Har du genstartet din server i år?

Et af de netsteder jeg sædvanligvis hænger ud var der en der fortalte om nogle problemer med perl. Den kom med nogle fejl om "ELF interpreter not found", altså en ret grundlæggende systemfejl. Efter at have fået forklaret fejlen og forhåbentlig løst det kommentere han: "Min server var oppe i 554 dage ... Jeg hader at genstarte, minder mig alt for meget om windows-miljø."

Andetssted "praler" Poul-Henning med 1171 dages oppetid før han tog maskinen ud af drift. Nu har jeg jævn god tillid til Poul-Henning, men os andre dødelig skulle måske droppe det der macho-pjat og boote vores servere.

Man er ikke færdig med en opgradering før man har bootet serveren og tjekket at den kommer korrekt op og det sidste man gør før en server bliver sat i produktion er at boote den. Hellere lige bruge et kvarter ekstra i det planlagte servicevindue, end at serveren pludselig ikke virker på det værst tænkelige tidspunkt.

En høj oppetid er ikke "sw33t" hvis hvis man ikke er sikker på at maskinen virker perfekt og også gør det efter man genstarter sine services.

Kommentarer (14)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Mads N. Vestergaard

Jeg er helt enig, jeg blev selv ret overrasket over at nogle af vore servere havde kørt i ca. 1 år.

Jeg er af den filosofo at det er sundt for systemet lige at blive testet for korrekt bootup engang imellem, så du er sikker på at tingene går smertefrit når du på et tidspunkt får brug for at genstarte den pågældende server.

Derudover har jeg tidligere oplevede at nogle har pralt med en utrolig høj uppetid på deres servere, sjovt nok svarede de allesammen extremt langsomt, den pågældende system administrator mente ikek det avr noget problem, men efter han var nødt til at genstarte en af dem kunne han mærke en væsentlig forbedring. Noget kunne jo tyde på at der har lægget en masse ting og kørt, som ikke burde køre, så høj oppetid betyder ikke nødvendigvis at man forstår sig på systemet.

  • 0
  • 0
#2 Dennis Krøger

"Man er ikke færdig med en opgradering før man har bootet serveren og tjekket at den kommer korrekt op og det sidste man gør før en server bliver sat i produktion er at boote den."

Det kommer nu meget an på opgraderingen, i mit hovede.

En opgradering der har rørt en selvstændig service, er der ikke nogen grund til at genstarte for (udover selve servicen, selvfølgelig), men ved de library updates der sagtens kan røre adskillige services, er det nok en god idé at genstarte maskinen; selve testen for om det hele nu virker, og det er ikke så fedt at tro at man har opgraderet sig uden om en sikkerhedsfejl, for at blive cracket på grund af den gamle udgave som stadig er i en service's hukommelse...

  • På den anden side burde en package manager selv kunne finde ud af at sparke til de services som er afhængige af et library.
  • 0
  • 0
#4 Rasmus Morten Helbig Hansen

Jo da. Et regelmæssigt reset er nok meget sundt. Nu holder jeg mig i stort omfang fra drift, men hjemme-maskinen findes i 2 tilstrækkeligt sammenlignelige udgaver (een sort, een grå). Det er fordi jeg synes at det må være en naturlig konsekvens, at man laver backup-restore før update-reboot.

Brændt barn skyr ilden, og det begyndte sikkert da en BIOS flashing gik galt. Så købte jeg et identisk bundkort og hotswappede flash chippen og genskrev BIOS opdateringen, og pludselig var der 2 computere.

  • 0
  • 0
#5 Tommy Bjerg

Mine servere hjemme bliver rebootet med jævne mellemrum, med tilfældig sammefald med udfald i min el-forsyning :(

Jeg har da UPS, den står ved siden af og er ikke sat med ind i forsyningen, for jeg har aldrig været hjemme når der har været udfald, og så har jeg ikke fået det gjort.

.. med pt. ca. 250 dage siden sidste udfald, jeg burde vel selv grave dem fram og montér den ups.

  • 0
  • 0
#6 Christian Nobel

Der kan faktisk være fornuft i ikke kun at boote, men decideret lave power down måske en gang om året. Det kan træffe sig at diske ikke kan spinne op igen efter power down, og så kan det være en fordel at man fanger det på et kontrolleret tidspunkt, i stedet for en sen nattetime efter et længerevarende strømudfald.

/Christian

  • 0
  • 0
#7 Claus Stovgaard

Mit kollegies server, jeg administrere har en oppetid på 298 dage, og er en gentoo kasse jeg har opdateret så sent som i dag. Synes ikke rigtig der er nogen grunde til at genstarte den.

Generelt er jeg dog enig om at en genstart netop er det sidste man gør ved en opgradering, så man er sikker på ved en evt. restart, at systemet kommer rigtig op igen.

  • 0
  • 0
#8 Deleted User

"Man er ikke færdig med en opgradering før man har bootet serveren og tjekket at den kommer korrekt op og det sidste man gør før en server bliver sat i produktion er at boote den."

Umiddelbart er det lidt underligt at reboote sin server "bare fordi", ligesom der er så mange andre ting man ikke skal.

Personligt er jeg også lidt forundret over at FreeBSD4 ikke har haft nogen bugs/exploits der krævede en genstart :) men ligefrem at skulle reboote serveren fordi man har opgraderet en eller anden userspace komponent er da vist at gå i den anden grøft?

Der er selvf. grænsetilfælde hvor man ikke er helt sikker på hvor meget man påvirker ved opgraderingen. Fx kunne jeg forestille mig at Perl er temmelig hårdt integreret på dine maskiner Peter ;)

anyway, jeg mener ikke et reboot er et "bevis" på at serveren fungerer.

  • 0
  • 0
#12 Maciej Szeliga

...dengang Digital stadigvæk eksisterede kunne man opnå 1000 dages oppetid selv om man genstartede sine Alpha Servere med Tru64 på... det kan man i også nu, hvis man kører VMware. Oppetid er en vigtig ting... boot er en anden vigtig ting og i den ideelle verden kan man det boot'en gennemføres uden at det går ud over oppetiden. ...og når vi nu er ved det: hvor mange af jer trækker strømmen fra jeres SAN "bare for at se om det kommer op igen" ?

  • 0
  • 0
#13 Peter Makholm Blogger

Jeg har ikke helt haft tid til at følge med og kommentere enkeltvis, så her lidt opsamlende.

Lige som Mads har jeg oplevet at maskiner der ikke er bleveet rebootet i tide er blevet langsommere med tiden og opgraderingerne. Bedste historie var dat Gentoo have valgt at flytte den socket nscd (Name Service Caching Deamon) lyttede på. Serveren virkede, men den cachede ikke dns-opslag. Det tog meget systemadministratortid med en strace at finde ud af det.

Men det er selvfølgelig kun en tommelfingerregl at man skal boote efter en opgradering. Når man er kompetent nok kan man bøje denne regel. Men det kan dog være meget svært at gennemskue hvornår man kan tillade sig at lade være.

Claus, når du generelt er enig, hvad er det så der er specielt ved lige præcis dit kollegies server?

Erik, for mig at se er dette primært et kvalitetssikringsspørgsmål. Sikkerhedsaspektet handler om hvornår man skal opdatere sin maskine, at sørge for en reboot efter ikke-trivielle opdateringer handler om at sikre kvaliteten af opdateringen. Men selvfølgelig afhænger ens sikkerhed af at man sørger for en høj kvalitet af overholdelse af sikkerhedsprocedurene.

Maciej, jeg ved ikke om du talet det samme sprog som mig. I denne sammenhæng er oppetiden netop hvor lang tid der er gået siden den (virtuelle) maskine er blevet genstartet. Det er selvfølgelig et andet oppetidsbegreb end at ens services er tilgængelige hele tiden. Med virtuelle maskiner skal man selvfølgelig huske at boote disse også - en reboot handler om at sikre sig at der er konsistens mellem vad der er på filsystemet og var der kører på maskinen. Det sikrer man ikke ved at sætte en virtuel maskine i en suspendmode for så at boote hosten.

  • 0
  • 0
#14 Claus Stovgaard

Den er rimelig isoleret (har kun en privat ip), Den nås udefra gennem en apache proxy løsning hos ISP'en så det vigtigste er at den lokale apache er opdateret, hvilket ikke behøver genstart af maskinen.

Så som min tidligere overskrift siger. Det afhænger af serveren. Hvilken services den kører. Om den er isoleret osv.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere