Harddisken er væltet

Hvad skal man tro der er sket, når man bliver ringet op af en bruger, der fortæller at harddisken er væltet og pc'en derfor ikke virker mere?

Min kollega, som oplevede det, troede at harddisken var blevet slettet og at den derfor skulle reinstalleres.

Men da han nåede frem var problemet noget mere jordnært. Kabinettet ("harddisken" ifølge damen) var simpelthen væltet og pc'en holdt op med at virke.

Og jeg har faktisk selv hørt folk kalde kabinettet for harddisken. Hvem har bildt dem ind at det er harddisken' Hvordan opstår den slags myter'

Nu kan man vel strengt taget ikke forlange at vi alle skal kunne den korrekte nomenklatur indenfor alle fag, men gad vide vide om de også peger på en bil og siger: "Det der, det er en motor!".

Nuvel, man må vel bare acceptere at der er forskellige ord for tingene. Eksempelvis har diverse møbelkataloger i mange år ment at en kabinet-holder i virkeligheden hedder en cpu-holder...

Kommentarer (24)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Deleted User

Kommunikation er mange ting. En af dem er at finde ud af hvornår man faktisk er i øjenhøjde. Det er ikke altid lige indlysende.

For mig har ordet 'database' en meget specifik betydning: det er noget med SQL-92 forespørgsler, tabeller, primære nøgler, relations-tabeller, views, data-replikering, hvem ved hvordan backup'en fungerer, og al den slags. I praksis har jeg hørt 'database' brugt om alt lige fra 'flade' tekst-tabeller på en S/390 mainframe, regneark der opsamler resultater fra andre regneark, til samlinger af diverse filer tilgængelige for download.

Så når folk bruger det ord, så spørger jeg forsigtigt ind til hvad de konkret mener. Ikke fordi jeg tror de er ubegavede, men fordi erfaringen har lært mig at lille mig er tynget af en specialviden, der ikke altid gør kommunikationen lettere.

Jeg er helt bevidst om at dette også gælder den anden vej, og jeg kan sige, at det gør det bestemt ikke nemmere at sove om natten...

  • 0
  • 0
#2 Henrik Christiansen

uhja.. hvem der bare kunne følge dit eksemple.. men det er svært.. specielt at få det kommunikeret, så folk ikke med det samme føler sig dumme..

har også rigtig mange gange hørt om deres harddisk der ikke fungere på én eller andet måde, hvor de jo altså mener computeren.. og det er så svært, ikke at få dem til at føle sig dumme, for i samme sekund man så omtaler computeren, ved sit navn, PC-computer, w/e, så fanger mange den desværre, og føler sig stødt.. det er meget svært..

EDIT: og desværre tror mange også at en computer = windows.. også meget svært at forklare dem andet..

  • 0
  • 0
#3 Lars Bjerregaard

Ja det er sgu en fest nogen gange at være hjemme-supporter. Her er et udvalg af dem jeg jævnligt får:

"Jeg har brug for en ny harddisk" - læs: "Jeg pønser på at købe en ny computer".

"Mit internet er nede" - læs: "Min webmail fungerer ikke i øjeblikket" eller "hjemmesiden guld.dk er nede lige nu".

"Jeg kan ikke få Microsoft på min pc" - læs: "Jeg har problemer med at installere Office" eller "Der er gået ged i Windows".

(indsæt selv dine egne...)

  • 0
  • 0
#5 Martin Nissen

TV2 satte vist prikken over i'et med deres reklame for online spil med gevinst. Den hvor en aldrende dame kommer ned med sin computer, fortæller at hun har vundet og spørger hvor hun får pengene ud.

Men formålet med viden må vel være for at andre at lære!

  • 0
  • 0
#7 Dennis Krøger

For mig har ordet 'database' en meget specifik betydning: det er noget med SQL-92 forespørgsler, tabeller, primære nøgler, relations-tabeller, views, data-replikering, hvem ved hvordan backup'en fungerer, og al den slags. I praksis har jeg hørt 'database' brugt om alt lige fra 'flade' tekst-tabeller på en S/390 mainframe, regneark der opsamler resultater fra andre regneark, til samlinger af diverse filer tilgængelige for download.

Der er jeg vist mest enig med "de andre"...

En database er bare et sted at samle data. Hvordan det er opsamlet, og hvordan det præsenteres er irrelevant.

Din opfattelse er vist tættere på DBMS (DataBase Management System), selvom det heller ikke kræver at data er relationelt organiseret eller bruger SQL.

  • 0
  • 0
#8 Jakob Bruun Hansen

"læs (Jeg har fået en ny Word med autokorrektur og den er sat op til engelsk og retter mine i'er til I'er...)"

... og hvis der er folk, der med det i mente stadig kan påstå at "brugervenlighed" er en objektiv størrelse, så ...

Det ville jeg nok heller ikke, men autokorrektur og den slag "smarte" features er en konstant kilde til frustration, fordi de bryder med UI princippet om, at programmet skal handle forudsigeligt.

Jeg er efterhånden kommet frem til, at "nettet virker ikke" er blevet en betegnelser for et vilkårligt it-problem. Har man f.eks glemt passwordet til sin maskine, kan man ikke komme på nettet, og så virker nettet jo ikke. Det er fint nok, nu jeg ved hvad at "nettet virker ikke" bare betyder "hjælp".

  • 0
  • 0
#9 Thomas Johansen

Jeg havde en dag en ældre kunde i telefonen som sagde han skulle have skiftet lamper på bilen. Det studsede jeg lidt over og spurgte ind til om det var en lygte eller pærer han var interesseret i. Så fik jeg en lang forklaring og delvis irettesættelse på at han har været lampesælger og det som vi kalder pære altså hedder lamper.

Og det er rigtigt at pærer egentlig hedder lamper men ordet lampe vil jeg aldrig forbinde med en pære. Og skal vi så til at kalde lamper for armaturer?

Min pointe er vel at det er svært at ændre ords betydning når de først er endt i daglig tale, lige som "harddisk".

  • 0
  • 0
#10 Nicolaj Christensen

... og hvis der er folk, der med det i mente stadig kan påstå at "brugervenlighed" er en objektiv størrelse, så ...

Det ville jeg nok heller ikke, men autokorrektur og den slag "smarte" features er en konstant kilde til frustration, fordi de bryder med UI princippet om, at programmet skal handle forudsigeligt.

Problemet her er ikke mangel på brugervenlighed, selvom i gerne vil slå Microsoft lidt oven i hovedet. Problemet er, at der er en der har installeret en engelsk udgave af Word på en dansk brugers pc (uden at skifte sproget tilbage til dansk). Hvilket højest sandsynligt er blevet gjort af en anden end brugeren selv.

Hvis engelsk var vores modersmål, ville vi jo netop synes at funktionen var smart.

  • 0
  • 0
#11 Jakob Bruun Hansen

Problemet her er ikke mangel på brugervenlighed, selvom i gerne vil slå Microsoft lidt oven i hovedet.

Din tankelæserhat må være i stykker. Jeg ville ikke "slå Microsoft lidt oven i hovedet" og mener heller ikke jeg gjorde det. Håber du har en god garanti på den :-).

Hvis engelsk var vores modersmål, ville vi jo netop synes at funktionen var smart.

Hvorfor? Jeg vedstår ved min pointe om, at autokorrektur gør grænsefladen uforudsigelig, uanset sprog. I øvrigt er det ikke ualmindeligt at skifte frem og tilbage mellem sprog. Programmet kan sætte en rød streg under "i'et" hvis den mener der er noget galt, man lad vær med at ændre i teksten for mig.

Som jeg forstår det, kan nogle MS programmer selv regne ud, hvilket sprog man skriver i. Det lyder til gængæld smart.

(App. det første "i" i din tekst skulle i øvrigt have været stort: "selvom [I] gerne" :-)

  • 0
  • 0
#14 Thomas Ammitzbøll-Bach

I populærkulturen hedder den "harddisken" eller "CPU'en" den der, der står under bordet. Det gør den ikke, for en harddisk og en CPU er (del-)komponenter, der indgå i.

Men den hedder heller ikke "kabinettet", for det er jo kun kassen, og den hedder heller ikke "computeren", for det omfatter også skærm, mus og tastatur.

Jeg plejer at kalde den "boksen" i mangel på bedre ord.

Thomas

PS: Jeg fik engang en opringning fra en bekendt, der "ikke kunne få disketten ind i harddisken." Det var ikke så mærkeligt, for der sad en diskette i diskettedrevet i forvejen.

  • 0
  • 0
#16 Maciej Szeliga

...og den hedder heller ikke "computeren", for det omfatter også skærm, mus og tastatur.

Det er nyt for mig... mine Alpha'er, Sun'er og R6000'er fungerer da fint uden skærm og tastatur og det gør de fleste Windows servere også. Skærm og tastatur er i/o enheder og er ikke strengt nødvendige.

  • 0
  • 0
#17 Thomas Ammitzbøll-Bach

Det er nyt for mig... mine Alpha'er, Sun'er og R6000'er fungerer da fint uden skærm og tastatur og det gør de fleste Windows servere også. Skærm og tastatur er i/o enheder og er ikke strengt nødvendige.

Skærm og tastatur er på PC en del af computeren. Jeg er enig i, at på en "rigtig" computer er konsolen en ydre enhed, typisk en konsolkoncentrator eller en decideret seriel terminal.

Hvad med en klaptop? Hvis skærmen og tastaturet ikke er en del af computeren, hvad er det så?

Thomas

  • 0
  • 0
#20 Lars Fischer

Harddisk har da været gængs betegnelse for "den grimme kasse der brummer" i årevis. Det forbavser mig, at du eller din ven ikke havde hørt det før.

Det giver iøvrigt fin mening. Når man vil gemme noget man har på skærmen (i Word, fx), så skal det ned på harddisken. Og det er jo så der nede i kassen - i modsætning til oppe på skærmen.

  • 0
  • 0
#21 Stig Johansen

I HP regi med de større maskinger, hed det en SPU og Periphals.

SPU = System Processing Unit.

Periphals er så diske, båndstationer, printere terminaler m.v.

Men jeg har også hørt det som 'harddisken' i mange år.

Jeg har ikke noget bud på hvordan det er opstået, men det er tilsyneladende ret udbredt.

  • 0
  • 0
#23 Anders S. Johansen

"Jeg har ikke noget bud på hvordan det er opstået, men det er tilsyneladende ret udbredt."

Det er da meget let at forklare, IT-supporteren kommer hen for at hjælpe brugeren og taler om "harddisken" mens han peger på den grå kasse - skal vi kalde den "systemenheden"?

Sådan har det været de sidste 10 år - så det står ikke til at ændre. Men det bliver jo også snart løst når harddisken bliver afløst af den nye lagerenhed, SSD.

Til gengæld kan vi så begynde at undre os over hvorfor det hedder Solid State "Disk" når det vel ret beset er et elektronisk kredsløb.

/asj

  • 0
  • 0
#24 Lars Fischer

"Men det bliver jo også snart løst når harddisken bliver afløst af den nye lagerenhed, SSD."

Næh-nej - det kan fikst hedde "harddisken" i årevis efter at der ikke mere er en disk i kassen.

Det er jo osse hyggeligt når min Ubuntu laver et "core dump".

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere