kommer til at lave ulykker....!

Fornyligt læste (hørt som lydbog) jeg Coders af Clive Thomsen. Den kan klart anbefales.
Hvor han dykker ned i historien, men han nævner også nogle af udfordringerne ved, at det er blevet en mandsdomineret branche.

Hans hovedpointe er, som Lars John Jørgensen også nævner, at mænd ikke altid tænker konsekvenser i så stor grad. Eksemplerne fra de sociale medier og deres brug til spredning af had, forfølgelse og splittelse er meget rammende for denne kritik.

En anden pointe er, hvilke problemer man forsøger at løse med IT, er alt sammen noget, der skal gøre det nemmere for mænd, f.eks. Uber, JustEat og andre tjenester, som skal hjælpe den ny hjemmefra flyttede mand med at klare sig nær han er flyttet hjemmefra.
Hvor er alle løsninger til at gøre indkøb nemmere, lave madplaner og andre mere huslige ting, som kunne afhjælpes af IT. Jeg ved godt, det med indkøb bliver der rykket på nu.

Og ja ligere kønsfordeling er et mål i sig selv, da virksomheder med alsidige ledelse og medarbejderstaber klarer sig bedre end mere deres mindre alsidige konkurrenter.

Vi har en tendens til at gøre det til pigernes problem (eller fejl) at de ikke vil tekniske uddannelser (og i mindre grad til drengenes at de ikke vil omsorgs- og plejeuddannelser). Men det starter jo hos os selv.
Det er os voksne som mener at det er drengene som synes det er sjovt at pille ved teknologi. Det er os der mener at piger er optagede af omsorg.
Det er med andre ord os der giver pigerne og drengene nogle udfordringer, opgaver og muligheder - og undlader at give dem andre.
Det er os der tror at kvinder har nogle særlige træk som gør dem særligt egnede til nogle ting (sådan som du antyder, Lars) og mænd kendetegnet ved andre.

Det er os der skaber og fastholder og videregiver kønsstereotyper - uden at vi selv er klar over det. Det er det vi skal arbejde med. Vi skal ikke tro at kvinder er særligt det ene eller det andet, bare fordi de er kvinder. Eller at mænd er det. Nogle mænd er chancebetonede, andre er ikke. Nogle kvinder er chancebetonede, andre er ikke. Nogle mænd er sensitive og opmærksomme på deres omgivelser, andre er ikke. Osv.

Lad os give os selv og vores unge plads til at udfolde sig som hele, nuancerede mennesker - og lad os udfordre både piger og drenge med teknologi og omsorg.

Da jeg for et par år siden var forbi det engelske The National Museu of Computing, som ligger lige ved siden af Bletchley Park, havde de afsat et rum i udstillingen til at nævne de kvindelige forbilleder, inklusive Margaret Hamilton (jeg besøgte stedet på hendes fødselsdag).

Bletchley Park nævner på deres udstilling at det overvejende var kvinder der stod for at håndtere maskinerne, fordi de blev regnet for at være mere omhyggelige.

Jeg ved ikke om vi har noget tilsvarende herhjemme.

Robert "Uncle Bob" Martin nævner selv at Turing skrev i et af sine tidlige papirer at det var nødvendigt at det var folk med matematisk viden og fokus/modenhed som stod for det - så tingene ikke løb af sporet.

I denne video https://www.youtube.com/watch?v=ecIWPzGEbFc er hans konklusion at den eksplosive udvikling i efterspørgslen på programmører på et tidspunkt gør at branchen bliver tilført en masse unge mænd - han sætter det som jeg husker allerede til 70'erne.

Det er her at demografien begynder at gå skævt, både i forhold til alder og køn. Og som han påpeger, så er unge mænd ikke modne, men det kompenserer de for med at have stor energi, og det kommer til at præge branchens udvikling i årtier.

Et initiativ jeg har set på for nyligt (i forbindelse med firmaets podcast https://nine.dk/podcast/gradle-og-open-source-projekter-med-andres-almir...) er "Girls who Code", som prøver at få fat på de unge helt ude på uddannelses-institutionerne. Jeg ved ikke om der findes noget tilsvarende i Danmark?

Glem nu ikke Grace Hopper.

https://en.wikipedia.org/wiki/Grace_Hopper

Jennifer Strater nævnte faktisk i et andet interview at https://en.wikipedia.org/wiki/Grace_Hopper_Celebration_of_Women_in_Compu... havde været med til at motivere hende til at starte initiativer som "Gr8ladies" og det diversity initiative der er på Gr8conf for at få under-repræsenterede grupper med.

I disse tider hvor kvindelige superhelte bliver en del af mainstream, burde man måske også fremhæve f.eks. Kitty Pryde fra X-men og Barbara Gordon/Oracle fra Batman og Birds of Prey som begge er computer-nørder. Jeg ved ikke om det samme gør sig gældende for unge kvinder, men jeg husker ihvertfald selv at jeg spejlede mig i de mere nørdede professor-typer i historierne som f.eks. Prof. Zharkov og Reed Richards ... og ok, Doctor Doom, men lad nu det ligge :)

Jeg er overbevist om at rollemodeller er afgørende for at rykke på kvinders opfattelse af hvad de skal vælge af uddannelse. Men jeg mener at nutidige og nulevende rollemodeller er langt vigtigere end dem som hører til på museer.
Da jeg for snart mange år siden skulle vælge uddannelse ville jeg egentlig helst have fulgt stien mod astronomien men dengang var de eneste fremtrædende astronomer gamle mænd i tweedjakker og hornbriller som var afbiledet på sort/hvid billeder. Jeg kunne på ingen måder spejle mig i dem og valgte et andet fag af frygt for at blive ligeså støvede som dem som lignede dinosourer uden familier.
I dag er situationen en helt anden, hvor vi har anderledes let adgang til medier og hvor flere unge mennesker i STEM fagene gerne vil fortælle om deres spændende karierer. Der skal bare mange flere kvindelige frontfigurer frem i søgelyset så den unge pige i skolen kan se sig selv i hende på youtube som lidenskabeligt beretter om hendes fag og samtidig stråler af selvtillid, ungdom, familie, spænding og giver faget en sejhedsfaktor.

Anja C. Andersen og Christina Toldbo har ihvertfald rykket på hvordan folk ser ud indenfor astronomi. Sidstnævnte var i øvrigt en mega-dygtig tester på et offentligt digitaliseringsprojekt hvor jeg var tech-lead, så der er dobbelt op på rollemodel der :)

Bogen "Girls Who Code" har faktisk også sørget for at bringe et par nyere navne, f.eks. en af udviklerne bag Farmville med som eksempler.

Jeg læste i øvrigt andetsteds at man netop har undersøgt opfattelsen af videnskab hos kvinder og at det ser ud til at der er forskel på om man formulerer det som "being a scientist" og "doing science". Umiddelbart havde jeg ikke tænkt over det, men jeg kan da godt se, at det der med at være noget og have en titel måske passer med en mande-rolle, mens det at gøre noget for andre apellerer til en kvinde-rolle. Det er lidt grove generaliseringer, og jeg har ikke læst om undersøgelsen i detaljer, så man ska nok være varsom med at drage konklusioner her. Men jeg husker at da min kollega Anna Kato var med i "Kvinder i Tech", der talte hun om hvor kreativt hun syntes faget var, hvilket er noget helt andet end min egen fascination af logik og struktur :)

Girls Who Code skulle virkeligt blive oversat. Jeg er ret begejstret for den!