henrik knopper bloghoved

Google og Kina

I Harddisken på P1 i går brugte de halvdelen af tiden på at tale om hvad det betyder for kineserne at Google efter alt at dømme får sig smidt ud af det kinesiske marked.

Jeg synes det var en underlig vinkling. Næsten lidt kulturimperialistisk.

Hvorfor skulle kineserne bekymre sig særligt om en søgemaskine? Bare fordi vi i vesten er blevet behørigt imponerede over deres kunnen, så er vi jo stadig en minoritet i den globale landsby. Og vores værdier er ikke længere globale.

Men netop fordi værdierne er under pres ude i verden, bliver det vigtigere for firmaer som Google at vise og bevise at de står bag dem.

Af hensyn til deres hjemmemarked - OS!

Og der har været lidt for mange negative røster fremme om Google til at de kan ignorere dem. Der var brug for en politisk optræden - et statement.

Naturligvis hjælper det på beslutningen at Google mister markedsandele så hurtigt at Netscape var sejlivet til sammenligning.

Men de laver symbolpolitik mens det stadig har en effekt - i hvert fald overfor os her i vesten.

Kald det bare opportunistisk - det er sund forretningssans.

Men ændrer det noget?

Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Carsten Sonne

Men ændrer det noget?

Det kort svar: Nej.

Det lidt længere svar: Google forlader et spirende marked. Kina er spået til at blive verdens største markede og økonomi inden for en overskuelig fremtid. Google mister nok ikke meget på den korte bane. På sigt mister de det pioner image de har i Vesten. De mister markedsandele så og sige. Hvis ikke Google vil være på det marked, så er der andre der vil.

For Kinas vedkommende, betyder Google exit ikke det store. Google har ikke den totale dominans i Kina, som i resten af verden. Mange kinesere kender ikke det latinske alfabet og læser udelukkende kinesisk og besøger kinesiske sider. Baidu, Kinas svar på Google, udfylder dette behov til fulde.

Men de laver symbolpolitik mens det stadig har en effekt - i hvert fald overfor os her i vesten.

Det er nok den eneste reele betydning. Google får et stærke image i Vesten og kultur kampen får endnu en soldat (apropo kultur imperialisme)

Googles exit er dog foregået på en rimelig ordenlig facon. Google kan nemt komme tilbage, hvis de vil. Og lur mig, om de ikke gør det om nogle år, når muligheden opstår.

  • 0
  • 0
#2 Morten Wegelbye Nissen

Tror du ikke det vil være et problem for Kina hvis de sletter Kina fra deres index? - Jeg har ikke kunnet finde ud af hvad google ligger i at trække sig ud af Kina. Uden at være Kina ekspert, vil jeg tror at det er vigtigt for Kina's forsatte vækst at de kan findes af vestlige virksomheder?

  • 0
  • 0
#3 Kim Jensen

Tror du ikke det vil være et problem for Kina hvis de sletter Kina fra deres index?

Tror nærmere at det vil være et problem for Google. Kan man ikke finde materialle om Kina via Google's søgemaskine, så vil man istedet anvende en anden.

/Kim

  • 0
  • 0
#4 Frithiof Andreas Jensen

Men netop fordi værdierne er under pres ude i verden, bliver det vigtigere for firmaer som Google at vise og bevise at de står bag dem.

Google havde ikke helt så mange "værdier" dengang man troede på at guldet lå i det Kinesiske marked hvis bare man fulgte diktaturets spilleregler!!

Det er gået op for Google at de ikke kan konkurrere med den statstøttede Kinesiske søgemaskine "Baidu".

Hvis man bliver smidt ud af Kina "i den gode sags tjeneste" kan man putte lidt positivt spin på en rigtigt dårlig historie: At man lukker en tabsgivende forretning og muligvis har mistet kontrollen med en masse IPR som man naivt bragte til Kina - som givetvis sidder i Baidu ;-).

  • 0
  • 0
#5 jørgen wentzlau

Jeg er overbevist om, at CIA står bag Google. Via Google ved CIA - ALT om ALLE. F eks. det, at nye programmer kun kan fås via anbefaling betyder, at Google indsamler oplysninger om, hvem der kender hvem. Googles Oversætterprogram blev udviklet, først til CIAs interne brug. Senere var det smart at indsamle, hvem der oversatte hvad. Google vil også gerne have at alt ligger på deres servere, ikke for vors blå øjnes skyld, men for at CIA nemmere kan overvåge det. Alt amerikansk har ifølge loven en bagdør, dvs Googles nye telefon kan aflyttes af CIA. Som med bankernes indbyrdes betalingssystem Swift. Med Picasa har de billeder af os alle. Et andet verdensomspændende lytte system er Epsylon, vi hører i sagens natur ikke meget til, men mon ikke, det sidder i Alle Maersk Skibe, og er Maesk Datanet stadig verdens største privatejede net? jeg har læst, at det var det i firserne! . CIA chefen i en mennskealder Hoover har ikke levet forgæves (kan googles). Jeg husker tydeligt første gang jeg oplevede et Google hit,jeg blev glad og varm - sikke muligheder , sekunder efter løb det en koldt ned ad ryggen! for hvad kunne dette værktøj dog ikke forudrette af skade, hvis det kom i de forkerte hænder. Den stærke mand er i os alle, men vi skal undgå at han får håndlangere. Kineserne har som målsætning at gennemskue Google, for det er noget de kan bruge. Har lige fulgt TVs serie om Stalin!! Google er teknisk en bedrift, at opbevare så mange data og kunne finde dem igen, med den hastighed. Men, er teknikken mennesket værdig? det spørgsmål stillede man også først efter atombomben var brugt!! første gang.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere