anders lisdorf bloghoved

Gør Europa stort igen

Donald Trump har helt ufortjent trukket mange negative overskrifter. Måske skulle vi fokusere på det positive, som dette friske orange pust af ny”tænkning” kunne bibringe os? Når man kigger på hans agenda med at fremme landets interesser og beskytte nationale job, så rummer det nogle interessante konsekvenser og muligheder. Det er måske en kærkommen chance for Europa og Danmark til at komme ud af busken og lade være med at følge blindt efter amerikanske interesser og begynde at stå på egne ben og gøre Europa stort igen.

Mere pres på amerikanske virksomheder i EU

Ligesom Trump slå hårdt ned på firmaer, som producerer billigt og unfair udenfor USA så skal Europa også være opmærksom på amerikanske firmaer, som konkurrerer unfair ved brug af andre lande. Amerikanske virksomheder har længe nok haft alt for let ved at udnytte skattehuller, og let adgang til det europæiske marked. Margrethe Vestager har fat i den lange ende, nu skal der strammes til. Reklamefirmaer som Google og Facebook har længe fået alt for lang snor og profit er fordampet sporløst ud af Europa.

Tyskland har vist vejen ved at sætte krav til f.eks. privacy overfor Google og Facebook. Måske kunne vi indføre samme restriktioner for alle amerikanske firmaer, som skal have adgang til internettet i Europa. I øjeblikket er det i hvert fald unfair konkurrence at amerikanske firmaer, som kan sælge deres ydelser i Europa ikke skal opfylde samme krav som europæiske.

Disse firmaers forsvar er typisk, at de leverer en unik ydelse, men det er ikke tilfældet længere. Der findes f.eks. andre søgemaskiner, som fint kan erstatte google. Jeg bruger faktisk stort set aldrig google længere og kan sagtens finde alt jeg har brug for. Ud ad en tangent kan man bemærke at det tyske firma Rocket Internet jo har vist, hvor nemt det er, at lave kopier af amerikanske tech firmaer og indføre dem i Europa. I sidste uge havde jeg egentlig et lidt halvdårligt syn på dem, men i dag synes de at være et rigtigt godt alternativ. Ja, næsten lidt seje.

Køb europæisk

Trumps ide om en betalingsmur omkring USA, synes også at være rigtigt god. Vi kunne også lægge en ekstra skat på 20% på alt amerikansk teknologi for i øjeblikket bliver Europa, med the Donald’s ord “ripped off” af amerikanske firmaer, som har nem adgang til europæiske markeder. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor stort vores “trade deficit” med USA er.

Vi kunne også overveje et “Europa først" princip i forbindelse med offentlige udbud. Som en del af alle offentlige udbud forestiller jeg mig, at man kan indføre en klausul om at i tilfælde af nogenlunde lighed i løsningen foretrækkes europæiske leverandører. En hvilken som helst kontrakt skal derudover godtgøre, hvor firmaet betaler skat henne. Hvis det ikke primært er i et europæisk land, går vi videre til den næste leverandør. Der kunne være et krav om, at firmaet har en vis procentdel af job i Europa for at få en kontrakt. Husk på at EU er verdens største marked, så det er ikke nogen helt dum ide at fokusere på os selv og europæiske jobs.

Denne tankegang kan også overføres til det private: for hver gang, der findes et amerikansk produkt, kunne man spørge sig selv, om der ikke findes en europæisk variant. Hvis noget er outsourcet til USA, eller man køber en ydelse gennem et amerikansk firma, kunne man spørge sig selv, om det ikke kunne gøres bedre i Europa. Vi skulle tage ledetråden op fra USAs visionære præsident og starte vores egen “Gør Europa stort igen” kampagne.

Stop brain drain til USA

Længe har det været sådan, at USA har levet højt på at dræne andre lande og deres uddannelsessystem for kvalificeret arbejdskraft på grund af deres indvandringsvenlige politik. Det er jo slut nu. og amerikanerne har langt fra selv kapacitet til at uddanne den arbejdsstyrke, der skal til for at holde deres førerskab oppe. Man skal huske på, at den eneste grund til at USA i dag er førende indenfor videnskab og teknologi er, at det meste af Europas “brain thrust” flygtede til USA i forbindelse med anden verdenskrig. Før da var USA blot en lille pudseløjerlig isolationistisk provinsiel stat. Nu er de på vej tilbage til det, hvilket gør det naturligt at lokke den førnævnte “brain thrust” tilbage.

Når nu USA lukker sig om sig selv, så lukker strømmen af hjernekraft også. Der har vi en fantastisk mulighed for at være “det nye” USA hvor hjernekraften søger til. Det kræver dog samme midler som USA har. Nem adgang til ophold, hvis man har penge og/eller talent, samt økonomiske incitamenter (lavere skat for eksempel). Inviter alle, som er uddannede ingeniører, data scientists eller lignende til at komme til Danmark for at finde et job. De kan få turist visum, og dermed ingen offentlig forsørgelse indtil de har fundet et job.

Dette er allerede ved at ske, for jeg kan se, mine forskervenner på Facebook (primært europæiske) begynder at kalde på boykot af amerikanske konferencer, da visse personer med statsborgerskab fra lande, som er ramt af Trumps indrejse forbud jo ikke kan deltage. Det kan betyde at alle væsentlige internationale konferencer bliver nød til at foregå på europæisk jord, da det er det eneste sted, hvor alle kan mødes.

Invester i militæret

“The orange one” siger, at vi skal klare os selv her i Europa. Det er måske ikke så tosset at overveje en situation, hvor Europa ikke blot er en skødehund, som lurepasser i amerikanernes slipstrøm. Måske skulle vi faktisk opruste militæret og fokusere på egne agendaer. Trump har nemlig også her ret, vi i Europa investerer alt for lidt i vores militær. Bortset fra, at det hjælper i “diskussioner” med diktatorer, som har en tendens til lettere at blive overbevist om vores argumenter om frihed og demokrati, når vi har et par hangar skibe sejlende forbi udenfor døren, så er fokus på militær nemlig også fokus på teknologisk innovation. For moderne krig er teknologisk krig. Systematic og Terma er to af Danmarks førende teknologiske virksomheder primært fokuseret på den militære industri.

Et godt eksempel på et land der har realiseret dette er Israel. Hvis vi havde samme fokus på militæret, som Israel har, kunne vi booste den europæiske tech sektor til at give alle andre baghjul. Israel er på størrelse med Danmark, men har et af verdens bedste og dynamiske tech miljøer. Hvis man kunne opgøre tech-bad-assness per indbygger, så ville Israel klart ligge i toppen. Hvis man har prøvet at grave dybere i bare et par enkelte af de start ups, som har slået igennem fra Israel, så er der stort set altid en forbindelse til militæret. I militæret bliver de trænet i aflytning, counter intelligence, våbensystemer og lignende og alle borgere skal i militæret (med mindre man er så religiøs at gud har valgt en til at kunne undværes i militæret (og det er ikke noget stort tab, da disse typer nok alligevel ikke ville være synderligt draget mod teknologisk innovation)). Udover at lære befolkningen teknologiske kompetencer, er militæret en stor forbruger af lokal teknologi. Der er således en god synergi mellem militær og teknologi.

Gør Europa stort igen

Vi har derfor al mulig grund til at glæde os over den amerikanske præsidents nytænkning, man kan næsten sige disruption, af traditionel tankegang. Lad os tage det positivt og udnytte de muligheder som en ny situation byder i stedet for at sætte os over I hjørnet og surmule eller råbe ukvemsord eller trøstespise. Lad os kæmpe for at gøre Europa stort igen.

Kommentarer (42)
Martin Wolsing

Du kommer godt nok vidt omkring. Det giver masser af steder, hvor kæden kan hoppe af. Og det gør den.

Specielt i afsnittet om Israel. Ingen tvivl om at de er fremme i skoene, men at sige at det er militærets skyld er nok at stramme den en tand eller to for meget. Du siger det selv: Alle har været i militæret. Det betyder rigtigt nok at alle tech-folk har en militær baggrund. Men det betyder jo også at alle mordere har en militær baggrund, at alle kokke har en militær baggrund og at alle postbude har militær træning i rygsækken. Jeg kender israelere her i Danmark der gerne ville have brugt deres 36 måneder i deres bedste alder i israelsk militær på noget andet. Så sjovt er der heller ikke at blive lært op til at slå andre mennesker ihjel. Et højteknologisk millitær gavner altid innovationen, men det er pga. efterspørgslen på ny teknologi - ikke pga. 36 måneders tvungen værnepligt.

Simon Rigét

Resten er lige så nyt som den politik der blev ført i europa i 1930'erne!

Nationalisme, protektionisme og strækmand retorik, er ikke nytænkning. Indledning vidner om en eklatant historieløshed.

Derimod er det godt set at det er en mulighed for at gentænke det europæiske samarbejde og tage stilling til om de frihedsgrader, vi som befolkning har nydt siden sidst i 1940'erne, er noget vi ønsker at bevare.

Der er heller ikke nogen tvivl om at der er langt mellem fyrtårnene i vestlig politik og presse. Pressen er indspist i en efterhånden har ganske midelmådig styreform. Det er der brug for at gøre noget ved.
Men er tilbagevenden til 90 gammelt tankegods virkeligt svaret? Har vi ikke haft nok stærke mænd?

Hvis disse tanker igen bliver den udbredte opfattelse af virkeligheden, er der ikke noget til hinder for at resultatet bliver det samme som sidste gang.

At ønske denne tilbagevenden bevidst, er vist kun et udtryk for manglende proportionssans.

Henrik Madsen

Trump forsøger jo bl.a. også at holde lidt igen på migrationen.

Du taler om europæiske frihedsgrader, men spørgsmålet er om vi ikke netop vil opleve de frihedsgrader som vi har haft i mange år, under pres fra migranter som kommer her med et markant anderledes værdisæt.

Vi har jo set i pressen hvad der vil ske så snart der bliver nok mennesker fra den religion som der kommer flest af.

Så er der ikke råd til juletræ på tovet, men masser af penge til religiøse fester for "fremmede" religioner.

Så er der ikke råd til at julepynte Nørrebro fordi tilstrækkeligt mange af de handlende som betaler for julepynten ikke har noget forhold til jul.

Så bliver diverse klubber i boligforeningen lukket fordi der drikkes øl i lokalerne.

Og så videre.

Personligt tror jeg ikke at vores frihedsrettigheder er under pres af Trump og da slet ikke i forhold til presset fra andre grupperinger.

Christian Nobel

som læser Anders Lisdorfs indlæg, som en humoristisk kommentar til, hvilke konsekvenser det kunne have for USA, hvis andre regioner antog den samme holdning som dem?

Nu er jeg nogen gange i tvivl om hvorvidt AL ejer humor, men under alle omstændigheder så er det et interessant indspark.

Sandheden ligger nok et sted midt imellem, for det er også uhyre vigtigt at resten af verden ikke forfalder til samme retorik som der vises fra Trump's side, og dermed ender i en situation der minder uhyggeligt meget om hvad der sket i slutningen af 20'erne i Tyskland - dybest set kan man jo bare prøve at udskifte ordet jøder med ordet muslimer.

Det der er vigtigt er at vi støtter op om det europæiske projekt, hvor vi har en række lande, med individuelle særpræg, men med en stærk og åben handelspolitik (også åben over for alle andre der gerne vil handle med os) og en sikkerhedspolitik der er årvågen omkring hvad der sker i samfundet (så vi aldrig kommer i en situation der svarer til 23 marts 1933) samt stiller krav til at alle der vil leve i vores sekulære samfund lever op til vores sekulære love.

Vi skal være skeptiske over for hvad der sker, men vi skal ikke indføre drakoniserende love og totalovervågning, for det vil være en falliterklæring.

Samtidig skal vi også pleje vores europæiske identitet, herunder kunne tech branchen måske overveje at skifte benovelsen og genvejen til lette penge i Amerika ud med stolthed over at være en del af det europæiske hus.

Vi skal også gerne prøve at redefinere verden så det ikke bliver den evige tissemandskonkurrence i form af våbenkapløb som skal afgøre sagen, men en anstændig og inderlig kamp for at gøre Europa (og resten af verden) til et bedre sted for os alle.
Og i det spil må man så håbe på at USA besinder sig, da handelskrig (og andre krige) aldrig har vist sig at have nogle vindere, kun et uhyggeligt antal af tabere i bunden af hierarkiet.

Simon Rigét

Vi har jo set i pressen hvad der vil ske så snart der bliver nok mennesker fra den religion som der kommer flest af.

Sjovt nok er det næsten altid indfødte danskere der står forrest i køen for at indskrænke vores frihed, på basis af eksempler, på at andre ikke har samme værdier som os.

Hvis der ikke var så mange der tog det alvorligt, ville det være en joke.

Martin Bøgelund

Så er der ikke råd til at julepynte Nørrebro fordi tilstrækkeligt mange af de handlende som betaler for julepynten ikke har noget forhold til jul.

"Faktatjek: V-politiker laver forkert kobling mellem Islam og mangel på julepynt
Den manglende julebelysning skyldtes dog hverken misforstået tolerance eller religion, fortæller Detektor. Kristian Pihl Lorentzen har rettet fejlen.
[...]
Men beslutningen har ikke noget at gøre med ”misforstået tolerance og knæfald for andre religioner”, forklarer formand for Lokaludvalget, Mogens Petersen:
- Vi fik simpelthen ansøgningen om støtte, efter ansøgningsfristen var udløbet.
"

Anders Lisdorf

tak Kim for at du, som en af de få, har læst artiklen!

Debatten bekræfter desværre mit indtryk af at mange af Version 2s læsere kun læser overskriften. De ophidsede folk som truer med at forlade Version 2 og alskens bål og brand ville muligvis være mere venligt stemt, hvis de prøvede at læse længere end overskriften.

Simon Rigét

ville muligvis være mere venligt stemt, hvis de prøvede at læse længere end overskriften.

Tja - det gjorde jeg, men det hjalp ikke. Blev kun bestyrket i din historieløshed og unuanceret konklusioner.

Trump er godt til at sætte fingeren på ting der ikke fungerer ordentligt i de vestlige samfund. Det er hans løsninger der er vanvittige. Hvad siger det så om hans følgere?
Insførsel af told barriere er prøvet før. Det tog lang tid at afskaffe dem, og får sikkert samme resultat dom tidligere, ved genindførslen: vi bliver alle sammen fattigere.

Henrik Madsen

Sjovt nok er det næsten altid indfødte danskere der står forrest i køen for at indskrænke vores frihed, på basis af eksempler, på at andre ikke har samme værdier som os.

Jeg ønsker på ingen måde at indskrænke folk som bor i Danmark og som vil Danmark og danske værdier.

Jeg ønsker nogen gange at man havde lidt bedre styr på HVEM og hvor mange mange lukker ind, men jeg mener bestemt ikke at det at ville sortere i hvilke gæster vi lukker ind i vores land og hvilke basale krav vi stiller er det samme som at ville indskrænke frihed.

Jo, du kan sige at jeg vil indskrænke visse personers frihed til at komme til Danmark og bo og leve her, men jeg gætter på at du i så fald også indskrænker andre menneskers mulighed for at komme og bo med dig i din bolig ?

Jesper Ravn

Trump forsøger jo bl.a. også at holde lidt igen på migrationen.

Men det gælder kun for de lande, som Trump ikke gør forretning i.
Hvad med lande som Saudi-Arabien, Forenede Arabiske Emirater, Egypten og Tyrkiet mfl.

President Trump's Muslim ban excludes countries linked to his sprawling business empire
http://www.nydailynews.com/news/politics/trump-muslim-ban-excludes-count...

Citat:
Not a single American was killed on U.S. soil by citizens from any of those countries between 1975 and 2015.
However, the same set of statistics show that nearly 3,000 Americans were killed by citizens from Saudi Arabia, the United Arab Emirates and Egypt in the same time period — with the bulk of those killed being victims of the 9/11 attacks. Yet, people from those three countries are still welcome to apply for U.S. visas and travel permits.

Henrik Madsen

Men det gælder kun for de lande, som Trump ikke gør forretning i.
Hvad med lande som Saudi-Arabien, Forenede Arabiske Emirater, Egypten og Tyrkiet mfl.

Jeg syntes ærligt talt at "i" nogen gange er svære at blive kloge på.

Når Trump lukker af, så er det en uigennembrydelig mur for at holde muslimer ude og så er det for galt.

Når det så viser sig at visse muslimske lande IKKE er på listen, så er det pludseligt også galt, selvom det faktisk er et fåtal af de muslimske lande som rent faktisk er.

Så en grafik, ved ikke om den er 100% sand, men det var de 10 største muslimske lande, målt på indbyggertal og kun eet af de lande var delvist berørt.

Jeg syntes "i" burde bestemme her om argumentet er at det er skidt at han lukker alle muslimer ude bare fordi de er muslimer (Selvom i selv leveret beviset for at det ikke passer), eller om i vil sige at det er skidt at han ikke lukker af for nogle flere lande end dem som han har gjort (Ligesom du antyder i dit indlæg).

Eller måske noget helt tredje. ?

Finn Glamhøj

Jeg syntes ærligt talt at "i" nogen gange er svære at blive kloge på.

Når Trump lukker af, så er det en uigennembrydelig mur for at holde muslimer ude og så er det for galt.

Når det så viser sig at visse muslimske lande IKKE er på listen, så er det pludseligt også galt, selvom det faktisk er et fåtal af de muslimske lande som rent faktisk er.

Så en grafik, ved ikke om den er 100% sand, men det var de 10 største muslimske lande, målt på indbyggertal og kun eet af de lande var delvist berørt.

Det der er det gale er, at Trump administrationen argumentere for sit forbud mod indrejse med, at man vil beskytte USA’s befolkning mod terrorisme, men forbuddet rammer ikke lande, hvorfra der er kommet nogen som har begået terrorisme i USA.

Hvis Trump administrationen med sit forbud mod indrejse virkelig ønskede, at beskytte borgerne i USA mod terrorisme ville det være mere nærliggende, at lade forbuddet være rettet mod lande, hvorfra der rent faktisk er kommet folk der har begået terrorisme i USA.

Så når der opponeres mod Trump administrationens valg af lande er der således ikke tale om, at man ønsker et andet valg af lande, men derimod, at man mener, at argumentet for indførelse af indrejseforbuddet er meget søgt. (det er sådan jeg har opfattet opponenterne og sådan jeg selv ser det).

Med andre ord så virke det som om Trump administrationen ikke søger at løse et problem, men bare ønsker at virke handlekraftig til ære for sine vælger.

Jesper Ravn

Jeg syntes ærligt talt at "i" nogen gange er svære at blive kloge på.
Når Trump lukker af, så er det en uigennembrydelig mur for at holde muslimer ude og så er det for galt.
Når det så viser sig at visse muslimske lande IKKE er på listen, så er det pludseligt også galt, selvom det faktisk er et fåtal af de muslimske lande som rent faktisk er.

Jeg er helt enig i Finns besvarelse.

Kan lige kort tilføje, at jeg mener Trump er helt væk, når han forsøger at løse terrorisme med et indrejse forbud, der rammer vilkårligt og tilfældigt. Det er i bedste fald følelsesmæssigt funderet, hvor fakta og evidens fundamentet, er ikke eksisterende.

Prøv at søge på "homegrown terrorism in the united states", så vil du se, at den nye Trump doktrin vil blive pænt udfordret.

Anders Lisdorf

Christian, tak for at du bringer noget data på banen. Du har ret. Min pointe var dog for hele Europa. Men her har du også ret: https://www.census.gov/foreign-trade/balance/c0003.html

Dog var min pointe isoleret til tech sektoren og altså ikke generelt til handelsbalancen på tværs af alle industrier. Det var meget kluntet formuleret, men det jeg mente var noget i stil med at indenfor tech området, som jo er det jeg blogger om, er handelsbalancen med USA negativ. Det vil sige, vi eksporterer mindre teknologi end vi importerer fra USA. Og når jeg siger teknologi, så er det computer teknologi. Det kunne være interessant at få gravet det tal frem.

Jens Jönsson

Skal man ikke, men

Reklamefirmaer som Google og Facebook har længe fået alt for lang snor og profit er fordampet sporløst ud af Europa.

tænk lige over hvad der ville ske, hvis man sank ned på Trumps niveau og i Europa indførte protektionisme og begyndte at lave toldbarrierer for amerikanske firmaer, som f.eks. Google og Facebook....

Tænker at typer som Trump, ikke forstår, men skal føle først, for at forstå. Med andre ord, smage sin egen medicin....

Mogens Bluhme

"under pres fra migranter som kommer her med et markant anderledes værdisæt"

De fleste retsfilosoffer er enige om at der er en kontradiktion mellem udsagnet 1) (de negative) menneskerettigheder har universel gyldighed og 2a) stater har ret til suverænitet og ikke-indblanding samt også formuleret som 2b) retten til kulturel selvbestemmelse. Begge kan ikke være sande og det er ikke en kontrær men kontradiktorisk modsætning uden den tredje vej's mulighed.

Holder man som undertegnede fast i 1) er man nødt til at være konsekvent : det enkelte individ er det højeste retssubjekt og har dermed forrang frem for stater/nationers ret til ikke-indblanding.

Det vil sige at vi har ikke kun ret men pligt til militær intervention såfremt der sker massive undertrykkelser af andre mennesker i "den kulturelle egenarts navn" såfremt - og dette er vigtigt - at det ikke bruges som et påskud til at fremme egne økonomiske, strategiske eller andre interesser.

Den franske filosof André Glucksmann's udtalte engang, at Irakkrigen var den rigtige krig med den forkerte begrundelse. Stifteren af Læger uden grænser har også talt varmt for humanitært begrundede krige. At Hussein ikke har været fjernet for længst er mig en gåde (sammen med en masse andre despoter).

FN har været en succes målt ud fra den oprindelige idé : at undgå at supemagterne går i flæsket på hinanden. Men det er ren magttænkning og ubrugelig til at fremme retfærdighed i verden - fred er intet værd hvis den baseres på opretholdelse af uret. Magt skal ikke selvbærende men underlagt en global og universel etik. I øvrigt var den amerikanske antropolog-organisation paradoksalt nok stærkt kritisk overfor vedtagelse af FN's menneskerettigheder.

Så jeg er enig i artiklens forfatter i at Europa skal opruste gevaldigt militært så vi undgår at være en dikkende lammehale til USA, hvis indgreb ofte - med rette - er mistænkt for at være interesse-motiverede.

Dertil vil der også komme - som i Israels tilfælde - en del teknologisk spin-off.

Pligten til militær indgriben i andre lande vil nok være en provokation for nogle men konsekvensen af IKKE at dele synspunktet er accept af understykkelse i en skinger udgave af "retten til forskellighed", der misbruges til at fremme grupperettigheder på bekostning af individrettigheder.

Henrik Madsen
Henrik Madsen

Jeg er helt enig i Finns besvarelse.
Kan lige kort tilføje, at jeg mener Trump er helt væk, når han forsøger at løse terrorisme med et indrejse forbud, der rammer vilkårligt og tilfældigt. Det er i bedste fald følelsesmæssigt funderet, hvor fakta og evidens fundamentet, er ikke eksisterende.

Trumps liste over lande som der indføres restriktioner mod er en liste som er lavet af Obama's administration for ganske nyligt.

Derfor virker det da på mig som om Trump agerer på viden og fakta og det er dig der virker følelsesmæssigt påvirket af fortiden.

Finn Glamhøj

Hvorfor er det relevant at se på hvilke lande tidligere terrorister er kommet fra ?

Det er relevant, at se på om vilkårene i de lande som tidligere terrorister kommer fra har ændret sig, eller om de stadigvæk er af en sådan karakter, at man må formode, at de pågældende lande stadigvæk har en stor risiko for at fostre nye terrorister.

San Bernardino skyderiet i 2015 blev udført af to personer af pakistansk oprindelse som begge havde været i Saudi Arabien, men ingen af disse lande er på listen.

Skyldes det, at Pakistan og Saudi Arabien nu ikke længere udgøre nogen trussel for at fostre terrorister, eller er det en begivenhed som ligger så lang tilbage i tid, at det ikke længere er relevant?

Listen over lande som er udsat for restriktioner er jo OPDATERET liste som blev lavet på vegne af Obama administrationen.

Det er korrekt, at der er tale om en liste der er udarbejdet under Obama administrationen og som gør at personer fra VWP-lande (Visa Waiver Program) der har været i et eller flere af de omfattede lande ikke længere kunne rejse til USA uden visa.

Det Trump administrationen gør er, at forhindre alle folk fra de pågældende lande i at rejse til USA, hvilket er en ganske anden og mere vidtrækkende foranstaltning. (Eneste undtagelse er, hvis det vurderes, at det er i USA’s interesse, at giver en person fra et af de lande visa)

Når du kigger efter et nyt hus, kigger du så lidt på hvilke kvarterer som er gode eller dårlige lige nu, eller hvilke kvarterer som var dårlige for 20 år siden ?

Spørgsmålet er, hvordan man vurdere om et kvarter er godt eller dårligt og til afklaring af dette spørgsmål indgå historikken som en naturlig del.

Eksempelvis, hvis et kvarter for 20 år siden havde været ramt af store optøjer, vil jeg naturligvis se på om de årsager der var til optøjerne stadigvæk er tilstede i kvarteret inde jeg vælger at købe hus der. Der vil jo være en større risiko for en gentagelse, hvis årsagerne stadigvæk er tilstede.

Forskellen på dig og Trump er at du vil bruge fortidens trusselsbillede som målestok, han bruger nutidens.

Forskellen på mig og Trump er (blandt meget andet), at jeg ikke vil kopiere en liste og straffe alle på listen med det formål at virke handlekraftig.

Henrik Madsen
Christian Nobel
Finn Glamhøj

Her tillader jeg mig bare ganske nøgternt at antage at de samlede amerikanske efteretningstjenester har bedre styr på hvor eventuelle trusler lige pt. måtte tænkes at komme fra, end Finn Glamshøj, på et tilfældigt forum i Danmark og at den efterretningstjenesten i det store hele forsøger at gøre det som DE mener er bedst for USA.

Det er ikke spor nøgtern idet nu antager, at de tiltag som Trumps dekret sætter i værk udspringer af en ny sikkerhedsvurdering, men det ved du ret beset ikke det fjerneste om.

Det er interessant, at du (og Trump administrationen) ligger til grund, at det er en liste der er udarbejdet af Obama administrationen, men når man så ser på bevægegrunden for listen så er det en ganske anden.

Listen blev oprindeligt udarbejdet for at beskytte USA mod nogle helt andre mennesker end dem som rammes af Trumps dekret.

De oprindelige stramninger var rettet mod folk fra VWP-lande som f.eks. Danmark og havde til formål, at hindre fri indrejse i USA af mennesker fra VWP-landene som havde været i et af de på listen stående lande og som ikke var der som udsendinge fra deres eget land.

Årsagen var, at de på listen opførte lande var/er konfliktområder og de personer fra VWP-landene som var rejst dertil og som ikke var udsendt af deres eget land, kunne tænkes at have været der som foreign fighters og derfor kunne udgøre en trussel for USA.

Det betød dog ikke, at de ikke ville kunne få adgang til USA, men alene, at de ikke kunne få adgang uden visa.

En sidste ting, når du så demonstrativt vil bruge mit navn i dit indlæg, så bør du i det mindste have så meget pli, at du staver det rigtigt.

Peter Christiansen

Fantastisk artikel,
specielt brain drain til USA er et stort problem, vi bør være
bedre til at fastholde kapacitet og lade være med at sælge
vore teknologi assets til amerikanske fonde ved første givne
lejlighed.

Jeg ser din artikel, som et seriøst indspark i debatten omkring
hvordan vi kan få gang i europa, hvor vi bruger utraditionelle
metoder.

Nogle ser det åbenbart som en joke og melder sig ud af debatten,
men det er det der normalt sker når venstre fløjen føler sig
stødt, de råber op om racisme og intolerance , i stedet for at
hengive sig til en saglig debat. Og jo en debat kan godt være saglig
fordi man ikke lige er enige.

Kan lige kort tilføje, at jeg mener Trump er helt væk, når han forsøger at løse terrorisme med et indrejse forbud, der rammer vilkårligt og tilfældigt

Ja det er de samme lande som Obama I 2011 indførte indrejse forbud mod i et halvt år. Der var venstrefløjen stille som graven, da det var
deres egen mand. Men nu hvor det er Trump, kæfter i op som et
grædekor af røde lejesvende.

Når jeg læser de fleste kommentarer her bliver jeg lidt skræmt over
hvor meget folk rent faktisk er blevet hjernevasket af alt left. og
hvor stålsatte der er i at kritisere alt hvad Trump har gjort, fordi
det er Trump der har gjort det. Totalt blottet for selvstændig
analyse.

Peter Christiansen

Jeg kan ikke få mig selv til at læse artiklen, bare overskrifterne! er nok til at jeg afmelder mig fra Version 2

Per det er nok også bedst at du kryber tilbage i dit "safespace",
din egen lille boble, hvor alle er enige med dig og ikke er ubehagelige
og kommer fremstormende med meninger og ideer der ikke er
kompatible med alternative left.

Henrik Madsen

Når jeg læser de fleste kommentarer her bliver jeg lidt skræmt over
hvor meget folk rent faktisk er blevet hjernevasket af alt left.

Hvis du følger lidt med i MSM, så vil det ikke være så chokerende.

De etablerede medier er HELT VILDT aktive med menings-massagen og lige i øjeblikket er de da kammet helt over.

Det er tydeligt hvorfor folk kan komme til den konklusion at Trump kun er ond og alt han gør er enten for at hyppe sine egne firmaers kartofler eller fordi han er en racist, når man ser den mediedækning som finder sted lige pt.

Jeg er sikker på at selvom Trump stormede ind i et brændende hus og reddede 2 små børn ud fra flammerne, så ville medierne kunne finde en kritisk vinkel på historien og var det ikke muligt, så ville de nok tie den ihjel i stedet.

Peter Christiansen

Ja Henrik jeg følger med i MSM og er totalt i undren over
den hadske stemning. Man skal ikke læse mange artikler før
Hitler kortet er blevet trukket til bevidstløshed, det er efter
min mening usmageligt og totalt blottet for medfølelse over
for dem der oplevede Hitlers regime.

Lyder nærmest som om venstre fløjen ønsker at Trump er en
tyrannisk diktator, så de selv kan komme tilbage til magten.

Henrik Madsen

Ja Henrik jeg følger med i MSM og er totalt i undren over
den hadske stemning. Man skal ikke læse mange artikler før
Hitler kortet er blevet trukket til bevidstløshed, det er efter
min mening usmageligt og totalt blottet for medfølelse over
for dem der oplevede Hitlers regime.
Lyder nærmest som om venstre fløjen ønsker at Trump er en
tyrannisk diktator, så de selv kan komme tilbage til magten.

Ja hvis man skal tro medierne så er der jo ingen positive ting ved Trump overhovedet. At han allerede har aftalt med Ford at de bliver i landet og det logisk nok vil skabe 1000vis af arbejdspladser har man forbigået i relativ tavshed mens ligegyldige historier om ansigtsudtryk ved overdragelse af gaver og farven på en kjole til indsættelsen lignende noget fra Harry Potter har fået masser af forsider.

Selv mine gamle forældre er hoppet med på vognen. Forleden debatterede vi det lige kort og da jeg så nævnte at jeg syntes at det var horribelt at man går så langt som at nedgøre hans kones valg af kjole var svaret "Men han er jo også selv så hadefuld, så han må finde sig i at få igen".

Det er desværre noget jeg tit ser fra det segment som ellers selv altid taler om hvor vigtigt det er at man er tolerant og at ytringsfrihed og demokrati er vigtigt. (Og som, som regel viser sig, ikke at have meget mere end "han er hadefuld" uden reelt at kunne argumentere for det).

Det virker på mig som om de folk som er allermest fremme i skoene med krav om mangfoldighed, tolerance og så videre og som tydeligvis ser sig selv som "bedre og mere tolerante mennesker", i virkeligheden selv er møjhamrende intolerante, men bare har bildt sig selv ind at så længe det er en person, politisk parti eller lignende som DE vurderer til selv at være nogle slemme nogen, så er det helt ok at vare hadefuld og intolerant.

Har sågar både set online og hørt "på gaden" at nogen ligefrem sidder og håber på at Trump ender med at blive skudt.

Tænk at man på den ene side kan kalde sig demokrat og præke tolerance men på den anden side sidde og håbe på at en demokratisk valgt kandidat bliver skudt, fordi man ikke bryder sig om det han siger.

Den sidste meningsmåling jeg så, sagde at næsten 60% af amerikanerne var godt tilfreds med Trump's midlertidige stop for folk fra visse lande, 30% var imod og 10% svarede "ved ikke".

Hvis den meningsmåling holder stik, så er der dobbelt så mange amerikanere som er "med" Trump i dette spørgsmål som der er imod, men alligevel får medierne med falske overskrifter banket en stemning op der antyder at alle er imod Trump.

Det sker typisk med overskrifter såsom "Alle taler om", "Alle mener", selvom det reelt set mest er medierne som "taler" og "mener"

Christian Nobel

Når jeg læser de fleste kommentarer her bliver jeg lidt skræmt over
hvor meget folk rent faktisk er blevet hjernevasket af alt left

Hvorimod den yderste højrefløj er de rene engle.

Come-on, prøv at være lidt mere nuanceret - dine og Henriks udtalelser vidner om en fantastisk historieløshed.

Sagen er, at sat lidt firkantet op, så er både neoliberalisme/superkapitalisme og kommunisme/yderligtgående socialisme to ideologier der er dømt til at mislykkes, og begge dele med store tab for bunden af samfundet til følge.

Henrik Madsen

Mener du at Trump er "den yderste højrefløj" ?

Historien er fyldt med eksempler på at det går galt når det herskende folk bliver så selvfede at de holder op med at lytte til masserne men i stedet i egen overbevisning om at DE har den eneste rigtige løsning.

At stoppe med at høre på befolkningen og regere egenrådigt har aldrig virket og er den slags der starter borgerkrige.

Her er problemet så bare endnu større for mens politikerne sidder og bekræfter hinanden i at de er så kloge at de ikke behøver lytte til befolkningen, så har de pressen bag sig, som virker som propaganda organ for den holdning.

Vi er enige i at nazisme og kommunisme, begge er ulækre ideologier som er dømt til at mislykkedes, men den nyeste trend er så den her ideologi om at multi-kultur er af det gode og at det bare SKAL lykkedes til trods for at det er tydeligt for enhver at det ikke vil ske.

Ikke mindst fordi man har forregnet sig og blindt troet på at begge parter var villige til "give and take" og nu må indse at indtil videre er det den ene part som har "give" og den anden part som har "take".

Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal bruge din "Jamen de andre er også dumme" kommentar som du starter med til. ?

Det eneste jeg lige kan komme på som kommentar må vel være "Det ene udelukker eller retfærdiggør vel ikke det andet ?"

Henrik Madsen

Det mener jeg faktisk - ja.
Og så må jeg indrømme at jeg ikke ønsker at diskutere mere med dig - ikke så meget på grund af din overbevisning, men fordi din hadske debatstil er ukonstruktiv.

Ok, du er et bedre menneske end mig og jeg er hadsk, derfor gider du ikke debattere.

Jamen tak for at underbygge min påstand om "din slags" længere oppe.

Fortsat god dag til dig også og held og lykke.

Allan S. Hansen

Ja det er de samme lande som Obama I 2011 indførte indrejse forbud mod i et halvt år. Der var venstrefløjen stille som graven, da det var
deres egen mand. Men nu hvor det er Trump, kæfter i op som et
grædekor af røde lejesvende.

Måske fordi det ikke helt er sandt, i alt faldt ikke som det præsenteres - men det er kernen i disse "alternative facts" og "fake news" at der er en smule af sandhed i centrum, der så spinnes til ukendelighed og præsenteres for at skabe en emotionel reaktion - ofte rettet mod nogle andre som undskyldning for egne handlinger og kan skabe et fjendebillede.
Og når der så ikke er kildekritik for egne holdninger, men kun for fjenden, så ruller informationsboblen godt og hurtigt.

Og det er sådan set ikke kun de venstre orienterede der ikke kan lide Trump.
Os liberale bør heller ikke kunne lide en protektionistisk, nationalistisk, mand som Trump der bl.a. truer enkelt virksomheder med brandskatte hvis de ikke gør som han vil have dem til og går efter at begrænser folks friheder baseret på køn og religioner samt angriber den frie presse når de bringer negative historier, mens han roser dem der bringer positive som gode m.m..

Martin Wolsing

Ja det er de samme lande som Obama I 2011 indførte indrejse forbud mod i et halvt år. Der var venstrefløjen stille som graven, da det var
deres egen mand. Men nu hvor det er Trump, kæfter i op som et
grædekor af røde lejesvende.

Nu gider jeg i virkeligheden ikke diskutere politik her, men...

Er det en påstand du overhovedet har undersøgt? Eller er der bare en du fyrer af? Lider du i virkeligheden selv af den hjernevask, du beskyder andre for at være hæmmet af?

Hint: Du tager lodret fejl - og er dermed skyldig i at køre debatten på vildspor med kontrafaktuelle påstande. Stram op!

Læs evt. op på sagen her (selvom et eller andet siger mig, at du faktisk har dannet dig en mening, som du ikke vil ændre. Men så kan andre jo i hvert fald se at din påstand er forkert): http://foreignpolicy.com/2017/01/30/sorry-mr-president-the-obama-adminis...

Morten Lind

... de to små lande der skulle konkurere på militærteknologi. Det ene lille land fik hvert år $3 G (som i milliarder ... dollars) af sin storebror, fordi det ville teste de nye våben for storebroren på sine naboer, der var fyld til randen af mennesker, som alligevel ikke var noget værd. Det andet lille land fik ikke nogen penge af sin storebror, og skulle rejse langt for at teste sine våben. Slut.

Log ind eller Opret konto for at kommentere