Google For Lawyers

Jeg ved ikke om der er andre end mig der følger med i Oracle/Google sagen ?

Som sædvanlig er groklaw.net det rette sted for dem der gider.

Sporten kort var at Oracle under stort presse-ståhej sagsøgte Google med en håndfuld patenter og et krav om millarder fordi Android brugte de patenterede Java opfindelser.

Sporten kort er at det går slet ikke ret godt for Oracles advokater.

Det går rent faktisk af helvede til for at sige det pænt.

Når Oracles advokater ikke rutinemæssigt skyder sig selv i fødderne ved at ignorere eller misforstå dommerens anvisninger, bliver de regelmæssigt og utroligt grundigt tørret bag ørene af Googles advokater.

Oracle er et utroligt arrogant firma og derfor er der gode chancer for at de kører sagen igennem, selvom de til sidst kun kan se frem til en minimal erstatning der ikke kommer i nærheden af at dække deres omkostninger ved at føre sagen, så underholdningen skulle være sikret nogen tid endnu.

Det er til gengæld den første retssag hvor vi får lov til at se den juridiske side af Google og det er ærlig talt en imponerende og derfor skræmmende præstation.

En af de meget spøjse ting ved Google er at de roder med alt muligt, fra solceller og selvkørende biler til søgemaskiner og mobiltelefoner. Lidt ligesom IBM og AT&T i gamle dage.

Spørgsmålet der er begyndt at interessere mig en smule, er hvilken (søge-)teknologi deres jurdiske afdelig har adgang til ?

Når man søger i Google er det meget få jurdiske dokumenter der dukker op, for de er generelt ikke offentligt tilgængelige, men tilgås f.eks igennem "LexisNexis" og andre database services for en pris.

Lexis.com har slet ikke nogen dårlig søgefunktion, men jeg vil gerne vædde på at hvis Google købte en kopi af hele databasen "til internt brug" har deres advokater et bedre søgeværktøj end nogen anden advokat i USA, inklusive Oracles.

Da USAnsk retspraksis i stort omfang er baseret på "precedent", er en meget stor del af opgaven for en advokat at finde relevante eksempler hvor der er dømt som de beder dommeren/juryen om.

Det ser Googles advokater ud til at være ret gode til...

Anyway, jeg tror det er på tide at tilføje en regel nummer 3:

  1. Spis aldrig gul sne
  2. Start ikke en landkrig med Moskva
  3. Sagsøg ikke Google

phk

Kommentarer (34)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Martin Bøgelund

Hvis Googles advokater virkeligt er så gode, burde Google så ikke se at få stoppet Microsofts pengemaskine, som deres licenskrav mod Android er blevet?

Eller har Microsoft virkelig en så god sag?

Fik du lige vendt den 180 grader, eller hur?

Burde man ikke spørge:
"Hvis Microsofts patenter virkelig er så ufejlbarlig en pengemaskine, hvorfor er de så ikke gået direkte i kødet på Google?"

  • 5
  • 1
Jakob Damkjær

Den er nem, fordi google kun sælger reklamer og der hvor Microsoft sagsøger er ikke reklameafdelingen for Google...

Og nul % af nul er nul... Så der er ikke meget fidus i at sagsøge andre afdelinger end dem der tjener 96% af pengene hos google.

HTC og alle de andre sælger derimod noget for penge derfor er det meget enklere at sagsøge dem og få dem til at acceptere en licensaftale...

Ps! Phk har du læst om det inkriminerende email som det ikke lykkedes Googles advokater at få undertrykt... Og så google ordene "willfull infringement"
Så helt idioter er Oracle ikke, uanset hvor gerne man vil ha det er tilfældet... Men den her sag vil uanset dommene blive appeleret så langt det er muligt for der er så absurd mange penge på spil. Men udover det hvad er der så hændt for der er lidt fakta tyndt i indlæget, ud over lidt spekulation om Googles magiske søge maskine ?

  • 2
  • 6
Ove Andersen

@Jakob,
Men Google købte jo Motorola bl.a. for at få en stak patenter de kan bruge, enten selv eller som til undsætning for Android producenter, når Microsoft kommer med deres licensfingre og vil have en del af kagen.

Android er vel også ved at blive en af Googles store reklameplatforme, hvor de ikke er interesserede i Microsoft. Mon ikke også det irriterer Google, at Microsoft skulle tjene $1-5 for hver solgt Android enhed? [1] Meningen med Android var jo, at det skulle være et åbent, frit og gratis OS, det er det ikke helt mere når nogen vil have licenspenge for at implementere det i hardware.

[1] http://technorati.com/business/article/microsoft-making-money-on-android/

  • 5
  • 0
Casper Bang

Det har været et langt sejt træk for Google, at få skakbrikkerne sat på plads. Det er godt at se, men forhåbentligt ændrer det ikke væsentligt ved Google's relativ sobre måde at opføre sig på (i forhold til Microsoft, Oracle og Apple).

Efter at have læst bogen om Steve Jobs, og hans venskab med Larry Ellison, er det iøvrigt oplagt at Oracle's angreb på Google er sat i værk fra højeste sted hos Oracle og stikker langt dybere end et par overtrådte VM patenter og kopierede C header filer.

PS: Besynderlig udtryk "Sporten kort...", men det må være slang for "Kort fortalt går sporten ud på at...".

  • 0
  • 0
Mads Randstoft

Nu har Microsoft jo været meget mere snedige end som så. De har nemlig ikke sagsøgt Google og gør det sansynligvis heller ikke. De sagsøger mindre firmaer der benytter Googles teknologi. På den måde bliver Microsoft den store og som alle ved er penge alt i den amerikanske retspraksis.

  • 1
  • 0
Ove Andersen

Har de? Microsoft sagsøgte da Motorola sidste år:

As it stands, therefore, Microsoft are suing Motorola who are owned by Google. [1]

Dog er købet vist ikke endeligt godkendt endnu, men de ser ud til at fortsætte i 2012. [2]

[1] http://www.computerworlduk.com/news/it-business/3299562/microsoft-sues-t...
[2] http://www.zdnet.com/blog/london/microsoft-sues-motorola-mobility-bringi...

  • 0
  • 0
Jakob Damkjær

Android er vel også ved at blive en af Googles store reklameplatforme

Google: 2/3rds of our mobile search comes from Apple’s iOS
http://9to5mac.com/2011/09/21/google-23rds-of-our-mobile-search-comes-fr...

jup... men iOS er en større mobil reklame platform for google.

Desuden er retsagen mellem Oracle og google ikke lynskak og ja google har skoret et par points på det sidste men desvære er det ikke sudden death endnu i den kamp men i sportstermer en international cricket turnering som fx The Ashes.

Ja Oracle er et afsindigt arrogant firma (specielt pga deres ret alternative kontrakter der ofte kommer tilbage og bider kunderne i rumpen og koster en hel del mere end kunder troede de ville koste)... men det er google også (specielt hvis det viser sig at de bliver kendt skyldige i den copyright anklage som også er indeholdt i Oracle retsagen og hvis de bliver kendt skyldige i den ""realtime API og 263 patent" retsag som der køre mellem HTC og Apple som der lige er blevet genoplivet ved en appeldomstol i USA)...

Men heldigvis er domstole ikke interesseret i de sagsøgte/sagsøgende personlige egenskaber, de er interesseret i hvem der har ret i forhold til loven, så hvorfor er det interessant at Oracle er arrogante ?

  • 0
  • 5
Poul-Henning Kamp Blogger

så hvorfor er det interessant at Oracle er arrogante ?

Det er det fordi det får dem til at dumme sig.

Deres første "estimate of damages" var på flere milliarder og dommeren gav Google ret i at det var helt ude i hampen, både for så vidt metodologi og tal.

Men på utroligt arrogant vis kom Oracle bare tilbage med mere af det samme i anden og normalt absolut sidste runde af den øvelse.

Helt utroligt extraordinært har dommeren givet Oracle lov til at prøve tredje gang med en meget, meget, meget klar og umisforståelig besked om at høre efter hvad han har sagt: http://www.groklaw.net/pdf3/OraGoogle-702.pdf

Oracle har nu to muligheder: De kan bøje nakken og få en langt mindre retssag og erstatning end de havde lagt op til, eller de kan prøve at få en appel-ret til at sige at dommeren har gjort en "klar og indlysende fejl", hvilket helt sikkert vil forsinke selve retssagen med et års tid eller mere.

Jeg vil blive meget forbavset hvis de retter sig ind.

  • 8
  • 0
Michael Peters

Som det nævnes i indledningen og som min holdning hele tiden har været, er Oracle top arrogant og værst af alt, så koster disse sager enorme beløb, som vi almindelige forbrugere og de virksomheder vi er ansatte i betaler i dyre domme - og så midt i en krisetid, hvor omkostningerne netop

  • 0
  • 0
Jakob Damkjær

"Det er det fordi det får dem til at dumme sig."

Det giver ingen mening at antropoficere multinationale firmaer, for de agere ud fra et cost benefit perspektiv.

(og hvis man faktisk analysere dem som mennesker så agere de alle sammen som psykopater... ja dem alle sammen. Men det er basalt set en meget begrænset måde at beskrive firmaer ved at antropoficere dem).

Der er en juridisk analyse hos Oracle kombineret med en cost benefit analyse der viser at ifølge deres risikovillighed er det de gør det rigtige fra deres synspunkt og deres tolkning af situationen.

Og hvis man læser FOSSs analyse af det så er det ikke helt så entydigt at de sidste par runder har gået til google og det er ikke afgjort hvor mange points der er kommet permanent på pointtavlen.

Hvis Oracle ikke vinder så er det som det er men måske er Oracles advokater bare uenige med dommeren og er allerede igang med at køre alt i stilling til appelsagen for den nuværende dommer er uenig med Oracle angående hvor meget deres software og patenter er værd. Men en ting er sikkert man bliver ikke advokat for en multinational virksomhed ved at være dårlig til sit arbejde... Selv om Samsungs advokater har lavet et par doosies på det sidste... men måske havde de bare ikke andre kort at spille og så var det bedre at forsøge end bare at lægge sig på ryggen og ta body slamsne som de kom...

Men ifølge FOSS er sagen på vej til retssalen til April hvis det går fremad.

Men helt sikkert der er nogen foretningsadvokater der er arogante og nogle virksomheder der agere arrogant (eller en god approksimering af den menneskelige adfærd der bedst kan beskrives som arogant).

Men der er ingen der uden god begrundelse sætter flere hundrede milioner dollers på spil uden at de kan begrunde hvorfor de gjorde som de gjorder (og ja en der er bedre end "lets roll the dice og se hvordan det ender" for hvis man gør det så bliver man mystisk nok erstattet..). Oracle er er velkørt firma der tjener tonsvis af penge, sure thing deres juridisk afdeling er en flok arrogante hovedløse risiko narkomaner der gør uovervejede ting hele tiden... for det er sådan man overlever som firma.

Og hvis du bruger den sag til at argumentere at googles advokater er overlegne og har overlegent søgemaskiner til rådighed hvorfor kunne de så ikke få undertrykt det dokument som viser at de er skyldige som synden selv i willfull infringement... Det her er en forhandling om hvor meget det google skal betale... og jeg vil ikke tro at der er mange der har mere erfaring i at forhandle multi hunderede million dollars aftaler på plads end Oracles advokater...

Men hey time will tell, men er enig i at denne her sag er langt far overstået... for alle googles forsøg på at få den afvist inden den faktiske retssag går igang har mislykkedes.

  • 0
  • 4
Jakob Damkjær

Der er ikke skyggen af antropoficering involveret, det her handler om Larry og ingen andre: Oracle er et enmandsfirma når det kommer til holdninger og handlinger.

Gad du lige vise mig hvor Larry Elisson står på den her liste over Oracles investore...

http://www.nasdaq.com/symbol/orcl/institutional-holdings

og da Oracle er et aktieselskab så hvis de gør "dumme" ting (dvs ting der ikke har noget direkte med deres foretningsaktivitet at gøre så som retssager) så vil aktieejerne sagsøge dem for ikke ubetydelige summer.

Så selv om Larry Elison uden tvivl er en af "the powers that be" så er det langt langt fra et one man show og han kan ikke bare personligt beslutte at udsætte firmaet for en multi miliard doller risiko fordi han synes det er lige så sjovt som at sejle katamaran...

Så dail down personkulten lidt og indse at Oracle gør det her fordi de tror de kan vende det til deres fordel og den indsigt er meget mindre behagelig at tænke til ende, sammenlignet med en bortforklaring af det med en uunderbygget antromorficering af et multinational firma.

  • 0
  • 4
Jakob Damkjær

Larry Ellison ejer 22% af Oracle.

En ikke kontrolerende aktie post... Derfor kan han ikke gøre som han vil uden at ha overbevist dem der ejer ca 29 % af aktierne om at det er i Oracles bedste interesse at gøre som han gerne vil... Derfor kan han være lige så arrogant som han vil men derfor er det stadig Oracles bestyrelse der tar de store beslutninger.

  • 0
  • 2
Kenn Nielsen

Stråmandsargumenter er lidt trættende til tider.


...sagde stråmanden..

Så selv om Larry Elison uden tvivl er en af "the powers that be" så er det langt langt fra et one man show og han kan ikke bare personligt beslutte at udsætte firmaet for en multi miliard doller risiko fordi han synes det er lige så sjovt som at sejle katamaran...

OK. - Hvis det er hævet over enhver tvivl at han kun gør dette for spændingens skyld, - uden at have nogen fornuftige grunde til at gøre dette - så bør det ikke kunne lade sig gøre.

Men med 22% afaktierne, er de resterende 78% nok ikke alle representeret i bestyrelsen.
Hvis 30% af aktieejerne ikke er representeret i bestyrelsen, er det kun 36% han skal overbevise.

Heraf sidder han selv på de 22% , - så er der 14% der skal overbevises.

Hvis han er kendt som en person der bærer nag, så kræver det "hår på brystet" at stemme 'nej' .

Heraf vil jeg tillade mig at konkludere at en CEO med 22% aktier kan tillade sig langt, langt mere end en CEO der ikke ejer noget af forretningen.

Hvis forretningen så tjener godt; så har han endnu større manøvrerum.

K

  • 0
  • 0
Kenn Nielsen

Jeg mener ikke at jeg kan beskyldes for at ville fjerne fokus fra materien.

Vi diskuterer en flyffy størrelse "gøre som man vil" der bliver afvist boolsk.
Indrømmet; - "gøre som man vil" indebærer også at brænde hytten ned og forære resterne til kattens værn.

Men jeg håbede at vi mentalt set havde sat manøvrerummet noget mere realistisk.
Og dette er måske også en fejlslutning, hvorved det kan kaldes et stråmandsargument.

Jeg påpeger blot at der er rigtigt mange faktorer som gør at 'man' -stort set - kan gøre hvad man vil , hvis man har den rette gennemslagskraft.

Og gennemslagskraft kan være en kombination af mange ting, så som:

Gode (pseudo)argumenter
Et ry for at man sædvanligvis har ret.
Et rygte for at modstandere "huskes".

-Listen er ikke komplet.

K

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere