georg strøm bloghoved

God metode til forbedring af brugbarheden

Metoden bygger på et princip fra Edward R. Tufte. Han er en sand kunstner indenfor præsentation af information, og hans bøger er desuden så flotte at man kan have dem liggende fremme på sofabordet når der kommer gæster. Der er et link til mere om ham forneden.
Selve princippet består i at man gør tætheden af relevant information så stor som mulig, vel at mærke uden at gøre bogstaverne eller stregerne så små at brugeren ikke kan opfatte indholdet.

Hvordan kan det forbedre brugbarheden?

Jo mere brugeren kan se på en gang, jo lettere er det for ham eller hende at finde noget. Overskueligheden bliver altså bedre. Jo færre gange brugeren skal klikke for at komme frem til et eller andet, jo hurtigere går arbejdet. Endelig ser det ud til at mennesker kan lide en informationsmæssig rigdom, hvor de føler at øjnene kan gå på opdagelse.
På en konference tilbage i 99 mødte jeg Jaryl Wirth som havde brugt metoden til at forbedre grænsefladerne i et måleinstrument. Det var lykkedes ham at reducere antallet af skærmbilleder fra 9 til 3, og samtidig havde han øget tætheden af relevant information i det øverste skærmbillede med en faktor 28. Ikke blot var der langt færre skærmbilleder at finde rundt i. Brugeren havde også langt større chance for at finde hvad han skulle bruge allerede i det øverste skærmbillede.
Wirth havde beregnet hvor meget relevant information der var pr. 1000 pixels i skærmen på instrumentet, og derefter systematisk arbejdet på at optimere tætheden. I stedet for at regne i pixels, kan man naturligvis regne i skærmbilleder og optimere mængden af relevant information som samtidig kan ses på skærmen. Det er i øvrigt snyd at lave skærmbilledet langt som en rulle toiletpapir ? så skal brugeren bare scrolle i stedet for at klikke, og man har reelt ikke øget tætheden.

Sådan optimerer man den relevante information

Den relevante information, er den som brugeren skal have ud af skærmbilledet, eller som fortæller hvad de forskellige funktioner er. Man kan diskutere om menuer og navigationstekster altid skal regnes som relevante eller ej, ligesom man skal finde et passende mål for hvordan et billede tælles med, ellers kan dets titusinder af pixels totalt vælte opgørelsen af informationstætheden. Præcist hvordan man gør er ikke nødvendigvis afgørende, bare man er konsistent i den enkelte opgave.
Andre gange kan man forbedre grænsefladen ved at smide de dele af informationen væk som brugeren ikke anvender. Her så jeg et elegant eksempel på konferencen i 99.

Illustration: Privatfoto

Flyveledere har normalt et display i retning af det til venstre som viser det enkelte flys retning, fart, og acceleration med tal. Det kræver en ret god matematisk fornemmelse at opfatte hvor flyet er på vej hen. En af udstillerne viste i stedet et display i retning af det til højre. Her viste sporet af prikker hvor flyet havde været nogle sekunder før. Man kunne ikke læse hastigheden med to decimaler, til gengæld var det let at se hvor flyet var på vej hen og hvordan det ændrede retning og sænkede farten.
Endelig kan man optimere procentdelen af relevant information på skærmen. Det er især aktuelt når man skal vise grafisk information. Hvis man begrænser det Tufte kalder 'chartjunk' eller i hvert fald sørger for at det ikke dominerer skærmen, bliver det lettere at opfatte den relevante information. Så kan man til gengæld præsentere mere relevant information på det samme areal, uden at det virker uoverskueligt, og endda gøre det lettere for brugeren at kombinere de forskellige typer af information. Bare se på et landkort. Det er informationstætheden så høj at den basker, samtidig med at de forskellige typer information støtter hinanden i stedet for at forvirre.

Der er mere om Edward R. Tufte og hans bøger på http://www.edwardtufte.com

Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Peter Hansen

Hej,

Spændende læsning.

Findes der andre kilder som bekræfter det Edward Tufte påstår.

Uden at skulle jogge i tid, så er dine informationer 10 år gamle? Er det stadigvæk sådan.

Der er undersøgelser som viser at flere skærme er sagen, at man skal have en referenceskærm (Som et ekstra papir på bordet)?

Venligst

Peter

  • 0
  • 0
Erik Cederstrand

Så fuld internettet er af data, så undrer det mig, at der ikke er bedre værktøjer til visualisering. 99% af data på nettet præsenteres som tekst og tabeller, selv om der findes langt bedre måder for hjernen at tilegne sig information.

Der er naturligvis ting som Google Chart API og flashbaserede værktøjer, men i forhold til den rigdom af visualiseringsmåder der findes, og de muligheder for interaktivitet og animering, som computeren tillader, er det er et noget pauvert udvalg af de samme pie charts, histogrammer, scatter plots og dashboard-klichéen speedometeret. Google Maps er blevet en lille revolution for visualisering af geografisk relaterede data på nettet, men der er stadig kun to modes, og mulighed for at tilføje et par luftballoner. Hvordan laver jeg f.eks. en computerversion af det berømte 150 år gamle kort over Napoleons march: http://en.wikipedia.org/wiki/File:Minard.png ?

Så hvor er værktøjerne? Kom med nogle gode links!

  • 0
  • 0
Georg Strøm Blogger

Svar til Peter. Du har ret i at et større skærmareal løser nogen af problemerne. Jeg har selv set hvordan man kunne øge brugbarheden og arbejdshastigheden ved at give brugerne større skærme.

Desværre er det her kun en såkaldt heuristik. Det vil sige et princip som ofte kan føre til det ønskede resultat. Samtidig tror jeg selv at en test vil være lidt meningsløs. Der er så mange parametre som kan have indflydelse på resultatet, at det kun vil være gyldigt - altså passe på - nogle få af de tilfælde som man kan komme ud for.

Svar til Erik: Det kan være at der ikke findes så mange værktøjer til visualisering af data, fordi en del visualiseringer ikke tilføjer så meget. Jeg kan huske en undersøgelse som viste at tabeller med talværdier faktisk klarede sig ret godt i forhold til forskellige grafiske præsentationer, både når det gjaldt datatæthed og løsning af en række opgaver, for eksempel at se tendenser.

Jeg kender godt kortet over Napoleons felttog mod Rusland. Det er næsten et kunstværk. Til gengæld har man nok have bedre muligheder for at analysere dets data, ved at have dem i en tabel med stednavne, afstande, tab af soldater og temperaturen i de forskellige faser af felttoget. Selv har jeg i hvert fald lettere ved at vurdere tabene i procent i de forskellige faser af felttoget, hvis jeg har en tabel med tal, end hvis jeg skal vurdere de forholdsvise ændringer i bredden af de linjer som viser hærens styrke. Det lyder noget indforstået, derfor er det en god ide at tage et kig på selve kortet i den link Erik kom med http://en.wikipedia.org/wiki/File:Minard.png

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere