anders lisdorf bloghoved

Har vi virkelig ikke brug for programmører? - lidt data

I en tidligere blog her på Version 2 påstod jeg at Danmark ikke har brug for flere programmører. Flere kommentarer argumenterede i mod dette og påpegede, at der ude i den virkelige verden for eksempel var brug for programmører alle steder, både i kommuner og i udkantsdanmark, kunne man forstå. I hovedstaden er det ikke mindre svært at finde gode programmører skulle jeg hilse og sige, så noget kunne jo tyde på at jeg tog fejl?

Men husk på at argumentet gik på, at det ikke var programmører, som var den vigtigste gruppe at uddanne, hvis man kigger længere ud i fremtiden: det er ikke programmører som sikrer Danmarks fremtid. Det betyder ikke at vi ikke kunne bruge nogen nu, i morgen og mange år frem i tiden. Det er lidt samme situation med håndværkere generelt. Dem er der også mange der mangler alle steder i Danmark. Men det betyder jo ikke at vi påstår at håndværkere skal redde Danmark i den internationale konkurrence. Det som sikrer Danmark fremover i den internationale konkurrence er noget, som kan styrke eksporten. Håndværkere er ikke “skalerbare” og bidrager ikke væsentlig til eksporten.

Det gør nogle programmører, nemlig de programmører, som konstruerer innovative nye produkter, som kan sælges til udenlandske kunder. Andre programmører, som vedligeholder mainframes og bygger websites for kommuner bidrager ikke til eksporten, selvom de er dygtige, flinke og tilsyneladende meget efterspurgte.

Markedet for programmører

Jeg kender ikke umiddelbar til nogen datakilde, der kan fortælle os fordelingen af programmører, som producerer produkter til salg lokalt, og hvor mange, der producerer til eksport. Det burde dog stadig være muligt at undersøge, om markedet har brug for flere programmører.

Lad os antage, at vi har et frit marked for at sælge sine profesionelle ydelser (altså et frit job marked). I et frit marked sættes prisen ud fra udbud og efterspørgsel. Hvis udbudet er konstant og efterspørgslen stiger, så øges prisen på et produkt eller ydelse. En høj pris betyder at efterspørgslen er høj i forhold til udbudet, mens en lav pris betyder at udbudet er høj i forhold til efterspørgslen. Hvis en professionel ydelse har en høj pris betyder det altså, at der i forhold til det givne udbud er en stor efterspørgsel og at det for markedet vil være logisk at øge udbudet.

Hvis vi oversætter dette til det nærværende problem, så vil en høj gennemsnitsløn for programmører sammenlignet med andre IT profesionelle (ikke programmører) indikere at markedet har en stor efterspørgsel i forhold til udbud på denne ydelse og at udbudet derfor bør øges: altså at vi har brug for flere programmører. Hvis gennemsnitslønnen for en programmør er lavere end andre IT profesionelle, betyder det at efterspørgslen i forhold til udbudet er lav og at udbudet for denne gruppe ikke behøver at øges, altså at markedet ikke har brug for flere programmører.

Analyse af lønstatistikker

For at studere dette marked har jeg valgt at kigge på Computerworld’s lønstatistik, da den i modsætning til andre beskæftigelsesstatistikker, såsom Danmarks statistik (f.eks. LBESK01), har en nedbrydning i kategorier som muliggør at identificere programmører i forhold til andre.

Jeg har kigget på perioden fra 2009 til 2013 (den senest publicerede). I denne undersøgelse er der to kategorier som utvetydigt dækker over programmører: “Programmører" og “Webudviklere". Disse er i et eller andet omfang uddannet som programmører. For at have en kontrolgruppe har jeg valgt: "Account managere/salgskonsulent" og "ERP/CRM konsulenter", da de ikke typisk vil være uddannede programmører. Der vil muligvis være nogle programmører som tager disse job, men programmering er normalt ikke en nødvendig kvalifikation for at kunne bestride disse job.

i 2013 var den højeste gennemsnitsløn den for ERP konsulenter med 49.626 kroner, mens den laveste var den for en webudvikler med 35.124. Det betyder at en webudvikler får ca. 30% mindre totalt set. Det ser dog noget bedre ud for en programmør, som får 46.662, hvilket kun er 6% mindre

Hvis vi kigger på udviklingen siden 2009, så er web-udvikleren den eneste gruppe, som er decideret faldet i løn. Lønnen er faldet med 3%, mens ERP konsulenten er steget med 6%. Account manageren er i samme periode den, som er steget mest, nemlig med 13%. Igen ser det noget bedre ud for programmøren som er steget med 7%

Hvor lang tid i jobbet

En anden måde at undersøge hvad markedet efterspørger er at se på, hvor lang tid i det nuværende job den ansatte har været. Hvis man skifter job ofte vidner det om stor efterspørgsel, da man let kan finde afsætning for sin ydelse et andet sted i markedet, mens en mindre udskiftning kunne vidne om en mindre efterspørgsel, da det er sværere at afsætte ydelsen. I Computerworld’s statistik er det angivet hvor længe personer har arbejdet i det nuværende job. Medianen for tid i nuværende job er derfor en indikation på efterspørgslen. Jo højere den er, jo lavere er efterspørgslen.

Hvis vi kigger på webudviklere så ser det ganske rigtigt ud til at medianen er lav, omkring de 2 år (48% har arbejdet 0 til 2 år i nuværende job). Dette indikerer umiddelbart en stor efterspørgsel, men når vi kigger på Account manager kategorien så er det samme billede (48% har 0-2 år i nuværende job) og ERP konsulenter har nogenlunde det samme (44% har 0 til 2 år i nuværende job). For programmører derimod, skal vi op omkring 5 år i median (57% har 0-6 års erfaring).

Det ser altså ud som om der ikke er nogen forskel i efterspørgslen når man kigger på job mobiliteten for de tre af kategorierne. Kun programmører ser ud til at stå ud, som systematisk mindre efterspurgte. Det kan dog være at forklaringen på den høje gennemsnitsløn ligger her. Man betaler programmører mere for at holde på dem. Samtidig er programmør kategorien den hvor alle “modne” teknologier på mainframes og lignende falder ind under.

Konklusion

Vi har kigget på to indikatorer for om markedets efterspørgsel i forhold til det nuværende niveau er høj, hvilket ville indikere at vi har brug for flere programmører. Gennemgangen af gennemsnits lønnen viste, at den er den laveste for webudviklere. Samtidig er trenden meget klart decideret faldende, som den eneste jobkategori. Jobmobiliteten synes at indikere, at der er en mindre efterspørgsel på programmører.

Markedet siger altså ligesom jeg antydede, at vi ikke har brug for flere programmører! Der er i hvert fald mere brug for andre skills, som vil gøre det muligt at bestride jobs som ERP/CRM konsulenter eller Account managers. Om disse så kan rede Danmark vil jeg lade stå som et åbent spørgsmål.

Referencer

http://www.computerworld.dk/art/229280/gratis-download-computerworlds-lo...
http://www.computerworld.dk/art/200643/loenstatistik-2011-saa-meget-faar...

Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Ulrik Pedersen

Selvom din tilgang til konklusionen umiddelbart kunne virke meget akademisk, så er den så mangelfuld at den falder i kategorien ubrugelig.

Skraldemænd tjener mere end sygeplejersker, og skraldemændenes ansættelsesforhold er kortere end sygeplejerskes - ergo skaber skraldemændene mere værdi for samfundet???

(Hvis jeg lige fik svinet skraldemændene så var det ikke hensigten!)

Længde af ansættelsesforhold afhænger i langt højere grad af arbejdsmiljø, og løn er et en langt mere kompliceret størrelse end udbud og efterspørgsel.

Når en aktuel undersøgelse viser at 81% af de adspurgte virksomheder i det syd- og sønderjyske svarer at de ikke kan skaffe udviklere og programmører nok, og tallet for landet generelt er 71%, så klinger dine argumenter altså hult.

Martin Jünckow

Måske hele balladen stammer fra din brug af udtrykket "programmør" - altså en der har fingrene nede i koden i forbindelse med softwareudvikling.

I dag er der ikke nogen som udelukkende uddannes til "programmør", hvorfor vi da også typisk sætter lighedstegn mellem programmør og udvikler. Selv de laveste uddannelser vi har herhjemme har et meget bredere fokus end blot at lære folk programmeringssprog.

Det er formentlig sandt at vi ikke har brug for "programmører" hvis din tese er at det er en person der ikke forstår ret meget andet end at omsætte noget andre har designet til kode - det er muligt du kan finde sådanne typer i outsourcing-lande, men de findes groft sagt ikke i Danmark - vi uddanner dem ihvertfald ikke.

Du ser dermed ekstremt snævert på det hvis du kun kigger på job-positioner som specifikt har skrevet “Programmør" eller “Webudvikler".

Jeg har iøvrigt endnu ikke mødt en ERP-konsulent som ikke havde programmering som en grundlæggende del af sit arbejde, altså medmindre vi taler om en konsulent til ledelses-laget eller en sælger.
Vi har 20 ERP udviklere ansat i vores firma og de er alle hardcore udviklere med relevant uddannelse og programmerer dagen lang.

Personligt er min titel "Business Intelligence Architect", som du sikkert ikke forbinder ret meget med programmering, men min dag går 90% med at kode enterprise Java - sådan gemmer der sig programmering bag mange af disse mere tekniske stillinger, men løn niveauet har det med at ændre sig positivt efterhånden som vi kommer længere væk fra titler ala "programmør" og "webudvikler" og tættere på noget der lyder lidt mere forretningsorienteret. Omend det reelle arbejde der udføres ikke er så forskelligt endda.

Morten Lind

Hvis jeg ejede en bygning som jeg kunne leje dyrt ud, så ville det glæde mig, hvis man stoppede tilgangen af arbejdskraft til byggesektoren. Faktisk ville jeg grine hele vejen hen til banken :-)

OK. Det var måske lidt langt ude, men den første tanke der faldt ud af hovedet på mig.

Martin Bøgelund

Anders, det store kritikpunkt til dit forrige blogindlæg var, at tesen om at Danmark havde brug for flere programmører, var en stråmand.

Der hersker ikke en udbredt idé om, at vi skal have flere programmører.

Det generelle ønske er, at vi får udbredt kendskabet til programmering, uden at vi nødvendigvis ønsker os flere programmører af den grund.

Udbredelse af kendskabet til programmering, vil alt andet lige sikre et højere niveau hos dem der køber software og IT-ydelser - bl.a. programmering. Og det er ad den vej vi skal sikre Danmark en topplacering i IT-landskabet. Og ikke via maximering ud af den tangent der hedder programmører - det er slet ikke der ønsket ligger.

Henrik Secher Jarlskov

Helt enig med Martin... Problemet er ikke om vi skal flere eller mindre antal i den ene eller anden sektor og hvorvidt efterspørgslen stiger eller falder!

Problemet er derimod om man ønsker at udbrede kendskab til grundlæggende programmering - i samme måde som man ønsker at den generelle befolkning skal kende til Demokrati, Dansk Grammatik og Matematik på et vist niveau.
At man underviser i f.eks. demokrati i den danske folkeskole betyder på ingen måde at vi snakker udbud og efterspørgsel om hvorvidt vi skal bruge flere eller færre politikere, som så tilfældigvis i et vist omfang er den professionaliserede udgave af faget - på samme måde som Programmører/Udviklere er det for programmering.

Palle Pallesen

Er det ikke "farligt" blindt at sammenligne løn mellem stillingsbetegnelser uden at korrigere for f.eks. uddannelse?
Jeg har da i hvert fald en klar formodning om at der findes flere webudviklere end ERP konsulenter uden universitetuddannelse.

Anders Lisdorf Blogger

Så lad mig give den et nyk op. Jeg synes heller ikke at kendskab til programmering er særligt vigtigt. Jeg har skam kendskab til programmering. Det er indrømmet nede på retard niveau, men dog et niveau, som vil svare til det, som man kunne forvente at opnå i folkeskolen. Det har ikke hjulpet mig det fjerneste i IT industrien. Programmering er på linie med træsløjd, motorlære, formning, musik, hjemkundskab en spændende ting på linie med alt muligt andet alment dannende.

For at programmering skal give mening skal man virkelig være specialiseret, for det er så svært at gøre, at man ikke kan gøre det halvt.

Hvis du synes det er en stråmand, så er jeg meget tilfreds. Det er bare ikke hvad jeg hører fra folketingets politikere. De kan godt se dollartegnene i IT industrien og så tænker de at det jo er programmører som laver IT og det naturlige er så at styrke uddannelsen af disse teknikere. Min pointe var bare, at det ikke alene gør det.

Der er mange, som har været inde på noget lignende. De bedste programmører er, dem som også kan noget ekstra som f.eks. interaktionsdesign, forretningsforståelse og lignende. Dem har vi heldigvis mange af i Danmark og det skal vi blive ved med. Det var måske bedre at fokusere på at forbedre dette?

Poul-Henning Kamp Blogger

Jeg giver bloggeren ret i, at givet de valgte forudsætninger er hans analyse gangbar, men dog på et meget vakkelvornt statistisk fundament.

Problemet er imidlertid de valgte forudsætninger.

Hvis Danmark som helhed kunne pege på at koden i IT projekter virkede mindst så godt som forudsat i kontrakter, kravspecifikationer osv., så kunne man argumentere for det verdenssyn om programmører som "udskiftelige og omstillingsparate resource" der er grundlaget for analysen.

Fakta er imidlertid at Danmark, som de fleste andre lande, har en midlest talt elendig track-record mht. til forskellen på teori og fakta og derfor er "analysen" ren drømmetænkning af den art som ofte opstår med for stor afstand til virkeligheden.

(Det faktum at vi overhovedet ikke har en dedikeret uddannelse for programmører burde have fået bloggeren til at overveje om han måske overgeneraliserede et eller andet sted ?)

Forskellen imellem teori og fakta handler om hvor moden en branche er.

Der var også engang hvor alt muligt mekanisk hang i ål, men 100 års professionalisering af ingeniørene har gjort at vi nu stort set kan forvente at bygninger kan stå ude om natten og maskiner starte hver morgen. (Hvis I tvivler på denne påstand, så kig i Ingeniørens Kulturhistorie, søg efter "voldgiftsprotokol" -- og glæd jer over at i lever i fremtiden).

Dertil er IT-branchen ikke nået.

Ikke engang tæt på.

Se blot SKATs problemer hvor selv ikke fire af "de bedste" konsulentfirmaer har kunnet vende skuden mærkbart, hvorfor man prøver at lade den næste ypperstepræst i rækken bringe offre til sin guddom.

Danmark har brug for flere og bedre programmører indtil man med nogenlunde sikkerhed kan skrive en fornuftig kravspecifikation og få systemet leveret.

... og indtil klondyke mentaliteten i branchen er udryddet, således kunder der kommer med 20 ringbinds kravspecifikation til et parcelhus ikke kan finde en eneste entrepenør der vil røre ved opgaven med en ildtang, fordi den slags vanvid er over deres professionelle smertegrænse.

Indtil da har Danmark i allerhøjeste grad brug for flere og bedre programmører.

Claus Jensen

Det virker på mig stadig ikke som om at bloggeren ved, hvad programmører egentlig laver. Der bliver nærmest opstillet en teoretisk programmør-rolle, som der næppe er mange, der har. Det svarer lidt til at sige, at vi ikke har brug for flere til at slå søm i, vi kan selvfølgelig bruge snedkere og tømrere og den slags, men ikke søm-islåere. Programmører er ofte håndværkere, ligesåvel som tømrere er det, men de kan altså andet og mere end at "slå søm i"...

Gert Madsen

"Programmering er på linie med træsløjd, motorlære, formning, musik, hjemkundskab en spændende ting på linie med alt muligt andet alment dannende."
Den udbredte opfattelse i diverse organisationer om at verdens problemer kan løses af "Magisk IT-sovs" (Tak til PHK), taler i den grad imod din påstand.

Så længe der er så afgrundsdyb uvidenhed om hvad IT og programmer er for noget, så er der brug for mere uddannelse. Og det er netop ikke noget, som løser alle problemer, men noget som vil kunne mindske den tåbelige pengeafbrænding, vi ser i øjeblikket.

Log ind eller Opret konto for at kommentere