simon shine bloghoved

Gratis On-Floppy Linux for alle

Har du nogensinde haft brug for en gratis og virkelig letvægts
on-floppy Linux, der kan køre på x86, x64 eller ARM, så bør du lige
læse med her.

Jeg var på jagt efter netop sådan en Linux og begyndte at kigge på
Ubuntu Embedded, men holdt
hurtigt op med det. Dels fordi at Ubuntu er forholdsvis træls, og dels
fordi at hele Ubuntu fylder op til 5 GB, før man skræller ting fra.

Før det hele blev meget omstændigt, tænkte jeg, hvorfor ikke bruge
Toms RTBT? (Bemærk lige <marquee> og
<blink>-tagsene!) Den er gratis, fylder en enkelt 1,44MB-diskette og
er en forholdsvis funktionsdygtig Linux. Her kom internettet mig dog i
forkøbet, da Linux simpelthen bliver foræret væk, uden at nogen skal
have brækket benene først. Det har resulteret i en del nyttige
karaktertræk. En bemærkelsesværdig én af slagsen, sammenlignet med
lignende styresystemer er, at efter 72 timer, så kører systemet
stadig. Man kan jo ikke forvente at folk er blevet færdig med det de
lige laver efter så kort tid, vel?

Heldigvis var der andre på internettet, der havde samme tanke, så må
jeg præsentere:

Toms RTBT, et klassisk styresystem til den moderne bruger. Den har GNU
ls med farver, Bzip2-komprimering af kernen, og en skidenuttet
mini-tux:

Illustration: Simon Shine

Toms RTBT fra toms.net/rb er en Linux med alle begrænsninger fra
1990erne bevaret. Windows NT og senere kan for eksempel ikke længere
lave Toms RTBT-floppyer, da disse moderne styresystemer ikke
understøtter det udvidede 1,722MB-disketteformat.

Jeg skulle dog bruge en Linux 4.8-kerne, og Toms RTBT kører desværre
med en Linux 2.2-kerne. Da jeg imidlertid ikke har haft et
diskettedrev i 10-15 år, havde jeg alligevel ikke meget held med at
skabe en flytbar version. Efter at have købt et USB-diskettedrev,
kunne jeg hente en .tar.gz-fil på 1,7MB, pakke den ud og køre et
shellscript som antager at min libc ligger i mappen
/usr/i486-linux-libc5/lib og dd'er en råfil lige over på disketten.
Jeg lyttede til diskettedrevets brummelyde, genstartede min maskine og
en fin Linux bootede op på mindre end 10 sekunder. Fantastisk!

Se, det er en Linux som du har styr på, og ikke omvendt.

Jeg kan se mange industrielle Toms RTBT-anvendelser for mig, så jeg
synes, det er et rigtigt fint tip, jeg giver videre her, men hvad
kunne du selv bruge Toms RTBT til? Har du allerede erfaring med det?
Eller er du en "uhh, ting skal have en grafisk brugergrænseflade og
nylige sikkerhedsopdateringer!"-kylling, og vil du kun bruge noget som
Bill Gates personligt har håndkodet og oversat? Ja, så er Toms RTBT
nok ikke for dig!

Kommentarer (13)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Niels Gustav Westphal Serup

Tak for tippet, det kan jeg nok godt få nytte af når jeg er på farten.

Jeg er dog lidt utryg ved den hjemmeside du hægtede til. Når jeg går ind på den, får jeg ikke nogen advarsler fra Firefox-udvidelsen "NoScript". Nu er jeg ikke helt klar på hvad den udvidelse gør, men jeg ved i hvert fald at jeg altid får en besked fra den når jeg går ind på en ny hjemmeside -- og her fik jeg slet ikke nogen besked! Baggrundsfarven er også meget mørk, nærmest sort. Er det en del af "The Dark Web" som jeg har hørt om?

Morten Svendsen

Jeg anbefaler at du kigger på OpenEmbedded, OE-Lite, BuildRoot, DD-WRT eller ligende alt efter behov. De har modsat TomsRTBT opdateret Linux kernel libc osv. Ligeledes giver de mulighed for selv at bygge boot klarer og færdigt configurerede images til lige netop det specifikke behov til mange platforme (x86, x64, armv7 armv8, mips, ...). Med hensyn til størrelse så fås f.eks. DD-WRT Linux til din Router ned under 1,7 MB images.

http://www.openembedded.org/
http://oe-lite.org/
http://www.dd-wrt.com/

Henning Wangerin

Dels fordi at Ubuntu er forholdsvis træls, og dels fordi at hele Ubuntu fylder op til 5 GB, før man skræller ting fra.

Nah den holder nu ikke helt.
Jo hvis man installere en GUI version af ubuntu fylder det godt, men installerer du serverversionen fylder den ikke det store - har ikke checket hvor lidt, men det er minimalt, omend nok ikke så det kan være på en floppy.

Hvem har iøvirigt dem i deres maskiner? Slev i de oldgamle maskiner jeg bruger, skal jeg da til at tænke mig om hvor jeg har et fdd-drev ;-)

Men eller er der da Damn Small Linux hvor cd-isoet fylder ~50Mb

/Henning

Henning Wangerin

Er det virkelig noget Version2, som jo er et medie for IT-professionelle (dvs. folk der lever penge de får for IT), bakker op om?

Nu er der nu mange som lever a at arbejde med Linux og andre Open Source ting, så det ser jeg nu ingen problem i.

Jeg ser mere et potentielt problem i Gordon Flemmings post https://www.version2.dk/blog/gratis-in-memory-windows-alle-1036333
Jeg har ikke mulighed for at vurdere om den er helt ren i kanten rent licens-mæssigt, da jeg ikke har brugt Windows i 12-15 år, og derfor ikke har nogle medier at prøve med.
Det kan sagtens være at alt er i orden, men mit begrænsede kenskab til MS-licenser siger mig at det kunne være på kanten af licensbestemmelserne.

/Henning

Ivo Santos

Tilbage omkring årtusinde skiftet lykkedes det mig at lave en boot disk med indbygget tcp/ip understøttelse, det var ret vildt da jeg jeg viste den for en admin på den skole jeg gik på.
Disken var i øvrigt baseret på dos filer og windows filer.

I dag er den slags så ikke relevant, men dengang var det ret vildt.

Log ind eller Opret konto for at kommentere