Haldor Topsøe: Computerkunde #1 & #2

Haldor Topsøe er død.

Jeg vil overlade til andre at skrive de officielle nekrologer og nøjes med at påpege at han var computer kunde nummer #1 og #2 i den danske computerbranche.

Haldor Topsøe's hovedforretning for 50-60 år siden var ammoniakfabrikker baseret på firmaets katalysatorer.

Katalysatorer er kemi og kemi er i bund og grund LeChateliers princip og derfor handlede det om at optimere tryk og temperatur så reaktionen skubbes mest muligt over imod ammoniak siden.

I praksis var det nødvendigt at tage den præcise geometri af katalysatorreaktoren med i beregningerne og derfor kom DASK computeren på et tørt sted.

Da det blev besluttet at bygge GIER computeren til Geodætisk Institut bestilte Haldor Topsøe serienummer 2 til en pris på 350.000 kr. Så vidt jeg har forstået fik de faktisk leveret deres maskine før GI. Atomenergikommisionens Forsøgsstation Risø, fik nummer 3.

Regnecentralens 3. computer, RC4000 var direkte bygget til Haldor Topsøes behov: Den skulle styre en gødningsfabrik i Pulway i Polen.

Haldor Topsøes rolle som "gudfader" for den danske computerindustri var blot en fodnote i hans virke, men hvilken fodnote!

Æret været hans minde.

phk

PS: Læs mere hos Datamuseum.dk

PPS: Arrangementet om processkontrol 4. juni)

phk

Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Martin Kofoed

Haldor Topsøe er "barn" af Niels Bohrs fantastiske arbejde på Københavns Universitet. Hvordan forvaltes denne arv i dag? Jeg har personligt svært ved at se, at der er megen ambition og ære i den måde, vi kører uddannelsessystemet i Danmark i dag. De studerende på de videregående uddannelser kalder sig selv "elever", pauser mellem forelæsninger hedder "frikvarter" og forberedelse er blevet til "lektier".

Arven efter Haldor Topsøe er en tung arv. Men vi burde da i det mindste gøre forsøget på at løfte den. Her er en ærgerlig kronik af Steen Hansen fra Niels Bohr Instituttet:

http://www.b.dk/kronikker/kronik-9.z-er-kommet-paa-universitetet

  • 8
  • 3
#2 Carsten Hansen

Var Carlsberg ikke den første kunde eller stillede de bare en villa til rådighed til DASK? Der blev bl.a. lavet salgsforecast til Carlsberg, der dog var negative pga. en strejke kort forinden :-)

Men DASK var vel kun til deling og GIER var en rigtig computer, der kom hjem at stå hos kunden.

Alligevel fortjener Haldor Topsøe stor ros for at have været et fyrtårn gennem så mange år.

  • 1
  • 0
#4 Christen Monberg

Min far var ansat hos HT fra 1952 til 1989. Jeg husker jeg som 8-9 årig var med ham på arbejde på Vintappergården i Gentofte. Jeg var vildt imponeret over elektronhjernen GIER der stod og spillede melodier - der var en højttaler forbundet til Carry-flaget. Så kunne man høre om programmerne kørte rigtigt. Og de havde selvfølgelig lavet et program der lød som J.S.Bach.

  • 1
  • 0
#5 Andrew Rump

Jeg var sommerferieafløser for system administratoren hos HT i starten af 80'erne og der snakkede man stadig om GIER, når man blev introduceret til maskinstuen! :-D Jeg fandt min levevej da min far kom hjem med, hvad også må have været en af de første TI-59 (og senere HP41C) lommeregnere i Danmark. HT var (og som firma er) fremsynet.

Det har, som mange andre også skriver, igennem tiden været en oplevelse at møde ham - hver gang.

Æret været hans minde.

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere