GPLv3

Så kom den, version 3 af GNU licensen og circus kan begynde.

Her er den officielle version af GNU General Public License.

Men vi har kun hørt lyden af den første sko endnu, den anden kommer når vi finder ud af hvad licensen betyder.

Heldigvis for landets dommere er jeg ikke advokat, men så vidt jeg kan læse det færdige resultat, så er noget af den fundamentalisme vi så i de tidligere udkast forsvundet eller modereret.

Den pasus der i tidligere udkast underkastede alt på en CD-rom GPLv3 licensen, hvis blot en kodestump derpå var under GPLv3, lyder nu således:

A compilation of a covered work with other separate and independent works, which are not by their nature extensions of the covered work, and which are not combined with it such as to form a larger program, in or on a volume of a storage ordistribution medium, is called an "aggregate" if the compilation and its resulting copyright are not used to limit the access or legal rights of the compilation's users beyond what the individual works permit. Inclusion of a covered work in an aggregate does not cause this License to apply to the other parts of the aggregate.

Så vidt jeg umiddelbart kan se, tillader det projekter som FreeBSD, OpenBSD og NetBSD at distribuere GCC compileren sammen med deres egen software, uden at det hele derfor smittes med GPLv3.

Hvis jeg har ret, er den største fare jeg så ved GPLv3 elimineret: faren for at Open Source miljøet skulle spilde mange mand-år på to at slås om og vedligeholde to parallele versioner af GCC mv.

Den eneste anden ting der sprang i øjnene ved min gennemlæsning af GPLv3 var følgende lille løfte nær slutningen:

Later license versions may give you additional or different permissions. However, no additional obligations are imposed on any author or copyright holder as a result of your choosing to follow a later version.

Det lyder lidt som om nogen prøver at sige: "Bare rolig, vi har styr på Stallman, han får ikke lov at gå amok i fremtiden" ?

phk

Kommentarer (16)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Martin Schlander

"GPLv3 er endnu en god grund til at vælge BSD licensen, hvis man virkelig ønsker at give folk frihed..."

Ja, hvis man ønsker at give udviklere og firmaer frihed til at bruge ens kode til at lægge restriktioner på brugerne og andre udviklere.

  • 0
  • 0
Bardur Simonsen

"GPLv3 er endnu en god grund til at vælge BSD licensen, hvis man virkelig ønsker at give folk frihed.."

en license der tillader at alle kan lukke koden og lave deres proprietære version uden at give noget tilbage er ikke en opensource license og derfor ikke et alternativ til GPL som er en opensource license.

  • 0
  • 0
Kristian Thy

Hvis man ikke mener *BSD-licenserne er open source licenser, så synes jeg man bør tage kontakt til OSI hurtigst muligt på osi@opensource.org og få dem overbevist. Husk samtidig for din egen sjælefreds skyld at lade være at benytte openssh, Ruby, Mono, X, zlib, libpng og andre lignende "ikke-opensource" produkter.

I øvrigt - bare fordi kode er under GPL betyder det ikke at evt. ændringer automagisk kommer tilbage til fællesvældet - læs http://www.computerworld.dk/blog/it-advokaten/519 for en bedre forklaring end jeg kan give.

  • 0
  • 0
Peter Makholm

[ASP står for Application Service Provider]

ASP-hullet er egentligt meget interessant. Det var netop en af ting ting man havde forventet GPLv3 ville have angrebet, men i hvert fald draft 3 (jeg har ikke læst den endelige) var meget klar om at den eksplicit ikke lukkede ASP-hullet.

Der er nogle gode ting i GPLv3 og der er nogle at de frygtlige ting der ikke kom med i GPLv3. Men jeg er og bliver nu tilhænger af BSD-licensskolen. At andre udvikler videre på min kode kan aldrig gøre min kode mindre fri.

  • 0
  • 0
Kenneth Jakobsen

"Specielt i relation til ASP eller multitenant ASP (SaaS) - hvad er så problemet med GPL - if any?"

Intet. Nogen ønsker at kunne lave webbaserede systemer, hvor folk kunne downloade den aktuelle server kode. Der var diskussion om, hvorvidt GPLv3 skulle indeholde, support for denne tanke. Men man har besluttet blot at være kompatibel med den licens, som giver denne mulighed. Denne licens er så ved at blive opgraderet, så den er i bedre tråd med GPLv3.

Men standard GPLv3 har ingen holdning, til ASP som sådan.

  • 0
  • 0
Peter Makholm

Grundideen bag GPL er at hvis jeg distribuerer forbedringer skal til GPL'et kode, skal folk have samme adgang til mine forbedringer som de har til den originale kode.

Problemet med ASP er hvis man kan give folk adgang til en forbedret udgave af et GPL'et program uden at rent faktisk give dem det forbedrede program, så kan man "fratage" dem de friheder GPL burde beskytte. Derfor er der folk der har haft ønske om at en ny version af GPL også burde være viral når man gav adgang til at bruge forbedringer og ikke bare når der foregik en kopiering.

Jeg synes at GPLv3 har en meget klar holdning til ASP når FSF under definitioner skriver: "Mere interaction with a user through a computer network, with no transfer of a copy, is not conveying."

Det mener jeg helt klart er en formulering der henviser til ASP-spørgsmålet.

  • 0
  • 0
Dennis Krøger

Hvis man har problemer med at ens kode kan blive "misbrugt" på den måde, kan man benytte Affero GPL'en istedet, det er GNU GPL, med det tilføjede krav, at man skal give adgang til sourcekoden, selvom man kun bruger den til at udbyde services.

Mener dog ikke at den er klar i version 3 endnu.

  • 0
  • 0
Martin Schlander

Jeg så til gengæld Stallman for nylig advare på det kraftigste mod at bruge webapplikationer i stor stil.. så det er nok FSFs strategi på området i stedet.

Personligt er jeg heller ikke det mindste interesseret i den udvikling, som mange ellers lader til at synes er en meget spændende fremtid hvor alle applikationer, måske hele desktoppen kører som webservice. Nej tak, jeg vil gerne køre mine programmer lokalt hvor der er en vis form for kontrol med hvad der foregår hvis ellers jeg bruger fri software.

  • 0
  • 0
Peter Makholm

Anthony Towns har nærlæst GPLv3 for at vurderer hvad det helt praktisk betyder for Debian. Han kommer med en interessant påstand:

"One of the things I hadn't noticed, though I should have, is that the LGPLv3 is not compatible with the GPLv2 - that is, GPLv2 programs that used LGPLv2 libraries cannot make use of new versions of those libraries released under the LGPLv3 without also updating their license to GPLv3 (or "GPLv2 or above", or LGPLv2 or LGPLv3 or something similar)."

Og så tænker jeg lidt "huh?!?". Er pointen med LGPL ikke netop at den lettere skulle tillade at man bruger LGPL'et libraries? Men altså ikke hvis man er GPLv2-tilhænger?

http://azure.humbug.org.au/~aj/blog/2007/07/06#2007-07-06-gplv3

  • 0
  • 0
Hans Schou

Svar til PHK, Thy og Makholm

GPL er en licens der beskytter sidste led i kæden. Den sidste bruger.

BSD beskytter første led i kæden og evt. også de næste.

ASP-brugere står med et lock-in problem. Har hans ASP-udbyder tilført noget til Apache som han er meget afhængig af, så er han bundet til denne udbyder.

Min holdning er, at hvis man vil beskytte sidste led i kæden, så vælger man at udgive sin software som GPLv3. Nogen vælger GPLv3, andre gør ikke. Slutbrugeren må leve med hvad han får tilbudt, eller vælge en anden løsning. I de situationer hvor jeg er blevet tilbudt noget SSH-lignende med specielle features, har jeg hele tiden været på stikkerne for at finde alternative løsninger.

Jeg brændte engang fingrene på Olicom Token-Ring kort. De kostede DKK 2.800,- pr. styk. Der var kun closed-source drivere med og de passede kun til Linux-kernel-2.2. Det længe siden, men jeg gider ikke closed-source mere, hvis jeg kan blive fri for det. Så kan jeg som slutbruger vælge mellem BSD og GPL, bliver det GPL.

Jeg har solgt systemer hvor der var BSD-licens kode med. Til kunden sagde jeg at det hele var GPL, for den frihed giver BSD-licensen mig. Jeg behøvede ikke at gøre det og kunden var iøvrigt ret ligeglad.

Jeg har rent faktisk en idé til OpenSSH, måske jeg skulle skrive og udgive den under GPLv3...

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere