Gratis kvinder på JAOO

Eller måske knap så meget gratis kvinder (!), som kvinder kan komme gratis på JAOO - i en ud af de tre konferencedage.

Jeg ved ikke om det er krisen der kradser, men vi kan som arrangørerer af JAOO se at der er endnu færre kvinder tilmeldt konferencen i år end i de foregående år, hvor det ellers har stået slemt nok til med kønsfordelingen. Men hvorfor?

Har kvinderne ikke lyst til at holde deres it-kompetencer ved lige' Er de mere autoritetstro, når chefen siger at der ikke er råd til personlig udvikling i dette års budget (min personlige holdning er så at man ikke har råd til IKKE at videreudvikle sine medarbejdere, men nogle er jo uenige)' Prioriterer kvinder bare andre ting højere, når der forhandles goder' Eller er det JAOO, som ikke henvender sig godt nok til et kvindeligt publikum' Regner cheferne derude med at kvinderne er mere konfliktsky for så er det nemmere at give dem et nej?

Jeg kender ikke svaret, men ikke desto mindre kan vi konstatere at det ser ud til at det er en tendens. Ikke bare er det dårligt for stemningen til vores konferencefest, men det er også dårligt for branchen, hvis kvinderne i den ikke holder deres kompetencer ved lige.

Som sædvanligt er det svært for os nørder at se et problem og så ikke gøre noget ved det, så der er kommet handling bag. JAOO vil gerne invitere kvinderne til en dag på konferencen helt gratis, men den slags er jo ikke helt fair (eller lovligt), så der er udtænkt en særlig rabat som mest kommer kvinderne til gavn på grund af den nuværende skæve kønsfordeling, men også gavner nogle mænd.

Som der står på JAOO-hjemmesiden under Women@JAOO er der en række tiltag henvendt til kvinder under konferencen, herunder en tydeliggørelse af de kvindelige talere som gode forbilleder. Og så er der en konkret rabat, som følger følgende regler, som citeret fra JAOO-hjemmesiden:

*** Our intention is to let women in for free one single day at JAOO Aarhus, but according to danish law that is to discriminate. Therefore the rules are as follows:*

  • ***Any paying attendee (regardless of sex) can bring a person of the opposite sex for free.***
  • ***The free tickets are one-day tickets, valid for one of monday, tuesday or wednesday.***

Det må jo siges at være et noget kontroversielt fokus på køn i en branche som er noget skævt fordelt på det punkt, så det er lidt spændende, hvad det bringer med sig. Jeg er selv lidt ambivalent i forhold til den slags kønspolitik - og mener ikke at jeg har specielt brug for dette fokus (jeg skal nok få min efteruddannelse), men hvis det virkeligt er sandt at kvinder er dårligere til at holde deres kompetencer ved lige, så får man jo lyst til at tale med store bogstaver og gøre noget. (jeg har ladet mig fortælle at hvis tilbuddet ikke passer så godt på grund af fordelingen omkring 1 dag vs. 3 konferencedage, så kan man skrive til konferencen og få et tilbud på en samlet pris med en mand og en kvinde til konferencen.)

Hvad synes du' Er det helt uretfærdigt at give denne rabat' Vil du benytte dig af tilbuddet?

Kommentarer (48)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Torben Mogensen Blogger

Jeg er ikke sikker på, at reglen er skudsikker: Kravet om, at ledsageren skal være af det modsatte køn, kan i sig selv betragtes som diskriminerende.

En mere lovlig måde vil nok være at lade JAOO donere billetter til en organisation for kvinder i IT, og lade dem fordele billetterne.

Martin Bøgelund

En mere lovlig måde vil nok være at lade JAOO donere billetter til en organisation for kvinder i IT, og lade dem fordele billetterne.

Eller i det mindste forskyde ulovlighederne til denne organisation - for en organisation for kvinder i IT må vel ret beset heller ikke diskriminere på køn, ved at kræve at man skal være kvinde for at blive medlem?

Anonym

Rendyrket kønsdiskrimination, nu på tryk !

Drop nu det evindelige fokus på køn, Therese !

Syntes du virkelig det er en god ide at kønskvotere ?

Jeg kan ikke genkende billedet af, at det er svært for kvinder, at blive optaget til en længerevarende uddannelse her i landet ?

Therese Hansen

Jeg har aldrig sagt at det er en god ide at kønskvotere - det er generelt en skrækkelig ide for både de involverede kvinder og mænd. Jeg ved ikke hvad du antyder omkring optagelse af kvinder på de længerevarende uddannelser her i landet - dette tiltag handler om de kvinder der er i it-branchen og ikke de kvinder der rekrutteres til it-branchen.

Tiltaget hos JAOO er ikke min ide, men jeg synes den er sjov. Og den sætter fokus på om vi nu alle får sat efteruddannelse på skemaet omend på en noget kontroversiel måde.

Og jeg bestemmer vel selv hvad jeg vil fokusere på, Kim. Køn af en af de ting jeg bliver konfronteret med i min hverdag, så det er på min fokusliste om du så kan li' det eller ej.

Anonym

...men jeg synes den er sjov...

Gad vide, om det også var Roelof Frederik "Pik" Bothas' holdning til apartheid ?

Og jeg bestemmer vel selv hvad jeg vil fokusere på

Godt ord igen...jeg bliver bare så forbandet over forskelsbehandling, også hvis det går ud over kvinder !

Er, som jeg tidligere har givet udtryk for, ked af, at man i forsøget på at løse et problem skabe et andet.

Forskelsbehandling, i alle afskygninger skal bekæmpes, og jeg syntes ikke det er sjovt.

Webgrrls er, efter min mening, et kedeligt eksempel på et dem og os syn.

Er der virkelig behov for krisecenterlignende grupperinger ?

Hvad er det for fortrædeligheder de stakkels kvinder har været udsat for ?

Rene Nejsum

Der kunne risikere at komme helt andre personer end vi normalt ser, det kunne helt skævvride konceptet om JAOO. Tænk hvis én tog sin kvindelige chef (M/K) med, eller - gud forbyde det - en bruger af IT af en eller anden slags...

For ikke at nævne festen mandag aften!

Der er pludselig en overhængende risiko for at man bliver trukket ud på dansegulvet, kommer til at sidde ved siden af én pige der har lyst til at tale om andre - mindre vigtige - ting end fx. forskellen mellem Python 2.6 og 3.X.

Nej, det med ikke betalende gæster til JAOO er helt klart en skråplan :-)

Gode hilsner
/Rene

PS. Nej, jeg er ikke det mindste fornærmet over at Theresa afviste at tage mig med (noget med at hun allerede havde fundet én at tage med :-)

Therese Hansen

Godt ord igen...jeg bliver bare så forbandet over forskelsbehandling, også hvis det går ud over kvinder !

Der er vi helt enige, Kim og netop derfor støtter jeg også dette tiltag netop fordi det er kønsbalanceret formuleret, selv om der potentielt er en fordel for kvinderne fordi de er så dårligt repræsenteret i forvejen. Rabatten gælder jo også for mænd.

Du spørger om der er behov for denne "os og dem" mentalitet: Sagen er at det ikke er et valg som kvinderne har taget - det bliver tvunget ned over hovedet på os fra det øjeblik vi vælger at træde ind på mændenes højborg; it-branchen. Jeg ville også hellere at man ikke konstant blev konfronteret med sit køn i it-branchen, men det er nu engang virkeligheden for rigtig mange kvinder - jeg hører konstant skræmmende erfaringer fra andre it-kvinder og har også historier fra min egen hverdag. Jeg forstår godt at kvinderne har brug for at dele disse historier med hinanden og lære af hinandens erfaringer og det er blandt andet der kvindenetværk kan bruges. (uh, det var mange generaliseringer - der er selvfølgelig undtagelser til alle regler)

Det skal så samtidig siges at det er en yderst kompleks problemstilling, som det er meget svært at gøre noget ved.

Anonym

Kan du komme med nogle eksempler på hvad det er der "bliver tvunget ned over hovedet" og hvilke "skræmmende erfaringer" der er tale om ?

Jeg har måske været heldig i mine, efterhånden alt for mange år i IT-branchen, eller også er jeg ikke fintfølende nok til at have opfattet at kvinder bliver diskrimineret.

Hvis du har nogle 'historier' der underbygger følelsen, vil det måske kunne hjælpe lidt på forståelsen.

Du skriver også at det ikke er et valg kvinder har taget, nuvel, er det et særligt godt argument for at fravælge det modsatte køn mht. til netværk og faglig sparring ?

Vi risikere at få netværk for mænd, netværk for brobygning og netværk for kvinder. Jeg troede, efter at have læst andre af dine indlæg, at kvinder havde noget at byde ind med og at de vil kunne bidrage med bedre/andre løsninger ?

Therese Hansen

Grunden til at jeg ikke kommer med konkrete historier er i høj grad at jeg ikke vil hænge nogen ud i offentlighed - og det er måske en del af problemet, men vi har jo alle en grænse for hvad vi vil dele. Det er også en holdning jeg har mødt hos andre kvinder.

Et kvindenetværk handler ikke om at udelukke mændene - det handler om at dele noget med kvinderne. Netværk er jo så heldigt opbygget at man godt kan deltage i flere af gangen. Jeg er ikke selv med i nogen kvindenetværk, men har dog en gruppe kvindelige venner, som jeg deler historier med og samtidig netværker jeg med mændene (og de få kvinder) til konferencer, i brugergrupper og på arbejdet uden at det er et problem at jeg gerne vil begge dele.

Jeg tror ikke det handler om at du ikke er fint-følende nok til at have opfattet at kvinder bliver diskrimineret og talt ned til i denne branche - det er nok i virkeligheden ikke muligt uden en kønskifteoperation.

Jeg har faktisk en mindre historie, jeg gerne vil dele, som kun hænger mig selv ud. Jeg har selv talt ned til en af mine med-kvinder for ganske nyligt da jeg ringede på et jobopslag. Jeg forventede at få en mandlig udvikler i røret og da jeg i stedet fik en kvinde fik jeg lidt for hurtigt sagt at hun selvfølgelig ikke kunne hjælpe mig fordi "jeg bare lige skulle diskutere nogle tekniske ting med programmøren" - jeg gik helt automatisk ud fra at hun var receptionisten eller lignende. Det kan lyde som en lille ting, men prøv at forestille dig at blive tilsidesat på den måde hver dag flere gange om dagen. Det er frustrerende. Jeg har selv prøvet det flere gange. (og kvinden i min historie viste sig at være ikke-nørd, men det ændrer jo ikke ved at min adfærd var forkert.) Jeg har meget værre historier bare fra mit eget liv, men vil altså som sagt ikke hænge nogen ud.

Anonym

Et lidt fluffy 'svar' :-)

Men:

...men har dog en gruppe kvindelige venner, som jeg deler historier med og samtidig netværker jeg med mændene...

Hvordan ville du have det hvis de dannede en mænd-only basisgruppe ?

..men prøv at forestille dig at blive tilsidesat på den måde hver dag flere gange om dagen..

Jeg tror ikke det hjælper særlig meget, at mødes med medsøstrene og pive.. hvad med en frisk, gerne lidt nedsættende bemærkning, til testosteron-fjolset istedet ?

Der skal lidt mere kød på, før jeg forstår problemet.

Anonym

Håber ikke at en eller anden sindsforvirret mandsperson føler sig trådt på. For i danmark gælder flg. love mht. til diskrimination...gad vide om det også gælder diskriminering på baggrund af køn ?

§ 1. Stk. 1. Den, som inden for erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed på grund af en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse tro eller seksuelle orientering nægter at betjene den pågældende på samme vilkår som andre, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 2. På samme måde straffes den, som af nogen af de i stk. 1 nævnte grunde nægter at give en person adgang på samme vilkår som andre til sted, forestilling, udstilling, sammenkomst eller lignende, der er åben for almenheden.

Therese Hansen

Hvordan ville du have det hvis de dannede en mænd-only basisgruppe ?

Det har de jo - det hedder fodbold/formel 1/ølsmagnings/tur på stripbaren-aftner. Det er jo ikke anderledes end at jeg mødes med pigerne fra studiet eller arbejdet og taler om det der interesserer os.

Jeg tror ikke det hjælper særlig meget, at mødes med medsøstrene og pive.. hvad med en frisk, gerne lidt nedsættende bemærkning, til testosteron-fjolset istedet ?

Jo, jo det gør man så, men det ændrer jo ikke på at det er frustrerende og at nogle kvinder bearbejder ting ved at tale om dem (noget nogle mænd kunne lære noget af).

Håber ikke at en eller anden sindsforvirret mandsperson føler sig trådt på.

Nu er der jo ikke nogen diskrimination i selve tiltaget, når man kigger på reglerne - de gælder lige for mænd og kvinder.

Kristian Thy

Eller i det mindste forskyde ulovlighederne til denne organisation - for en organisation for kvinder i IT må vel ret beset heller ikke diskriminere på køn, ved at kræve at man skal være kvinde for at blive medlem?

Vi ser frem til at Jon og Kim også bekæmper andre fælt kønsdiskriminerende foretag som De Grønne Pigespejdere, Danske Kvindelige Lægers Forening, Foreningen Kvindelige Akademikere og Foreningen for Enlige Mødre.

Jeg kan overhovedet ikke hidse mig op over en rabat som ovenstående. Hvordan man kan argumentere for at et initiativ der skal sørge for at kønsfordelingen er mere lige skulle være diskriminerende går over mit hoved.

Anonym

Kristian,
Mener ikke at jeg hidser mig op, der skal meget mere til.

Hvordan man kan argumentere for at et initiativ der skal sørge for at kønsfordelingen er mere lige skulle være diskriminerende går over mit hoved.

Det er da ret simpelt, det er ulovligt at diskriminere...
Overskrift:
Free tickets for women at JAOO Aarhus 2009

Opblødning:
Our intention is to let women in for free one single day at JAOO Aarhus, but according to danish law that is to discriminate. !!?!
Det er næsten værre end Pirate Bay.

Hvor høj er du ? :-)

Hvis man skulle følge logikken, skal alle Canadisk inuitter vel også gratis ind, altså hvis de er i selskab med en kinesisk mand ? :-)

...fodbold/formel 1/ølsmagnings/tur på stripbaren-aftner..

Er aldrig kommet gratis til nogen af den type arrangementer, og mener ikke at have set skilte med adgang forbudt for kvinder....
Og stripbar skulle lige med.....slemme slemme kønsdiskriminerende mænd :-)

Martin Kofoed

Mænd kan blive væk!

Nu er reglerne godt nok blevet filet lidt til, så gældende dansk lov overholdes, men ellers bør man holde sig langt væk fra forskelsbehandling. Det kan godt være, at vi i "branchen" har problemer med at tiltrække det kvindelig køn, men så er det vel dér, man skal sætte ind?

Har diverse kvindefaggrupper mon tilsvarende kampagner for at lokke mandlige deltagere til diverse arrangementer?

Jeg synes sådan set, alle initiativer til at udligne den skæve kønsfordeling i IT-branchen er velkomne (selvFØLGELIG, gør jeg det!! :) ). Det har man forsøgt i de 10+ år, jeg har været på jobmarkedet, tilsyneladende uden det store held. Så enten gør man det forkert, eller også appellerer jobtyperne bare mere til mænd. Hvorfor så spilde midler på at få vand til at løbe opad?

Therese Hansen

Jeg synes sådan set, alle initiativer til at udligne den skæve kønsfordeling i IT-branchen er velkomne (selvFØLGELIG, gør jeg det!! :) ). Det har man forsøgt i de 10+ år, jeg har været på jobmarkedet, tilsyneladende uden det store held. Så enten gør man det forkert, eller også appellerer jobtyperne bare mere til mænd.

Jeg mener ikke rekrutteringsdebatten hører til i forhold til dette arrangement fordi det handler om de kvinder der allerede er i branchen. (og desuden har vi jo for nyligt set at det hjælper med rekrutteringstiltag da der i år er rekord-mange piger der skal læse it eller datalogi i f.eks. Århus, men det er en anden historie. Det hjælper bare langsomt.)

Martin Bøgelund

Hvis man vil tage sin partner med, så er man så begrænset, hvis man foretrækker en af samme køn...

Man må jo heller ikke diskriminere på baggrund af seksuel orientering, så hvis du blot siger du er transseksuel (f.eks. en kvinde "fanget" i en mandekrop), kan du sagtens få en anden mand med ind.

Jon Bendtsen

Vi ser frem til at Jon og Kim også bekæmper andre fælt kønsdiskriminerende foretag som De Grønne Pigespejdere, Danske Kvindelige Lægers Forening, Foreningen Kvindelige Akademikere og Foreningen for Enlige Mødre.

Det gør jeg skam også gerne. Jeg har skrevet til diverse politiske ligesitllings ordfører/ministre og foreslået dem at de enten indefører kvindelig værnePLIGT eller fjerner den for mænd.

Nicolai Lundgaard

Ja, det er da løbet helt af sporet. Kan det skyldes, at der er meget lidt substans i "debatoplæget", som mere minder om en camoufleret reklame for et arrangement afholdt af bloggerns arbejdsgiver?

Ps. Buddy Holly i Frederiksgade uddeler gratis drinks til kvinder om torsdagen. Hvis man nu alligevel er i Århus...

Martin Bøgelund

Over petitessepikkere blandt dem med for små mentale nosser. De elsker at få kørt debatten ud i blindgyder.

Heh, refererer til kønsdele og kalder andre for trolls... Håber sandelig at Jon har givet den rette forklaring.

Metoden som får dig til at kalde andre "petitessepikkere", er blot én af måderne at anskueliggøre absurditeten i ligestilling gennem kønsdiskriminering på.

Men den fløj lige hen over hovedet på journalisten, eller hvad? Yeah, right!

Dorte Toft

Petitessepikker er kønsneutralt, d'herrer:-) Ordbilledet kommer fra fugle/høns, der pikker korn.

Og i øvrigt går jeg klart ind for kvindelig værnepligt, men god fortsat fornøjelse med jeres harme over mit lille indlæg.

Anonym

Jammen det er da meget fint med lidt sproglig undervisning af en kvindelig specialist.

Jeg er ikke skarp på betydningen af "små mentale nosser".

Kan du også kaste lidt lys over de gloser ?

Therese Hansen

Kønsfordelingen på JAOO bør vel egentlig ikke afspejle samfundet generelt men i stedet inden for den målgruppe, som JAOO er rettet imod.

Har man sammenlignet de to og konstateret, at fordelingen på JAOO er relativt skæv?

Ja, selvfølgelig - selv i forhold til it-branchens skæve kønsfordeling er kønsfordelingen på JAOO dårligere. Sidst jeg hørte tallet var det omkring 3 % kvindelige deltagere.

Yoel Pedersen

Uddrag fra ligestillingsloven:

§ 2. Ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

herunder:

Stk. 3. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Med andre ord, jeres "omgåelse" af ligestillingsloven er stadigvæk en overtrædelse. Der er ingen risiko for fængelsstraf o.l., da straffeloven desværre ikke tager højde for kønsdiskrimination, men hvis en person skulle føle sig diskrimineret af jeres initiativ, kan der klages til Ligestillingsnævnet, der herefter vil tage stilling til klagen og om nødvendigt føre en retssag mod indklagede på klagers vegne.

Min egen holdning: det er, som en anden debattør påpegede det, spild af tid at forsøge at få vand til at løbe opad. IT-branchen appellerer som hovedregel ikke til kvinder, ligesom sygepleje ikke appellerer til mænd.

Hvis kvinder vil være med, må de deltage på lige fod med os andre - der synes at være en tendens til, at kvinder, der har forvildet sig ind i IT-branchen, vil have IT til at handle om alt andet end lige netop kernen i faget, nemlig teknikken.

Nicolai Lundgaard: Hvis du gerne vil have gratis drinks på Buddy Holly også er det ganske simpelt. Husk at få en kvittering for din drink, send den med en klage til Ligestillingsnævnet, der herefter vil sørge for at diskoteket refunderer beløbet. Lidt besværligt, men der er desværre stadig mange, der ikke har forstået at positiv særbehandling er skadelig for ligestillingen.

Sidsel Jensen Blogger

Jeg synes det er et rigtigt fint initiativ som JAOO har taget, og det er umiddelbart svært at afgøre hvilken usynlig barriere der denne gang har holdt kvinderne fra at melde sig til konferencen.

Rigtig mange IT-firmaer har beskåret rejse og konferenceaktivitet i år pga. kriiiiiiiiisen og det er muligvis derfor at JAOO bliver ramt, som Therese også er inde på.

Jeg var selv afsted på JAOO for første gang sidste år, og det var en kæmpe oplevelse - super fed konference med gode muligheder for networking inden for branchen. Jeg kom hjem med et par sjove oplevelser i baggagen bl.a. en god snak med Guy Steele om Fortress :-)

Hatten af for at JAOO prøver at gøre noget ved problemet - måske vi burde gøre noget tilsvarende til Open Source Days....

Martin Bøgelund

Jeg synes det er et rigtigt fint initiativ som JAOO har taget, og det er umiddelbart svært at afgøre hvilken usynlig barriere der denne gang har holdt kvinderne fra at melde sig til konferencen.

Jeg vover et gæt.
Hvis jeg var kvinde, ville jeg blive vrissen over signalværdien i, at kvinder åbenbart kun kan finde vej til konferencen, hvis de slæbes med af en mand.

Agnete Moos

I 2008 og 2007 var jeg på Open Source Days og blev behandlet, som var jeg spedalsk. Ved forelæsningerne var der altid mindst 3 tomme pladser mellem mig og min sidemand, og prøvede jeg at rykke nærmere for at smalltalke lidt, blev han gerne helt befippet og samtalen endte i enstavelsessvar. Dejavue til 7. klasse.
Det er ganske enkelt ikke behageligt at sidde i et auditorium med 150 tilhørere og konstatere at man er eneste kvinde.

Jeg troede, at jeg skulle netværke med andre open source udviklere, men det blev til ensomme frokoster og kedelige pauser. Noget jeg f. eks. aldrig har oplevet på Reboot hvor andelen af kvinder er noget højere.

Nu har jeg gjort brug af tilbuddet om en gratis konferencedag og skal nu på JAOO for første gang. Jeg ville aldrig have tilmeldt mig til fuld pris, da jeg har en grim mistanke om, at jeg igen ville skulle gennemleve 3 dage med social udgrænsning, og det orker jeg ikke igen.

Aino Corry

Nogle steder nævnes det, at andelen af kvinder i IT branchen er 12%. Normalt har vi på JAOO omkring 5% kvinder. Fordelingen til vore andre konferencer er (tal fra de sidst afholdte konferencer):

QCon London 5,5%
QCon San Francisco 4,8%
JAOO Sydney 7,8%
JAOO Brisbane 6,5%

Der kan være mange grunde til, at kvinder ikke er repræsenteret på JAOO i samme andel som kvinder i faget i det hele taget, både faglige (vores konference er teknologinær) og personlige (det kan være svært at tage fra familien i 3-5 dage).
Grunden til, at vi reagerer i år er den, at andelen af kvinder tilmeldt til JAOO var faldet til ca. 3,7%. Noget har ændret sig. Hvad?

Jon Bendtsen

I 2008 og 2007 var jeg på Open Source Days og blev behandlet, som var jeg spedalsk. Ved forelæsningerne var der altid mindst 3 tomme pladser mellem mig og min sidemand, og prøvede jeg at rykke nærmere for at smalltalke lidt, blev han gerne helt befippet og samtalen endte i enstavelsessvar. Dejavue til 7. klasse.

Der er mange IT mænd som ikke har det særlig godt med "pågående" kvinder. Og ja, du vil blive opfattet som pågående når du rykker nærmere. I stedet for skal du vente til næsten sidste øjeblik og så sætte dig ved siden af, fordi så er det bare en tom plads. Desuden så ignorerer du stort set din sidemand imens der tales, men bagefter kan du godt stille tekniske spørgsmål.

Grunden til at de ikke sætter sig lige ved siden af dig er for at tage hensyn til dig. Mænd sætter sig heller ikke tæt sammen med fremmede hvis de kan undgå det.

De tager hensyn så du ikke skal tro at de lægger an på dig ved at sætte sig ved siden af.

Det er ganske enkelt ikke behageligt at sidde i et auditorium med 150 tilhørere og konstatere at man er eneste kvinde.

Det kommer du nok bare til at acceptere at sådan er det og bide det i dig.

Jeg troede, at jeg skulle netværke med andre open source udviklere, men det blev til ensomme frokoster og kedelige pauser. Noget jeg f. eks. aldrig har oplevet på Reboot hvor andelen af kvinder er noget højere.

Fald i snak med nogen i community standene, de er der for at snakke med folk, og har du først snakket med nogen der, så kan du godt snakke med dem igen andre steder.

Kristian Thy

Jeg troede, at jeg skulle netværke med andre open source udviklere, men det blev til ensomme frokoster og kedelige pauser.

Det har ikke nødvendigvis noget med dit køn at gøre. Jeg havde også den oplevelse at OSD primært var en lukket fest for dem der allerede kendte hinanden, i stærk kontrast til hvad jeg har oplevet til andre konferencer som FOSSGIS eller pgday.eu. Jeg kommer ikke igen.

Agata Przybyszewska

Jeg har meldt mig til min yndlings konference for en måneds tid siden, da jeg hørte om denne nyhed
En af mine (mandlige) kollegaer er nu blevet rigtig glad for at vi skal på date til Århus.
Da jeg læste i et blog indlæg fra Trifork at
1. Andelen af forhåndstilmeldte K'er var 3.75%
2. Der var en enkel mand som har fået lov til at komme med en betalende kvindelig udvikler, kunne jeg konkludere at man enten laver statistik på et meget lille grundlag, eller også har de andre tøser ikke fået inviteret deres søde mandlige kollegaer med ...

Nå ja, men hvordan dette kan være i strid med ligestillingsloven kan jeg altså ikke rigtig forstå.

Slet Mig nu

Den er jo klokkeklar - med artiklen og Ainos indlæg kan ingen vist være i tvivl om at JAOOs ledelse forsøger at omgå alm. dansk lovgivning, men hvad pokker? Hvis der er virkelig nogen føler sig snydt, så send en udskrift til ligestillingnævnet og kør en sag der. Alle andre kan blot håbe på at JAOOs fest bliver lidt sjovere :)

Ideen er dog lidt pudsig fra starten af - det næste bliver vel at nogen får ondt af at mange IT-nørder på JAOO konferencen er singler og man derfor inviterer til festen en bunke russiske piger.

Dortes indlæg er blot det typiske kvindesvar når mænd brokker sig over at ligestilling er to-vejs ting så tilgiv hende...

Log ind eller Opret konto for at kommentere