Hindrer IT-folk innovation?

Ikke bare hindrer, men forårsager en langsom og pinefuld død blandt firmaets kreative. Der er intet så irriterende, som at mødes med en virksomheds teknologiske nej-hat.

Men hvad kan man gøre? Der er jo ikke bare tale om organisationsændringer, men kulturændringer. Og de er nødt til at komme oppefra. Hvis ikke ledelsen for alvor forstår værdien i en fleksibel struktur, så bliver det jo kun halvhjertet.

Giv folket de værktøjer der fungerer for dem, og få det så til at fungere for virksomheden - ikke omvendt.

It-folk, specielt de offentligt relaterede eller i store koncerner med en dominans ti at agere arrogant, har en meget stærk iboende tendens til at presse virkeligheden ned i deres verdensopfattelse frem for at bygge ít-systemer som kan tilpasse sig en foranderlig virkelighed præget af stærkt individuelle efterspørgselsparametre.

Specielt i det offentlige er det et problem som forstærkes voldsomt af den planøkonomiske styringsmodel som indebærer at man opbygger styringssystemer efter de centrale regnsakbsfunktioners omkostningsstyring i stedet for at opbygge styringssystemer som presser orgnisationen (og dermed også it-design) i retning af at konstant at levere mere nytteværdi for de samme penge eller bruge færre penge på at levere den samme nytteværdi.

Begge disse 2 funktioner - it-"diktatoren" og planøkonomen - forstærker altså tendensen i negativ retning med en stadigt dyrere og dårligere offentlige sektor til følge.

Det er også vigtigt at forstå at det skal ses relativt til det omgivende samfund - hvis resten af samfundet effektiviseres med ca. 2% om året (svarende til en stigning i levestandarden) mens det offentliges produktivitet falder med ca. 1% om året (plus den dårlige kvalitet), så kan den offentlige sektor altså belaste samfundet med 3% eller mere om året uden at ændre på noget.

Den offentlige sektors underperformance relativt koster direkte levestandard fordi det kræver at andre arbejdere mere eller hurtigere for at kompensere for de offentlige dårligdomme.

hvor galt det står til kan direkte læses af FInansministeriets Digitaliseringsstartegi som har en stærkt negativ effekt på den offentlige sektors udvikling. Det er 100% tvangsensretning til esktremt dårlige enhedsstandarder. Omregnet til tabt effektivisering med 2-5% akkumulerende om året, så bliver det hurtigt til meget meget store tal nmår man gange op med en offentlige sektor med et forbrug på over 500 mia kroner (efter vi har fjernet de andre 500 mia som blot kører fra den ene hånd til den anden via den offentlige sektor).

Men er det it-diktatoren eller planøkonomen som trækker læsset ned? Og hvorfor lader politikerne dem slippe afsted med det?

Under alle omstændigheder fortjener du, Ole, stor ros for at turde adressere problemstillingen. Vi har ikke råd til at lade være, men der skal meget til hvis vi skal undgå at Finansministeriet og KL taber hele digitaliseringsprocessen på gulvet og bringer os fra asken i ilden.

It-folk gør jo også gode ting som gavner.

Når man automatiserer en procedure så sparer man lidt penge (typisk ikke nær så mange som man antog), men tabet af innovaitonsevne fordi man samtidig fastlåser hele systemet og opbygger legacy som gør den næste besparelse eller kvalitetsforbedring sværere, regnes ganske enkelt ikke med.

Det er jo oftest sådan at det er investeringspropjekterne som implementerer fejlbeslutminger relativt til det man burde have gjort der forværrer situationen.

Eksempelvis kan Finansministeriets digaliseringsparadigme bedst sammenlignes med en monopolinstans som vil tvinge alle til at køre med heste-trukne sporveje på motorvejen fordi de vil gøre noget ved problemet med fodgængere.

At man samtidig sænker hastigheden voldsomt (d¨årlig tvang i forhold til det man allerede kan) og yderligere forhindrer (legacy) senere at øge hastigheden og gøre transporten mere fleksibel. indgår ganske enkelt ikke i planøkonomernes regnestykke.

Jeg har været i den fine fine rolle hvor jeg var virksomhedens "nej-hat" som Thomas så fint udtrykker det. Jeg var ganske udemærket klar over at alle folk gerne ville prøve X, Y og Z ny/anderledes teknologi og at de blev sure/irriterede over jeg næsten altid kom med standard svaret "Det kan du godt glemme!".

For mit vedkommende var det ganske simpelt, ledelsen havde en forventning om at vi i IT afdelingen, kunne hjælpe med alt det IT grej og software der var i biksen.

Det er der nogle ganske spændende problemer med, man kan vælge at have en MASSE it folk som tilsammen ved alt, eller man kan vælge at have få IT folk som standardiserer og som ved en masse om det de har standardiseret.

Så set fra min stol var det et valg mellem sure chefer og sure kollegaer. Ikke skide fedt.

Hvis nu det ikke var it afdelingens ansvar hvad folk brugte, men i stedet stillede et service organ til rådighed for en bestemt gruppe af software/hardware så kunne det være it folkene var en mindre barriere for innovationen?

Vi kan selvf. fjerne virussvcanneren og firewallen og spamfiltret og give dem administrative rettigheder på systemerne så de kretive medarbejdere kan gøre hvad de vil... hvor længe vil den virksomhed køre ?

Det er jo ikke det, det handler om. Det handler om værktøjer og forretningsgange, der bliver tvunget ned over hovedet på folk.

IT-sikkerhed er i min bog en del af forretningsgangene. Værktøjer vælges af forretningen.

Kreative medarbejdere er en plage, de vil have ideerne realiseret her og nu uden at tænke hverken på forretningsgangene (og IT-sikkerheden) eller for den sags skyld den allestedsnærværende ITIL.

Mit job er at holde huset kørende, har man gode ideer så skal man nok få feedback men hvis man går ud fra at jeg ikke vil påpege div. brister i løsningen og bare vil implementere den så er man ikke en "kreativ medarbejder" man er et pattebarn som ikke har lært at "nej, det skal du gøre om" er et acceptabel svar.

Jo, drifts-folk har en stabiliserende faktor i organisationen - for nu at sige det pænt. Som Esben blandt andet er inde på så er det en forudsætning for at opfylde ledelsens behov.

På udviklersiden har vi også et dårligt image, men det tror jeg mere er selvforskyldt. Jeg oplever ofte at vi tænker højt for os selv og nævner rækken af problmer der skal løses. Hvis det ikke er klart for tilhørene at vi rent faktisk kan løse problemerne, så kan dette virke ret demotiverende.

Jeg tror faktisk at de fleste af os er ret løsningsorienterede, men det indtryk vi giver opfattes oftest som problmeorienteret. Det skal vi vænne os af med.

Hver gang du skal til at sige 'nej', så overvej lige hvordan du får det formuleret som et 'ja'.

Ofte kommer folk med en halv løsningsplan, som ud fra et teknisk synspunkt er helt hen i vejret. Det kan ofte gøres til en rungende 'ja, det kan vi godt' hvis man lige giver sig tid til at finde ud af hvilket problem folk egenligt forsøger at løse, istedet for at vurdere deres forsøg på en løsning.

Kreative ideer er en ting. Men at få dem omsat til virkelighed (=innovation) er en ganske anden. IT-afdelingen er et af de steder i organisationen, der har virkeligheden tættest inde på livet: Når en kreativ ide møder it-afdelingen, bliver den udfordret og sikkert også ofte lagt død - og tit med rette, er mit indtryk.

Men når det er sagt, så er det nødvendigt at have en anden styringsramme end den sædvanlige it-governance når ideer skal omsættes til innovation: Ikke noget med årlige projektprioriteringsmøder og en rigid businesscase-model. Innovation skal ske gennem en letvægts-proces.

... før man får et nej. I min rolle som webudvikler savner jeg helt vildt at have 2 skærme på min computer, men it-afdelingen har kun én desktop-pc på programmet, den har ikke 2 dvi-porte og at montere et grafik-kort er forbudt. 4GB ram kan også godt være lidt lidt fra tid til anden, men WinXP 32bit er den eneste tilladte platform. Det betyder så også at vi ikke kan udvikle/teste til IE9 eller udvikle f.eks. iPhone apps. Men det er bare ærgerligt. IT-afdelingens magt overtrumfer jo alt andet. Så må vi andre rette ind.

Jeg kan godt forstå at it-afdelingen ikke vil have flere operativsystemer i huset end højest nødvendigt, på den anden side kunne de lige så godt tage at begynde at vende sig til 64-bit Windows 7, de kan ikke holde fast i 32-bit Windows XP for evigt, så det ville da være oplagt at opgradere nogle få brugere for at lære systemet at kende.

At de ikke vil give dig skærmkort og ekstra skærm er bare latterligt, for det er der virkelig ikke meget ekstra arbejde i. Tværtimod burde de fleste kontorarbejdspladser generelt give deres medarbejdere flere og større skærme. Folk efterspørger det ikke fordi de ikke ved hvor store fordelene er, eller de tror at deres 19" 1280x1024 er en stor dyr skærm og alt derover er alt for dyrt.

ER det IT-afdelingen og dens medarbejdere der er så fantasiløse? Eller er de bare 'gatekeepere' for andres dagsorden? Jeg oplever ofte af IT-folkenes egne forsøg på innovation og selv evolution, stoppes af en DJØF'er el. lign. der ikke liiiige kan se en business case og hellere vil have stabilitet (alt skal blive ved det gamle) end udvikling i retning af bedre, hurtige, højere. Så løsningen er måske at IT har 2 ben at gå på: den del af forretningen der kan tåle lidt mindre stabilitet kan drive innovationen og udviklingen, mens den anden del kan arve fra den første, når tingene er modnet internt. Men denne tankegang er ikke 'in' på direktionsgangene :-( "Hvis alt er ens er det sikkert billigst" lyder mantraet!

I min erfaring er det ikke IT-afdelingerne, der begrænser, hvilke modeller af PC'er og mobiltelefoner, medarbejderne kan få. Ofte har organisationen en indkøbsaftale, der pålægger dem at købe fra en bestemt leverandør. Og så er man naturligt begrænset til de modeller, den nævnte leverandør kan levere.

På KU er det f.eks. Lenovo og Apple på PC-området og TDC for mobiletelefoni, og der er i sidstnævnte aftale et stært begrænset antal forskellige telefoner (2) bundet til hver abonnementstype. Vores IT-afdeling kunne snildt håndtere flere modeller af både PC'er og mobiltelefoner.

Jeg mener slet ikke de her ting er sager for en IT afdelingen, men derimod ens nærmeste ledelse.

Det er i mine øjne dem der skal sørge for, at deres folk har de redskaber de har brug for, for at udføre deres arbejde på en sådan måde at det giver mest på bundlinien.

Samtidigt er det dem, der kender deres folks behov og ser mulighederne i dem plus har den daglige tætte forbindelse til dem. De kan bedre lure om folk bare kræver for at kræve eller hvorvidt der ligger noget med substans bagved.

Selv har jeg arbejdet noget tid i IT afdelinger.

Folk vil have macs, ipads, kæmpe mængder ram, eksotiske styresystemer og hvad ved jeg. Der er ingen grænser.

Samtidigt forventes det, at man som it mand kan alt, specielt når det ikke fungerer. Så, at levere, ud fra folks krav, er problematisk. Om det er umuligt, vil jeg ikke kunne sige, men jeg vil nødig arbejde i en organisation, hvor klient support fylder hele min hverdag fordi jeg skal læse op fra punkt 0 omkring en ny applikation konstant.

Det er dårlige organisations- og kommunikationsmodeller der undergraver ansattes muligheder for at udnytte kreative impulser til at skabe innovation. Det tror jeg på. Meget vel sammenlagt med for høje forventninger til hvor meget tid og resource der egentlig er til overs til at evaluere tanker og ideer.

Muligvis er firmaets kerneforretning jo ikke drevet af nytænkning, men snarere af at folk passer deres arbejde og ikke tænker for meget over det ;-)

En ting der forvirrer spørgsmålet er at der er stor forskel på "it-folk" i betydningen drift/support af basal brug af computere og netværk på den ene side og så planlægningen af aspekter som griber ind i og/eller understøtter (eller det modsatte) forretningsprocesser og slutkundernes værdi af investeringerne.

Dårlige mål-beslutninger i den sidste del har enormt negative konsekvenser både internt og andre steder i samfundet.

Dertil kommer selvfølgelig en projektrisiko ved alle it-projekter - men det er småting i forhold til skaden ved en dårlig måldannelse.

Fuldstændig enig med Stephen.

Det daglige piveri over at man hellere vil have Lenovo en den Dell der er standard eller om man skal have en eller to skærme har intet med innovation at gøre. Det er basis-infrastruktur og det er ledelsen der sætter politikken som IT-afdelingen bare skal udføre mekanisk. Det er driftsopgaver når de er kedeligst!

Og så er der den anden side hvor IT griber ind i planlægningen a forretnings- og organisationsudviklingen. Som Peter Nørregaard er inde på så er det ofte i IT-afdelingen at en vild ide oftest første gang rammer virkeligheden og reelt bliver udfordret. Det skal vi selvfølgelig ikke hold op med, men vi skal måske blive bedre til at kommunikere ud at mange af problemerne kan løses hvis man får de rigtige resurser til rådighed.

Og selvfølgelig uden at glemme at der er ting der bare ikke kan løses. For eksempel elektroniske/internetbaserede folketingsvalg (IM-not-so-HO).

Blandt de mange faggrupper syntes IT folk at være nogle af de mest konservative. Vi skal helst ikke gøre tingene alt for anderledes end vi plejer. Ofte er det min fornemmelse at årsagen er en usikkerhed om evt. uheldige konsekvenser.

IT er et komplekst område og konsekvenserne af en ændring kan være relativ svær at gennemskue. Den udprægede konservatisme giver sådan set god mening. I dagligdagen sikre den stabilitet.

Innovation kræver rum, plads og tid. At gøre tingene på en anden måde vil medføre fiaskoer ind imellem. Det ligger i sagens natur i det anderledes. Risici og mængden af fiasko hænger typisk sammen med størrelsen af innovationgraden. Ved at skæve til det anderledes afprøvet af andre, kan risici reduceres voldsomt. Så vil man ikke være i helt ukendt land.

At være innovativ i den offentlige sektor er en høj ambition. For mig og se vil selv helt små forandringsprojekter kunne rykke dele af den offentlige sektor markant. Jeg må dog glædes over forandring er kommet på dagsorden om end i skikkelse af innovationånden.

Mit råd vil være: Lyt til den yngre generation: De der endnu ikke er så 'sat' men stadig kan se mulighederne. Det er herfra den virklige nyskabelse kommer.

Et tidligere indlæg fra LinkedIn:

Q: Hvordan bliver man en global leder indenfor ideer, tænkning og viden?

A: Bliv ved med at søge viden, også i nye, men de tilstødende områder. Vær åben for nye ideer, nye måder at tænke på og nye måder at gøre ting. Prøv ikke at blive for fastlåst i tanken om, hvordan man skal gøre ting, eller hvordan ting burde være. Søge inspiration i mennesker med en anden tankegang end dig selv. Vigtigst: Glem din nationalitet. Tænk på dig selv som en kosmopolitisk verdensborger, der kun er interesseret i videnskab, natur og mennesker. Politik er blot støj for de svar, du søger.

Du kunne gå hen og have succes :-)

Carsten

Der er stor forskel på at være lidt lokalt kreativ med teknologi og så at være innovativ, dvs. at bevirke kreativ destruktion som reelt fornyer.

De fleste yngre it-folk leger lidt web 2.0 og har ikke en jordisk ide om hvad der rør sig i virkeligheden. De mangler sans for historie, indsigt i de magtstrukturer og bureaukratisk/kommercielt ideologiske hensyn som ligger bag f.eks. Nemid, forståelse for demokrattiets skrøbelighed og navnlig indsigt i andre fagområder.

En dårlig it-mand er en som ikke forstår at it både kan understøtte pluralitet/frie valg i henhold til det specifikke behov og diktere tvangsensretning - og ikke evner at se forskel eller forstå konsekvenserne.

En dårlig it-mand er en som har tunnelsyn - kun ser hensigten og misbruger hensigten til at hellige midlet uden at forholde sig til de skadelige aspekter af midlerne som oftest indføres med tvang - uanset om tvangen udmøntes lokalt eller på f.eks. nationalt plan.

Tag i sammenligning f.eks. dem som lavede de grundliggende internetstandarder og teknologier - det var innovation som rykkede og satte andre fri i en grad som sjældent set. Det var ikke grønskollinger uden samfundsindsigt - tværtimod.

Det gør først rigtigt galt når kommercielle it-folk med tunnelsyn går i alliance med bureaukratiske planøkonomer med samme tunnelsyn. Det er kilden til de helt store katastrofer som Danmark er leveringsdygtig i på samlebånd.

Her har vi et rigtigt trist eksempel på en it/bureaukrat som skader samfundet, mens han helligt, uden blik for implikationerne og reelt inkompetent fører sig frem som den store korsfarer - formentlig med den kommercielle leverandør lige i ryggen til at støbe kuglerne.

http://www.version2.dk/artikel/17035-nu-venter-afgoerelsen-odense-er-kla...

Hvis Alan Sørensen mener, at Cloud har noget at gøre på skoler, så må han tage ansvaret for de enorme problemstillinger - det gør han ikke.

Han lukker øjnene og forsøger at gennemtvinge noget som absolut ikke har noget at gøre på skoler.

Dermed ikke sagt at Uni-C's Skoleintra er meget at skrive hjem om. Der mangler store forbedringer både sikkerhedsmæssigt og funktionelt - herunder navnlig reel konkurrence på området.

Hvis man ikke passer afsindigt på nu så starter man det der traditionelt kaldes et Race-to-the-Bottom, dvs. den som leverer den mest forurenende, mest usikre og "billigste" løsning med en tilstrækkelig indpakning og prisskiltet "gratis" som reelt dækker over at det finansieres af kommercielt misbrug af skolebørns data.

Det er "Challenger" og miljøforurening når det er værste.

Det var jo et godt område at lave f.eks. Innovationskonkurrence - men hvor man sikrer at de vigtige krav kommer først i stedet for disse stædige forsøg på at reducere skolebørn til kommercielt slagtekvæg.

Jeg ser på ingen måde IT-folks ønske om standarder som en blokering for innovation - tværtimod. En ny (innovativ) it-platform eller applikation som rulles ud kræver ofte en kritisk masse for at kunne slå igennem og dermed give værdi i organisationen (fx CRM, EPJ, ESDH eller ip-telefonisystemer)og mange IT-folk synes tilmed at det er spændende at få fingrene i ny teknologi. Mere interessant er det måske at spørge sig selv om innovation altid er et reelt mål i organisationen (også selvom vi til tider får tudet ørerne fulde om at det er det). Innovation er uløseligt forbundet med risiko-villighed og før man på ledelsesniveau får afklaret og meldt ud hvilken risiko man er parat til at løbe (og betale for) for evt. at kunne høste gevinsterne er det vel vanskeligt at forestille sig at IT-folkene agerer anderledes end de gør - "det skal bare virke" er jo ikke helt nok :-). Når mange medier samtidig har fokus på it-skandaler, hvor specielt offentlige it-projekter står for skud hvis noget går galt, forstår man sagtens at det kan kræve ret så meget mod at være radikalt innovativ inden for netop dette område.

jari

Der er forskel på en åben standardisering, som man kan innovere indenfor - og så en lukket standardisering som reelt bare er en form for destruktiv tvang.

Sidstnævnte er ikke innovation - det er det modsatte. Hvis du vil have eksempler, så se den offentlige Digitalisering ir egi af Finansministeriet - der er stort set ikke andet.

stephan,

For at vende tilbage til Ole Bechs spørgsmål som omhandler hvorvidt IT-folk hindrer innovation med den standardiserede teknologiske ramme som stilles til rådighed; jeg ved ikke helt om det var Finansministeriet han havde i tankerne da han skrev indlægget. Hvorvidt en organisations virke altid fordrer konstant (læs radikal) forandring og konkurrence er jeg ikke nødvendigvis enig i. Administration af et regelsæt, som er det primære virke for mange offentlige institutioner eksempelvis, er jo ikke det samme som at udvikle ny software. Værdipositionen er væsentlig anderledes. Innovation og udbredelsen af teknologier(og den kritisk masse) er efter min vurdering tæt forbundet, specielt hvis innovationsbegrebet skal kunne bruges til noget og ikke bare være endnu et buzzword. En udrulning af en given teknologi / produkt / standard i en organisation med henblik på at kunne høste en gevinst fordrer vel altid at man (på et nogenlunde oplyst grundlag) tager en beslutning om at gå én vej frem for en anden og ikke altid har frit valg på alle hylder?

Jari

Planøkonomi er den bedste opskrift på ineffektivitet. "Administrationens regelsæt" på et marked med offentlige penge og dikterede it-strukturer er udtryk for den højeste grad af planøkonomi.

Du skal skelne mellem behovet for at gøre en løsning produktiv (dvs. ressourceeffektiv) og en given løsnings kvalitatet (dva. hvor godt den dækker de specfiike individuelle behov).

Hvis man ikke sakber velstrukturerede og koordienrede rutiner så kan man ikke gøre noget produktivt rationelt, men hvis de samme rutiner ikke efterlader rum for at tilpasse til de specifikke behov - VALGT AF BEHOVET - så vil man løse de forkerte problemer forkert (dvs. dårligt og ineffektivt).

IT kan - når det er godt designet - både understøtte samtidige hensyn til produktivitet og kvalitet ved f.eks. at sikre det frie valg runtime.

IT kan - når det er dårlig designet - samtidig skade både produktivitet og kvalitet.

Det som kendetegner den offentlige sektor i Danmark er at produktiviteten falder år for år (ca. 1% årligt i henhold til Finansministeriet selv) og kvaliteten kan slet ikke følge med behovet og udviklingen.

Når staten "ruller NemId og Digital Post ud", så skades både produktivitet og kvalitet over tid, fordi man blot betragter borgerne som ting der skal administreres og informeres fremfor som kunder der selv kender deres behov bedst.

Der laves fejl på mange niveauer. Den lokale It-mand har ikke noget direkte ansvar for nemid-katastrofen og specielt de udenomsdemokratiske studehandler som begås mellem Finansministeriet og KL, men f.eks Ole har selv agiteret for "Digital Post" uden at se bjælken i eget øje http://www.version2.dk/artikel/16878-digital-kommunikation-har-mange-ans...