- Log ind eller Opret konto for at kommentere
- Anmeld denne kommentar
Hvordan skulle Siri finde svaret - sende en sms til din mand? Prisen varierer jo nok noget fra husholdning til husholdning ;-).
Jeg blev umiddelbart fanget af den spændende intro på Weekendavisens forside - hvor var det dog godt set af den norske forfatter Linn Ullmann, at hun på én gang spidder både forholdet mellem mænd og kvinder og ikke mindst menneskers forhold til teknologien, der bliver mere og mere menneskelig at interagere med.
Tor Nørretranders hævder jo i sin bog "Det generøse menneske" fra 2003, at ikke blot støvsugning, men alt fra kunstneriske frembringelser til godgørenhed er drevet af ønsket om at komme i (strømpe-)bukserne på det modsatte køn. Altså er det jo essentielt spørgsmål, som måske godt kunne vise sig at snerpe i retning af "the Ultimate Question of Life, the Universe and Everything", som vi allerede i 70’erne blev belært om kunne besvares med "42".
Måske er det lykkedes Apple at i form af Siri bygge en bedre udgave af Deep Thought. Men skuffet var jeg, da jeg bladrede om til Weekendavisens Bøger-sektion blot for at finde ud af, at den på forsiden omtalte "Siri" i Linn Ulmanns bog ikke er iPhonens intelligente, stemmestyrede agent, men hovedpersonens hustru. Altså blot endnu en bog om et tragikomisk parforhold, og ingen nye overvejelser om mennesket bliver et mere uselvstændigt væsen af at få sin elektroniske butler til at sende en pænt formuleret undskyldning til ægtefællen om, at arbejdet endnu engang har trukket tænder ud, og et politisk korrekt svar på, om ens røv ser stor ud i et givent par bukser (nej).
Åh, nu er jeg jo den ulykkeligt tilbagestående ejer af en Siri-løs iPhone, så det kan vel blive svært at få svar på, hvor mange kvadratmeter støvsugning, der egentlig skal til. Men måske læserne kan hjælpe?
Hvordan skulle Siri finde svaret - sende en sms til din mand? Prisen varierer jo nok noget fra husholdning til husholdning ;-).
Der er vel ikke meget grin ved at have en såkaldt intelligent personlig assistent, hvis man også skal fortælle den, HVORDAN den skal løse sine opgaver...?
Tor Nørretranders hævder jo i sin bog "Det generøse menneske" fra 2003, at ikke blot støvsugning, men alt fra kunstneriske frembringelser til godgørenhed er drevet af ønsket om at komme i (strømpe-)bukserne på det modsatte køn.
Der ligger lidt mere bag, som han kommer nærmere ind på i "Umage giver mage". Èn ting er i alt fald sikkert, svaret skal næppe gives i M^2! Der findes dog langt mere komplekse eksempler hvis du spørger mig; hvorfor tiltrækkes så mange kvinder f.eks. af kyniske og manipulerende mordere i fængsel? (Peter Lundin er blevet gift 3 gange!)
Det interessante er også i hvilket omfang, digitale personlige assistenter kommer til at fortolke på det, man beder dem om. Apple skriver selv i deres præsentation af Siri: "Siri not only understands what you say, it's smart enough to know what you mean."
Et af deres egne eksempler er at sige til Siri: "Tell my wife I’m running late." Her kunne man snildt tænke sig, at en smart digital PA ville handle forskelligt på baggrund af, om det er konen eller chefen, man skal meddele en forsinkelse til, og i sidstnævnte tilfælde måske sample lidt fra Chris & Chokoladefabrikkens arkiver.
Et klart svar på, hvad der forventes af en, er vel noget alle mænd sætter pris på. Da jeg for nyligt udtrykte min hengivenhed over for MIN personlige Siri(...) så svarede hun med, at jeg var “vinden imellem hendes vinger”. Så poetiske har ingen af mine kvindelige bekendskaber været! - efter hvad jeg husker.
Som nørd kan det sikkert være gavnligt med lidt hjælp til at finde på politisk korrekte svar eftersom vi er berygtede for at levere faktuelt korrekte svar på hvad som helst.
(...) om ens røv ser stor ud i et givent par bukser
Nej, skat. Det har ikke noget med bukserne at gøre. Din røv ser stor ud uanset hvad du putter den i.
"Siri not only understands what you say, it's smart enough to know what you mean."
Så klog er Siri altså heller ikke - ihverfald iflg. Robin Williams (Youtube).
Udsagn kommer ofte ud fra en kontekst som vi til tider ikke har tid til at sætte os ind i at læse. Send dog "wind between wings" som ringetone til din DIN personlige Siri;-)
Måske skulle konen stille spørgsmålet om røv og bukser til Siri. Så kan vi andre holde os uden for i fred og ro :P