Har Danmark en iværksætter kultur?

Jeg vil mene at vi ikke har nogen iværksætterkultur i Danmark mere. Uanset hvor jeg drejer mig hen, og hvem jeg taler med om emnet i min omgangskreds (som ellers er ret bred), så er den generelle mening at det blevet er meget svært at starte noget i Danmark, mange mener endda at de bliver modarbejdet og demotiveret at det offentlige. De tiltag fra politikerne og det offentlige jeg har hørt om eller set, har slået mig som overfladiske og virker mere som show off end faktisk 'we actually give a shit'

Jeg har en kammerat som har studeret og nu hjælper med at investere hans chefs penge i diverse startups i og omkring San Fransisco.

Han fortæller mig at stort set alle der kommer ud af universiteterne i deres område enten har en startup eller har en idé til en. Drømmen er enten at få succes ved at køre sit produkt hele vejen eller ved at blive købt ud tidligt i forløbet.

Jeg aner ikke hvor mange der kommer ud af universitet her i Danmark med samme iværksætter ånd. Men min erfaring siger mig at det er meget få. Den "danske drøm" er at få et studie relevant arbejde på et af de sidste semestre, skrive sin afhandling for dem og starte hos virksomheden efter sidste eksamen. Det er drømmen for både mange studerende og virksomhederne som ikke behøver tage chancen (de kender jo medarbejderen).

Skal det ændres bør skolerne arbejde på at hjælpe de studerende med at få de gode ideer og investorer bør være mere direkte. Er der nogen her der ved hvordan man finder en investor? Jeg gør ihvertfald ikke.

I San Fransisco er der flere cafeer der specialiserer sig i en slags "speed dating" hvor du kort fortæller om din idé samt hvor langt du er til håber af risikovillige investorer. Blot en af mange måder at få hurtig kontakt til mange.

Hvis vi har det samme i DK så er det en godt bevaret hemmelighed.

Det ville jo aldrig gå i Danmark, det er vi alt for egocentriske til. Jeg har set flere eksempler på folk der ikke kan onde at andre har fået en god foretningside, og derfor forsøgt løbet med iden, taget kredit for den, og i et par tilfælde selv forsøgt at realisere iden.

Udgangspunktet i Danmark er at man som iværksætter fejler. Det er hele vejen igennem mentaliteten.

Uddannelserne forventer det. - og ignorerer derfor alt hvad der hedder iværksætteri - det er et job du vil ha!

Bankerne forventer det. - iværksættere har ca. lige så meget kreditværdighed som arbejdsløse.

Det offentlige forventer det. - Vi skal nok redde dig når det går galt, vi har tilmed A-kasser for selvstændige.

Din familie og dine venner forventer det. - sig at du vil starte som selvstændig og de kigger alle bekymret på dig som om at nu har det da først slået klik og hvordan skal det dog ikke gå, sikker på du ikke hellere vil tage et job?

SKAT decideret forsøger at opnå det - Det er meget få startups som kommer igennem det første år uden at stifte en større skattegæld og det kan hurtigt blive en ond spiral. Skatten i DK er så høj at du grundlæggende ikke kan tillade dig at have ret meget mere end 1 dårligt år før det går galt.

Som selvstændig står du meget alene i Danmark, men vi skal nok trøste dig når du fejler eller i det mindste sige "hvad sagde jeg".

Det er ikke svært at være iværksætter i danmark, er selv en af slagsen og har 5 år på bagen og vi er 14 ansatte i dag. Faktum er at Danmark er et af de nemmeste steder i verden at starte noget hvis man kigger på krav fra det offentlige, du kan endda starte de virksomhed online som fuld selvbetjening, du skal ikke rode med sygeforsikring og andet bavl, du kan hyre og fyre folk nemt uden de stor problemer eller økonomiske konsekvenser for begge parter. Så det er en dårlig undskyldning at det offentlig skulle stå i vejen for en, hvis man er for doven til selv at lave arbejdet kan man typisk betale en advokat eller revisor 2-5k for at gøre arbejdet.

Der er stadigt meget der kunne gøres bedre men mængden af papir arbejder er meget mindre end stort alle andre lande i verdenen.

Når det kommer til investere kapital halter vi dog noget bagefter fx SF hvor guldgraver mentaliteten i højere grad betyder der er risikovillig kapital til den næste social web 2.0 projekt. Hvor mange arbejdspladser og værdig det så i virkeligheden skaber kan man jo så diskutere.

Det er let at starte en virksomhed i Danmark. At det offentlige skulle modarbejde finder jeg fjernt, og den administrative byrde er slet ikke slem for mindre virksomheder.

Problemet er andetsteds. Problemet er kulturen. Kulturen starter allerede i folkeskolen, hvor vi har utrolig travlt med at uddanne "arbejdere".

En hurtig håndsoprækning, hvem har hørt noget i retning af: "Du skal have en god uddannelse, så du kan få et godt job!" allere inden konfirmationen? Og hvor mange har hørt "Alt er muligt, følg din drøm. Gør det NU!" inden konfirmationen?

Derudover er der hele omgangskredsen, som ofte har en utrolig modstand mod selvstændighed. Det kan antage alle mulige former, fx en skræk for hvor galt det vil gå. En undren over at man opsiger det "sikre" job eller slet og ret en meget udtalt tvivl på iværksætterens evner.

Jeg kender efterhånden en del der går med drømmen om deres eget i maven og gerne fortæller mig om det, når de lige har fået en øl, men det er rigtigt at det sådan er lidt fordækt. De føler sig egoistiske, når de går efter drømmen i stedet for at koncentrere sig om at forsørge familien og lets face it - mange af de iværksættere jeg kender bliver forsørget af konen/manden i virksomhedsstarten... ikke det vi er opdraget til i DK. Det bliver nemt sådan lidt skamfuldt, hvis ikke man har succes og indtjening fra dag 1. Vi undertrykker hellere iværksætter-stemmerne i vores hjerne.

Dertil kommer at iværksættere fejler. Ikke alle... bare de fleste. Det har vi ikke lært at acceptere i DK - hellere ikke prøve end at prøve og fejle. Kulturændringen er på vej, men den slags tager tid.

Iværksætteri går ofte i arv - begge mine forældre har haft deres egne bikse med flere ansatte og derfor har det ikke været fjernt for mig. Begge mine forældre har så også advaret mig imod at gå i deres fodspor - det er hårdt og det er nemmere at tage sig et job. Forældre ser gerne at deres børn har det nemt. Ikke noget mærkeligt i det.

Det sjove er at jeg fornemmer at vi alligevel beundrer iværksættere i DK. Allerede da jeg tog beslutningen om at sige mit fuldtidsjob op midt i en krise, fik jeg overraskende meget ros fra selv tavse jyder. Og den ros er bare for at have modet til at gå imod strømmen - tænk hvor meget ros der så er i at opnå succes.

lets face it - mange af de iværksættere jeg kender bliver forsørget af konen/manden i virksomhedsstarten.

Og det mest ironiske er at konen/manden ofte er helt med på den. Da jeg startede min seneste virksomhed, spurgte jeg om konens mening. Vi havde lige fået første barn, malingen var knap tør i drømmehuset, konen var på barsel og økonomien trang. Og alligevel sagde hun noget i retning af: "Hvis det er det du vil, så bare kom igang!"

Iværksætteri går ofte i arv - begge mine forældre har haft deres egne bikse med flere ansatte og derfor har det ikke været fjernt for mig. Begge mine forældre har så også advaret mig imod at gå i deres fodspor - det er hårdt og det er nemmere at tage sig et job.

Jeg kommer fra et hjem, som var præget af min fars tegneserieforretning. Weekenderne kunne nemt gå med at skrive kataloger (på skrivemaskine) og hæfte dem sammen til hæfter ved køkkenbordet. Mine forældre har dog aldrig advaret mod den vej. Tværtimod. Da jeg som 15-årig kom til mine forældre og fortalte at jeg ville starte et lille postordrefirma, kvitterede de med at blive mine første investorer :)

Allerede da jeg tog beslutningen om at sige mit fuldtidsjob op midt i en krise, fik jeg overraskende meget ros fra selv tavse jyder.

Mange har lyst til at sige "fuck dig" til chefen. De fleste tør ikke, nogle gør det. Nogle omskriver det til "jeg siger op". Dét beundres.

Jeg mener ikke, at vi har en iværksætterkultur, men det er ikke det samme som at man ikke kan være iværksætter i Danmark. Som nylig iværksætter er det fx fantastisk at mærke positive vibrationer fra et iværksættermiljø med energi og store ambitioner - folk bag projekter som IT Minds, Tradeshift, Vivino, Podio, Endomondo osv. osv.

Jeg er enig i at der skal sættes fokus på iværksætteri i fx folkeskolen, men omvendt lever vi efter nogle kulturidealer i DK som vi ikke sådan lige laver om på. Vi måler egen succes ud fra om vores bil er større end naboens bil - og så længe den er det, så går det jo meget godt.

Jeg mener at vi, i højere grad, skal incentivere iværksætteri - og så kommer resten. Som nation skal vi turde tage risici hvad angår iværksætteri. Hvorfor kan jeg ikke investere mine pensionsmidler skattefrit i min vens startup? Hvorfor kan jeg ikke investere ubeskattede midler i startups? Hvorfor er der ikke et sted hvor iværksættere kan få et skrivebord kvit og frit?

Desuden undrer det mig, at vi har placeret "vækstansvaret" i hænderne på embedsmænd og politikere. Det er dræbende for væksten - det skal ud blandt private virksomheder, iværksættere og kommende iværksættere. Embedsmænd og politikere skal i stedet fokusere på at stille nogle gode rammer til rådighed.

Jeg ser frem til selv at prøve kræfter med iværksætterlivet - wish me luck: http://copeit.com.