anja thrane bloghoved

Gør det komplekse enkelt med infografik

Jeg har i længeret tid arbejdet med at gøre komplekse emner mere tilgængelige for brugerne. Det har typisk været finansielle emner som overblik over pensionsordninger eller realkreditlån, der udover at være komplekse og præget af mange faglige udtryk heller ikke har brugerens interesse – selvom det har stor betydning for hverdagen både nu og i fremtiden.
Heldigvis er der i stigende grad mulighed for at bruge infografik, altså grafiske, visuelle repræsentationer af information, data eller viden. Grafik, der formår at formidle kompleks information hurtigt og enkelt.
Det kan for eksempel være, når den potentielle boligejer skal forstå, hvordan finansiering af ejerboligen hænger sammen, hvor det er meget lettere at se dette visuelt med sine egne tal end som en lang tekst med et tænkt eksempel.

Illustration: Privatfoto

Eksemplet stammer fra Realkredit Danmark, www.rd.dk

Hvorfor virker grafik bedre end tekst?

Vi modtager flere og flere informationer – og vi læser sjældent teksten. Nogle undersøgelser hævder, at vi ikke læser mere end 28% af ordene på en sideHow little do users read?
Min egen vurdering er, at det er, at det tal faktisk er væsentligt mindre. Men infografik udnytter, at mennesket er bedre til at se mønstre og tendenser end til at læse lange, tunge tekster. Samtidig skiller infografik sig ud fra den grå tekstmængde, og forskere mener, at vi er 80% mere opmærksomme, hvis der er anvendt farver Color captures attention

Prøv selv – hvad er hurtigst?

En hurtig og absolut uvidenskabelig test er nedenstående eksempel på to visninger af samme datasæt. Her ses en demo fra Pensionsinfo.dk – opgaven er: hvor hurtigt kan du finde årlig udbetaling som 69-årig i begge visninger.

Eksemplet illustrerer, at søjlediagrammerne giver et hurtigere overblik over pensionsudbetalingerne, mens tabellen er bedre til at vise præcise tal – i hvert fald indtil søjlediagrammerne får en mouse-over effekt, der viser den præcise total for hver søjle.

Infografik kan involvere brugeren

Infografik gør det altså lettere at forstå komplekse sammenhænge, de er lettere at huske og kan give mulighed for at brugeren interagerer med dem. Når jeg har interviewet brugere om deres finansielle produkter, efterlyser de typisk overblik over deres ordning samt mulighed for at ’lege med tallene’, altså at se konsekvensen af ændringer i afdrag eller indbetalinger.
Her kan info-grafikker netop give det hurtige overblik. Det kan man se i Danske Banks ’forbrugsoverblik’, hvor man kan ændre perioden ved at trække i pilene og se ændringer i sit forbrug.

Et andet eksempel er PFA’s pensionstal, hvor man på baggrund af sine egne tal kan få et bud på sin økonomi som pensionist, samt en præsentation af hvad der sker, hvis man begynder at indbetale mere på sin ordning.

Her er det gjort enkelt og overskueligt at prøve forskellige scenarier, udelukkende ved at flytte på slideren.

Infografik kan også blive for overfladisk eller for komplekst

Infografik er naturligvis ikke løsningen i alle sammenhænge, og især skal det grafiske udtryk ikke overskygge indholdet eller gøre dette mindre troværdigt. Særligt når det handler om finansielle produkter er det vigtigt ikke at fremstå useriøs. Det er også væsentligt, at brugervenligheden er optimal. Man skal let kunne skelne mellem farvenuancer i diagrammer og aflæse de præcise tal. Infografik er heller ikke søgbart som tekst, og det betyder, at det kan være sværere at finde konkrete informationer. Se eksemplet her om amerikanske forbrugere i denne imponerede grafik, men hvor det er langt sværere at finde et bestemt nøgletal end det ville være i tekstbaseret rapport eller tabel. Af pladshensyn er der kun vist et uddrag her, men den kan ses i sin helhed her: What we owe

Endeligt skal hensyn til tilgængelighed også inddrages – en infografik kræver særlige hensyn til skærmlæsnings-software.

Brug mere infografik

Min anbefaling er, at en intelligent brug af infografik i mange sammenhænge kan skabe en mere overskuelig og engagerende brugeroplevelse. Og ja, jeg burde have lavet denne artikel som en lang info-grafik, men da mine kreative evner ikke rækker til dette, vil jeg i stedet anbefale dette site, der viser hvordan det skal gøres:13 reasons

Kommentarer (12)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Søren Knudsen

Dejligt at se infografik, data visualisering eller informationsvisualisering (kært barn, mange navne) blive beskrevet i hjemlige medier. wtfviz.net er en udemærket kilde til at forstå hvordan man ikke skal gøre. Jeg blev gjort opmærksom på den i forbindelse med et arrangement om vildledende visualiseringer (Google Vis Lies) på VisWeek 2013 i Atlanta i sidste uge.

Eksemplet fra Realkredit Danmark er et godt eksempel på hvordan det kan gå galt, når man tager hovedet under armen og designer en visualisering. Prøv at bede et menneske om at vurdere hvor meget rød bidrager kontra blå. Min påstand er at de fleste vil vurdere arealet og ikke højden. I bedste fald hjælper visualiseringen ikke, og i værste fald er den direkte vildledende.

  • 4
  • 0
Thomas Nielsen

Fremragende artikel; og forfriskende.

Prøv at bede et menneske om at vurdere hvor meget rød bidrager kontra blå.


Ja, netop arealvurdering er et tilbagevendende problem. Se bare på indlejrede lagkage-grafer, eller såmænd bare noget så almindeligt som stakkede søjler (uensartet nulpunkt). Kompleksiteten skal ikke være ret høj, før risikoen for "virkelighedsforvridning" bliver overhængende. Edward Tufte bør stå i enhver reol.

  • 0
  • 0
Torben Andersen

Fint som inspiration, og en påmindelse om hvorfor UX designer og udviklere skal arbejde sammen i formidlingen af kompleks data.

Men, der lurer altid nogle faldgruber ved anvendelse af infografik:

Infografik er som oftest en simplificering af data. Dvs. at nogle statistiske baggrundvariabler og væsentlige detaljer går tabt. Infografik skal defor altid anvendes så slutbrugerens afkodning/forventning til grafikken er i sync med statistikkens data. Selvom det ser flot og indbydende ud, skal det altid syretestes med en tænke-højt test, for at tjekke datakilden med brugerens forventning til datakilden.

Man skal også altid overveje motivet med infografikken: Hvad skal slutbrugeren anvende det til? Er det en adfærdsregulerende brugergrænseflade? Hvad er næste handling? Eller er det et eksternt redskab for salg og marketing? Hvis man ikke kan svare fyldestgørende på spørgsmålene, så skal man ikke designe noget endnu.

Fra mine erfaringer er det godt at implementere to niveauer i infografikken: 1) Det flygtige/intuitive niveau, som ses og afkodes blot ved at løbe forbi skærmen. 2) Det statistiske valide og detaljerige niveau, hvor brugeren går tættere på, for at finde baggrunden for tallene. Tænk på en vejrudsigt: Vi kan overfladisk se vejrkortet og fornemme status på vejret, men vi kan også blive hængende og få forklaret bevægelserne af koldfront og varmfront, m.v., så vi får en fyldigere viden.

  • 0
  • 0
Mads Hjorth

Fedt at nogen begynder at skabe lidt opmærksomhed omkring computerens muligheder for at visualisere information. Jeg glæder mig til at se mere af det på version 2.

Visualisering er en del af brugeroplevelsen, men det er også blevet dyrket i en masse andre sammenhænge. Hvis nogen har interesser i den retning, er her et bud på nogle spændende steder at starte...

Alt fra Edward Tufte http://www.edwardtufte.com/tufte/

En fantastisk konference sidste år http://projects.au.dk/sciviz/

En bog der også handler om hvad der sker inden i hovedet... Colin Ware: Information Visualization, Third Edition: Perception for Design

og endelig en blog med masse af spændende indhold http://flowingdata.com

/madsh

  • 0
  • 0
Georg Strøm Blogger

Jeg vil også anbefale Tufte, der er en uovertruffen mester i præsentation af tal og statistik. Desværre er det første billede - det med Låneprofilen - et eksempel på hvad han mener man ikke skal gøre.

Huset er nuttet, men det er uklart om det er arealet eller højden af de forskellige dele som angiver det relevante tal.

Samtidig er mængden af information i skærmbilledet meget lille. Han anbefaler faktisk at man maksimerer den. Det virker ganske vist mere overskueligt med få informationer i et skærmbillede, men til gengæld skal læserne bladre frem og tilbage for at finde alle relevante oplysninger.

I det aktuelle tilfælde var det måske muligt at præsentere de forskellige valgmuligheder i et enkelt skærmbillede, så brugeren kunne indtaste parametrene i vilkårlig orden, i stedet for at være bundet til den rækkefølge som designeren synes virker mest naturlig.

  • 1
  • 0
Ninni Pettersson

Læs Alberto Cairos "The Functional Art" - den er helt ny, fra 2013. Har netop færdiggjort et speciale, som søger at forstå hvordan infografikdesigns bør tage højde for attention span og underholdningsværdi, lyst til præsentation/facilitering af udforskning af dataen .. det jeg prøver at sige: læs Cairos bog. Han har ikke alle svar, men er en udfordrer til Tuftes syn på, at visualisering kun handler om tal. Jeg er på Cairos side, når jeg mener, at infographics/visualiseringer skal kunne forstås af menneskets, ofte, langsomme hjerne, gøre det overskueligt, og guide læseren, ved at pointere tydeligt, hvad læseren kan få ud af netop et særligt landskab af data. Ellers giver langt de fleste simpelthen bare op.

Er i interessede, ligger specialet online: http://www.academia.edu/8788414/Infographics_-_a_redesign_for_smartphones

Mere synlighed og tydelighed til samfundet! - men guide nu læseren. Så enkelt som muligt er ALTID bedst. Så kan der være mulighed for at udvide oplevelsen, hvis læseren ønsker det.

/Ninni Pettersson

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere