nicolas guilbert bloghoved

Har vi brug for micro:bit?

I visse dele af skoleverdenen interesserer man sig i disse dage for at inspirere børn i 11-12 års alderen til at programmere: Danmarks Radio og en række andre prominente organisationer introducerer det britiske koncept micro:bit i de danske skoler.

Hensigten er meget prisværdig. Programmering er et revolutionerende værktøj - f.eks. har programmering været nøglen til, at verdens fem højest valuerede virksomheder er softwarevirksomheder, kun få årtier gamle.

Illustration: Den dansk-franske Skole

Derudover åbner programmering rent didaktisk op for ufattelige muligheder, en slags superkraft som kan bruges indenfor reelt set alle fag, inklusive f.eks. sløjd og samfundskundskab. Vigtigheden af programmering har man indset en del steder i verden - i USA var den tidligere præsident personligt på banen for at promovere kodning til at flytte børnene fra at være forbrugere til at være aktører og i Estland har man siden 2012 haft det som fag i skolen. Det kan derfor undre, at man i vores egen nationale strategi for videnskabsfagene fuldstændig har ignoreret programmeringskompetencen.

Vi har her på skolen siden 2010 haft programmering på skemaet og har i den sammenhæng løbende afprøvet de værktøjer, vi er faldet over. Det har spændt fra

Interessant nok er børnenes (6+) favoritter p5-programmering på Khan Academy og C++-programmering til Arduinoen. På det seneste har funktionsprogrammeringssproget OpenSCAD desuden taget børnegruppen med storm. Det viser sig, at så snart de har lært en halv snes bogstaver, bliver de ret begejstrede for at bruge dem til noget (lave rect'er, ellipse'r, arc''er, *cube'r osv.). Det vigtigste lader i virkeligheden til at være, at der er tilpas kort vej fra ændring til resultat. Som voksne er vi her på stedet blevet bedre til ikke at falde i "dumbing it down"-fælden: børnene har, i modsætning til mange voksne, endnu ikke opbygget mentale barrierer overfor alt, der ikke er point-and-click.

Illustration: Den dansk-franske Skole

Da vi hørte om micro:bit tænkte vi umiddelbart "Hvorfor har de ikke bare samlet et passende Arduino-kit og pakket det i en fin æske med logo? Ville det ikke have været bedre? og billigere?"

Micro:bit har nogle stærke spillere i ryggen, i særdeleshed det statsfinanserede BBC, og brøster sig af nogle imponerende resultater, navnlig at 90% af børnene takket være micro:bit finder det let at programmere. I en undersøgelse udført af King's College konkluderer man dog, at den primære faktor i at gøre programmering spændende er... læreren.

Det måtte vi selv undersøge nærmere, og skaffede derfor en af de af DR udleverede micro:bit (kan også købes for £18.99 på Amazon).

En af de store styrker ved Arduino er, at det bare fungerer - det kræver kun et USB kabel og et IDE. Her kan micro:bit som sådan godt være med: Man har valget mellem to officielle tool chains, den ene værende at man koder i et af on-line værktøjerne og downloader hex-filen til USB, den anden værende at man udvikler i en Android/iOS app og overfører via bluetooth. I det første tilfælde er man afhængig af at være on-line, i det andet er man begrænset til en touch screen - og app'en virker kun for ca. een bruger ud af to (vi var ikke blandt de heldige). Det er måske ikke det mest elegante setup, men der er trods alt en vej igennem. Det fungerer - og det lykkedes os ikke at brick'e den trods flere forsøg.

Der findes til micro:bit en del eksempler at komme i gang med. Vi tænkte, at det ville være oplagt at bruge den som vaterpas, og fandt en stump 14 linjers Python kode til formålet. Opgaven kan i Arduino-land løses med f.eks. 54 linjers C++, og kræver derudover at man samler accelerometer, display, 3D-printet hylster og Arduino selv. Til gengæld får man et rigtigt digitalt vaterpas. Barren bliver dermed sat lidt højere, og det vil givetvis afhænge af den givne pædagogiske situation og lærerens forudsætninger, om den ene tilgang er mere velegnet end den anden.

I øvrigt interessant, hvordan man på micro:bit har valgt en slags retrodesign af printpladen for at integrere med krokodillenæb, hvor man de fleste andre steder i verden er gået over til breadboards.

Illustration: Den dansk-franske Skole

Angriber man spørgsmålet fra den anden ende og tager udgangspunkt i et Arduino-projekt, illustrerer vores vandingsalarm den næste pointe: her har vi brugt en Arduino Pro Mini (kr. 26.68 på DX) til at måle jordfugtigheden i en potteplante. Bliver fugtigheden for lav, bipper alarmen hvert tiende minut. Systemet kan køre i mange måneder på et par CR2032-batterier, hvis man sætter Arduinoen i dvale mellem hver måling og skærer on/off-LED'en af. Konceptet lægger op til en del videreudviklingsmuligheder, f.eks. til en række forskellige former for dataopsamling ude i naturen, vejrstation, osv.. Dette scenarie er en non-starter for micro:bit, ganske enkelt fordi der ikke er en farbar vej til at få strømforbruget ned på de nødvendige nA.

Det mønster der tegner sig, er således, at micro:bit kan være en smule lettere at komme i gang med, men at mulighederne til gengæld er væsentligt reducerede - dels af hårde tekniske begrænsninger, dels fordi micro:bit med dens målgruppe på 11-12 årige konceptuelt ikke lægger op til, at der skabes et større økosystem omkring det.

Det marked micro:bit naturligt adresserer, lader derfor til at være forholdsvis snævert. Om der reelt er plads til micro:bit, når statsstøtten ikke længere er der til at holde det i luften, vil tiden vise. Som lærer bør man i hvert fald stille sig det tilbagevendende udviklerspørgsmål: "hvilket skill set får jeg mest ud af at investere i?".

Dertil kan man spørge, om statsstøtten her til lands ikke kunne have været brugt mere målrettet. At den ene statsfinanserede institution vurderer, at programmering er så vigtigt, at man kaster millioner efter det, mens den anden vurderer, at det ikke hører hjemme i den nationale STEM-strategi, virker mildest talt som spredt fægtning. Ikke just fordrende for nationens planer om at blive førende på området.

Hvad kan vi gøre ved det?

Kommentarer (12)
Claus Juul

"hvilket skill set får jeg mest ud af at investere i?"

I den specialiceret udgave er der selvfølgelig forskel, men i den generelle udgave, ser jeg ikke nogen forskel.

Hvad kan vi gøre ved det?

Kom i gang, prøv det, brug det, få noget erfaring med det og det er ligegyldigt om det er micro:bit eller arduino, det er alt sammen med at hæve niveauet hos lærene og børnene.

Christian Nobel

Dertil kan man spørge, om statsstøtten her til lands ikke kunne have været brugt mere målrettet.

Mon ikke samfundet på sigt ville være væsentlig bedre stillet med at bruge 40 millioner på "dit område", end på et eller andet gastroflip:

https://www.dr.dk/nyheder/politik/40-millioner-kroner-til-flere-michelin...

OT bemærkning - det er især grotesk at man bruger flere turister som argument, når man samtidig med Rejselortet gør alt hvad man kan for at skræmme dem væk.

Nicolas Guilbert Blogger

Kom i gang, prøv det, brug det, få noget erfaring med det og det er ligegyldigt om det er micro:bit eller arduino, det er alt sammen med at hæve niveauet hos lærene og børnene.

Done.

Spørgsmålet går mere på, hvordan vi får skabt enighed om, at programmering i dag er en helt grundlæggende kompetence, "a new literacy", som amerikanerne siger.

Regeringen lader f.eks. til at synes det modsatte.

Nicolas Guilbert Blogger

Jeg kunne godt ønske mig en dybtgående blogpost for hvert værktøj med vægt på dine erfaringer, børnenes interesse og pædagogiske overvejelser!

Det er taget til efterretning :)

Tror det kunne blive til en fin lille serie af artikler i den lidt kortere kategori. Kan ske børnene ville være interesserede i at (være med til at) skrive dem...

Povl H. Pedersen

Det er ligegyldigt om man vælger det ene eller det andet. Det vigtigste er at få børnene startet.

Og hvis BBC kittet kommer med materiale til lærer, som læreren kan forstå, så er vi allerede kommet langt i forhold til en Arduino. Jeg tror at undervisningsmaterialet er meget meget vigtigt de steder hvor det ikke er ildsjæle der står for det.

Man kan også spørge, hvorfor har i en brugt en Arduino til plante sensoren ? Hvorfor ikke et billigt ESP-8266 modul ? F.eks. ESP-12E. Kan også programmeres i Arduino IDE. Kan lave ret deep sleep, og da den har WiFi, så kan man kalde en URL med fugtigheden hver 10 minut, og dermed reelt gøre near real-time data tilgængelig.

Jeg synes at ESP-8266 baserede moduler er groft overset.

Henrik Hansen

Danmarks Radio og en række andre prominente organisationer...

I DRs komplette mangel på egen-innovation skulle micro:bit konceptet selvfølgelig også kopieres rub og stub fra BBC. Nu mangler vi bare DR også modtager årets innovationspris for endnu en gang copy/paste fra BBC.

Der er min påstand at DRs ledelse og store dele af medarbejderstaben altid har anset BBC for at være deres helt store forbillede og i årtier har de kopieret alt lige licens, pejlevogne og prøvebilleder til organisation, koncepter og programflade i deres egen mangel på nytænkning og helt, helt uden skam i livet.

At DR derfor skulle sætte spørgsmålstegn ved hvor vidt BBC's micro:bit nu overhovedet er det rette undervisningsværktøj til at inspirere danske børn i 11-12 års alderen til at programmere, før der kastes millioner efter dette statsfinansierede copy/paste projekt, svarer lidt til at spørge den romersk-katolske kirke om de ikke lige kunne undersøge hvor vidt det var muligt at finde en bedre religion til danskerne end katolicismen som den dikteres fra vatikanstaten den dag i dag, da vi har hørt og set at der også findes andre religioner end den romersk-katolske, ude i den store verden.

Michael Schade

Hvorfor skal elever i folkeskolen lære at programmere og hvad med dem som det ikke interesserer?

Citatet fra starten af artiklen," f.eks. har programmering været nøglen til, at verdens fem højest valuerede virksomheder er softwarevirksomheder, kun få årtier gamle.", får det til at lyde som en Monte-Carlo satsning, at bare vi sætter nok aber til at kode så vil en af dem på et eller andet tidspunkt have skabt en ny 'google' eller 'apple', jo flere aber jo hurtigere går det.

Brug ikke folkeskolen til det pjat, lær dem i stedet grundlæggende færdigheder de klassiske fag dansk, regning og matematik, historie, geografi, fysik, biologi, sløjd, husgerning og håndgerning og idræt/gymnastik og et fremmedsprog eller to, alt det andet kan tilbydes som frivillig fritidsundervisning.
Eleverne skal heller ikke have skoledage fra 8-16, men mulighed for at vælge deres egne fritidsinteresser eller slappe af hvis det er det de vil, ikke alle elever (mennesker) er ens.

Log ind eller Opret konto for at kommentere