Her er beviset: Enterprise arkitektur giver god forretning

IT i praksis 2009, udgivet af Rambøll, gemmer på en lille juvel af information næsten omme bagerst i bogen. Det er mig en gåde hvorfor den er gemt så langt væk, for så vidt jeg ved præsenteres her den første danske indikation af sammenhængen mellem hvor godt kørende din virksomhed er og hvor seriøst den arbejder med forretningsprocesser, forretningsarkitektur og it-arkitektur: Virksomheder, der arbejder systematisk med disse emner, har oftere succes end de, der ikke gør det!

Arbejdet med forretningsprocesser, forretningsarkitektur og it-arkitektur er helt centrale ingredienser i en god Enterprise arkitektur (EA) så derfor viser data her, at godt kørende virksomheder bruger EA med succes. Eller lidt mere præcist: Fornuftigt anvendt vil et vist fokus på EA på sigt føre til en sundere forretning mens virksomheder uden det fokus får sjældnere succes.

Her er sammenhængen mellem arbejdet med forretningsprocesser og best/worst case virksomheder:

Illustration: Privatfoto

(eller her for større billede)

Og her er sammenhængen mellem arbejdet med it-arkitektur og best/worst case virksomheder:

(eller her for et større billede)

IT i Praksis forklarer selv data sådan:
Citat:

Hvis topledelsen og forretningsledelsen efterspørger it-arkitektur og inddrager it-arkitektur i strategiarbejdet, viser IT i praksis®, at virksomhederne opnår langt bedre resultater i forhold til digitalisering og it-implementering. Det er netop kombinationen af forretningsarkitektur med sin procesforståelse og it-arkitektur, der giver de store resultater. Hos både private og offentlige virksomheder er det 45 % af best practice-virksomhederne, der i nogen eller i høj grad efterspørger og benytter it-arkitekturarbejdet i forretningen. Det tilsvarende tal i worst practice-virksomhederne er 11 %. I best practice-virksomhederne hos de private lader 47 % i høj eller i nogen grad it-arkitekturen levere input til forretningsstrategien, mod kun 19 % hos worst case-virksomhederne.

Er det en fælde?
Som altid når jeg præsenteres for den slags får jeg lyst til at lige at undersøge det nærmere. Nu er jeg lige begyndt i Rambøll Management Consulting som chefkonsulent, så måske er det et career limiting move at være skeptisk om undersøgelsens data, men jeg kan ikke lade være.

Den mest almindelige faldgrube er at fejl-tolke kausale sammenhænge, altså at A skyldes B når det i virkeligheden er B der skyldes A. Måske husker du en undersøgelse, der ville vise at malerhjerne ikke skyldtes at malere blev dummere af at arbejde med terpentin-baserede malinger, men at malere i det hele taget bare var dummere mennesker, som så tilfældigvis arbejdede med terpentin-baserede malinger? Den holdt ikke for en nærmere inspektion.

Så måske er et fokus på forretningsprocesser, forretningsarkitektur og it-arkitektur blot overskudsfænomener som kun veldrevne virksomheder har råd til at flotte sig med? Næppe. Der er så mange andre områder en virksomhed med overskud kunne finde på at bruge penge, at det er usandsynligt at netop disse lidt nørdede områder ville blive de tilfældige modtagere af dem.

En anden typisk fælde er at forklare en kovarians mellem A og B som om der er en kausal sammenhæng mellem dem, når der i virkeligheden er en helt tredje faktor på spil. Så forklaringen ville her være at veldrevne virksomheder både styr på deres EA og også har styr på at skabe en sund forretning. Den fælde falder IT i Praksis stort set ikke i. På den anden side er der ikke tvivl om at EA lykkes bedst i virksomheder, der er modne nok til at arbejde med EA på et fornuftigt plan.

Så den ser ud til at være god nok. At der er en sammenhæng mellem succes og god og struktureret brug af IT er også tidligere blevet målt i USA af MIT-professoren Peter Weill og Jeane Ross. En kort opsummering fra deres nye bog, IT Savvy kan du se her:

Hvad kan du bruge det til?

Kan denne påvisning af sammenhængen bruges til at forbedre din organisation ved at du varmer op under EA-kedlerne? Nu er det ikke sådan at du kan oprette et EA-kontor i morgen og så er den hellige grav velforvaret. Virksomheden skal være moden på flere områder og gearet til at tænke EA og til at arbejde med EA for at kunne lykkes. Desuden kommer EA i mange forskellige former så det er ikke bare at vælge den første og bedste (og pas på Zachman-katastrofen)

Men det er værd at undersøge om du kan hjælpe din virksomhed til at blive veldrevet ved at arbejde mere helhjertet og struktureret med forretningsprocesser, forretningsarkitektur og it-arkitektur. Læs om det, køb "IT i Praksis"og IT Savvy bøgerne og prøv at få EA på budgettet for 2010

*Opdateret 2009-09-04 kl 9:00: *Se også artiklen
Gartner: Dårlige ledere største trussel mod Enterprise Architecture
der følger op med en omtale af Gartners liste af faldgruber for EA.

Kommentarer (28)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Kim Michelsen

Og så er der firmaer der lever livet farligt og outsourcer deres centrale edb udvikling og drift.

Hvis man ønsker at have forståelse og kontrol over sin virksomhed, så er disse modeller livsvigtige for hele virksomheden og ikke kun for IT. Specielt i store virksomheder hvor der typisk er mere bevægelse i medarbejderstaben er det en måde at holde forretningslogikken ajour, hvor der ellers let vil komme huller.

  • 0
  • 0
Lars Hansen

. Så forklaringen ville her være at veldrevne virksomheder både styr på deres EA og også har styr på at skabe en sund forretning. Den fælde falder IT i Praksis stort set ikke i. På den anden side er der ikke tvivl om at EA lykkes bedst i virksomheder, der er modne nok til at arbejde med EA på et fornuftigt plan.

Hvordan undgår man den fælde?

Et andet væsentligt metodekritisk spørgsmål handler om hvordan man konkret udformer spørgsmålene der anvendes til at danne datagrundlaget. Specielt er selvevaluering yderst problematisk.

I bogen "Halo Effect" af Phil Rosenzweig argumenteres der effektivt for, at der er en glorie-effekt (halo effect) der gør, at vi bedømmer en virksomheds adfærd i positivt lys hvis virksomheden går godt, imens adfærden bedømmes dårligt i virksomheder der går dårligt (uagtet den konkrete adfærd i virksomheden).

Glorie-effekten kan selvfølgelig undgås hvis man stiller meget konkrete spørgsmål til virksomhedens adfærd, men jeg har ikke læst rapporten og kan ikke bedømme den.

Et andet problem er situationer hvor faktor x er "necessary but not sufficient".

Desværre er forretningslitteratur generelt skæmmet voldsomt af metodeproblemer (selv klassikere som "Built to last" og "Good to great"), så det er vigtigt at være særdeles skeptisk om at "adfærd x fører til bedre resultater".

  • 0
  • 0
Anonym

Godt indlæg, men 2 ting slår mig når jeg læser den.

For det første at de nævnte spørgsmål skulle være specielt udtryk for EA og ikke bare løbende forretningsforbedring generelt. Jeg mener ikke dette kritisk mod EA, men at EA er så meget at det ikke beskriver HVAD der virker bare at fokus på forbedring af processer virker - det kan vel ikke undre.

For det andet er der stor forskel på den private sektor og den offentlige sektor som den danske offentlige sektor er organiseret. I den private sektor har man kunder som siger til og fra hvis kvaliteten ikke står mål med prisen - det har man ikke i Den offentlige sektor i Danmark. Det afspejler sig også i den offentlige EA som er desideret planøkonomisk i sin struktur - og dermed ineffektiviserende snarere end effektiviserende.

Det er meget let at tage kortsigtede pseudo-effektiviseringer til indtægt når ingen ser på nytteværdien på hverken kort eller langt sigt. I Danmark ser vi ofte hvordan kortsigtede besparelser taber mere nytte end besparelsen er værd, dvs. man "effektiviserer" forkert. Samtidig ser vi også stive legacy-strukturer som er ude af stand til at tilpasse sig behovet og paralllelt håndtere forskellige måder at løse de samme problemer på.

Igen - ovenstående er ikke kritisk mod EA, men EA og EA er 2 forskellige ting. Når EA kan ende i banale fejl i Digital Forvaltning, så er der noget som går galt i metoden.

  • 0
  • 0
Peter Nørregaard Blogger

Spørgsmålene bruger ikke ordet "EA" netop fordi EA og EA er (mere end) 2 forskellige ting - men hensigten var at afdække brugen af EA på et overordnet niveau.

Overordnet set er EA lig med at at arbejde struktureret med at skabe forandringer af og sammenhæng mellem de forskellige arkitektur-lag fx. på forretningsproces-laget og på de lavere-liggende lag, som it-arkitektur.

Arbejdet med EA kaldes ofte noget andet ude i virksomhederne - men det er altså stadigt EA :-)

Måske er et positivt resultat af krisen at der kommer mere fokus på den klassiske dyd á la Mærsk at være en veldrevet virksomhed i stedet for at spæne rundt og eksperimentere med nye eksotiske forretningsområder og på bagkant opdage "hov, hvorfor kan vores organisation / kultur / it ikke håndtere salgschefens geniale idé til nye produkter og nye markeder?". Se grafen her 1 der viser netop det er det nye fokus.

  • 0
  • 0
Anders Østergaard Jensen

Det afspejler sig også i den offentlige EA som er desideret planøkonomisk i sin struktur - og dermed ineffektiviserende snarere end effektiviserende.

Netop den sætning vil jeg gerne stikke lidt til. Hvad er det for nogle offentlige EA-modeller, -rammeværk, -praktikker eller -tiltag, du henviser til her? Både OIO EA (og arkitekturreolen i sig selv) mapper ganske fint til rammeværk, der anvendes i det private (f.eks. TOGAF), så det kan umuligt være metodens struktur i sig selv, der forårsager "planøkonomisk tænkning." I mine øjne er det alt for tidligt at konkludere den slags, før vi har set flere EA-investeringer i offentlig forvaltning -- lige nu er der jo kun, som selvsamme analysefirma sikkert har også har kunnet konkludere, tale om ganske få offentlige instanser, der rent faktisk har et aktivt EA-program.

  • 0
  • 0
Anonym

Nu gætter jeg, men der menes nok FORM og STORM som er på vej og som jeg personligt synes virker lovende. De er drevet ud af Finansministeriet, læs fx her:
http://modernisering.dk/da/projekte...

Jeg må tillade mig at erklære mig 100% uenig. EA KUNNE være positivt for den offentlige sektor, men som det praktiseres er det stærkt destruktivt for hele samfundet.

Problemet er den planøkonomiske one-size-fits-all tilgang som Finansmisteriet - man bilder sig ind at man kan definere endelige eller dækkende løsninger, hvorefter man tvinger det hele ind i ufleksible strukturer og stærkt centraliserede strukturer.

Finansministeriets (nærmest gammelkommunistiske) tilgange er den endsidigt største kilde til ressourcespilde i Danmark. Ikke engang Stein Bagger kan nå op på deres elitære niveau.

Offentlig EA lider alvorligt under at der ikke er nogen kvalificerede modspillere til at påpege at kejseren ikke har tøj på - så de spankulerer rundt og påstår at de er "smarte" og "moderne" mens de underminerer hele samfundet med deres strækt centalistiske bureaukratiseringsstrategi.

Al kritik preller af.
Når man f.eks. påpeger at Borger.dk er en ren flaskehals, så kommer newspeak agendaen på gaden og kalder den en "tynd" portal. Men det ændrer ikke et sekund på at det er et centralt checkpoint hvor alle datapakker til alle borgere skal tvangsindrapporteres og tvangsåbnes efter stive ufleksible principper. Ren DDR.

Borger.dk er ren bureakratisk kontrol-mani forsøgt solgt og tvunget igennem som et samfundsgode, mens det i virkeligheden er en af de mest alvorlige fejltagelser som endnu er begået. Det er f.eks. umuligt at lave cloud-services sammen med Borger.dk fordi cloud ikke kan sirkes med de krav som Borger.dk sætter op.

Tilsvarende og værre kritik kan rettes mod DokumentBoks, Nemsms, Digital signatur osv. osv. De bygger alle på de samme forældede legacy-principper om troen på eksperten.

Det bygger altsammen på den planøkonomiske "Adgang til data" strategi som sætter lighedstegn mellem centralt styring og samfundsgode - realiteterne er stik modsat, men Finansminiteriet har intet modspil samtidig med at politikerne har smidt håndklædet i ringen og overladt digitaliseringen til de forkerte.

Danmark er ved at gøre sig selv til et klassisk eksempel på hvordan ukritisk misbrug af EA fører til ineffektivisering og innovationsblokerende legacy.

  • 0
  • 0
Nikolaj Brinch Jørgensen

Borger.dk er ren bureakratisk kontrol-mani forsøgt solgt og tvunget igennem som et samfundsgode, mens det i virkeligheden er en af de mest alvorlige fejltagelser som endnu er begået. Det er f.eks. umuligt at lave cloud-services sammen med Borger.dk fordi cloud ikke kan sirkes med de krav som Borger.dk sætter op.

Tilsvarende og værre kritik kan rettes mod DokumentBoks, Nemsms, Digital signatur osv. osv. De bygger alle på de samme forældede legacy-principper om troen på eksperten.

Jeg forstår ikke kritikken af DokumentBoks, det tiltag er da glimrende og et gode. Hvad er dit alternativ?

  • 0
  • 0
Martin Ipsen Pedersen

Det lyder som om du er utilfreds med den tekniske løsning for borger.dk. Hvorfor skal det gå ud over EA?

Ser vi det fra borgerens perspektiv - så er en funktionel løsning som borger.dk da det helt rigtige. Borgeren skal ikke lede på et væld af forskellige hjemmesider efter sine info.

Det sidstnævnte er EA-tilgangen, nemlig optimer forretingsprocesser (her adgang til data)til gavn for kunderne (her borgerne). Om man så lige har lavet en optimal teknisk løsning - det ligger uden for min boldgade at vurdere. Men jeg har meget svært ved at se det kan gå ud over EA-tankegangen.

  • 0
  • 0
Anonym

Borger.dk og DokumentBoks er en funktion af et misbrug af EA-tankegangen, dvs. hvor man ikke har sig de kritiske kriterier for øje.

Kritierne er jo ikke hemmeligheder, men forhold som sikkerhed, valgfrihed, interoperabilitet, fornyelse og konkurrence.

Man kan selvfølgelig være uenig, hvis man er EA-promoter og kun vil se successerne. Men det er som en kommunist, der fornægter at Sovjet var kommunisme.

Struktur er fint, men dårlig eller stive strukturer som ikke kan rumme virkelighedens dynamik er værre end ingen struktur. ISO9000 har også en lang række fiaskoer bag sig selvom den nogle steder ryddede op i det rene kaos. ISO9000s problem er at det at reproducere uden at sikre god kvalitet.

Omkring Borger.dk
Det er fint at du som borger sammenstiller dine services - men det skal kunne ske som en ren klient-side portal med 100% service-adskillelse. Ellers sammenkører det bagom ryggen på dig. Borger.dk er en ren flaskehals og sikkerhedsmæssigt single-point-of-failure. Teknisk KAN du ikke sikre nogen transaktioner som kører gennem Borger.dk - det er en slags statsligt man-in-the-middle angreb.

Omkring DokumentBoks er det diskuteret og sablet ned masser af gange. Nul valgfrihed, nul sikkerhed og total registersamkøring. Hvor Borger.dk er et statsligt, er eBoks et kommercielt man-in-the-middle angreb som Finansministeriet påtvinger samfundet og dermed bureaukratierer alle samfundsprocesser.
http://www.version2.dk/artikel/2973-digital-dokumentboks

Jeg vil ikke kalde Finansministeriets folk for kommunister - kommunister mener at pengene skal komme borgerne til gode istedet for den "magt for magts skyld" strategi som Finansministeriet synes at promovere.

  • 0
  • 0
Anonym

Korrekt - jeg har ikke et problem med EA som princip, men EA kan have mange forskellige udformninger.

Modellering som er for afskåret fra den virkelige verden kan have en tendens til at konkludere og fastlåse på et for tidligt tidspunkt, hvor man så mister kritiske frihedsgrader.

Og så har konsulenter vist generelt et problem med at forholde sig tilstrækkeligt selvkritisk til det som de docerer ;-)

  • 0
  • 0
Anonym

@Peter

Det er en useriøs tilgang til debat at definere konstruktiv kritik som trolls.

Lad gå at du har en kommerciel interesse i at promovere EA som det næste store hype på samme måde som vi tidligere har set ISO9000 blive det samme. ISO9000 bibragte noget godt nogle steder, men ressourcespilde og tab af dynamik andre steder.

Hvis debatten reduceres til en ensidig promovering af de religiøse uden nuancer, så er vi først helt sikre på at samfundet kører skævt.

Vi ser den samme unuancerede tendens for cloud, for biometri, for overvågningskameraer, for web 2.0 etc. etc. Teknologien lovprises, hypes og oversælges stærkt uden selvkritik eller rettidig omhu.

Hvordan i alverden skal meningsdannelsen fungere, når de indviede - som her - afviser konstruktiv kritisk debat?

Faktum er at Finansministeriets brug af EA er desideret samfundsdestruktiv - alene fordi de grundliggende fejlantagelser fastlåses i EA-strukturen som mangler både rum for dynamik, sikkerhed og effektivisering via behovets valg og prioriering.

(det mest kritisable er efter min mening at man lukker øjnene og blot sætter mere gas på spinretorikken - f.eks. Kristian Hjort kender til problemerne og har ingen svar. De bilder sig bare ind at deres selvdefinerede virkelighedsopfattelse er ofrene værd)

Der er en udbredt konsulentinteresse i at agere medløbere fordi statskassen nu er åben - uanset konsekvenserne. Det får alle reklamekanonerne op i gear.

Men hvor skal den kritiske debat af behov og samfundsinteresse komme? Det offentlige system er desideret dysfunktionelt når det kommer til internt modspil - der er ingen kunder til at sige fra og vi har ladet tilsynssystemet blive en del af problemet. Hvor er f.eks. Konkurrencestyrelsen som sover groft i timen?

Politikerne? De kan ikke stave til IT og slet ikke til EA. De er nemme ofre for lobbyismens unuancerede skyttegravsretorik.

Den eneste årsag til at mine argumenter virker så stærke er at systemet er på vej til at køre helt skævt og det ikke er en erkendelse man vil stå ved.
I andre lande havde jeg været den midtersøgende - men i Danmark skal vi have tillid til statens accellerende mistillid og det værdisæt fastlåses via teknologidesign til skade for alle.

EA kan ikke forholde sig neutralt her. Teknologidesign har ideologi - uanset om man vil det eller ej. Uanset om man er bevidst om sin egen ideologi eller ej. Det mindste man kan gøre er at være bevidst om motiverne og diskutere dem.

  • 0
  • 0
Peter Nørregaard Blogger

(For den uindviede betyder DNFTT ”Do not feed the trolls”, hvilket er hvad Stephan reagerer på. Læs evt [2] hvis det er for indforstået)

Lad gå at du har en kommerciel interesse i at promovere EA som det næste store hype...

Efter min bedste, faglige overbevisning giver EA, redeligt og korrekt udført, både god mening og gode resultater. Jeg mener, at jeg har noget at byde på inden for feltet og ja, jeg tager da gerne penge for det. At beskylde mig for at ukritisk promovere EA ud over hvad det kan bære (=hype) er useriøst.

Ok, med det på plads, så se her:

Faktum er at Finansministeriets brug af EA er desideret samfundsdestruktiv

Du lader til at have svært med at skelne mellem et [i]faktum[/i] og en [i]opfattelse[/i] /[i]påstand [/i]/[i]synspunkt[/i]. Og så kalder du dine udtalelser for ”konstruktiv kritik”!
De to observationer får mig til at mene, at det er nyttesløst at gå ind i, hvad du måske ser som ”en konstruktiv debat”

<trollbait>

…mine argumenter virker så stærke…

Det er mit indtryk, at folk ikke opfatter dem som stærke – det er snarere din debatform, der virker stærkt ... et-eller-andet.

Når du stort set hver gang, du deltager i en diskussion, forsøger at kapre den med angreb mod finansministeriet/centraladministrationen/… er det, som jeg tidligere har fortalt dig, udpint i detaljer[1], trættende.

En troll [2] gør det samme som dig, og har som formål at afspore diskussionen og skabe rav i den. Nu ved jeg ikke om det er dit formål, men det er i hvert fald i mine øjne det typiske resultat af din debatform. Derfor var mit råd til Martin: DNFTT
</trollbait>

[1] http://www.version2.dk/artikel/12260-leder-forsinket-signatur-saetter-da...
[2] http://en.wikipedia.org/wiki/Troll_%28Internet%29

  • 0
  • 0
Anonym

Peter

a) Først og fremmest kritiserer jeg dig IKKE for at promovere EA. Jeg påpeger blot at diskussionen om EA skal være mere nuanceret.

b) Jeg afviser ikke at EA kan gavne - herunder er jeg åben for at strukturering i den offentlige sektor i sig selv isoleret kan have en postiv effekt.

c) Min kritik af brugen er at den faktuelt skaber legacy og fastlåser via den tekniske strukturering en bestemt ideologisk forståelse af at magten skal ligge centralt. Det er faktuelt og ikke nogen "opfattelse".

F.eks. indebære kravet om en central portal at alle services SKAL koncentreres centralt og SKAL blotlægges uden sikkerhedsmodel hvorved vi fratager muligheden for at understøtte isolerede og sikre transaktioner - knudepunktet vil altid udgøre et risikokoncentrende magtcentrum som er et single-point- of-failure.

d) Jeg skrev at mine argumenter "virker" stærke, jeg påstod ikke at de "er" stærke som en sandhedspåstand uden grundlag - netop din pointe.

Jeg er fuldt bevidst om at de fleste foretrække at lukke øjnene. Men kejseren har ikke tøj på.

Det som du kalder at "kapre" kan modsætningsvis ses som at det er meningsløst at diskutere detaljen når man er blind for at retningen er forkert. Detaljen kan kun diskuteres hvis man er sig de normative mål bevidst.

F.eks. er det meningsløst at diskutere hvordan en bestemt services-beskrivelse skal udformes hvis man ikke er sig bevidst at den service SKAL KUNNE leveres på mange forskellige måder og selve det at fastlåse kritiske frihedsgrader er destruktivt.

Hovedproblemet med Finansministeriets tilgang til EA er at den BLOKERER FOR INTEROPERABILITET og virker IDEOLOGISK uden at ville stille de implicitte (atærkt fejlhæftede) antagelser til debat.

OIO glemmer tilsvarende at tage interoperabilitet og sikkerhed seriøst, hvorfor man ender med at fastlåse på netop de kritiske altafgørende punkter ved f.eks. at antage online identifikation og endda også at en servers påstand er nok til at give adgang til personhenførbare data.

Når vi diskuterer EA er det vigtigt at have for øje at EA nok virker strukturerende, men at struktur uden forudsætninger kan være lige så destruktiv som kommunistisk eller anden form for tvang. Teknologidesign på dettte niveau er samfundsdesign og man kan ikke tillade sig at ignorere det.

At bruge EA på en planøkonomi er som at forsøge at løse et problem med de samme midler som skabte problemet. Finansministeriet brugte erkendelsen fra 2001 om at den offentlige sektor har negativ produktivitetsudvikling op gennem 90erne til at argumentere for MERE planøkonomi med "Adgang til Data". EA kan IKKE løse problemet uden at addressere kilden - det virker blot som en forværring.

Jeg fastholder at det er useriøst at kalde det for Trolls og reelt dækker over at du ikke vil behandler emnet nuanceret. Det er ikke en værdig argumentationsform - slet ikke for en som skal have en formel rolle som bloger for Version2.

Set fra mit synspunkt er vi ude i en paradigmediskussion meget lig spørgsmålet om man overhovedet skulle inddrage brugerne. Nu skal vi bare et led længere ud og fokusere på slutbrugerne=borgerne.

Øvelsen er ikke at fremme en bestemt ideologi, men at designe ideologi UD af infrastrukturen og gøre den neutral og interoperabel.

Du kan være uenig og mene at naiv tillid til Finansministeriet tilgang er i orden, men det er ren Ad Hominem når du fremhæver FORM/STORM og afviser modargumentation med at angribe min person.

Jeg er nødt til at insistere fordi den nuværende tilgang ender galt - vi kan allerede konstatere en systematisk nedgang i Danmarks konkurrence- og innovationsevne. Det er en process som har stået på i årtier.

  • 0
  • 0
Peter Nørregaard Blogger

Tak for din uddybning, som jeg ikke kan nå at forholde mig til i denne omgang.

Det er mit indtryk at du hyppigt betragter kritiske udsagn mod din debatform som personlige angreb mod dig.

Hvis du skal mødes i dialog med nogen, så nytter det ikke at forsøge at udnævne dine synspunkter til fakta. [i]Fakta[/i] i en dialog er noget, begge parter kan være enige om, hvilket er en grundliggende regel i en respektfuld dialog.

Den regel overholder du alt for sjældent og dialogen bliver derfor til et skænderi (hvis modparten ellers gider, hvilket han typiske ikke gider efter et par gange), og ellers blot til skældud.

Det er en væsentligt, hvis ikke den væsentligste, årsag til du oplever at folk ikke vil i dialog med dig.

  • 0
  • 0
Anonym

Sådan kan manjo få placeret alle i en bås som det passer.

Fakta er ikke til forhandling - det er noget som kan verificeres uafhængigt.

Men jeg kan ikke gøre for hvis nogen ikke vil forholde sig til f.eks. Borger.dk som den er. Ligesom jeg ikke kan ændre på at du ikke vil forholde dig til den faktuelle kritik af Finansministeriets tilgang til EA.

Problemet bliver dermed omvendt - at modparten tillader sig at antage at det modsatte er faktum selvom det reelt er deres påstand som de blot ikke ønsker til diskussion.

Jeg kan da ikke "mødes i dialog", hvis grundantagelsen i givet fald skulle være at man ikke må tale om problemet.

Enhver kan forbedre sin kommunikation, men nogle problemstillinger gør mere ondt end andre og er ikke nødvendigvis et spørgsmål om kommunikationsform.

Oftest er hovedproblemet på det konkrete område at nogen meget gerne vil have at andre skal stole på dem i forbindelse med systemer som er designet for at give dem magt - og i modsætning hertil et demokratisk sikkerheds- og konkurrenceperspektiv netop ikke bør anerkende muligheden af at man kan "stole på" medmindre det er et reelt frit valg.

Det er en interessekonflikt hvor man nægter at se principielt og reelt på en problemstilling fordi man har en stærk egeninteresse i udfaldet og at bevare en ubalance uanset hvor meget det koster - det er ren suboptimering som kan ignorere ethvert argument.

EA kan være neutralt, men hvis det ikke er, så bliver man nødt til at addressere den ideologiske tilgang. Gode miner til slet spil fører til deroute.

  • 0
  • 0
Martin Ipsen Pedersen

Når jeg valgte at deltage i debatten var det fordi jeg oplevede, at EA skulle stå til ansvar for ting der ikke umiddelbart vedrører EA - og sådan oplever jeg fortsat synspunkterne. Der er nogle ting du (Stephan) ikke kan lide - de bliver så blandet sammen i en stor bunke og så får vi lange indlæg med udtryk som kommunisme, magt, centralisme m.m.

Det er ikke konstruktivt. Jeg har fået en række henvendelser om, hvorfor jeg dog deltog i debatten med dig.

Noget tyder på at din facon ikke er voldsomt populær. Hvis du nu overvejede at lægge stilen om kunne det være at flere ville diskutere substans med dig.

For mit vedkommende har jeg lært lektien.

  • 0
  • 0
Peter Nørregaard Blogger

Fakta er ikke til forhandling - det er noget som kan verificeres uafhængigt.

Der er sikkert rigtigt, men før begge parter i en dialog er enige om at betragte et udsagn som et faktum, så er det ualmindelig dårlig dialogstil at fremture med at det er!

Dit "Faktum er at Finansministeriets brug af EA er desideret samfundsdestruktiv" er et eksempel på netop det.

Omkring det at kapre en diskussion (med reference til trolling ovenfor) så svarer din metode til følgende: Under en julefrokost, hvor en mand diskuterer med naboen om de mon skal tage frikadellerne eller flæskestegen først, kommer en NGO'er bragende ind: "[i]Faktum er at kødspisning er noget svineri! Vi burde alle spise bønner i stedet!! Landbrugsrådet tvinger en centralistisk og planøkonomisk svine-agenda igennem!!![/i]".

Måske er det rigtigt (måske ikke) men malplaceret er det uden tvivl. Ad hominem? Nope

Gør det ondt at skulle gå væk fra kød? Jep. Er det bare derfor NGO'eren bliver forsøgt sparket uden for døren? Nej. NGO'eren burde vel i stedet vælge en lidt smartere tilgang til at få folk væk fra kød og over på bønner.

  • 0
  • 0
Anonym

Jeg har hørt pointen og kommunikation som ikke fremmer dialog gavner ingen.

Men mangel på interoperabilitet eller mangel på sikkerhed er ret præcise forhold. Ligesom faldet i produktivitet i den offentlige sektor grundet manglende innovationsevne som klart forværres når man fastlåser i stive legacy-modeller.

Det er ikke noget som jeg "bare ikke kan lide".

Det er for nemt at definere noget man gerne vil have så det udelukker de dele som volder problemer.

  • 0
  • 0
Anonym

Peter

Jeg påstår ikke uargumenteret, men påpeger meget klart hvori problemerne består (manglende interoperabilitet og manglende sikkerhed). Hovedproblemet er at man reelt blokerer for behovsdreven tilpasning - man definerer at services skal være defineret og styret af bureaukraterne, mens de frie valg sættes ud af spil.

Din udlægning er dermed usaglig. Jeg argumenterer netop for det stik modsatte - at behovet skal have valget. Det er Finansministeriet som vil diktere om du skal spise kød eller ej, samt have intravenøs adgang til at måle om du gør det.

Men hvad vil du have jeg skal gøre når folk ikke selv kan eller vil følge konsekvenserne? Det er evident at mange ikke ønsker at tage ansvar - men det er ikke nyt i Danmark. Det er også evident at alt for mange er vant til at antage tillid til statens mistillid - uden at se på de faktuelle forhold.

Og nej, jeg mener ikke Finansministeriet forjener betegnelsen kommunisme (som dog rummer en grad af humanisme selvom det savner økonomisk realisme). Bureaukratisk ressourcespilde - som er den direkte konsekvens af at blokere for innovation og centralisere så stærkt som det gøres - gavner ingen andre end etablering af magt for magtens egen skyld.

Like it or not - EA på dette niveau er samfundsdesign. Den digitale verden er en designet verden og vi skal leve med konsekvenserne.

Selvbestemmelse eller ej? På samfundsplan er det reelt forskellen på om EA er god forretning eller ej

  • 0
  • 0
Anonym

Jeg vil ikke insistere yderligere.

Faktum er at man ikke er i stand til at etablere behovsdrevne processer indenfor det EA-paradigme som Finansministeriet agerer indenfor.

Og til forskel fra mange andre, så er det faktisk fordi jeg prøver.

  • 0
  • 0
Steen Saabye

Jeg synes, vi skal lade Stephan i fred, og ikke klandre ham for hans debatform.

I det omfang, vi ikke kan tåle den, bør vi så ikke blot ignorere hans indlæg? Er dette ikke mere humant?

Jeg tror såmænd, at han, med de negative holdninger, han udviser, har problemer nok uden vores modstand.

  • 0
  • 0
Anonym

[Beklager at jeg tog den op - men en så direkte provokation fortjener tiltale]

Steen

Jeg skrev netop at det var ubegrundet at du følte dig fagligt trådt over tæerne. Du må selvfølgelig gøre hvad du vil, men gør det i det mindste sagligt begrundet.

Jeg vil klart fastholde det - for nogen ubehagelige og besværlige - faktum at en ikke-åben infrastruktur begrænser og skader Danmarks innovations- og konkurrenceevne.

Herunder at en infrastruktur som tvinger borgeren til at afgive kontrollen gør det samme ved at svække den efterspørgselsdrevne tilpasning og effektivisering.

Nogen steder mere end andre. Det gælder specielt alle de steder hvor det frie valg sættes ud af spil - uanset om det er bevidst tilsigtet eller skyldes inkompetance, uvidenhed eller uopmærksomhed.

Man kan efter min mening ikke beskæftige sig seriøst med arkitektur uden at være opmærksom på konsekvenserne og understøttelsen for dynamikken i tilpasningsprocesserne - både internt og eksternt.

Man undrer sig over at Dansk økonomi er for nedadgående (vi rasler ned i velstandskurverne, ser ind i alvorlige problemer med at finansiere velfærdssamfundet og innovationen er gået næsten helt i stå) samtidig med at man etablere det ene innovations- og konkurrencebegrænsende tiltag efter det andet - specielt dem som kommer ud af Finansministeriet er af den grove slags med magt bag.

At lave en interoperabel, sikker og navnlig innovationsunderstøttende infrastruktur er præcis hvad vi har behov for - og præcis hvad vi IKKE har og IKKE gør.

Hvorfor løber Portaopen til Asien? En af grundene er da klart at det danske hjemmemarked er gået i stå - og statens ensidige centralisme samt den stærke magtkoncentration i infrasstrukturen er de primære årsager.

Historisk er alle successrige samfundet gået stærkt tilbage når kilden til deres tidligere succes er blevet årsagen til deres deroute. I Danmark er den anti-autoritære fælleskabskultur der lå til grund for velfærdssamfundet af samme velfærdssamfund degeneret til noget som mest ligner dets modsætning - en ansvarsfraskrivende krævekultur.

Vi kan lade stå til og se alle de kompetente flygte - eller tage fat hvor det gør ondt. Uanset hvad vi gør vil vi se en længere nedtur inden det vender - der er meget at rydde op i og vi fornægter stadig problemerne.

Sundhedssektoren er et af stederne hvor vi er begyndt at tage fat - men der er lang vej hjem for vi begår stadig grove fejl og snakker udenom.

Hvis det er negativt at ville se udfordringerne i øjnene og addressere dem - så vælger jeg klart at være negativ og sige fra. Alternativet er ikke acceptabelt.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere