Jeg skal ikke kede jer med Shakespeare-citater fra Romeo og Julie om roser der lugter lige så sødt ved ethvert navn, men jeg sidder lige og læser endnu en beretning fra en utilfreds Google+bruger som er blevet suspenderet fra det sociale netværk ved at opgive sit rigtige navn. Problemet opstår fordi Google kræver at man angiver sit rigtige navn, men også antager at man ikke kan hedde kun et navn. Mandens retmæssige navn er Stilgherrian - han er australier og i Australien er det lovligt at have et mononym som sit fulde navn (og det er langt fra det eneste sted i verden, hvor det er normalt at folk har mononyme navne).
Der er masser af historier om suspendering fra Google+ over et navn. Der har tidligere været bølgegang over pseudonymer brugt som navn - Google+s TOS siger at man skal angive det navn, som "you are commonly referred to in real life" og for nogen er det langt fra det der står på deres dåbsattest/navneattest/kørekort/skatteopgørelse (eller hvad der nu kan antages at være en autoritet om den slags i forskellige lande). Der kan være mange grunde til at man gerne vil bruge et pseudonym (at det er det eneste man er kendt som, stalking og separation af privatliv og forretning er tre ofte nævnt), men grundene til side, så er navne og deres lovlighed bare et følsomt emne. Navne er vores identitet, og det er ødelæggende at blive udelukket fra den sociale verden, fordi man ikke vil stå ved sit lovformelige navn af den ene eller anden grund (se P.P.S).
Når det så er sagt, så er Google+ langt fra de eneste der laver den slags. Brugernavne er en del af de fleste systemer og vores (programmørernes) fejlagtige antagelser omkring navne kan være en daglig irriterende påmindelse for enkelte brugere. Jeg vil lige nævne et par stykker :
(inspirationskilde - starter ud med 40 fejlagtige opfattelser)
Selv bruger jeg mit mellemnavn som fornavn - mit rigtige fornavn er Anne, men jeg har aldrig brugt det (og jeg bliver forvirret hver gang jeg er i et offentlig kontor, hvor de råber navne op, og de ikke kan finde Anne Hansen...), så jeg kan godt relatere til disse navneproblemer. Kan du?
P.S. Nævnte Shakespeare ville måske også give nogle problemer i mange navne-formater med alle de forskellige måder hans navn er stavet på af ham selv og hans samtid.
P.P.S. Navne er et følsomt emne, men der er mange en god komiker som har taget emnet op - f.eks. Hugh Laurie og Stephen Fry:
Hvad med software, der antager at det personlige navn kommer før familienavnet. I Kina og Korea kommer det personlige navn efter familienavnet. F.eks. er Kim et almindeligt familienavn i Korea, som blandt Nord Koreas diktatorer Kim Il-Song og Kim Jong-Il har.
Mange journalister, forfattere, kommentatorer, filmskuespillere, sangere, politikere, modstandsfolk under WW2, osv. bruger ikke deres dåbsnavn, men et salgsnavn eller dæknavn. Listen er uendelige fra Mark Twain til Tito. Hvorfor skal denne almindeligt anerkendte praksis ændres? Hvad har Google+ gang i? Hvorfor skal vi finde os i det?
... på et navn med anstødelige ord, er "Dick Assman".
Se http://en.wikipedia.org/wiki/Dick_Assman
"Dick Assman (born ca. 1934 in Regina, Saskatchewan, Canada) is a Saskatchewan gas station owner whose name propelled him to celebrity status across North America in 1995. Assman, who co-owned a Petro-Canada outlet at Victoria Square Mall in Regina, was discovered by David Letterman, who was amused by his name."
Problemet opstår fordi Google kræver at man angiver sit rigtige navn, men også antager at man ikke kan hedde kun et navn. Mandens retmæssige navn er Stilgherrian - han er australier og i Australien er det lovligt at have et mononym som sit fulde navn (og det er langt fra det eneste sted i verden, hvor det er normalt at folk har mononyme navne).
Problematikken er ældgammel, og løsningen ligeså.
Frit efter hukommelsen:
Jeg mener det var under Jarl Friis Mikkelsens interview med Cher, at han spurgte hende hvad hun rigtigt hed.
"Cher" var svaret.
Men Jarlen var smart; han spurgte hvilket navn der stod på hendes kreditkort. Her er der ingen vej udenom, når det drejer sig om mange penge skal bankerne nok sørge for at du får dit rigtige navn plastret ud over plastikkortet i ALL-CAPS.
Cher fortalte så at der typisk stod "Cher" på hendes kreditkort, men at der på nogle af dem(!) stod "Cher Cher", fordi systemet krævede fornavn og efternavn.
Og så overholder det alle regler:
Så problematikken virker lidt blæst op.
Jeg har været ude for flere websteder, der ikke ville acceptere mit fulde navn, fordi det indeholder et Æ. Andre personer med bogstaver udover A-Z har sikkert lignende problemer.
Jeg har af og til problemer med sider der ikke accepterer, at jeg bor i 8680 Ry fordi et bynavn åbenbart indeholder tre eller flere bogstaver. "Ry " og "Ry." er typisk acceptabelt.
Har i øvrigt også måtte acceptere, at navne ikke kan indeholde Æ'er.
/Sune
Jeg havde en USAnsk kollega i Italien, hvis far var så pissed over at man altid kun brugte første bogstav af mellemnavnet, så stakkels Jonathan fik mellemnavnet "M".
For at gøre det klart at det ikke var en forkortelse, skrev Californiens motorkontor anførselstegn om M'et på hans kørekort.
Når han så bliver stoppet, ser politibetjenten anførselstegnene og studser, fordi det eneste andet sted en betjent ser anførselstegn er i forbryderes dæknavne (Al "The Cap" Capone)
Jonthan var rigtig godt træt af sin fars underlige ideer...
Vist ikke så ualmindeligt med "single letter middle name", f.eks. Harry S Truman.
se http://en.wikipedia.org/wiki/Harry_S._Truman
Det er ikke kun antagelser om navne, jeg ofte ser på Internetsider. Der er også:
Alle telefonnumre har en "area code".
Alle adresser har en stat eller provins (på min. to bogstaver) udover by og land. Selv om man kan vælge vilkårlige lande.
Postnumre består af 5 cifre og forekommer altid før bynavnet.
Det er specielt slemt med amerikanske Internetsider, men lignende antagelser forekommer også andre steder.
Når jeg i USA betaler med kreditkort i en butik bliver jeg endvidere ofte spurgt om et telefonnummer, og hvis det ikke passer ind i det amerikanske format, kan de ikke taste det ind.
Jeg havde en chef på et tidspunkt, der ville have mig til at sende emails ud til alle kunder, som startede med "Kære fornavn".
Han mente, at man bare kunne tage hvad der kom før det første mellemrum i det fulde navn og antage at det var fornavnet.
Jeg måtte så til at forklare, at nogle personer kunne f.eks. hedde "Anne Mette" til fornavn, hvor de ikke brugte bindestreg. Det kunne så føre til at det blev sendt ud som "Kære Anne".
Jeg ville have mere respekt for manden og hans pointe hvis den linkede blog post ikke var fyldt med det sprog den er skrevet i.
Det virker mest af alt som om han blot har ventet på den chance for at kunne skrive den.
Det er ikke kun antagelser om navne, jeg ofte ser på Internetsider. Der er også:
* Alle telefonnumre har en "area code". * Alle adresser har en stat eller provins (på min. to bogstaver) udover by og land. Selv om man kan vælge vilkårlige lande. * Postnumre består af 5 cifre og forekommer altid før bynavnet.Det er specielt slemt med amerikanske Internetsider, men lignende antagelser forekommer også andre steder.
Når jeg i USA betaler med kreditkort i en butik bliver jeg endvidere ofte spurgt om et telefonnummer, og hvis det ikke passer ind i det amerikanske format, kan de ikke taste det ind.
Har handlet i en del amerikanske webshops efterhånden og hvis de sender international til at begynde med har jeg ikke haft mange af de problemer.
Area code til telefon numre, er gode til national kode.
Stat/Provins - hvis - påkrævet kan blot udfyldes med landsdel (Jylland, Sjællland, Fyn m.m.) og postnumre har jeg endnu ikke støt på skulle være 5 tegn.
Hvis shoppen er henvendt til amerikaner, så ser jeg faktisk ikke noget problem i at den benytter amerikanske standarder.
Danske webshops der sælger til danskere har ofte også kun 4 ciffer til postnummer, 8 til telefonnummer m.m.
Virker som om at de har ladet det arve genvordighederne fra google.apps.
Skifter man sit fødenavn med et giftenavn og dermed har behov for en ændring i brugernavn, så kan man få lov til at nedlægge sin konto og oprette en ny.
Udover ordenen af navne, så giver kinesernes vane med at vælge et engelsk navn ved siden af deres kinesiske navn også udfordringer. Jeg har flere kinesiske bekendte hvor jeg kun kender deres engelske navn, og når jeg pludselig skal finde dem på sociale sites så hedder de noget for mig fuldstændig ukendt.
Men pudsigt at her ingen harme er over Googles absurde policy. Deres efterhånden berømte "Don't be evil" slogan får også slået skår af sig; jeg har læst flere eksempler på at "almindelige" kunder ikke vil købe Android-foner, fordi "Google is evil!".
I følge unavngivne (sic!) kilder fra Google foregår der en intern kamp, hvor Vic Gundotra pt. sidder som egenrådig hersker over Google+ inklusive deres naming policy.
De bliver meget snart nød til at ændre policy, hvis G+ ikke skal blive endnu et flop, eller ende som et LinkedIn-agtigt netværk af selvtilfredse WASPs med "almindelige" navne.
Enig!
Det værste er at Google har responderet på uroen ved at sige at "det var forkert bare at lukke konti... I kan få 4 dage til at lave navnet om"... - altså ingen accept af at deres navnepolitik kunne være forkert.
http://www.scribbal.com/2011/08/google-issues-video-statement-about-name...
Selv Robert Scoble, som ellers har været en meget højlydt fortaler for Googles policy, har nu måttet erkende at det er en #fail:
https://plus.google.com/111091089527727420853/posts/XQKT1XkPBgi
For dem som har glemt det så havde facebook lignende problemer i sin "barndom". Der prøvede jeg selv at blive udelukket fordi deres system ikke mente, at man kunne hedde Ask (det var jo et ord og ikke et navn).
Til deres ros skal det dog siges, at de tillod mit navn efter en mail med nogle links til Danmarks Statistik og wikipedia, der viste at det var et nordisk navn båret af en mindre, men dog eksisterende, gruppe personer.
Det var faktisk gået lidt henover hovedet på mig at FB havde samme politik, indtil jeg startede på G+. Flere af mine FB venner opfordrede mig til at bruge mit handle fordi der er så mange, der hedder Thomas Olsen :-) Bruger det også der, men mit navn ser åbenbart stadigt "almindeligt" nok ud...
Det værste er at Google har responderet på uroen ved at sige at "det var forkert bare at lukke konti... I kan få 4 dage til at lave navnet om"... - altså ingen accept af at deres navnepolitik kunne være forkert.
Heh - det virker som Eric Schmidts svar på kritik af, at informationer om en fra (ung)barndommen, der er indeksereti Google kan være uheldige, når man bliver voksen.
Han svarede: "well, you can change your name".
(hvis ret skal være ret, så blev det taget lidt ud af kontekst - men det er en sjov vinkel)
:o)
