Grøn i-te - i mit keyboard

Cola på Garfield

Jeg vidste det jo sådan set godt i forvejen, havde fået en lektie allerede tidligt i livet som vist i et par år fungerede tilpas afværgende. Dengang som nu drak jeg sjældent cola og det var da også et uheldigt sammentræf af omstændigheder der udløste den hårde lektie dengang: den åbne cola, joysticket der ikke kunne være på det lille bord ved siden af C64, kammeraten der havde lagt det nye 5 1/4" floppylagrede Garfield spil ved siden af uden sit cover.

Så var der ligesom linet op.

En hurtig bevægelse og sjask var der cola i disketten. Jeg husker jeg løb ud og skyllede den under vandhanen, tørrede den og lagde den til side. Lige til et par dage senere, hvor jeg vovede at indsætte det tilsølede spil i mit enorme 1541-floppydrev. Disketten var ulæselig og jeg opgav hurtigt, satte en anden i. Men nu var også denne ulæselig og så var det jeg blev nervøs.

Løsningen var dengang at åbne 1541-drevet og forsigtigt med en vatpind og lidt rensevæske at fjerne den klistrede klat cola, der sad på tonehovedet. Så kørte vi igen og Garfield og den anden diskette røg med et vist vemod i skraldespanden.

Men det var i midten af 80'erne og der er sket meget med hardware i de 25 år der er gået siden da. En ting har dog ikke ændret sig: elektronisk isenkram og sodavand fungerer stadig ikke sammen.

Grøn i-te

Vi skrev december 2010 og Kåre havde haft en lidt travl dag, var spurtet ind i kantinen efter en frokost, havde i skyndingen købt en sodavand lavet på grøn te bare for at prøve noget andet end vand og var spurtet tilbage til mødet med mad og te som blev placeret ved siden af arbejdsmaskinen, en MacBook Pro.

Så var der ligesom igen linet op.

En hurtig bevægelse og sjask røg den grønne te ud over den åbne MacBook Pro, sivede ned under tasterne og løb ned ad skærmen. Og hvis nogen efter dette indlæg skulle være i tvivl: det er IKKE sådan man laver grøn it.

I en sådan situation er der ikke tid til at tænke og refleksen, den rigtige refleks var da også at slukke dyret og vende det på hovedet, for derpå at hente en klud og får fjernet alt hvad fjernes kunne ad den vej.

Jeg burde nok have ventet lidt med at tænde maskinen, men efter kort tid løb der ikke mere te ud så jeg besluttede at gøre forsøget og voila, den virkede stadig. Tasterne sagde godt nogle sjove svuppelyde, men jeg tænkte at det fordampede vel.

Det gjorde det også, det meste af det.

Den store rengøring

For ganske vist var den grønne te ikke cola, men der var helt sikkert sukker i og det klistrede nu så meget at det var en plage at skrive på tasterne. Særligt spacetasten gjorde knuder og kunne til tider klæbe sig helt fast. I en kort tid holdt jeg det ud, så googlede jeg ellers løs på problemet, for hvordan fikser man et klistret tastatur uden at skulle sende maskinen til reparation?

Det viser sig at tasterne på en MacBook Pro kan lirkes af og de sidder i de nye unibody maskiner i et lille hulrum, der virker temmeligt vandtæt. Der er altså gode chancer for at væske i tastaturet er begrænset til det område og ikke kommer videre ned i den sårbare elektronik.

Der findes en række videoer på YouTube, som viser hvordan og jeg kastede mig ud i at gøre forsøget. Første taste, "R", gik godt. Jeg rensede tasten underneden med en vatpind og lidt rensevæske som dengang i 80'erne og rensede også fjeder og hulrum. Det fiksede problemet med klisteret. Men på taste to, "T", knækkede en umanerligt lille hvid tap af den underliggende fjederlignende mekanisme og denne sad nu ikke helt så godt fast længere.

Jeg summede lidt over det og fandt ud af at man kan lirke de almindelige taster af fra højre side uden at få problemet og at man faktisk kan gøre det uden brug af skruetrækker. Et par timer senere var rengøringen overstået.

Nytårsforsættet

Vi skriver 2011 lige om lidt og i år har jeg et nytårsforsæt: aldrig mere væsker i mit elektronik.

Det er livet for kort til!

Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Tine Andersen

Aflivede min HP nytårsaften for 5 år siden, og dengang vidste jeg ikke, hvad førstehjælp til druknede blærbare er...

Scenarie: Tine sidder i sofaen og pisker flødeskum til irsk kaffe (en nytårstradition), på bordet lille XTINY (HP Pavillion 1½ år gammel), en meget stor drink (Vermouth) og en lille ivrig Rosa-kat, der vældig gerne vil smage på flødeskummet.

Katten vælter drinken (som var meget stor) ned i tastaturet og det totale kaos er en realitet. Jeg vender pc-en om, lægger et hånklæde under, men slukker ikke. Og den virkede da i 5 minutter mere. HD-en overlevede dog- og dermed alle mine billeder og grafik, som jeg ugen før havde brugt et par dage på at sortere ud i mapper/slette dubletter.

Min Dell har derimod overlevet et tilsvarende stunt: Der står nemlig i brugervejledningen, hvad man gør i slige tilfælde. Godt nok var tasterne lidt klæbrige en tid efter.

Men ellers har det værste i mine 18år med computere været katte, der rev taster af- og dermed hidsigt jagt på de der åndede små hvide dimser (på Dell: De små gummitutter- og jo, de kan limes på med kontaktlim selvom E-tasten var lidt stiv en tid efter).

Godt nytår!

Mvh Tine- der ikke mere piskeflødeskum i nærheden af en tændt bærbar.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere