USA's højesteret er nået i mål i milliardsagen mellem Google og Oracle.
Den helt korte opsummering er at Googles anvendelse af 11500 linier af Java's API var fair use og derfor slap dommerne for at tage stilling til om API'er faktisk kan copyrightes til at begynde med.
Jeg var ærligt talt ret bekymret for hvad de ville nå frem til, men heldigvis var der kun to dommere der tog den ultrakapitalistiske "Alt IP kan beskyttes og Google stjal Oracles IP" linie. Deres argumenter kan læses på de bageste sider i dommen.
Problemet med den genvej dommerne tog, er at vi ikke bliver meget klogere på hvor grænserne går.
F.eks kopierede Google kun 11500 linier ud af 2.86 mio linier, under en halv procent, men domerne fortæller ikke om der er procentvis en grænse og hvor den i givet fald skal findes.
Omvendt kan man dog notere sig, at det tydeligvis ikke handler om hvor stort et milliardtab API-ejeren kan påberåbe sig.
Når I i de kommende dage på nyhedssites læser om denne dom, så husk at det I læser er journalister der hverken forstår jura eller IT der refererer hvad 8 pensionsmodne jurister der ikke har forstand på IT har skrevet.
Min anbefaling er at I selv læser dommen fra ende til anden.
phk
PS: Tre observationer fra min egen læsning:
1) Dommen fokuserer og taler hele vejen igennem on Sun og lægger stort set alene fokus på historien inden Oracle købte fallitboet. "Dissent" taler derimod kun om Oracle, ignorer alt hvad Sun gjorde for at udbrede og popularisere Java sproget og opfatter copyright, der har mange undtagelser, som om det var patenter, der stort set ingen har.
2) Sidste halvdel af side 34 lyder for mig som det søm der kommer til at hænge flest juridiske argumenter på fremover, ikke mindst fra FOSS side.
3) Fodnoten på side 3 af "dissent" forveksler kalder en "definition" en "declaration". Det er rigtigt at definitioner er et subset af deklarationer, men taget i betragtning at hele sagen handler om netop deklarationer der ikke er definitioner er det en slem bommet.
Når i de kommende dage på nyhedssites læser om denne dom, så husk at det i læser er journalister der hverken forstår jura eller IT der refererer hvad 8 pensionsmodne jurister der ikke har forstand på IT har skrevet.
Når I i de kommende dage på nyhedssites læser om denne dom, så husk at det i læser er journalister der hverken forstår jura eller IT der refererer hvad 8 pensionsmodne jurister der ikke har forstand på IT har skrevet.
Pernittengryn :-)
Rettet.
Næsten 11 år tog det. Oracle sagsøgte Google den 13 august 2010. Hvad gætter i på advokatregningen for begge parter er på?
Der er i øvrigt en gennemgang af hele sagens forløb her:
https://en.wikipedia.org/wiki/Google_LLC_v._Oracle_America,_Inc.
Næsten 11 år tog det. Oracle sagsøgte Google den 13 august 2010. Hvad gætter i på advokatregningen for begge parter er på?
Samlet er det formodentlig i størrelsesorden af en milliard danske kroner.
Takket være det der kaldes "The American Rule" betaler hver part sin egen advokat, uanset hvem der vinder eller taber.
Kun i meget særlige tilfælde, stort set kun hvis advokater har optrådt uetisk eller 'unødvendigt spildt rettens tid', bliver modparten tilkendt advokatudgifter.
I sidste ende bør det ikke være USA's højesteret der bestemmer hvad der er tilladt i USA. Det bør være den amerikanske kongress. De amerikanske politikere må beslutte sig til hvilken udvikling de ønsker indenfor tech-industrien og lovgive derefter. I den forbindelse giver det mening at lytte til borgere og innovative virksomheder og ikke stagnerende virksomheder. Man kan være bekymret for om det sker.
I praksis er der to juridiske størrelser der kan lægge linjen for tech industrien: USA og i mindre grad EU. På hvert eneste områder bestemmer strammeren af de to hvor skabet skal stå. Med software patenter er det USA (det er ret ligegyldigt om EU har mere restriktive regler for tildeling af software patenter for virksomheder ønsker også at sælge deres produkter i USA). Med privacy er det til en hvis grad EU. Hvis en af dem går for langt, så bliver de kørt over. Det er til en hvis grad sket med privacy og EU.
I sidste ende bør det ikke være USA's højesteret der bestemmer hvad der er tilladt i USA. Det bør være den amerikanske kongress.
Og sådan er det også.
Men Kongressen har en lang historie med at skrive love med "råderum" for domstolene og det har de i særdeleshed gjort med ophavsretsloven.
Dommen gennemgår hele den del af historien forbilledligt klart.
Og sådan er det også.
Men Kongressen har en lang historie med at skrive love med "råderum" for domstolene og det har de i særdeleshed gjort med ophavsretsloven.
Til dels - eksempelvis med abortlovgivning og våbenlovgivning bruger man aktivt højesteret til at forcere bestemt lovgivning igennem. Hvis kongressen forsøger at vedtage noget som dommerne er uenige i, så kan dommerne erklære det i strid med forfatningen og underkende kongressen.
Principielt skal højesteretsdommere være neutrale. I praksis er de alt andet, hvilket ses på hvor meget alle går op i hvilken farve præsidenten har, når han udvælger dommere.
Men Kongressen har en lang historie med at skrive love med "råderum" for domstolene og det har de i særdeleshed gjort med ophavsretsloven.
Ja ... det kommer bl.a. af common law traditioner ... men fejlen er jo at vi sidder her som SCOTUS'loger (i stil med sovjettidens kremlinologer) og leder efter indikationer på hvad der er tilladt på et område der er af vital betydning. Det burde den amerikanske kongres også forstå. Alas, fornuftig opførsel er ikke hvad man kan forvente af den korrupte børnehave.
Til dels - eksempelvis med abortlovgivning og våbenlovgivning bruger man aktivt højesteret til at forcere bestemt lovgivning igennem.
Nej, begge de spørgsmål blev afgjort i forhold til deres grundlov og det er suverænt og ubetinget Højesterettens opgave.
Kongressen kan ikke fjerne en rettighed borgerne har i grundloven på anden vis end at ændre grundloven, med alt hvad det medfører.
Det burde den amerikanske kongres også forstå.
Det sker regelmæssigt at Højesteretten afleverer et vink med en vognstang til Kongressen.
Men det giver sig selv at Højesteretten er meget omhyggelig med den opdeling af magten som grundloven fastlægger.
Derfor har vognstangen næsten altid formen "Denne lov er grundlovsstridig", men i sjældne tilfælde har den formen "Gør Noget!" uden nærmere at specificere hvad der skal gøres, for det er Kongressens opgave at beslutte det.
Det eneste sted hvor Højesteretten nogensinde giver detaljerede forslag til Kongressen, er når det drejer sig om domstolenes indretning og arbejdsbyrde, det der svarer til den danske Retsplejelov.
Når I i de kommende dage på nyhedssites læser om denne dom, så husk at det i læser
Du synes ikke , at det andet i skal rettes til I? ;
Det første I er et personligt stedord, som udgør sætningens grundled - stort bogstav, da det tiltale
Det næste i er et forholsord, som kun skrives med stort, hvis det er første ord i en sætning.
( Med den gammeldags tysk-inspireret kommasætning, så havde der skullet stå:
Når I, i de kommende dage, ... )
Ja jeg beklager igen, men....
Send dog Poul-Henning en email i stedet for det her pedanteri omkring noget så evigt ligegyldigt som slå- og stavefejl og små/store bogstaver.
Email-adresse er nem at finde, han svarer hurtigt og høfligt, samt retter fejl ASAP.
Med mindre fejlen direkte forstyrrer meningen, hvad er så pointen i at påpege det OFFENTLIGT!?
@Peter Kyllesbeck Jeg opfordrede dig d.22. marts til at besinde dig mht. ligegyldigheder à la dette. Denne opfordring vil jeg gentage, omformuleret lidt fra det oprindelige https://www.version2.dk/blog/it-havarikommission-nu-1092334#comment-424781
Peter Kyllesbeck: Du har ofte travlt med perfidt at rette andres eventuelle småfejl. Det bliver trættende at se på i længden.
Jeg havde f.eks. ikke opnået en større eller anden forståelse af det udsagn du citerer, hvis 'i' havde været erstattet af 'I.
Lad mig hermed opfordre dig til fremover at udvise større tolerance for ligegyldigheder der alligevel ikke forstyrrer meningen.
Siden der nu er gået fuldstændig dansklærerpendantik i i-er:
Jeg kommer oprindeligt nede fra det sydvestsjællandske bondeplateau hvor dobbelt-i'er lever livet farligt.
Det klassiske eksempel er "Han er i-talien", hvor det første i er smeltet ind i det næste, der fremhæves og strækkes en lille smule som resultat.
@Peter Kyllesbeck Jeg opfordrede dig d.22. marts til at besinde dig mht. ligegyldigheder à la dette. Denne opfordring vil jeg gentage, omformuleret lidt fra det oprindelige https://www.version2.dk/blog/it-havarikommission-nu-1092334#comment-424781
Peter Kyllesbeck: Du har ofte travlt med perfidt at rette andres eventuelle småfejl. Det bliver trættende at se på i længden.
Jeg havde f.eks. ikke opnået en større eller anden forståelse af det udsagn du citerer, hvis 'i' havde været erstattet af 'I.
Lad mig hermed opfordre dig til fremover at udvise større tolerance for ligegyldigheder der alligevel ikke forstyrrer meningen.
For det første står det dig, Morten Jensen, frit for at sige "pyt" og så gå videre til næste kommentar. For det andet var min kommentar til én (se #1), der påpegede en fejl - men ikke have set den samme lidt længere henne i sætningen. Det fattede du vel - eller?
Måske du, Morten Jensen, skulle udvise tolerance for andres mening om, hvad der er forstyrrende. Dine udfald er trættende.
Jeg var ærligt talt ret bekymret for hvad de ville nå frem til, men heldigvis var der kun to dommere der tog den ultrakapitalistiske "Alt IP kan beskyttes og Google stjal Oracles IP" linie.
Nej. "IP" har intet med kapitalisme at gøre. Imaginary Property er en fiktion opfundet af staten.
IP betyder her Intellectual Property, IKKE Imaginary Property .
Thank you, Captain Obvious. ;-)
Saa ville AT&T haft monopol paa Unix, C, og C++. IBM ville have haft monopol paa PC. Jeg tror at open-source ville have haft svaert at komme igang. Hvordan ville verden vaere forskellig on 10 aar hvis Oracle havde vundet?
PS. Jeg er medunderskriver paa det friends-of the-court brief der ser ud til at have hjulpet flertallet af dommerne.
Saa ville AT&T haft monopol paa Unix, C, og C++.
Well, det er jo lidt mere komplext end som så på grund af den anti-trust "accord" der blev indgået, men som udgangspunkt ja.
Hvis oracle havde vundet, er jeg ret sikker på at "Austin Group/OpenGroup" eller hvad de nu kalder sig ville have rørt på sig om licensbetaling for dele af POSIX.
Men hvis jeg skal være ærlig er jeg lidt splittet.
Et veldesignet API kræver talent, sved og arbejde og hvis vi skal have copyright på alt muligt andet 'intellektuelt arbejde', virker det lidt underligt at lige nøjagtig dette intellektuelle arbejde ikke kan beskyttes.
Præcis hvor meget beskyttelse der så skal tilstås API-designere er et godt spørgsmål.
Her kunne man f.eks kigge på den beskyttelse af "væsentlige" bygningsværker som arkitekter har: De kan veto'e at værkets "essentielle kvaliteter" ødelægges, men de kan ikke opkræve licens af alle der går igennem døren.
PS: Overskriften forkortet, den må kun være 64 tegn når man svarer.
Saa ville AT&T haft monopol paa Unix, C, og C++. IBM ville have haft monopol paa PC. Jeg tror at open-source ville have haft svaert at komme igang. Hvordan ville verden vaere forskellig on 10 aar hvis Oracle havde vundet?
Nu er det jo svært at spå, nogen gange selv om fortiden, men det kunne vel være sket så meget.
Man kunne vel også have forestillet sig at Pascal ville have haft en langt større rolle, og at ikke Intelbaserede computere ville have en helt anden plads i landskabet.
Ja, alt der involvere US sagfoerere er meget indviklet. Ved software er det fundamentalt svaert at finde en balance mellen udviklere/opfindere og folk der bare vil profitere (i penge eller inflydelse).
Og nu er naesten alt software (f.eks. hardware og medicin).
